december dagbog #1

Decemberdagbog #2

d. 2. december og mandag. En lang arbejdsdag for mit vedkommende, da jeg først var hjemme 17.30. Og mine intentioner om træning måtte jeg skippe til lidt indre frustration. Men nu havde jeg jo lige besluttet mig for at sænke barren dagen forinden, så det må altså gælde for nu. Til gengæld fik vi lyttet til denne kloge dame, og valgte at fokuspunktet den kommende morgen (altså i dag) skulle være at bevare roen i tøjsituationen, som for tiden er det der hjemme hos os kan være konfliktfyldt for tiden. Eller det har det været on/off i mange år nu. Og det er vi alle trætte af.

Samtidig tog vi hul på dette års julepuslespil, som i år ikke har et julemotiv, men et meget smukt motiv. Det er sådan en hyggelig og beroligende tradition jeg har taget med mig hjemmefra, som er en del af december. Måske det skal limes på en eller anden plade efterfølgende, og hænge på Ayas nye værelse?

Planen i går var at nå at få hentet nogle pakker hjem fra diverse pakkeshops, men det glemte vi. Og Nellie blev også snydt for en gåtur. Nicolai arbejdede til sengetid, så d. 2. december var nok allermest bare en (lidt kedelig) mandag. Eller der var naturligvis julekalender i fjernsynet, som vi streamer og får set til acceptable tider i år.

Ikke så meget at berette fra d. 2. december.

-Sebrina

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

december dagbog #1