Gratis kvalificeret fertilitetsrådgivning uden henvisning!

fert

Åh nej…. Er jeg allerede blevet “miljøskadet” !!?. Nej. Det har jeg lovet mig selv, og min veninde, som fejrer 30 års fødselsdag her i aften og ikke har baby, at jeg ikke skal blive. Sådan én der jabber ud omkring, hvornår man bør kaste sig ud i det med børn og sådan. Det er også bare pissenemt for mig at sidde her og pudse glorien, fordi jeg har to stks børn og blev mor som 24 årig, og nu arbejder på en fertilitetsklinik. Så… det gider jeg ikke skrive alt for mange vise ord om. Men da mine nye kolleger nu har givet hints om, at jeg da lige burde sprede nogle ord om et fantastisk tilbud, hvilket jeg helt oprigtigt også synes det er, så gør jeg altså det! Også efter jeg lagde en lille video op på instagram i går (@denormale), som fik ret mange visninger, så tror jeg det er noget i læsere ville have gavn af at vide, og er lidt nysgerrige omkring!?

Det er jo nemlig sådan at par og enlige kan få råd og vejledning om deres fertilitet på Hvidovre Hospital, Rigshospitalet og Herlev Hospital. Også uden nogen form for henvisning! Også selvom der måske slet ikke er børn i planerne inden for de nærmeste år. Og altså det er både for mænd og kvinder.

og hvem kan så helt specifikt få rådgivning? 

Der er nogle krav du/i skal opfylde som følger:

  • Du/I skal have bopæl i Region Hovedstaden.
  • Du/I må ikke have et allerede kendt fertilitetsproblem.
  • Du/I må ikke have forsøgt at blive gravid i over 1 år.
  • Du/I må ikke være fyldt 45 år.
  • Du/I kan få en vurdering og undersøgelse af din frugtbarhed (fertilitet), uanset om du er mand eller kvinde.

I kan selv henvende jer til klinikken uden nogen form for henvisning. På Hvidovre Hospital foregår tidsbestillingen udelukkende ved telefonisk henvendelse om torsdagen fra kl. 14-15.30 på tlf. 4014 1451.

 

Læs meget mere om Fertilitetsrådgivningen her. Og i skal da også være velkomne til at spørge mig om alt muligt – selvom jeg stadig er pæn grøn!

-Sebrina

 

Bare mig….. og Nellie!

“hvad skal du så lave?” spurgte Nicolai mig om, da vi for lidt tid siden lige facetimede. Og jeg aner det ikke. Eller jo, det ved jeg godt, men jeg har ikke skænket det den store tanke. Det er nemlig sådan, at Nicolai og børnene lige nu er i lækkert sommerhus med min familie et sted i nærheden af Grenå. Min seje storebror skal spille DM i indefodbold i morgen, og jeg ville hellere end gerne være med og heppe, hygge den i sommerhus og sådan. MEN jeg ville faktisk endnu hellere til min venindes 30års fødselsdag i morgen. Så det skal jeg! Og hvis det ikke er luksus, så ved jeg ikke hvad luksus er!? Aftensmaden blev en af de der frysethaibokse fordi jeg ikke havde skænket aftensmad den store tanke, og da jeg lidt ufrivilligt kortvarigt “strandede” lige ved Rema1000 tæt på Hvidovre Hospital pga. en ulykke, så gik jeg derind og fandt aftensmaden. Og jeg var mere end idéforladt, og var 100% sikker på, at det bare skulle være hurtigt og nemt. Bare ikke rugbrødsmadder. Og så blev det sådan en boks. Det var fint. Jeg nåede at hænge længe på motorvejen, men stressede ikke over det, da børnene jo ikke skulle hentes eller noget. Lidt presset var jeg dog, da jeg skulle forbi og hente Alvins flyverdragt i børnehaven inden lukketid, da den nærmest stod op af sig selv pga. mudder. Så den skal jeg dog lige have styr på her i weekenden. Og resten af den overproppede vasketøjskurv.

Hjem og gå en tur med Nellie inden det blev rigtigt mørkt. Har i bemærket det??? Det er længere tid lyst nu! Jeg kunne nå en gåtur med Nellie inden det blev mørkt! Yay 😀 Og så plantede jeg mig i sofaen, og har slået rødder her. Jeg sidder og er i et dilemma med mig selv, for hvor ville jeg bare rigtig gerne have en Mc Flurry lige nu, men jeg ooooooooooorker ikke at køre derop. Men jeg har brug for lidt optur, for fik en lillebitte smule nedtur på af, at USA nu helt officielt har en galning som præsident. Så i talen og alt det der? Jeg blev rystet sgu… Nej jeg skal ikke have noget som helst amerikansk lige nu, men har også ganske god is i fryseren iøvrigt.

