På et kvart år

  • Har jeg misset en vinterferie
  • Har jeg startet mig en podcast
  • Har jeg i fem minutter været sikker på at min baby i maven var død
  • Har jeg mistet to liter blod
  • Har jeg fået et kejsersnit – uden min mand ved min side – men min nabo
  • Har jeg født for tidligt
  • Blev jeg mor til tre
  • Har jeg været indlagt på en neonatalafdeling
  • Har jeg i to uger ikke sovet sammen med mine store børn
  • Har jeg i tre uger udmalket mælk igennemsnit hver 3. time
  • Har jeg grædt som aldrig før
  • Blev jeg forelsket i endnu et vidunder
  • Har jeg boet i vores stue med en (for tidligt) nyfødt pga. husrenovering
  • Har jeg brugt en suttebrik
  • Har jeg fået etableret en vellykket amning
  • Har jeg oplevet brændende smerter i et kejsersnitar
  • Har jeg haft en knude på mine kønsdele, som jeg frygtede var cancer
  • Har jeg været til privat gynækolog, som ikke kunne behandle ovenstående
  • Har jeg været på hospitalet som heller ikke kunne behandle ovenstående, men kunne afkræfte min egen cancerdiagnosticering
  • Har jeg for første gang grædt over for mine børn
  • Har jeg været lettet
  • Har jeg ikke tal på hvor mange lortebleer jeg har skiftet
  • Har jeg opdaget mine større børns ubegrænsede kærlighed til deres lillesøster
  • Har jeg oplevet mine større børn tage et stort ansvar
  • Er jeg blevet gylpet lige så meget på, som skidt på. Og det er ikke lidt
  • Kan jeg konstatere at jeg praktiserer “lynbad” ganske glimrende
  • Har jeg haft en utrøstelig baby i over en måned
  • Har jeg bouncet og bouncet
  • Har jeg været taknemmelig over at have en hjemmearbejdende mand
  • Værdsat en kiropraktor og osteopats evner
  • Har jeg været overraskende lidt træt
  • Har jeg været isoleret med min familie pga. en pandemi
  • Har jeg hjemmeskolet mine store børn
  • Har jeg bagt surdejsboller
  • Er jeg blevet afhængig af candycrush
  • Har jeg hjulpet til med at etablere en dobbelt indkørsel
  • Har jeg viklet en baby
  • Har jeg fået slatne baller og delte mavemuskler
  • Har jeg fået trænet og styrket min krop
  • Er min mand blevet forfremmet på sit job
  • Har jeg taget én middagslur
  • Har jeg sværget til en slyngevuggemotor
  • Har jeg droppet at gå en tur i frygt for en ulykkelig baby
  • Har jeg vendt om på flere gåture pga ulykkelig baby
  • Har jeg kørt i bil med ulykkelig baby
  • Er jeg ikke blevet træt af at være på barsel
  • Har jeg været til hørescreenig x 2 med min baby
  • Har jeg opdaget hvor effektiv white noise er
  • Har jeg lært nye mødre at kende
  • Har jeg savnet familie og venner som aldrig før
  • Har jeg fået to par nye sneakers
  • Har jeg drukket minimum to kopper kaffe om dagen
  • Har jeg vænnet min baby til at sove i barnevogn
  • Har jeg vænnet min baby til at køre i bil
  • Har jeg glædet mig til tre ugers sommerferie i Spanien
  • Har jeg indset at tre ugers sommerferie i Spanien ikke kommer til at ske
  • Har jeg oplevet meget mere end ovenstående
  • Er jeg bekræftet i at jeg har en sej familie
  • Er jeg ikke blevet træt af min mand
  • Har jeg følt mig heldig

– Sebrina

Coronadagbog #4

    Jeg er altså ikke stolt af, at det er tre uger siden jeg sidst kom med en kort opdatering herinde. Og det er altså ikke fordi jeg er gået i skjul eller at tingene sejler. Eller lidt sejler det vel altid under en barsel? Nej, jeg giver den gas på instagram og har godt gang i podcasten. Og egentlig tager det ikke SÅ meget tid, men der er jo bare heller ikke SÅ meget Sebrinatid. Men det er der nu. Allie er fortsat et B-menneske og sover længe, og jeg drikker derfor stort set altid min kaffe varm om morgenen. Men derefter er jeg så også bare hendes. Og jeg har haft en lille periode, hvor det føles som at rebet strammer til om halsen. Og jeg ved ikke hvad der er galt med mig, for jeg elsker jo at være nogens mor, men når jeg har været nogens ALT i nogle måneder, så skal jeg lige bruge noget tid på at deale med det, og finde glæde i de små pust jeg kan få. Fjollet, men det er sådan jeg har det.

