En anden slags vinterferie

Aya og Alvin havde vinterferie i sidste uge. For blot en måned siden havde jeg nogle helt klare ideer til, hvordan den ferie skulle forløbe. Jeg på barsel og med tid til at lave en masse med de to inden hverdagen ville blive anderledes med en lille i huset. Kreating, en tur i biffen, svømmehal, lidt shopping, ture i naturen osv. Well, det blev jo så lidt anderledes og helt perfekt alligevel!

Mandag kom sundhedsplejersken på besøg midt i håndværkere, Alvin der havde brug for hjælp til et spil, og Aya der skulle i klub og hjem igen, da turen med klubben blev aflyst. Så hun nåede hjem igen sammen med en veninde. Og sundhedsplejersken tog hele trummerummet med et smil. Og Allie bestod 😉

Tirsdag fik jeg barselsbesøg af to veninder, som havde medbragt fastelavnsboller. Jeg er så meget på hypen omkring fastelavnsboller, og har været det i flere år! Og som barselsgave fik jeg blandt andet et gaveort til Lagkagehuset, som nok hurtigt skal blive brugt. Genial barselsgave! Aya og Alvin var i biffen med deres faster, og nåede også at være med til at hente lille Nora i vuggestuen.

Onsdag kunne jeg lade Aya og Alvin sumpe hjemme i sofaen til en film, imens jeg pakkede Allie ind og i autostolen og afsted til gynækolog, som nok havde det pæneste venteværelse jeg har set hos en gynækolog. Jeg tror nu ikke Allie kan se så langt, men så fik jeg da et billede af hende med åbne øjne. Ej hun begyndte faktisk i løbet af denne uge at vågne mere op til stor begejstring og glæde for alle. Gynækologen måtte sende mig videre til sygehuset, hvor jeg forbi fredag og kunne sænke skuldrene igen. I kan høre mere i min podcast. Om eftermiddagen nåede vi en længere gåtur, som jeg sådan har savnet og længes efter.

 

Og børnene fortsatte med at være udenfor og legede og spiste hos en af legekammeraterne på vejen, og kom stolte hjem med æg fra de høns de har derhjemme. Deres duft og røde kinder fik smilet og minder frem fra forår og sommeren, som jo er lige om hjørnet ish, og mindede mig om hvor meget jeg elsker at bo lige her blandt søde naboer, natur, by og høns.

Torsdag tog jeg alle børn med ud på min arbejdsplads, drive in frokost hos Mc D og så forbi Nicolais arbejde, så Allie kunne vises frem og gå i hjertet hos vores kolleger. Til aften var det vores egne hjerter der blev bløde, da Allie kom i bad. Hun nyder det så meget, at vi har lyst til at bade hende hver dag, hviket vi ikke gør, da det ikke er nødvendigt og vi heller ikke tror at det er godt for babyhuden. Men hun nyder det vitterligt.

Fredag kunne farmor endelig få hilst på Allie. Det har ikke været muligt pga. sygdom og praktik. Hun havde fastelavnsboller – og ris med. Der blev dikket, sladret, og vi gik en tur op til Strædet i håb om at finde en kappe til Alvins fastelavnskostume i H&M, som vi havde set online. En kappe fik vi ikke med, men i stedet babystrømper, som også var en mangelvare herhjemme. Sådanne små strømper forsvinder nemt blandt alt vores vasketøj… og generelt forsvinder babystrømper jo bare, da de også falder af de små fødder som ingenting.

Psst..! Farmors seje dragt er iøvrigt fra Monki og kan købes på tilbud for 180 kr lige her. Jeg ønsker mig den selv til min fødselsdag 😀

Lørdag tog jeg alle tre børn med i Waves, for at få styr på Alvins fastelavnskostume. Det blev lidt heftigt, men vi fik styr på det hele! Viklen er jeg virkelig blevet glad og tryg ved. Nicolai fik spillet lidt håndbold, som han desværre ellers ikke kan finde så meget tid til for tiden. Til aften inviterede vi naboerne ind til butter chicken, og aftenen fløj afsted sådan i godt selskab. Jeg fik endda et par slurke af en G&T. Åh så dejligt! Børnene kom sent i seng, så vi sov længe søndag. Det tillod Allie os <3

Og så kom der flere barselsgæster søndag. Tipolde og kusine Nora fik også mødt nyeste medlem i familien. Aya og hendes veninde lavede banankage til os, så igen var det nemt og hyggeligt at have gæster.

Og sådan gik en dejlig vinterferie og weekend!

-Sebrina

 

Første “rigtige” weekend som en familie på 5

Den forgangne weekend vil jeg sige skal gå under betegnelsen, som værende den første rigtige weekend som en familie på fem. Vi kom jo hjem med Allie lørdag aften i sidste uge, så det passer jo ikke sådan helt rigtigt, men altså, denne weekend var altså den første “rigtige”, hvis vi antager at wekeenden starter om fredagen, hvilket den jo sådan set gør herhjemme. Så.

