Lige nu [14.12.2018]

  • er der kun 10 dage til juleaften. Det var det første jeg tænkte på da jeg vågnede i morges. Det vokser man sig åbenbart ikke fra…!?
  • kommer der ikke et “det sker i Køge i weekenden”, for vi kommer egentlig ikke til at være så kulturelle i Køge i weekenden. Og jeg har dermed ikke lige fået fuldt op på hvad der sker. Og det er måske egentlig kun os selv, der bruger de indlæg til noget? 😉
  • er jeg eneste mand på kontoret so far. Møder man senere fordi der er julefrokost?
  • håber jeg min svenske boss har husket at medbringe lussekatter i dag, for det har jeg altså glædet mig til, siden jeg sidste år stiftede bekendtskab med de gule boller dér
  • ærgrer jeg mig over at jeg først gik i seng ved midnat, nu hvor den står på julefrokost i dag og en 60 års fødselsdag i morgen formiddag
  • skyldes det at vi igang med at male gangen på 1. sal, og endte med ikke at færdiggøre det pga. mangel på malertape. Så det pissede mig lidt af i aftes, men pænt det bliver det altså med den grønne tavlelak
  • når jeg ikke mere, for mine kolleger er mødt ind!

God weekend!

-Sebrina

december ’17 vs. december ’18

Den første weekend i december sidste år, ja der arbejdede jeg. Og det var egentligt ikke slemt med de sjædne weekendvagter jeg havde på fertilitetsklinikken. Det var luksus set i forhold til så mange andre afdelinger, og det havde også sin charme blot at være eneste sygeplejerske til at styre biksen, altså sammen med en læge og bioanalytiker. MEN jeg savner ikke at arbejde i weekenden. Det hænder at jeg skal arbejde et par lørdage på et helt år, men når weekendarbejde har været en realitet lige siden jeg fik mit arbejde i Super Brugsen for nu 15 år siden, så nyder jeg virkelig at have fri i alle weekender, stort set. Særligt fordi der sker så meget i weekenderne, og det er altså kærkomment, at arbejde ikke kommer oven i hatten på det. I dén weekend jeg arbejdede sidste år, var Nicolai og børnene en tur på Ledreborg slot. Dér har vi været de sidste par år, men i år kom vi ikke afsted, desværre. Der er ret hyggeligt og fint!

Men vi har været i Tivoli, og sidste år var vi afsted fredag eftermiddag/aften, men i år havde vi en hel søndag derinde. Så børnene fik prøvet en del, og det var en skøn dag (trods MANGE mennesker). For hvert år der går, udvider vi nok tiden med en time, fordi de kan håndtere mere, de små, snart store børn 😉

Dog ikke så store at de er holdt med at tro på nisser og julemanden. Sidste år tippede Nicolai om nisseapp’en, som vel de fleste kender til? Vi har ikke taget den i brug endnu i år, og Aya har også påpeget, at nogen fra hendes klasse har fortalt, at det altså bare er noget telefonen gør. Så måske det er sidste jul, hvor hun er på nisseholdet? Hun er dog helt sikker på, at der er en nisse herhjemme, hvilket der jo også er, for han laver løjer og sådan. Og julemanden findes også. Men det er ikke dem der optræder ved diverse shows og sådan. Dér er hun ikke længere, og det er helt fint. Hvad vi gør juleaften, har vi ikke helt besluttet endnu…

Noget vi har besluttet, det er jo at vi skal have børn med til Smukfest i 2019. I december sidste år var vi jublende lykkelige, for der fik vi også billetter. Men vi kom jo ikke afsted i år pga. flytning. Men næste år, der skal vi afsted – allesammen!

