Lige nu [19.01.2020]

  • Ligger jeg alene i en hotelseng i Aalborg og føler mig så sølle
  • ligger jeg nemlig og græder over, at jeg om en uge skal undvære min familie i en hel uge. Det har jeg ikke prøvet før, og jeg frygter en hel uge med tankemylder, som jeg har lige nu
  • Håber jeg derfor på, at jeg snart kan falde i søvn, for jeg ved at dagen i morgen er anderledes. Arbejde og hjem til Køge igen og være alene med børnene frem til torsdag, da Nicolai skal med arbejdet til Mallorca. Det er ganske fint for så får jeg ikke tid til at bekymre mig op til ugen uden familien. Måske jeg endda vil se frem til den!?😉
  • Føler jeg mig heller ikke 100% på toppen med lidt kriller i halsen og let hovedpine, så ja, jeg føler mig ægte sølle i skrivende stund og har ret meget ondt af mig selv…
  • ved jeg dog at det hjælper at få det ned på skrift og få talt om det. For det er helt okay, at jeg ikke er mit glade jeg lige nu. Bekymringer om det at skulle være helt alene og savne mine aller kæreste i en uge og bekymringen om, hvornår og hvordan lillesøster skal til verden, er fair nok at have
  • Glæder jeg mig til at gå på barsel og bruge min første barselsdag på at få vished om fødselsmåde. 11 dage. Jeg tæller nu!
  • vil jeg sætte en behagelig podcast på og glæde mig over at tårerne er stoppet med at trille frem pga netop dette skriv og søde ord fra min altid søde og forstående mand ❤️Jeg håber du har haft en dejlig weekend. Vi har været i sommerhus og det har været skønt, og det skal ikke glemmes pga et par timers nedbrud her til aften. Solen har skinnet hele dagen og det er min sidste overnatning ude i arbejdsøjemed, og det glæder mig også. Selvom jeg nok allerede om et halvt år vil give meget for sådan en overnatning 😉

Sebrina

Første rigtige weekend i 2020


Så er vi igang med hverdagen igen. Som hos nok størstedelen af befolkningen, så var det da lidt tough at få gang i møllehjulene igen. Derfor var weekenden naturligvis kærkommen. Også fordi scanningen i torsdags ikke gik som jeg forventede, og jeg rent mentalt også bare var træt fredag. Renoveringen gik også igang i sidste uge, hvilket betyder at hele førstesalen eksklusiv badeværelset er revet ned, og børnene derfor deler soveværelse med os, og har deres vigtigste legetøj i udestuen. Der er støv overalt, og vi har midlertidigt ikke et toilet i stueetagen. Så mine mange tissebesøg om natten foregår ved at balancere på bjælker og trampe ovenpå eller trisse ned i kælderen. Det kan ikke være anderledes, men synes allerede det er træls, haha. Nå, men jeg var først hjemme fra arbejde kl. 19 i fredags, men tunede hurtigt ind på weekend! Aya var til fødselsdag inklusiv vanddisko i Køge Svømmehal, og det sluttede først kl. 21. Hun havde iøvrigt sin første uge som klubbarn, og det er da bare the shit, og noget vi forældre skal vænne os til, da der er aftenarrangementer til kl. 20, hvor hun normalt ellers kommer i seng, og der er skønne arrangementer som f.eks. en tur på fisketorvet. Men et hit det er det, og vi har haft en meget stolt, glad og også træt pige den forgangne uge. Vi fik set Disney og x-factor og så fik vi set de første to episoder af “dont f**k with cats på Netflix“. Og det var crazy. Den skal altså ses!


Lørdag havde vi ingen planer. Helt perfekt! Til formiddag tog Nicolai og jeg hen for at lure på gulv til overetagen, og kunne træffe et godt valg, som matcher nogenlunde vores gulv i stuen. Aya var nogle timer hjemme hos en af veninderne, og vi andre tre tog en tur i skatehallen, så Alvin endelig kunne få prøvet sit nye løbehjul af. Og fik støvet huset af, som jo er rent sisyfosarbejde for tiden. Vi så frem til håndboldkampen, som jo desværre skuffede, og tog en omgang Versus, som børnene er helt optagede af, og sluttede med sidste afsnit af ovenstående vilde dokumentar på netflix.