Fredag besluttede vi for at køre med barnevognen op for at hente børnene. Det er noget de begge har glædet sig helt vildt meget til, og jeg derimod måske var lidt mere tilbageholden med. Men i fredags føltes det helt rigtigt, så vi slog til. Og der var ingen snaskede og forkølede fingre nede hos Allie (det var det jeg var noget betænkelig ved), så det var nok fjollet at bruge så meget tankekrudt på det. Derimod nogle meget stolte søskende, som kunne diskutere om, hvis tur det nu var til at skubbe vognen. Vi gik ned igennem byen, og fik styr på lidt fødselsdagsgaver til de efterfølgende dage. I Normal skulle nogle af gaverne købes (til en pige fra Ayas klasse), hvor jeg faldt over Klunkevoks, som jeg tænkte måtte være noget andet, end hvad jeg lige forestillede mig, men det var det ikke! Hvilket børnene morede sig meget over. Og okay, også de platte forældre…

Allie sov under hele turen, og fortsatte stilen da vi kom hjem. Og resten af weekenden, haha. Ej hun er begyndt at have flere vågne stunder og øjenkontakt, og vi kæmper næsten om, hvem der skal have de vågne stunder. Hendes popularitet er altså ikke faldet efter hun er kommet hjem – snarere tværtimod, og det er så fantastisk og meget mere end hvad vi havde troet og håbet på.

På gåturen hilste vi på denne flotte store kærlige Berner Sennen, som vi altså måtte forevige. Han kommer ikke helt til sin ret, som han sidder der, men plads på bloggen sakl han alligevel have 😉  Han var mægtig interesseret i at blive nusset, men endnu mere interesseret i Nellie, som dog ikke lader sig charme af en ellers så flot herre…

Om eftermiddagen kom min gode veninde forbi og hentede Aya, som skulle med ned til Faxe og overnatte hos dem, da hende og min venindes datter er jævnaldrende og kommer så godt ud af det sammen. Det er jo bare så heldigt når mine veninders børn og mine kommer godt ud af det sammen, for det er vel ikke en selvfølge, tænker jeg. Men det gør de altså de to, og Aya havde sådan hygget sig. Derhjemme havde vi så kun et.. eller nej to børn, og Allie fik sig et fredagsbad. Aldrig har vi haft et barn der nyder et bad så meget som hun gør. Får lyst til at bade hende hver dag sådan som hun nyder det, men det er jeg trods alt heller ikke tilhænger af at hun skal, men det er en sand fornøjelse at opleve det. Alvin nød at have os (næsten) for sig selv.. og slikskålen!

Lørdag morgen/formiddag kørte vi ned og hentede Aya og derefter hjem til mine forældre som diskede op med et overdådigt brunchbord. Min far fyldte år, hele 58 år, og det blev fejret stille og roligt. Det var første gang at vi havde Allie sådan rigtigt med os ude, og igen sov hun jo bare. Men sikke et setup, når en malkemaskine også tilføjes i puljen af babylir der skal med, når familien skal ud ad døren…

Jeg var ret baldret dér i lørdags, så det var skønt at Nicolai diskede op med en gedigen tomatsuppe da vi kom hjem. Havde helt glemt hvor lækker den suppe er (opskrift her)! Og så var der endda til søndagen også.

Søndag morgen kunne vi tage det lidt mere afslappet. Og det gjorde vi så. Og se lige et morgenhold jeg havde mig <3

Den eneste der havde noget på agendaen var Aya, som skulle til fødselsdag i svømmehallen for at fejre en af pigerne fra klassen. 10 år fylder de allesammen jo nu. Og det er åbenbart rigtig stort, og Aya har store tanker om, hvad der skal ske til hendes fødselsdag når den tid kommer. Hun fylder rundt imens vi er i Spanien, men vi får fejret hende med manér inden da. Det bliver vi nødt til…   

Mit energiniveau var noget bedre søndag end om lørdagen, så jeg gav mig ud i fastelavnsboller. Og det var ikke godt for min bageselvtillid. Det gik ikke. Eller jo, de samgte fint, men æstetisk not so much. Det må blive en ommer i næste weekend så… De her semlor har vi haft bedre held med for nogle år siden, så det må blive dem så!

Imens Nicolai handlede ind til den kommende uge, pakkede vi os alle ind og fandt paraplyerne frem og fik luftet Nellie. Det gør lidt ondt i hjertet at hun ikke har fået så meget af vores opmærksomhed på det seneste, men hun har været i godt selskab hos mine forældre, og får en luftetur dagligt, og synes at trives fint med at der er en baby i huset. Så det skal nok blive rigtig godt igen. Jeg tænker også at komme ud dagligt nu, og der skal Nellie da være en del af den tur.  