I dag er det d. 13. december, og det betyder Lucia. Det gjorde det også sidste år. Der gik Aya lucia ned igennem Solrød Centret. I år har det været ret vildt! Der startdee de allerede i sidste uge med at besøge pensionistklubber og Odd Fellow Logen her i Køge, og i denne uge har det været plejehjem, biblioteket og Køge by. I morges var det på skolen, og der så vi vores fine luciapige. Måske det også var sidste gang? Alvin gik sin første lucia i år, og han var så brændende stolt og så koncentreret! Om en uge går de på juleferie, og sidste år var juleaften der pludseligt, og det samme sker nok igen i år! I år holder vi julen hjemme hos os, med Nicolais fars side af familien, og vi glæder os meget til at holde vores første jul her i Køge. Sidste år fik jeg jo en jakke med pelsfor, og for første gang måtte jeg slette et indlæg, fordi jeg blev sammenlignet med en voldtægtsforbryder og pædofil, idét at jeg tillod mig at have sådan en jakke. Det var over min grænse,  og jeg er stadig glad for den jakke – særligt nu hvor kulden rigtigt sætter ind, og jeg har også for nogle uger siden erhvervet mig en genbrugspels, som jeg også er glad for. Og tænk sig, vores børn er endnu ikke blevet tvangsfjernet?! WTF!?

Og selvom jeg er 32 år gammel, så glæder jeg mig stadigvæk til at se hvad der gemmer sig i gaverne i år. Om det er nyt, dyrt eller brugt, er ligegyldigt. Jeg elsker julen, maden og dens, som så mange nu om stunder kalder overforbrug, og det er nok ikke så populært at mene det i disse hellige tider. Og jeg har også tænk mig, at drikke champagne nytårsaften, selvom børnene er hjemme. Mon 2019 bliver året, hvor børnene bliver tvangsfjernet?

-Sebrina

pallietdug til jul og nytår

Da jeg kort viste (endnu) et rosa køb til hjemmet på min story på instagram, var der flere der måtte vide, hvor jeg havde fået fat i de pallietduge henne. Og i aftes fik jeg lige testet dem af på bordet, og det skal nok blive et smukt julebord. Og også nytårsbord, for der kommer de da også i spil.

Jeg har købt dem over wish for under 100 kroner stk, og de kom efter små 10 dage og er altså i en fin stand.

Jeg har efterfølgende fundet dem på Aliexpress, hvor de er endnu billigere! Faktisk omkring de 50 kroner inkl. fragt! De fås også i sølv og guld.

Læs min guide til Aliexpress lige her

-Sebrina

selvros for november

Det er så nemt at fokusere på det negative. Det der ikke fungerer, det jeg ikke er så god til. Men for mig er det ikke så frugtbart, eller det er i hvert fald mere nyttigt, at gå mere i dybden med det positive. Den her månedlige refleksion er meget brugbar for mig, og det motiverer mig til at gå helhjertet i hverdagens små og store ting, og huske at rose mig selv for de små sejre. Jeg kan dog godt lide at udfordre mig selv, og er bestemt klar over forbedringspotentialer hos mig selv. Og det har i dén grad taget fart de sidste, ja vel fem år, hvor det der moderskab er hardcore business i takt med at børnene er blevet mere selvstændige. Og selvom det er hårdt, altså ikke kun at være nogens mor, men den selvkritik der i hvert fald er blevet noget mere synlig, så er det også fantastisk. At jeg er foranderlig. At jeg hele tiden kan gøre mig umage og blive bedre.