Søndag var vi inviteret til lækker brunch og godt selskab i Holbæk, og da vi var hjemme igen kom vi (det vil sige Nicolai) i bund med vasketøjet, jeg tog hul på et nyt puslespil, og måtte ligge lidt i sofaen pga. væske i ben og fødder. Det går sådan op og ned med det. Vi kunne også afslutte endnu en true crime serie på netflix, som vi tog hul på i december – “the confession killer”, som også er rystende, bare på en anden måde end Luka Magnotta. Så nu tror jeg lige vi pauser lidt med alt det uhyggelige!

Jeg vil hoppe i seng nu efter endnu en skuffende håndboldkamp. Øv.

-Sebrina

to måneder til termin


Der er i dag to måneder til termin. D. 5. marts er den dag børnene tæller ned til med en afkrydsningskalender de selv har lavet. Faktisk pænt sødt.  Så Gud forbyde det, hvis hun har tænkt sig at lade vente på sig. Det har vi dog snakket med børnene om, at det meget vel kan ske, omend Aya var meget præcis, men Alvin var fire dage forsinket. Jeg selv er jo født d. 4. marts, så for min skyld må det gerne blive over termin, hvis hun ikke kommer før. Bare så der er mere end én dag imellem vores fødselsdage. Jeg synes at to måneder virker som laaaaang tid, og alligevel går jeg jo på barsel om en måned, og der skal indrettes tre børneværelser (fordi Aya og Alvin jo får nye værelser) og købes alt det vi stadig mangler til at der kommer en baby i huset. Og vi skal på skiferie og holde vinterferie. Og jeg skal se serier! Så tiden skal nok gå stærkt. Det ved jeg godt. Og jeg har det jo godt! Jeg træner stadig crossfit, og mine smerter i bækkenet forsvinder i flere dage efter træning. Så alle de squats (og andre øvelser naturligvis) må være gode for de stabiliserende muskler i bækkenet, for jeg er faktisk helt sikker på, at det er træningen der denne gang har en lindrende effekt på mine smerter. Som I kan regne ud, er jeg ret tilfreds med at træning stadig er en mulighed, hvis ikke en nødvendighed. Det gør så meget for mit velbefindende! Og de kolde dyp i havet efterfulgt af en kort tur i sauna, er også rent velvære for mig. Og så er Nicolai jo verdens sødeste mand, naturligvis, og masserer og nusser mine fødder og ben hver evig eneste aften. Så der bliver værnet godt om min gravide krop og sind. Jeg har dage med væske i benene, og dage uden. Og halsbranden har været til at holde ud lige siden jeg købte Gaviscon, som jeg endnu ikke har fået taget hul på. I nat var jeg dog godt plaget, men for doven til at rende i køkkenet til at hente en tablet, så det har nok ikke været slemt nok, eller også var jeg bare helt vildt træt. Jeg tisser nu op til 4-5 gange om natten, og det kan jeg godt mærke trækker lidt på energien i løbet af dagen. De mange opvågninger i løbet af natten. Ikke kun pga toiletbesøg men også bare fordi jeg ligger bøvlet. Men jeg ved det er en del af gamet, og at det ikke bliver bedre fra nu og frem, nok snarere tværtimod. Så jeg er vel godt forberedt på forstyrrende søvn, når først baby er ekstern…

Maven har selvfølgelig fart på, men holder sig so far til at sidde på maven, og så er der nok også kommet lidt til numse- og hoftedepoterne. Det gør ikke spor. Jeg hviler rigtig godt i min gravidkrop. Der er råmælk i brysterne, men det er heldigvis ikke nødvendigt for mig at gå rundt med ammeindlæg. Det må gerne vente til jeg rent faktisk ammer. Og så er der underlivet, som helt klart også har ændret udseende i takt med at der er kommet mere vægt og pres på dernede. Jeg ved at alt igen får sin normale størrelse dernede, så det panikker jeg ikke over.