Men i i fredags fik jeg halvanden time nede ved min elskede Marina og et dyp i Køge Bugt, og lørdag en gåtur (med Allie i slynge) med savnede veninder. Det har gjort godt, og var åbenbart blot det der skulle til, for at jeg er helt cool med feks som i skrivende stund at sidde på en skammel foran slyngevuggen, så Allie kan se mig inden hun giver sig hen til formiddagsluren. Og jeg fortsat sidder i morgenkåbe, uglet hår og kaffeånde. Når hun lukker øjnene i er det et lynbad, og så er der en opvasker, vasketøj og hundehår i hjemmet jeg skal have styr på indtil Allie får brug for mig igen. Måske når jeg et par rugbrudsmadder inden hun vågner, men så er jeg godt nok også heldig. Næste lur skal gerne passe med at Alvin og hans ven skal hentes efter skole, og her er er vores største “udfording” pt. nemlig barnevognen. For den er bestemt ikke et hit. Det bliver bedre, og det giver trods alt håb. Og nej, babyer behøver bestemt ikke ligge i en barnevogn, men det er snart tid til at vores baby gør det, bare ved én lur, hvis der er flere ting der skal gå op i en højere enhed. Og det er der med en familie på fem, og hvis min krop og led ikke være ømme nonstop. Men jeg er pt. glad for ringlsyngen, hvor hun kan tage sig nogle gode lure og er (næsten) en sikker vinder, som jeg har tendens til at ty til for tiden. Så ja, det er dér vi, eller nej, jeg er.

For børnene er tilbage til en normal hverdag. Altså de to store. Skole, legeaftaler og i denne uge kommer de også nogle dage på hhv. klub og SFO. Det er et ønske de selv har, og for vores skyld er helt fint. Rigtig fint faktisk. Og der er også hænder til dem. Aya var så godt kørende i klubben, som hun startede i her i 2020, og det ville være så ærgerligt, at den skulle blive mindre tiltrækkende efter denne tid, da jeg nu har hørt fra flere, at en del begynder at gå direkte hjem fra skole når de når 4. klasse, og vi håber at det ikke bliver tilfældet for hende og klassekammeraterne. I vores øjne gør det godt at socialisere sig med andre end de tætteste veninder, eller i hvert fald gøre det i andet end hjemmet, og have muligheden for de mange aktiviteter klubben kan tilbyde, og hvor der er pædagoger, som kan udfordre skærmen som tiltrækker derhjemme.  Og ja, det er godt nok vildt at hun skal i 4. klasse iøvrigt…

Nicolai har arbejdet hjemme til og med i dag. I morgen og fredag skal han på kontoret og derefter være en uge hjemme igen. Det bliver godt for alle at han også kommer lidt væk. Det er vidunderligt at have ham hjemme, og det fungerer så godt, at vi håber at der bliver mange flere hjemmearbejdsdage fremover. Han har masser at lave, men blot dét at servere hans morgenkaffe til hans morgenmøde, og spise frokost med ham, er altså fantastisk. Og at han nogle gange lige kan give en hånd med ved Allie. Men jeg stresser også lidt hvis Allie er ked, og jeg kan ikke starte støvsugeren, blender og køkkenmaskine når han har telefonmøder, hvilket er stort set hele tiden. Og jaja det går, men nogle gange, bare nogle gange, ville det være fint at han ikke havde patent på vores lækre udestue 😉 Men alt i alt er hjemmearbejdet win win herhjemme.

Ellers tager jeg mig lidt tid engang imellem til at optage podcast. Det er blevet et lille barselsprojekt, som betyder at jeg føler mig lidt vigtig, hvis I forstår. Jeg ER vigtig som mor, men jeg har behov for at føle mig vigtig på andre paramentre også, og det er ikke fordi podcasten tager så meget tid, men at jeg hver søndag kan dedikere en time til det, og at Nicolai prioriterer at jeg får tiden til det, er nok. At der så er kommet en del lyttere til, er bare et kæmpe plus og motivationsfaktor, men i bund og grund handler det jo bare om, at jeg har andet at tage mig til end at være på Allie 100% og fordybe mig i noget.