Og for at blive i sporet omkring det positive, så ser jeg lige tilbage på november, hvor jeg/vi skal roses for:

  • at jeg inviterede alle mødrene fra Ayas klasse hjem til en afslappet tapasaften. Jeg var ret så presset op til, men sked på at jeg ikke havde været hjemme og fået handlet ind, ryddet op und so weiter. Det var vildt hyggeligt, og så ligegyldigt at der ikke var servietter, ingen almindelig mælk til aftenkaffen, at jeg undervejs måtte i kælderen og pakke vinglas ud, som stadig lå i flyttekasse. For de sidste gik først omkring 2 tiden, da jeg ikke kunne holde mine øjne åbne længere. Et fantastisk selskab!
  • at jeg har nydt at være på overnatning i arbejdsøjemed. Da jeg har en del rejseaktivitet her i Danmark i forbindelse med mit arbejde, nytter det bare ingenting, hvis jeg ikke får noget ud af de overnatninger. Og det gør jeg. At kunne ligge på et hotelværelse og bare glo fjernsyn og telefon i flere timer uden dårlig samvittighed, hører sig kun til i dét setup. For jeg ville ikke kunne gøre det på en ferie heller. For der er børnene der jo også, og der gider jeg heller ikke at glo fjernsyn og på telefonen i flere timer. Men på et hotelværelse en kold novemberdag, der spiller det 100%.
  •  at vi fik lavet en sang til min kære svigerindes 30 års fødselsdag. Var sådan i tvivl, men fordi min bror og svigerinde havde et surprisebryllup, har der ikke været en anledning til ligesom at sige tak til hende. For jeg er dybt taknemmelig for hende og det fik jeg sagt og så også sunget til en Seebach melodi 😂
  • at lade Aya selv bestemme om hun ville på overnatning med spejder, eller hjem til farfar og co. Jeg troede at hun uden tvivl ville vælge farfar og co., da vores børn er så glade for at være der, og jeg troede ikke at hun havde modet til sådan en tur. Men det ville hun meget gerne, og det overraskede os lidt, men hun var så glad og stolt – og ligeså forældrene. Havde jeg ikke spurgt hende, havde jeg valgt farfar og co., idet jeg næsten var sikker på, at det ville hun da så meget hellere, og det ville også være nemmere for os. Men ja, hun overrasker os gang på gang, og den tur var så vellykket og hun voksede lige et par centimeter efter den tur.
  • at vi har to velfungerende børn. Vi havde både skole-hjem samtale og børnehavesamtale samme dag i november, og selvom mavefornemmelsen var god, så var det mega rart at få bekræftet at vi har nogle velfungerede børn (som så også er glade for at tale, ahem!) trods flytning
  • at jeg har været i vandet hvor det blot var 4,3 grader! Ja det her vinterbadning kommer nok på selvroslisten de næste maaaaange måneder 😀 Jeg fatter det ikke engang selv…
  • at jeg endelig kom afsted til et presseevent. Det skulle prioriteres da jeg synes Designedlearning er genialt. Og vi er kommet godt igang med FAMILIEtid, og det har altså boostet til nærværet herhjemme, at vi har fokuseret mere bevidst på det. I kan iøvrigt få 20% hos Designedlearning tom. d. 13. december ved at bruge koden SEBRINA20.
  • at vi tog til spiongudtjeneste i Sct. Nicolai kirke og fik rusket lidt i vores fordomme omhandlende arrangmenter i kirker. Det var så fint og nede på jorden, og at de oveni købet serverede pizzaer efterfølgende gav så mange plusser, at vi fremover vil holde øje med lignende arrangementer.

Nu er vi jo næsten halvvejs i december, og jeg har købt mig noget marcipan som jeg vil nyde, så det må være nok ros for denne gang!

-Sebrina

weekend med julemarked, myretuen, indkøb af kaninlir og TIVOLI. Og noget om sukker!

Lige så frisk jeg var i fredags, lige så træt er jeg her mandag formiddag. Men humøret er stadig i top. Solen skinner (nogenlunde) og der er pebernødder ad libitum i kantinen her i december. Og jeg har naturligvis allerede været der. Inden kl.10, som ellers ligesom normalt er der jeg har mit første visit i kantinen.

Nå men trætheden kan jo nok relateres til de 9 timer vi tilbragte i tivoli i aftes, som jeg vil vende tilbage til. Men nu skal jeg jo ligesom holde den struktur jeg er så vant til.