I den kommende uge skal jeg ind og scannes, da moderkagen lå tæt på fødselskanalen ved gennemscanningen, så det skal kontrolleres at jeg kan få grønt lys til at føde vaginalt, hvilket jeg egentlig forventer, så hvis andet skulle vise sig, så skal jeg da bruge nogle dage på at indstille mig på andet, er jeg ret sikker på. De scanner også efternøleren i samme øjemed, selvom der indtil videre intet er at bekymre sig om ifht væksten. Og så har jeg nogle kontroller med mit stofskifte i nærmeste fremtid, så ja, der bliver holdt godt øje med mig og baby. Og det kan jo ikke være anderledes, selvom jeg da gerne var alle de kontroller foruden, hvis jeg skal være ærlig.

Det var en gravidstatus herfra plyskaninen 😂

-Sebrina

Og så blev det 2020

Farvel til et helt årti. Det gik først op for mig en uge forinden, hvor det i samme øjemed også slog mig, at jeg altså har været mor i et helt årti. Det syntes jeg var ret vildt – og gør jeg stadig! Det skal ikke blive til et tilbageblik for et helt årti, og egentlig heller ikke for 2019, som har været et godt år for os. Renovering, skolestart for Alvin, graviditet, nyt job for Nicolai og vores ski- og fantastiske sommerferie står klarest, når jeg i skrivende stund tænker tilbage på året.

I 2020 ser vi frem til endnu et renoveringprojekt, som går igang allerede i næste uge. Vi skal have indrettet førstesalen med tre gode børneværelser, have lagt gulvvarme og nyt gulv i vores store entre/hall samt forvandle et toilet til et badeværelse. Forhåbentlig er det nogenlunde færdigt når baby er planlagt til at ankomme. MEN jeg har indstillet mig på, at det måske ikke er tilfældet, så jeg ikke bliver frustreret og skuffet. I det hele taget har dette husprojekt ikke trukket tænder ud (endnu), så det var den helt rigtige beslutning vi tog for snart to år siden. Men altså det her husprojekt har heller ikke været sådan et selvrenoveringsprojekt, som ville kræve meget mere af os fysisk og mentalt end det indtil videre har gjort. Vi er taknemmelige over, at de planer vi har for huset kan lade sig gøre rent økonomisk og med en fantastisk dygtig entreprenør, som forstår vores ønsker og stil.

Jeg har ikke fået brugt så meget tankekrudt på at tænke på nytårsforsæt for 2020. Overraskende nok, for jeg kan egentlig godt lide det med lige at starte på en frisk – at gøre mig ekstra umage med et eller andet eller mere. For 2019 var intentionen mindre skæld ud. Og jeg/vi (for vi er to herhjemme der gerne vil oppe os på den front) sluttede året med en julekalender fra denne kloge og skønne kvinde. Vi er blevet bedre, men vi vil helt sikkert arbejde videre med mindre skæld ud i 2020 også. Og hvis andre har samme intentioner, kan jeg også varmt anbefale “drop opdragelsen” af Fie Hørby, som har hjulpet mig meget, og som Nicolai stadig har til gode.

Hvorfor jeg ikke har brugt så meget krudt på nytårsforsæt for 2020, skyldes formentligt at vores liv bliver noget anderledes, når vi får en lille baby som forventes primo marts. Og vi aner ikke hvordan det bliver, og af erfaring ved jeg, at det er ganske fornuftigt ikke at gøre sig for mange forestillinger om, hvordan det bliver og skal være med en baby.