Vi får også sparsomt set de nærmeste, men det gør virkelig godt! Og jeg er som alle andre vanvittig glad for at der bliver åbnet mere op, så når engang Allie føler for barnevognen, kan sætte mig på én af vores hyggelige cafeer i Køge imens hun sover lur, og også bare snuse rundt i butikker mm., som jeg får energi af. Jeg er allerede igang men bare med hende i slyngen, og det fungerer også fint, og kan jo være det bliver vejen frem under hele barslen. Puuhhh det gør mig lidt forpustet at tænke på. Hun er ikke en lille let baby heller. Hun vokser rigtig fint skal jeg hilse at sige 😉

Og inden jeg slutter dagbogen for i dag, kan jeg også berette, at vi selvfølgelig har gang i lidt projekter herhjemme. I dag bliver vores nye støttemur beklædt med skifer færdig, og den skal danne ramen for vores forhave, som vi kommer til at knokle med henover den næste periode. Nicolai lægger selv indkørslen, og det tager på tiden og kræfterne, men det er en post vi godt selv kunne klare og derved kan spare penge ved. Vi anvender de samme fliser, som ligger her i forvejen, og som vi rev op i baghaven sidste år. Så får de en omgang rens når vi er færdige. Det ville blive en dyr post, hvis fliserne skulle skiftes ud, og vi har andre projekter vi hellere vil kaste penge efter også. Og igen, så kan vi også godt lide at bevare noget fra det oprindelige. Det giver for os noget sjæl og varme.  Og så føles det da også bare mega lækkert at klare noget selv!

Jeg vil slutte for nu, og glæde mig over at jeg trods alt kunne nå at udgive dette indlæg uden forstyrrelser !

 

-Sebrina

Lige nu [21.04.2020]

  • måtte jeg lige tjekke datoen nede i hjøret på min computer. Dagene flyder ud pt. Også selvom dronningen havde fødselsdag i går. Det var i går ik?
  • må jeg hellere få noteret i min kalender i dag. Første menstruationsdag.
  • har jeg altså allerede fået min menstruation. Øv! Det er ikke engang tre måneder siden at Allie kom til verden, jeg ammer hende fuldt, og min cyklus er tilbage. Det synes jeg er ret nedtur. Fordi vi skal ikke lave flere børn først og fremmest, og jeg har denne gang ikke tænkt mig at få en hormonspiral før jeg er færdig med at amme. Men uden brug af hormoner har jeg kraftige og hyppige menstruationer, og det jubler jeg ikke over.
  • har jeg derfor også bestilt min første menstruationskop! Dét er jeg tilgengæld ret spændt på..
  • har Allie været til sit 2. kiropraktorbesøg i dag, og som sidst, tager hun en meget laaaaang lur efterfølgende. Den dame gør simpelthen underværker!
  • har jeg fået mig en slem forkølelse, og jeg er glad for at vi har Inotyol på lager. Den er ikke kun genial til røde babynumser, men også helt eminent til røde næser
  • er jeg derfor helt isoleret igen. Altså det var jeg jo også før, men der handlede jeg da ind engang imellem. Min indre barselskvinde kan ikke vente med at komme ud og trille med barnevognen. Altså hvis babyen gad at ligge i barnevognen. Godt jeg har denne smukke sag
  • ligger hun altså i barnevognen. Jeg tog voksien ud, og det har virket. Eller også er det nok kiropraktoren der har gjort underværker. I think so.
  • skal jeg i eftermiddag plante mine radiser ud, som vi har dyrket sammen med andet grønt i drivhuset aka. vores udestue. Jeg har nemlig gang i en køkenhave
  • tænker vi på at få fat i en havekonsulent. Vi har et vennepar der har haft god gavn af en havekonsulent fra Thyme, og vi har jo Thyme her i Køge, så det kunne være oplagt at prøve af. Har nogen af jer herinde erfaring med sådan en?
  • har vi blot én Sun Lolly tilbage i fryseren, så den vil jeg skynde mig at snuppe inden andre opdager den. Og så få købt nogle nye kasser hjem. Det er et must i denne tid, right?

