Tilbageblik på weekenden

Jeg var heldig at kunne køre fra Esbjerg tidligt i fredags, så jeg kunne hente børnene tidligt, og vi sammen kunne gå op i byen og småhandle lidt, få os en kage fra Madam Eclair – vores yndlingsbager i byen, som desværre snart går på pension. Så vi støtter så længe vi kan.

Byen er blevet pyntet flot op allerede, og det elsker en julegris som jeg. Og mine børn iøvrigt også. Vores gamle smukke by i julepynt er spot on. Jeg købte en meget smuk efterårsbuket med hjem fra Binderiet, som også er blevet en favoritbutik. Så er vi ved at være ægte Køgegenserere, når vi sådan har fundet vores yndlingsbutikker, ikke sandt? De serverede endda alkoholfri æblegløgg og hjemmebagt juleknas – og det scorede de mange point hos Alvin ved (ja og mig også), som ellers var lidt “ej, ikke blomsterbutikken moar”, da jeg satte kursen den vej. Buketten var ikke til mig selv, men til de venner vi var inviteret hjem til om aftenen. Inden da nåede Alvin sin svømning, så alt klappede i fredags, som ellers jeg allerede var forpustet af inden den overhovedet var begyndt. Vi var i godt selskab, blev forkælet med god mad og drikkelse (jeg fik min debut med ginish, som godt kunne noget btw) og vendte trætte hjemad kl. 23.

Så stod vi trætte op lørdag, og Nicolai afleverede børnene hos deres farfar og co, hvor de skulle fejre deres onkel Olivers 12 års fødselsdag, og imens kørte Nicolai, jeg og en kollega mod Viborg for at fejre min kollegas 60års fødselsdag.

Hun havde inviteret hele flokken til en gåtur i Dollerup Bakker, som brillierede med storslået landskab, natur, heste og spændende historier fra min kollegas mand, som kender området meget godt. Virkelig smuk natur, som hverken jeg eller Nicolai kendte til! Derefter blev der serveret jägerthe inden middagen var klar. Trods Nicolai og jeg var med til at trække gennemsnitsalderen ned, var der løssluppen stemning, højt humør og dansen, som var publikummet jævnaldrende med os.

Faktisk måtte jeg allerede kaste håndklædet i ringen ved midnatstid, da jeg var helt færdig.

Så retur til hotellet og på hovedet i seng. Nicolai var frisk og stod op og løb en tur og trænede i træningscentret imens jeg sov videre. Jeg havde det som om jeg havde tømmermænd, selvom det var Nicolai der havde drukket espresso martinis, dark ‘n’ stormy, vin und so weiter. Og jeg havde den følelse hele søndagen igennem. Vi var hjemme og hente børnene igen lige efter frokost, og fik babybesøg af venner, som ellers var planlagt at vi skulle tage op og besøge i Birkerød. Men det viste sig at de var til barnedåb på sydsjælland, og alligevel kørte forbi Køge på hjemturen, og på den måde slap vi for endnu et par timer i bilen, og kunne diske op med en hurtig spaghetti bolo i stedet. Og jeg sad med den lille fyr på blot tre uger, og behøvede ikke at ærgre mig over at være skruk, men i stedet glæde mig over at det inden for en overskuelig fremtid, snart er os selv der har sådan et lille væsen hos os. Vi glæder os!

og ja.. så var den weekend pist borte, men heldigvis begynder en ny om lidt, hvor det er planen at gulvet i vores udestue skal lægges, og vi for alvor kan få den indrettet! Yay!

-Sebrina

Graviditetstøj der ikke er graviditetstøj

Min krop har sjovt nok forandret sig her igennem graviditeten. No big surprise dér. Og ja, på nogle punkter har mit sind nok også været lidt forandet. Men hvad der ikke har forandret sig, er min stil. Eller mit syn på hvilken stil jeg har. Og som altid, bliver det altid udfordret under en graviditet. For dels falder udvalget af graviditetstøj/ventetøj ikke helt i min smag, og noget andet er, at jeg ikke gider kaste penge efter noget tøj som jeg skal bruge i en sparsom periode, og som jeg egentlig heller ikke synes er topfedt.