Nå… men egentlig bare et “hej” herinde. I morgen skal jeg bare vågne af mig selv og derefter svede den til bodycombat. Have verdens længste bad og så lytte til Mads & Monopolet og have tid til at få lagt neglelak og sådan. Og så glæder jeg mig bare til at fejre en meget smækker 30-årig sammen med en masse skønne damer. Der skulle være lidt overraskelser og sådan. Uha uha. Og tænk sig… Søndag har jeg jo så også ret meget for mig selv, og den behøver jeg ikke beskrive hvad den skal bruges på. Det er fandme en luksusweekend, men shit hvor var det også bare lidt tamt, at sidde her selv og se x-factor alene. Og lur mig… jeg kommer til at sove elendigt i nat. Fordi alt mit guld ikke ligger der. Men jeg SKAL nyde det, det SKAL jeg. Det her er sådan set aldrig sket før, og jeg ved, at der er andre mødre der ville gøre alt for sådan en weekend alene. Så jeg vil gøre mit ypperste. Det har jeg lovet!

Rigtig god weekend 🙂 Følg gerne med på instagram, @denormale, for jeg er gået hen og blevet alt for glad for stories. Og det går nok helt galt imorgen efter shots og sådan…. Der er iøvrigt en lille video af en ægcelle der bliver befrugtet med en sædcelle. Det er sgu så vildt altså!

-Sebrina

Hverdagsfri #3


Min første “rigtige” hverdagsfri i det nye år. Det startede med at vi sov over os. Og ellers blev dagen faktisk brugt i selskab med pc’en, da jeg tog ud og sad i receptionen på Nicolais arbejde, så jeg kunne få styr på min indbakke, og få kreeret lidt blogindlæg. Det var dejligt! Og også fordi den ene af vores biler skulle til rep netop i Ballerup, da den pludselig bippede og gjorde mærkelige ting. Så der  var også noget med lidt logistik og sådan. Og sådan fik vi brugt 8500 kroner. Farvel. Vi havde jo heller ikke brug for det fjernsyn i stuen lige nu alligevel…. Eller brug for lommepenge til New York….. Nå… bilen er fixet, og dét er vi glade for! Ellers lidt blandet og slutteligt med min jubel over første episode af 6.sæson af Homeland (på DR2, her halter Netflix efter!) hvor det blev lidt akavet, da det er tydeligt, at de havde regnet med at Hillary ville sidde i det hvide hus. Nå, men det er der ingen grund til at himle op over mere vel. Det er for lækkert at glæde sig til de mange næste onsdage. Onsdag har altid været en god seriedag. Hele min gymnasietid var onsdag aften helliget til Desperate Housewives 😀

-Sebrina

Nej det er desværre ikke til mor…..

INDLÆGGET INDEHOLDER AFFILIATE LINKS TIL ZALANDO

picmonkey-collage

adidas kasket 99,-/ adidas jakke 299,-/ adidas tanktop 107,-/  Nike tights 299,- / Nike Air Max 649,-

Men jeg gad da egentlig godt selv at eje dette sæt! Det kan dog ikke gøres helt til samme pris, som det kan til Aya. Hun går jo både til hiphop og gymnastik +(svømning), og det er ved at være tid til at supplere/udskifte lidt i træningstøjet, og det her er da ret sejt. Adidas og Nike FTW. Altid!

På tirsdag får vi lov til at se med de sidste 20 minutter af gymnastiktræningen, og ud fra hvad trænere og Aya selv fortæller, så kan vores seje tøs nu lave saltoer og sådan noget farligt noget, så det glæder vi os til at se! Og sidst i januar er der også et arrangement på danseskolen, hvor de tildeles nogle point af en art. Til svømning har hun snart helt styr på brystsvømning…. Det er sagt mange gange – med god grund, men hold nu sheisse, hvor bliver de kære børn alt for hurtigt store og dygtige.

-Sebrina

Nu bliver de altså puttet sammen

img_7105

Da jeg var græsenke, blev børnene puttet sammen inde i vores seng, og det gik så fint, og de var helt med på, at det var fordi far ikke var hjemme. Jeg vidste jo at de hver især alligevel ville komme ind i løbet af natten, og jeg kunne lige så godt gøre det nemt for mig selv, og få en rimelig søvn, uden at skulle ind og hente Alvin, da han stadig kaldte og ikke selv ville gå ind i vores seng.