-Sebrina

Coronadagbog #3

Så er computeren kommet frem. Hjemmeskolen er nemlig åbnet op igen, og nu hvor mine børn ikke længere sidder med min pc, så vil jeg bruge den på en update herinde. Det er jo ikke fordi der sker de vilde sager på matriklen, men alligevel flyver tiden sjovt nok afsted Så, vi har det godt i hvert fald! Vi har holdt påskeferie og glæder os over at Danmark lige så stille åbner op igen, og børnene der skal tilbage i skolen her sidst på ugen. Allie er vågnet mere op, blevet større, smiler mere men har desværre også flere stunder, hvor hun er ked af det. Nok en blanding af bare at være en (præmatur) baby, udvikling og måske også bøvl med nakken, da hendes hoved trækker lidt ned til den ene side. Og efter vores erfaringer med Alvin, kan det kun gå for langsomt med at få hende til kiropraktor. Ikke at hun er lige så urolig og ked som Alvin var, men det skal hun helst heller ikke blive. Så jeg lagde en besked i påsken hos en kiropraktor her i Køge, som allerede ringede mig op i morges, og oplyste at babyer ikke er hans ekspertise og at han ville anbefale en anden. Faktisk den samme som vi gik hos dengang med Alvin, så jeg prøvede forgæves at få at på klinikken, men var lige fire minutter for sent på den. Så har sat en alarm i morgen kl 9, så jeg kan nå det, og håber at de er villige til at se på hende trods Corona. Slyngevuggen (og motoren) er et hit, det er barnevognen ikke, så min nye smukke Mei Tei er også pt en lifesaver 😉

Selvom det er længe siden at jeg har logget ind herinde, så har jeg en masse billeder liggende på min telefon – særligt fordi jeg blevet mere aktiv på instagram. Jeg har tiden til det nu, og synes det er sjovt at nørde det lidt mere. Gøre mig mere i hashtags, poste oftere og være mere aktiv. Og for nu, får jeg rigtig meget ud af det – allermest min interageren med profiler jeg selv følger, men også med en masse søde følgere der skriver til/samnen med mig. Og egentlig også nogle små fine samarbejder her på det sidste. Det er sjovt og motiverende lige nu. Men deler dem da naturligvis også her, hvor det også er nemmere og hurtigere at tilknytte lidt flere ord til.

Jeg er kommet igang med træningen. Helt stille og roligt efter et program af Line, som har været så sød at forære mig det i gave. Vi har spillet en del fodboldkampe mod og med hinanden, og jeg er så glad for hendes speciale i graviditet – og efterfødselstræning. Det viser sig, at mine mavemuskler er (for) delte, og jeg derfor skal være påpasselig med de øvelser jeg laver, og der har hun skræddersyet et program til mig, hvor jeg stadig føler at jeg også træner og får pulsen op. Så passer det også med, at når jeg igen kan komme i LIFTRS, at min krop er klar til noget mere styrke og belastning. 

Noget andet jeg har optur over, er at jeg nu har mig en surdej i køleskabet som jeg passer og plejer, og som hjælper os med at bage de lækreste surdejsboller. Jeg er SÅ stolt, haha. Det er denne grundige guide, der fik mig til at lykkes med den i første hug.

Vi går ture hver dag. Oftest lige efter aftensmaden, og jeg håber det er noget vi fortsætter med post Corona. Det er så skønt lige at slutte dagen af sådan. Og så har vejret jo også medført, at det har været svært at lade være med at komme ud. Vi har derfor også fået gjort klar til en kommende køkkenhave, og jeg går derfor og vander mine små krydderurte- og grøntsagspirer, som står i vores udestue, som er genial til lige netop dét formål, med alt det lys der kommer der. 

foruden eget bagværk ryger der også en del af Rema 1000 croissanter ned. De er så gode lige når de kommer ud fra ovnen. Alt for gode i forhold til at jeg ønsker at begrænse mit glutenindtag 😉 

og vores midtpunkt herhjemme, som snart er 11 uger gammel. Det dejligste smil og også med lidt rødt hår <3

Nu blev klokken alligevel mange, så jeg lukker for nu, og satser på at der ikke går 14 dage før jeg logger på herinde igen 😉

 

Håber I har det godt.

-Sebrina

Coronadagbog #2

Vi er nu igang med 3. uge af denne coronaisolation, og humøret holder stadig. Meeeen jeg savner nu venner og familie, men det ved jeg jo at alle andre også gør, så det er faktisk ikke så slemt at det tynger på humøret. Endnu. Ej, pressemødet i dag var da positivt ik?!

Vi kører fortsat med skoleskema herhjemme, og det fungerer godt for os og børnene. Tiderne overholdes ikke altid, men vi når det der er på agendaen. så er det bare min egen agenda der ikke altid bliver til noget, men så når jeg det i morgen, eller i overmorgen… Det afhænger af Allie.

og hun er nu allerede hele 8 uger. Og den seneste uge har vi haft en baby der er ked af det om aftenen. Så der er blevet vugget og bouncet så meget at jeg vågnede med hold i ryggen i onsdags. Så planen var at få fat i slyngevugge og stativ, når der kom flere penge på kontoen, da vi har brugt ekstra penge på renoveringen og også er igang med at få omlagt lån, og har været bekymrede for de stigende renter mm. Så vi har været fornuftige. Men så var det at vi kunne købe en brugt slyngevugge billigt ,og der samtidig var en meget sød følger på instagram som tilbød lån af faktisk både slyngevugge og stativ. Jeg blev helt rørt, og onsdag aften var det slyngevuggen der kunne få Allie til ro. Og har været en stor hjælp siden da! Jeg er endda også så heldig at kunne låne en vuggemotor, som kommer i løbet af ugen. Det bliver måske favoritgadget herhjemme de næste måneder?!

