Oh du kære weekend

De næste seks weekender er der noget i kalenderen. Sådan er det altid i denne årstid, og det er alle gode ting der er i vente, men jeg ville lyve, hvis ikke jeg ønskede mig blot en enkelt weekend uden planer her frem til jul… men det er som om at hverdagene også bliver fyldt op med aktiviteter og møder. På sin vis er det ganske fint, at der sker så meget i en mørk og kold tid, men for tiden fylder det en del, at Nicolai er startet nyt arbejde, og skal bruge en masse tid og energi på det, så derfor kan det godt virke en smule uoverskueligt med bookede weekender så langt frem, når det bestemt er dér vi allesammen er sammen og tager det hele lidt roligt. Men i takt med at vi egentlig begge er travle med arbejdet for tiden, så er vi blevet mere opmærksomme på at lægge arbejdet til side indtil børnene sover, og være til stede med dem i de få timer vi egentlig har sammen, og så må der arbejdes om aftenen (primært Nicolai). Vi går dog en halv time tidligere i seng end vanligt, for lige at få mærket og prioriteret hinanden. Opmærksomheden omkring at være tilstede med børnene og hinanden kan vitterligt noget, og jeg håber at det kan fortsætte også, når Nicolai er mere inde i sit nye arbejde, og (forhåbentligt) får frigjort mere tid.

Den forgangne weekend lagde ud med en sløj Aya. Så hun blev hjemme fra skole, og jeg kunne blive hjemme indtil middagstid, hvor hun kunne komme ud og være 1,5 time på morfars arbejde. Hun havde ikke feber, dårlig mave, opkast eller andet håndgribeligt. “Blot” bleg og sløj.  I forvejen var det planlagt at børnene skulle hjem til mine forældre, da jeg ville komme lidt sen hjem fra arbejde, og Nicolai var inviteret til ølsmagning med sin far. Så på den måde flaskede det sig fint. Jeg fik derfor serveret god aftensmad, is og vild med dans hos mine forældre, og kørte hjem med to trætte børn derefter. Nicolai nåede allerede hjem inden jeg gik i seng, så han var ikke presset lørdag morgen, som man nu kan være efter sådan et arrangement… Det var jeg tilgengæld da jeg meget naivt havde stillet mit vækkeur til kl. 6.45 i håb om, at jeg da lige var klar på at tage til cross fit endurance . Det var jeg ikke og jeg fik hurtigt slukket alarmen og afmeldt mig holdet, og sov videre i halvanden time. Aya var desværre stadigvæk sløj, så Alvin og jeg tog alene til barnedåb på Amager, for at fejre tvillingerne Ella & Agnes. Så Alvin og jeg var fyldt op med god mad, kage og godt selskab da vi kom hjem til dem i hulen, der havde taget dagen i langsomt gear. Jeg joinede det langsomme tempo, og fik mig en lille morfar, og Nicolai klarede indkøb og madlavning. Efter aftensmad var det tid til at kigge på dyr i fjerneren efterfulgt af bagedysten. Det er hvad vi nok vil kalde for ægte lørdag aften. Det er sååå hyggeligt at have det sammen som familie, og vi ligger hver med et barn og putter i hver vores sofa. Og når børnene så er puttet, ligger vi os sammen i en sofa og ser en film eller serie. Det spiller!

 

 

kl. 13 var der et udendørs arrangement med Alvins klasse i Byrummet, som altså er et genialt sted her i Køge. Vi fik minglet lidt og børnene leget imens solen tittede frem. Et par timer med 0.A og forældre, og derefter hjem og lufte Nellie, og så gik turen til Roskilde, da jeg havde fundet en Bugaboo til en særdeles god pris, så vi slog altså til. Også selvom der er fire måneder til forventet ankomst af lillesøster. Men det passer os glimrende at få fordelt udgifterne lidt, og børnene jubler over, hver gang der er nyt babylir i huset. Så en fin måde at tackle den lange ventetid på også. Jeg sørgede for en nem aftensmad (restetærte) som faldt i god jord, og derefter lakkede weekenden så småt mod enden.

Der er fire minutter til at Nicolai har oplyst at han lukker for computeren, så jeg har tænkt mig at gøre det samme 😉

Vi skrives ved!

-Sebrina