Fredag! Indledes for Alvins vedkommende med 30 minutters svømmeri. Det er han blevet svært glad for. Det gik jo ikke så godt ved første besøg, men nu glæder han sig til at komme til svømning, som han altid ellers har gjort, hvilket minder mig om, at vi skal have tilmeldt ham til næste sæson.

Da alle mand var hjemme, diskede Nicolai op med lækre hjemmelavede pizzaer (med lidt hjælp fra Kvikkassen fra Årstiderne, som vi har kørt trofast med i nogle måneder nu), og derefter fandt vi paraplyerne frem og gik ud i regnen, for at støde på julemanden på Gl. Kjøgegaard, som delte pebernødder ud til børnene. Oven i hatten fik de en skumdelfin, men det var åbenbart for lidt, for de var skuffede over ikke at må få bamser, læbepromade og hvad der ellers ikke var at finde i de hyggelige boder. Suk. December er skøn, virkelig skøn! Men vores børn bliver også bare ekstra forkælet alle steder, og det har altså sine konsekvenser for taknemmeligheden. Går ud fra det ikke er hos os, eller hvad?

Heldigvis blev stemningen efter et “nej” god igen, og vi gik hjem og så julekalender og indtog lidt mere sukker. Det var ikke lige dagen for at afskaffe bland-selv-slikket. Vi må tage det i små steps, for vi har faktisk intentioner om at skrue lidt ned på det også, eller i hvert fald have lidt andre alternativer, som ikke nødvendigvis behøver at være sunde, men de behøver heller ikke være fyldt med e-numre. For Alvin får altså “tømmermænd” dagen derpå, og det er synd for ham at han skal rende rundt og være irritabel, men det er sgu også møghamrende irriterende for os andre. Vi er ikke tilhængere af at udelukke slik, is og kager. Det tror vi heller ikke er vejen frem.

Lørdag tog jeg fodboldtjansen med Alvin. Egentlig hyggeligt nok. Det gælder lidt om indstilling ikke? Fokuserer på at min dreng hygger sig og får rørt sig, imens jeg drikker min kaffe, i stedet for at tænke på at jeg kunne være så heldig at ligge i sengen stadigvæk eller rende rundt i underhylere derhjemme. Det er jo blot en time, og der vil stadig være tid til en langsom lørdag efterfølgende…

Derefter ud at få hentet nogle pakker som Postnord har fået placeret rundt omkring (også uden for Køges grænser!?), og så et smut forbi en dyrehandel, hvor vi ellers fik handlet ind til Ella. Vi er igang med projekt renlig kanin, for det skulle faktisk være muligt, og der findes alt muligt som tager lugten fra sådan en kaninbakke. Så smart!

Hjem og spise frokost, og så smed vi Nicolai af ved hallen, og vi kørte hjem til Nora og hendes forældre, og tog nogle honningebomber med på vejen! Her gik timerne hurtigt, og vi tog retur til hallen for at heppe på Nicolai og co., som igen tog endnu en sejr. Direkte derfra ind til Nørrebro for at fejre en sød drengs 9 års fødselsdag. Vi tog hans gave i brug, nemlig myretuen, som jo er ren nostalgi og bare et super spil, hvor alle (i hvert fald hos os) kan være med! Det er blevet købt til nogle gaver i år, og det er da på tide at vi giver det til os selv også 😉 Men vil først lige tjekke om mine forældre har det liggende på loftet.

Hjem godt trætte og op igen søndag morgen, hvor familien kom til morgenmad, og derefter tog vi i Tivoli som er blevet en fast tradition hvert år. Vi var jo mega heldige med vejret, og endte med at være afsted i 9 timer. Der blev prøvet alt det som børnene kunne prøve og slutteligt spist aftensmad i Grøften.

Godt trætte nåede vi Theo derhjemme, og ja, så var det jo dét! Men det var også nok…

-Sebrina