Men jeg har købt to par ventebukser. Et par sorte og et par blå. Jeg har ellers trukket den længe med mine lavtaljede jeans, hvor jeg har brugt en elastik om knappen og så ind igennem knaphullet og retur på knappen. Super smart og holdbart de første 3-4 måneder. Men derefter var det ligesom om, at det ikke holdt længere, og bukserne begyndte at glide ned, og det blev noget juks, og det stillede krav til at blusen ikke skulle glide op… Så ventejeans er det fra nu og resten af graviditeten – altså hvis jeg gerne vil have jeans på. Synes egentlig at H&M, Asos og Zalando har et fint udvalg.  Jeg har derudover i gravidtetskategorien købt ventestrømpebukser og natammebh’er, som bliver anvendt flittigt. Og jeg håber egentligt at jeg kan klare mig med det i graviditetskategorien. Måske blot med tilføjelse af et par lange t-shirts/bluser, som kan bruges under hele graviditen, uden at glide op over og sætte sig på elastikstykket i ventebukserne. Jeg har genfundet kærligheden til de såkaldte “etui”kjoler, som naturligvis fremhæver maven, men også er behagelige at have på. Og så har jeg også nogle nederdele i skabet, som jeg kan bruge.

Denne blev hurtigt udsolgt online i min størrelse, og i de H&M butikker jeg har omkring mig. Men en tur til Bornholm, og så blev den min alligevel!

Denne finstrikkede kjole fandtes dog i min størrelse, og er stadig online hos H&M. Jeg vil så gerne have den i rød, men så skal jeg være heldig i en fysisk butik.

Den grå på billedet ovenover er en ældre sag fra Gina Tricot, og kan se at denne model minder om den, som jeg vil kigge på ved lejlighed.
Denne orange sag er virkelig smuk (og varm), og dermed en hitter i denne tid

Udover det mere tætsiddende tøj, som jeg nok foretrækker allermest, da det slutter så fint om babybulen, så har jeg jo også en kærlighed til oversized tøj. Så de kjoler og skjorter kan jeg stadigvæk bruge. Mine børn spørger hver gang at jeg har noget oversized på, om jeg da ikke nok vil tage noget stramt på igen, så den runde mave er mere tydelig 😉 Så ovenstående kjoler får ikke lov at ligge længe efter de er vasket, kan I måske regne ud.

-Sebrina

 

Oh du kære weekend

De næste seks weekender er der noget i kalenderen. Sådan er det altid i denne årstid, og det er alle gode ting der er i vente, men jeg ville lyve, hvis ikke jeg ønskede mig blot en enkelt weekend uden planer her frem til jul… men det er som om at hverdagene også bliver fyldt op med aktiviteter og møder. På sin vis er det ganske fint, at der sker så meget i en mørk og kold tid, men for tiden fylder det en del, at Nicolai er startet nyt arbejde, og skal bruge en masse tid og energi på det, så derfor kan det godt virke en smule uoverskueligt med bookede weekender så langt frem, når det bestemt er dér vi allesammen er sammen og tager det hele lidt roligt. Men i takt med at vi egentlig begge er travle med arbejdet for tiden, så er vi blevet mere opmærksomme på at lægge arbejdet til side indtil børnene sover, og være til stede med dem i de få timer vi egentlig har sammen, og så må der arbejdes om aftenen (primært Nicolai). Vi går dog en halv time tidligere i seng end vanligt, for lige at få mærket og prioriteret hinanden. Opmærksomheden omkring at være tilstede med børnene og hinanden kan vitterligt noget, og jeg håber at det kan fortsætte også, når Nicolai er mere inde i sit nye arbejde, og (forhåbentligt) får frigjort mere tid.