Okay ved ikke hvorfor der skal billeder af mad og snacks, for lige ovenstående er altså ikke kun på grund af Corona. Men børnene har nogle dage hjemkundskab, hvor der er blevet bagt boller… og lavet løgringe. Begge dele har været godt! Hvor er det vildt at have børn der selv kan bage boller.

Nicolai arbejder rigtig meget herhjemme. Og det er beroligende på en eller anden måde. Dejligt at han har rigeligt at se til. At der er masser af mennesker der knokler. Jeg var med på et telefonmøde med arbejdet i fredags, og det var opmuntrende, så vi har ikke brugt mere tankekrudt på at bekymre os om jobsituationen i fremtiden.

og ja… så var det at Nicolai lod mig klippe ham. Det blev til en #covidcut. Alvin fulgte trop da han opdagede hvor sej hans far var blevet… Så vi har to flotte meget korthårede fyre herhjemme, og det er egentlig ikke så dumt!

Vi har fundet et af de smukke runde puslespil frem, som vi har fra jul af. Begge børn deler min glæde for puslespil, i hvert fald i doser, så det glæder mig, og vores udestue er perfekt caption for det. Vi får så meget mere glæde af solen derude. Tror vi bliver nødt til at finde et mindre spisebord, som skal derud, så vi også kan spise morgen- og aftensmad under det høje loft og store vinduer.

Af aktiviteter kommer vi også ud. I weekenderne er det blevet til skovture og en tur til Vallø Slot. Ellers er det på egen matrikel vi jo befinder os. Jeg går og gør mig lun på et hop i havet efter at det nu er otte uger siden kejsersnittet, og det dermed er ok. Men saunauen er naturligvis lukket, så ved ikke helt om jeg er hardcore nok. Det skal også lige times med babyen.

Vores badeværelse er færdigt. Næsten. Der mangler lige en håndvask og et toiletskab, men vi kan tage brusebad der nu, og der er tændt for gulvvarmen. Og ja toilettet virker også, så det bliver til en del færre ture ovenpå. Og det gør os simpetlhen så glade. Dagligt får vi rost vores smukke hjem, og det gør jo også noget ved hjemmesituationen. At her bare er nice. Vi har også fået ryddet meget op i kælderen, og jeg går og taler Nicolai varm for, at vi i år få fikset gulvet i kælderen med gulvvarme. Det vil kræve et stykke med terrazzo skal bankes op, og en masse gulvbrædder skal brækkes op, MEN det er faktisk en overkommelig opgave. Og så kan gulvet ligesom været ordnet. Så må lofte, vægge, badeværelse mm. dernede tages i etaper.

Ja… det er jo ikke fordi der ellers er det vilde at berette om. Vi har det godt, er glade og ved godt mod. Jeg er kommet igang med hjemmetræning og er stadig øm her tre dage efter, og jeg elsker den ømhed. Jeg får nogenlunde søvn om natten, og en masse tid sammen med hele min familie. Jeg har meldt tilbage til arbejdet vedrørende længden på min barsel. Det kan I iøvrigt lytte mere til her. Og så skal der købes flere perler, lir til badeværelset, gardinstænger , sneakers til børnene, og tøj til alle tre børn som alle har vokseværk. Lindex har ret fint babytøj, og så plejer Aya gerne at ville have noget fra Zara, hvor Alvin nok mere er til H&M. Jeg overvejer dog at vise ham Arkets hjemmeside i stedet, da de har så meget fint. è er sikkert – de skal selv bestemme. Tiden er forbi, hvor jeg kan klikke tøj hjem til dem og bare satse på at det falder i deres smag. Godt jeg har Allie at handle til. Hun har indtil videre været en genbrugsbaby, men tror der kommer noget nyt hjem under denne lockout.

Nå, Nicolai har lagt arbejdet fra sig, og vi skal have afsluttet den sindssyge serie fra Netflix – Tiger King. WTF! Den må I se.

Håber I alle er ved godt mod. Jeg er en del aktiv på instagram, så følg endelig med, hvis du keder dig 😉

 

Sebrina