Decemberdagbog #5

I går var det tid til glukosetest. Så var fastende og kunne til morgenmad snuppe lidt lækkert sukkervand med limesmag. Og så ellers tilbringe to timer i ventearealet på Køge Sygehus. Ikke det mest inspirerende sted at sidde, ej heller videre behgaeligt, men skidt, jeg havde min arbejdspc med, og de to timer gik alligvel hurtigt trods alt! Derefter en blodprøve og så forbi kiosken og få “rigtig” morgenmad. Så ud på arbejdet og hjem igen. Hente Alvin, få hentet en pakke og snuppe et par honningehjerter med hjem, og slappe den i sofaen til Tinka. Aya var sammen med en veninde, og til gymnastik, og så hjem til veninden igen og spise aftensmad. Nicolai tog til håndbold, og jeg fik hentet Aya, som ikke ville snydes for Tinka, så det blev lidt sent at børnene kom i seng i går. Men de sov hurtigt og var helt med på at godnathistorien blev skippet.

I går fandt vi de klinker vi gerne vil have på vores lille badeværelse – det bliver lyserødt, som jeg tippede om i morges. Og igen er det herfra vi bestiller fordi vi er vilde med de mange muligheder for selv at designe, omend det bliver lidt kostbart, da forsendelsen i sig selv er ret dyr, men absolut det værd. Og vi får en klinke der er VORES og som ingen andre i DK har, og I kender mig nok godt nok til at vide, at jeg er vild med det faktum.

Torsdag er ugeskifte rent graviditetswise, så nu er jeg i 28. uge og 3. og sidste trimester er lige om hjørnet. Er det ikke vildt!? Nicolai fik taget ovenstående billede af maven, som vi ikke har været så flittige med at få taget billeder af, selvom jeg godt kan lide at se udviklingen. Jeg synes det er gået stærkt, men pt. synes jeg også at der er laaang tid til termin med den hast som det kører med nu. I går var der præcis tre måneder til termin, og to måneder til barsel. Mit bækken er lidt udfordret, eller egentlig bare mit haleben, og i går aftes var de sure opstød/halsbrand kommet tilbage for fuld hammer, efter jeg havde været lidt forskånet den seneste uge, og så kan jeg godt føle mig lidt sølle når jeg hopper i seng om aftenen. Men jeg kunne gå i seng med viden om, at jeg da i hvert fald ikke har graviditetsdiabetes, hvilket jeg faktisk har været lidt nervøs for, da jeg ikke mindes at have været så tørstig under de andre graviditeter, som jeg har været under denne. Men det kan også være at det bliver bedre efter jeg skal sættes lidt ned i dosis med min Eltroxin, da mit stofskifte næsten nu er for højt efter min dosis blev fordoblet. Og det kan også være det ikke gør, og så er det jo bare sådan 😉 Ligesom med alt andet pudsigt under sådan en graviditet…

-Sebrina