Da Nicolai så kom hjem, og det var gået ret så godt med den der samputning dvs. ingen fjollerier eller stridigheder, spurgte vi dem om de ville sove sammen inde på Ayas værelse; “JA!”, råbte de ellevilde. Vi snakker en juniorseng, og med flere ikke så vellykkede forsøg med fællesputning. Men her sidder jeg så efter godnatlæsning. I midten af Ayas seng, og når jeg drejer nit hoved til højre ligger Alvin og snorker, og til venstre ligger Aya og giver lidt indsovningsspjæt (ligesom hendes far gør). Jeg sidder med benene bukket og under dem ligger deres ben knudret ind i hinanden. Og var det ikke fordi, der står en mælk ude på spisebordet, der gerne snart skal ind i køleren, så sad jeg gerne her i timevis. Men min røv snurre egentlig også en smule. Jeg kan ikke få nok af dem – slet ikke når de sover ;-). Det er jo livet det her, og jeg er sikker på, at mit endorfinniveau er usædvanligt høj taget sæsonen og den minimum af tid jeg har fået trænet de sidste to uger i betragtning! Mit aller dyrebareste knudret ind i hinanden. Forleden bedyrede jeg også til Nicolai, at jeg ville nyde stunder som disse meget mere. Blive endnu bedre til det.

Nå men altså, vi tænker at køre det der søskendesamsovning i håb om, at det på sigt måske gør, at de ikke allerede inden midnat kommer ind i vores seng. For selvom det kan være hyggeligt og alt det der, så får både Nicolai og jeg desværre en ret forstyrret nattesøvn ud af at de ligger i vores seng. Og det er også udfordrende at være aktive i dobbeltsengen, når der ligger to børn ved siden af, eller med en viden om, at lige om lidt vågner og kommer ind i soveværelset og måske “overrasker”.

Tænk at vi uden de store problemer, er kommet igennem de seneste efterhånden mange (!) år, hvor vi jo fik en noget mere forstyrrende nattesøvn, for nu kan vi være ret bombede efter en nat, hvor vi godt nok bliver vækket, men jo hurtigt falder i søvn igen, og måske samlet alligevel har fået 7 timers søvn. Vi har jo for pokker været igennem nætter, der var langt værre end dette, og fungeret fint med at arbejde, dyrke sport, venner, familie osv. med blot fem timers uforstyrrende søvn. Men det er måske de 30 år, der spiller ind her? 😉

Nu er det godt og vel i alt to uger de fra start er blevet puttet sammen, og en uge de så er blevet puttet i Ayas seng. Og nej de har da ikke sovet hele natten sammen i Ayas seng, men det er bestemt senere, at de på skift (!?) vågner og skal ind til os. Hver morgen er status dog, at vi alle fire vågner op sammen. Eller i nat tog Nicolai den på sofaen, fordi Aya lå meget uroligt.

Vi HÅBER at det her er vejen frem for os alle. Så vi skal nok også snart få købt en større seng til Ayas værelse, for de vil rigtig gerne sove sammen – og det er nok dét jeg er allermest glad for. Vi har jo prøvet det af før, hvor det ikke gik, men lige nu er det toppen – og så gør vi det.

– Sebrina

lidt mindre TV – lidt mere podcast

picmonkey-collage

Efter vi opsagde vores tv abonnement og nu egentlig kun ser DR’s programmer og har TV2 play, Netflix og HBO, ser vi meget mindre TV. Og vi savner det ikke. Tror det er fordi vi mere “aktivt” vælger, hvad vi vil se og hvornår vi ser fjernsyn. Jeg tænker at det er helt fint at det er sådan… Vi er meget mere sammen, når vi så ser fjernsyn, fordi det er noget vi gerne vil se, og det ikke bare er et eller andet ligegyldigt der flyder henover skærmen. Og nogle aftenener, hvor vi begge sidder med vores pc’er, så lytter vi meget til forskellige podcast i stedet for at have et fjernsyn kørende. Men nu er vores TV jo så også i stykker, så nok også derfor……

Jeg har altid hørt meget radio. Den er stort set altid tændt når jeg er hjemme. Når jeg kommer ud fra morgenbadet om morgen, så bliver radioen tændt. Og nu har vi de meget smarte Sonoshøjtalere (som spiller skide godt!), og de er koblet op til telefonen og alt det der, så det er så nemt og hurtigt at skifte fra radio til podcast. Så når vi har hørt lidt for meget musik eller er blevet lidt træt af musikværter, eller bare trænger til en anden ro, så lytter vi til podcast. Jeg lytter til flere end Nicolai gør, men sammen hører vi:

Mads & Monopolet – altså hvis vi ikke af en eller anden årsag ikke har fået hørt radio lørdag formiddag

Den Korte Radioavis – ærgerligt der lige er et par måneder pause nu. Hold kæft hvor vi griner. Bedre satire findes ikke!