Weekenden var også punktummet på Nicolais barsel, og som det ser ud nu, så er der ikke mere barsel til ham. Det er altså trist, men heldigt at vi går en tid i møde med en masse helligdage og sommerferie, for det har været noget så hyggeligt, og også nødvendigt at han har været så tilgængelig og i nærheden. Efter at have været adskilt virker de to uger ikke helt som nok, men når børnene igen skal i skole efter vinterferien her i uge 8, så kører hverdagen nok allerede fint derudad, og jeg kan så småt begynde at finde mig selv i barselstilværelsen. Jeg har i dag fået et gavekort til Lagkagehuset i barselsgave (iøvrigt pissegod barselsgave!) fået indhentet lidt af Mørkeland, gennemført baner i Candy Crush, så tænker det nok skal blive alletiders.

-Sebrina

Lige nu [14.02.2020]

  • Går Nicolai rundt og stvøvsuger, da min svigerinde som er fysioterapeut meget udtrykkeligt har sagt, at det må jeg ikke lige nu pga. kejsersnittet. Tak svigerinde 😉
  • Skinner solen og de har lovet tørvejr hele dagen, så planen er at jeg og Allie henter Aya og Alvin fra skole. Det er vildt og noget af det jeg virkelig har glædet mig til. Det der med at gå på barsel og hente børnene efter skole sammen med lillsøster.
  • Er Allie btw to uger gammel i dag. Og nu hvor “korrigeret alder” er blevet en ting i vores tilfælde, så er hun 37+1. Og det slår mig stadig flere gange dagligt, at hun nok stadig ville være intern, hvis ikke den moderkage lå som den gjorde, og tænker over hvad jeg mon ville lave og hvor generet jeg nok også ville være, hvis hun stadig var i min mave. Men jeg er glad for at hun er her nu, særligt fordi hun klarer sig så godt
  • Har jeg fået udgivet 3. episode af “hvad fanden laver man på barsel”, og du kan lytte til den hos Podimo eller den almindelige podcast app. Jeg er helt på røven over al den positive feedback jeg har fået fra jer. Særligt med øje for at jeg sidder med min telefon og iphone headphones og indtaler og gør det uden en egentlig struktur. Det er altså ret motiverende, og jeg håber at det kan blive en fast barselsaktivitet for mig om torsdagen. At indspille podcast, som så udgives fredag. Jeg kan som sagt godt lide at have lidt for hånden
  •  Er mine bryster stenhårde. Allie må gerne snart vågne! Jeg er igang med at trappe ned med udmalkningen, da jeg har for meget mælk, og det er hård kost for de normalt små bryster som er blevet firedobbelt i størrelse pga. al den mælk.
  • Har jeg en appetit så stor, som jeg ikke mindes at have haft før! Men min krop må have brug for det. For sådan plejer den at fungere. F.eks. hvis jeg har trænet, så spiser jeg mere, om sommeren spiser jeg mindre, og nu producerer jeg mælk og energi til en baby, og har derfor brug for de ekstra kalorier. Håber jeg 😉
  • Har jeg også lavet en god portion af “Mælkebomben“. Ikke for at få mere mælk, men for at få de gode fedtsyrer – og så smager det også bare godt oven på havregrøden/yoghurten 😉
  • Når vi nu er inde på appetit og morgenmad, så skal vi til fødselsdagsbrunch hos mine forældre i morgen, da min far fylder år. Og jeg glæder mig skræmmende meget til den brunch, haha! Og også til at komme lidt ud som en hel familie. Fraset at malkemaskinen skal med os. Det er alligevel noget af et setup med babyudstyr, som så krydres med en malkemaskine oven i hatten.
  • Vågner babyen, så jeg slutter for nu. Må I få en dejlig weekend og nyde at sove længe (hvis I kan det). Nicolai fik sagt i morges “ej, hvor dejligt det er weekend, så kan vi sove længe… eller nååå nej”.

-Sebrina

Det blev til 1,5 dags barsel


Fredag d. 31.01.2020 kl 15 begyndte jeg at bløde kraftigt derhjemme. Havde ingen varsler. Ingen plukveer, murren eller blødning.  Løb til naboen og bad dem ringe 112, og kl 16.14 var hun her. Allie Bjørk Elken, 5 uger for tidligt. 3050 gram, 50cm.

Hun er nu en uge gammel og i skrivende stund ligger hun på mit bryst og sover, og verden er nu lyserød. Der er udsigter til snart at komme hjem og det kan nu kun gå for langsomt, selvom vi har og får den bedste behandling på neonatalafsnittet på Roskilde sygehus.

For en uge siden kastede jeg mig ud i en podcast med titlen “hvad fanden laver man på barsel”, og der er nu to episoder ude. Seneste er udkommet i dag, hvor jeg fortæller om fødslen.
Find den på Podimo eller podcast app’en.

Sebrina