Hvad vi indtil videre dog har af planer og tanker for 2020 er:

  • skiferie i uge 5
  • tre ugers sommerferie i Spanien
  • barnedåb kombineret med housewarmning i sensommeren
  • udvidelse og vedligeholdelse af vores store træterrasse i foråret 2020
  • anlæggelse af indkørsel og forhave sommer/efterår
  • mere blogskriveri (for mit vedkommende)
  • og trods mere blog, så skal vi være mere offline i 2020. Vi bruger skærmbegrænsningsfunktionen på telefonen, og det fungerer nu fint. Jeg har ikke problemer med at være væk fra min telefon, når jeg er sammen med andre mennesker, men her kan Nicolai godt forbedre sig. Måske fordi han ofte har den liggende i lommen, hvor jeg ligger telefonen fra mig, eller har den i en taske. Han har det med at kigge på telefonen ofte, fordi den jo lige er til at gribe fat om, når den ligger i lommen. Det virker til at jeg udstiller ham nu, og det gør jeg også, da det er et træk jeg ikke bryder mig specielt om, og også er noget jeg italesætter over for ham, og han er heldigvis enig med mig. Ellers havde jeg heller ikke udstillet ham her online, og jeg har også spurgt om lov 😜

Og med dét, er det blevet tid til at holde fredag med min familie! Har I gjort jer nogle tanker for 2020 egentlig?

-Sebrina

 

Det blev pludseligt jul


Jeg kan se, at det er ni dage siden at jeg sidst opdaterede herinde. Og det er der ikke nogen særlig grund til. Altså jo, julen kom jo! Den er blevet fejret helt perfekt, og vi har formået både at være lidt stressede, afslappede, glade, sure, spændte, mætte, trætte, udhvilede og alt derimellem. Vi lagde hus til d. 24. december og begyndte tidligt kl. 13 til risengrød, og en julemand der kom forbi kl. 14. kl. 17.15 sad vi ved middagsbordet og før 18 dansede vi om juletræet. Kl. 20.15 var alle pakkerne pakket ud, og kl. 22.15 var der ingen gæster i huset længere. En rigtig børnejul i år – ligesom vi ønskede os. 1. Juledag er dedikeret til jogginbukser og leg med det nye legetøj og spil. 2. juledag fejrede vi hos denne familie sammen med min svigermor, og der blev igen fyldt i dunken med julemad og knas. I går tog Nicolai på arbejde, og jeg skulle bare være på telefonen, hvis der mod forventning ventede noget arbejde til mig. Børnene og jeg fik derfor også ordnet gavebytteriet, og så meldte weekenden sig. Vi har brugt dagene på at være længe oppe og sove længe. Og bare være sammen. I morges sad en irriterende irritation i mig, så det var ganske fornuftigt at jeg havde fået meldt mig til cross fit, så jeg fik et skud endorfiner. Nicolai havde også nogle timers håndboldtræning og havde på vejen til Hvidovre, afleveret Aya hos hendes første bedste veninde i Solrød, vores gamle hood, og Alvin var med mig i LIFTRS. Alvin og jeg hentede en glad Aya, og jeg foreslog en tur i Mc Drive og bød på milkshakes. Det var der ingen der takkede nej til… 😉 Jeg tog chancen og satsede på en parkeringsplads på Torvet, og var satme så heldig at få én lige uden for Normal, som var den butik jeg netop ville et smut forbi. For at købe dullegrej og alt det andet der som altid kommer ned i kurven, når jeg er i den butik. Byen var fuld af mennesker, og det er stadig ren lykke når jeg cruiser ned igennem byen fuld af mennesker og julelys. Og mon ikke mine børn snart er trætte af det samme spørgsmål hver gang; “er vi ikke bare heldige at bo i denne by!?”. Men de svarer stadig begejstret “Jo!”, og derfor er jeg nok ikke holdt op med at stille det spørgsmål. Nicolai var hjemme og den sidste julepynt kom væk, og det giver lige et ekstra pift af ro, at få det væk. Så kan vi tune os lidt ind på nytår, hvor vi også giver den lidt op på glimmer, nu hvor vi igen i år får huset fuld af gæster.

I morgen står igen på ingen planer, eller jeg vil prøve at overtale Nicolai til at vi skal ind og se Frost 2, og så har jeg også en kedelig plan om at få afkalket vores badeværelse på 1. salen… Så alt er næsten som det plejer her i familien. Jeg glæder mig igen til hverdag, og tæller alligevel også ned til den dag jeg har 1. barselsdag.

Hvis ikke jeg når forbi og ønske jer et godt nytår, så får I det nu; GODT NYTÅR!

-Sebrina