Her Går Det Godt – Endelig er Peter Falktoft og Esben Bjerre tilbage, og skuffer ikke!

Bæltestedet –  Jan Elhøj og Simon Jul. Perfekt par.

Den Grå Side – Søren Rasted står bag. Erotiske noveller der bliver læst op af kendte artister, komikere og skuespillere. Der er en del drengesnak over den, og måske det er derfor den lige pt er den mest populære podcast! Vi har brugt det som godnatlytning.

 

Vi har flere på “listen”, men måske i læsere kan anbefale nogle podcasts?

-Sebrina

 

hverdag for fuld skrue!

dsc_0001 dsc_0002 dsc_0006

lige et par billeder fra weekenden hjemme hos mine forældre, hvor der findes store spejle, uendelige mængder af cocio og en meget sød hundehvalp!

Hverdagen kører for fuld skrue igen! Nicolai kom hjem i går aftes, såååå dejligt! Til morgen havde Aya meget ondt i sine ører, så hun måtte med Nicolai på arbejde, og nu krydser vi fingre for, at det forhåbentlig kun er en forkølelse der driller, men jeg er ikke så optimistisk… Ørelægen kunne vi ikke komme igennem til i dag, men panodil har kunnet gøre det, og så må vi se hvad dagen bringer i morgen. Uanset hvad, har vi en tid til ørelægen på torsdag, da hun jo døjer med væske på ørerne, men hvis det er mellemørebetændelse skal hun jo hurtigst muligt igang med penicillin. Vi må se i morgen! Så vi kører fuld skrue lige nu. Så jeg er allerede putteklar her kl 20. Jeg tager hatten af for Nicolai som burde være plaget af jetlag, og som har været på arbejde (inkl. Aya), men som lige er taget afsted til håndboldtræning. Min plan var også hjemmetræning, men jeg er helt bagud med instagram og bloglæsning efter at være tilbage på arbejde, hvor jeg i 8 timer slet ikke får catchet op på de sociale medier (meget vigtigt jo!), og nu kommer der Årgang 0, og så tror jeg simpelthen at jeg vil give efter for mine øjenlåg, som er ultra tunge lige nu, og bare lægge mig til at sove. Så er der nok mere energi på kontoen i morgen.

-Sebrina

Vi gjorde det altså!

img_7052

Søndag og jeg har lige noget tøj der skal lægges sammen, og tre madpakker der skal klares, og nogle børn der skal overgive sig til søvnen, og så vil jeg bruge de sidste par timer af weekenden på at se TV og bare lade den her good feeling jeg har i kroppen lige nu få lov til at flyde. For jeg var nærmest sikker på, at jeg ville sidde her i dag søndag, den sidste ægte dag som græsenke, og være fuldstændigt kvæstet og fyldt med dårlig samvittighed over at have vrisset for meget af Aya og Alvin, og at hjemmet ville rode voldsomt, og at jeg også ville have sendt vrissende sms’er til Nicolai.  MEN… jeg må skuffe…. 😉 og overraske mig selv. DET ER IKKE TILFÆLDET. Det er gået overraskende godt den sidste lille uge. Det skyldes, at jeg har haft fri og at vi i weekenden har været hos mine forældre. Det er jeg udmærket klar over, og det er jeg slet ikke bleg for at indrømme. Men hvor er det rart at blive overrasket på den måde. Vi er fandme seje børnene og jeg. Men vi savner Nicolai vanvittigt meget og glæder os virkelig meget til i morgen aften, hvor vi får ham hjem igen <3

-Sebrina

falsk drægtighed

img_7038

Nellie var i løbetid for et par måneder siden, og nu viser det sig, at hun er blevet ramt af falsk drægtighed. Dog i en mild grad. Pyha. Men alligevel typisk, at det lige kommer imens manden i Nellies liv, altså Nicolai, ikke er hjemme. Så Nellie er altså ramt af det fænomen der kaldes for “falsk drægtighed”. Hun tror altså at hun skal være mor og har mælk i yveret, og jeg opfatter hende også som lidt trist. Om det så skyldes at Nicolai er væk, er jo svært at vide, men hun er sgu lidt nedtrykt den stakkel. Nå, men det sker åbenbart forholdsvis ofte for hunhunde, at de kan blive ramt af falsk drægtighed.

