Weekenden og den kommende

Vores efterårsferie på Bornholm

Igen i år har jeg været så heldig at kunne holde lidt efterårsferie på Bornholm. Sidste år var det en forlænget weekend med mine sygeplejeveninder, og i år var det hele fire dage med svigerfamilien på Bornholm. Svigerfar inviterede os for længe siden, og vi boede i disse huse med udsigt over Østersøen og Gudhjem. Vi kunne sagtens være os fire + denne lille familie også, og så boede svigerfar og co. samt oldemor i nabohytten. Det var genialt!

Da vi ankom med færgen onsdag formiddag, kørte vi direkte til Rovfugleshow, hvor vi nåede at få en god introduktion af en dedikeret og passioneret ung herre, som præsenterede os for en falk. Derefter  startede selve showet, hvor vi oplevede og fik historien bag diverse fugle. Der var høns, en grib, latterfugle, papegøjer, ugler og sikkert flere, jeg ikke lige husker. Det var rent intenst, da det foregik i en mindre hal hvor fuglene fløj rundt om hovederne på os gæster. Altså et kæmpe hit. Slutteligt gik vi udenfor og så blandt andet ørne og falke, og fik et hyrdeshow med oven i hatten. Så imponerende hvad to hyrdehunde kan med en masse får. Må vitterligt anbefale at tage forbi Bornholms Rovfugleshow, hvis I skal til øen.

Derefter kørte vi videre til Gudhjem, og fik os en lækker frokost. Et eller andet med fisk/skalddyr. Jeg er jo desværre ikke den store fiskespiser, men en fiskefilet med en masse remo, var nu lækkert! Nicolai fik sig en sol over gudhjem, nu hvor vi var lige dér, og den var ganske god. Det var iøvrigt her vi spiste frokost. efter frokost tjekkede vi ind i vores hytter, og fik handlet lidt ind, og kom lidt ned i tempo. De vokse altså. Børnene rendte frem og tilbage og på legeplads og alt det der. Så de var også i feriemood.

Aftensmaden spiste vi hos naboerne, som forkælede os alle dage. Ren luksus!

Torsdag tog børnene, farfar og Nicolai i svømmeren, og jeg tog det bare langsomt. Gik en tur i den lille landsby i nærheden, tjekkede hvor vi kunne hoppe i havet, og fik bare lige ro i krop og sjæl. Når vi er sammen med mange mennesker, så har jeg brug for lige en halv time for mig selv engang imellem, og det var så lige dér.

Til frokost havde sviger/farfar bestilt bord på Røgeriet i Gudhjem, hvor der var stor fiskebuffet, til glæde fo alle (ja undtagen undertegende, men jeg nuppede nogle gode deller i stedet). Vi gik derefter lidt rundt i de små lokalbutikker der nu engang er, imens børnene legede lystigt på halmballerne ved havnen, som vist bliver sat op hvert år i efterårsferien. De var et stort hit alle dagene.

Om eftermiddagen foreslog jeg en tur til Svaneke, og vi kørte alle afsted mod den hyggelige by, som frister med specialbutikker, karameller, bolsjer, is og for mit vedkommende Habengood, som byder på nogle fede fede loppesager. Der kom en gammel plakat med hjem, som viser hvordan en zygote bliver til. Sådan en fertilitetsnørd som jeg kunne ikke lade den blive!

Hjem i hytten igen og smide benene lidt op og tømme posen fra karamelleriet, og så var der lækker spaghetti bolo og vin (til dem der kunne drikke det) hos naboerne.

Fredag startede vi med en frisk dukkert i Østersøen. Vi nåede lige hjem i tøjet og satte derefter kursen mod Middelaldercentret. Børnene hyggede sig med rollespil und so weiter, og vi voksne frøs mere i det lidt koldere og våde vejr ;-).

Men bagefter tog vi en varm kop kaffe imens børnene spiste gedeis, som skulle være den bedste is på Bornholm, og jeg smagte den også, og det var virkelig også lækkert! Om den slår Kalas ved ikke, men godt var det, og tror nok det bedste for børnene, var de mange geder de kunne gå rundt iblandt og kæle.

Til aften blev der disket op med steg og flødekartofler, og planen var så en “Kim Larsen” koncert i kirken, men vi kom forgæves allerede en halv time forinden, for der var fyldt op i kirken, så vi gik lidt slukørede derfra, men kunne jo så se alle mod 1 i stedet…

Lørdag lagde vi ud med dyp i østersøen igen, og vi havde vejret med os, og kørte til Hammerhus og derefter Opalsøen, som er lige ved siden af. Smuk natur og smukke omgivelser og historie. Vi fire kørte lidt rundt og stoppede på Fru Petersens café til den store kagebuffet. Der er så hyggeligt der, og Alvin især var i paradis med al den kage.

Da vi var retur i Gudhjem tog vi forbi Gaarden, hvor der er et museum og en masse dyr at klappe. Og en lækker butik, hvor Nicolai fandt sig en gin, og jeg en bornholmsk hampesalve, som jeg nu smører i ansigtet hver aften, og den er helt perfekt til de koldere tider, hvor min hud i ansigtet altid bliver lidt udsat.

Om aftenen var der pizza på menuen og bagedysten i fjerneren. Og vist også en Batmanfilm, som jeg var for træt til at se færdig. Det er hårdt at holde ferie!

Søndag var det desværre tid til at forlade den dejlige ø, men også et gensyn med savnede Nellie og Ella.

Vi håber at kunne gentage lidt ferie på Bornholm næste efterår – da med en baby med på holdet 😀

-Sebrina

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Weekenden og den kommende