Jeg må indrømme at jeg er lidt fascineret af, at det er en hormonbetinget tilstand, som indtræffer uanset om tæven er blevet parret eller ej. Og nogle tæver bygger så reder, indsamler tøjdyr, ændre adfærd og faktisk kan nogle tæver blive alvorligt depressive. Nellie har taget lidt på og har hævede mælkekirtler, hvor der også er mælk i. Og så har hun flere gange forsøgt at kapre nederste hylde i mit klædeskab – formentlig for at bygge en rede. Det var faktisk dét jeg i første omgang bemærkede var lidt besynderligt, og ja, også ubelejligt. Mit tøjskab er i forvejen godt proppet 😉 Og så har hun også nogle gange gravet i dyner og tæpper. Så tæpperne ligger pt ikke på gulvet, for det er “vigtigt” at det ligesom ikke tager om sig, og vi får hende så afledt med andre ting.

Jeg har allerede været igang med Google, og vores Australian Shepherd gruppe på facebook, for jeg bliver jo bekymret. Nellie er jo min første hunhund nogensinde, så det dér med løbetid og nu falsk drægtighed, er jeg ret meget grøn omkring. Sådan rigtig meget førstegangshundemor usikker, men Britt, som er Nellies kennelmor, er altid så behjælpelig og forståelig. Hun er min hundesundhedsplejerske, haha. Hun har allerede beroliget mig! Hun skønner, at det ikke bliver så slemt, nu hvor det allerede er cirka to måneder siden Nellie var i løbetid, og tiden for at Nellie skulle have hvalpe, er derfor oppe over, og derfor tyder det på, at tilstanden ikke vil vare så længe.

Så det er det “vi” døjer med herhjemme imens Nicolai er i Vegas 🙂 Ej, hun får lidt ekstra motion som kan modvirke tilstanden, og i dag kører vi ned og overnatter hos mormor, morfar og hundehvalp Bianca, som i dén grad får aktiveret Nellie, og så er det nok snart overstået, og håber ikke, at det er en tilstand der forværres ved næste løbetid.

-Sebrina

 

 

Hverdagsfri #2

Endnu en hverdagsfri har set dagens lys. Den er fra i går! En forholdsvis nem morgen vi havde. Det var Ayas første skoledag efter ferien, jeg venter på at høre fra Nicolai. Nellie løber – jeg cykler. Hjemmelavet pizza og egentlig bare (endnu) en vellykket græsenkedag.

Her til morgen har der dog været lidt knas. Alvin ville have sin far, Aya var i dårligt humør, og mente at alle de ting jeg fandt som startede med bogstavet “N” var kedelige, og det var lige ved at ende med et hysanfald. Så meget for at være hjælpsom. Det endte dog med at en nisse var lige acceptabelt nok. Hun fandt selv på næse, men det var jo også for galt, at vi ikke havde sådan en næse liggende. Det er heldigvis noget jeg kan trække på smilebåndet over nu, og jeg ville ønske, at jeg også kunne gøre det dér kl. 7.47, hvor vi i forvejen er fem minutter forsinkede, men jeg er ikke den bedste udgave af mig selv om morgenen. Nå, men vi nåede skolen til tiden, og jeg nåede også at gentage mig selv, som jeg gør hver evig eneste dag;

Aya: “hvornår henter du mig?”

Mig: “samme tid som i går skat”

Aya: “HVORNÅR henter du mig” (lidt skinger stemme)

Mig: “Imellem 15.30-16.00”

Aya: “Kl. 15.30?”

Mig: “det er ikke sikkert at den er præcis 15.30. Jeg kommer som jeg plejer, imellem 15.30-16.00” (halvirriteret fordi det har været sådan i et halvt år, og hun er aldrig er blevet hentet senere end vi har fortalt hende)

Aya: ” Er det klokken 15.30?”

Mig: “Jeg kan ikke være helt præcis Aya, det ved du”

Aya: “Okay… hej hej mor” (glad)

-Sebrina