Den forgangne weekend lagde ud med en sløj Aya. Så hun blev hjemme fra skole, og jeg kunne blive hjemme indtil middagstid, hvor hun kunne komme ud og være 1,5 time på morfars arbejde. Hun havde ikke feber, dårlig mave, opkast eller andet håndgribeligt. “Blot” bleg og sløj.  I forvejen var det planlagt at børnene skulle hjem til mine forældre, da jeg ville komme lidt sen hjem fra arbejde, og Nicolai var inviteret til ølsmagning med sin far. Så på den måde flaskede det sig fint. Jeg fik derfor serveret god aftensmad, is og vild med dans hos mine forældre, og kørte hjem med to trætte børn derefter. Nicolai nåede allerede hjem inden jeg gik i seng, så han var ikke presset lørdag morgen, som man nu kan være efter sådan et arrangement… Det var jeg tilgengæld da jeg meget naivt havde stillet mit vækkeur til kl. 6.45 i håb om, at jeg da lige var klar på at tage til cross fit endurance . Det var jeg ikke og jeg fik hurtigt slukket alarmen og afmeldt mig holdet, og sov videre i halvanden time. Aya var desværre stadigvæk sløj, så Alvin og jeg tog alene til barnedåb på Amager, for at fejre tvillingerne Ella & Agnes. Så Alvin og jeg var fyldt op med god mad, kage og godt selskab da vi kom hjem til dem i hulen, der havde taget dagen i langsomt gear. Jeg joinede det langsomme tempo, og fik mig en lille morfar, og Nicolai klarede indkøb og madlavning. Efter aftensmad var det tid til at kigge på dyr i fjerneren efterfulgt af bagedysten. Det er hvad vi nok vil kalde for ægte lørdag aften. Det er sååå hyggeligt at have det sammen som familie, og vi ligger hver med et barn og putter i hver vores sofa. Og når børnene så er puttet, ligger vi os sammen i en sofa og ser en film eller serie. Det spiller!

 

 

Søndag tog vi sammen til cross fit og kølede efterfølgende af i Køge Marina. Imens hyggede vores børn derhjemme og med mulighed for at kontakte os via mobilen. Det ender altid med at det er os der kontakter dem, da de vist nyder at have huset, okay fjernsynet, for sig selv. Og vi nyder at vi kan være på egen hånd… lidt endnu i hvert fald.

kl. 13 var der et udendørs arrangement med Alvins klasse i Byrummet, som altså er et genialt sted her i Køge. Vi fik minglet lidt og børnene leget imens solen tittede frem. Et par timer med 0.A og forældre, og derefter hjem og lufte Nellie, og så gik turen til Roskilde, da jeg havde fundet en Bugaboo til en særdeles god pris, så vi slog altså til. Også selvom der er fire måneder til forventet ankomst af lillesøster. Men det passer os glimrende at få fordelt udgifterne lidt, og børnene jubler over, hver gang der er nyt babylir i huset. Så en fin måde at tackle den lange ventetid på også. Jeg sørgede for en nem aftensmad (restetærte) som faldt i god jord, og derefter lakkede weekenden så småt mod enden.

Der er fire minutter til at Nicolai har oplyst at han lukker for computeren, så jeg har tænkt mig at gøre det samme 😉

Vi skrives ved!

-Sebrina

Halvvejs igennem graviditeten

Jeg er i 23. uge nu, og altså over halvvejs igennem graviditeten. Og i søndags tog Nicolai det første mavebillede, som I kan se her. Under graviditeten ved Aya blev der taget ugentlige mavebilleder allerede fra uge syv eller sådan noget, og ved Alvin var det også noget oftere end det har været denne gang. Så altså, det var på tide! For det er faktisk sjovt at følge udviklingen af den voksende mave, og evt også sammenligne med de forrige graviditeter, synes jeg. Jeg må lige have fundet billederne frem fra arkivet…

Min tanke med dette indlæg er at beskrive, hvordan den første del af graviditeten er forløbet og kaster mig ud i det med det samme.

Graviditetssymptomer

Det var Nicolai der påpegede det første symptom. Min lugtesans. Det var inden jeg testede positivt, men jeg kommenterede på hans forbrug af parfume, og bad ham om ikke at sprøjte hele toilettet til, men blot sin krop, da det virkede så intenst. Det her har været et issue ved samtlige graviditeter. At jeg ikke kan fordrage duften/lugten af Nicolais parfume, som jeg normalt ellers kan. Det fremprovokerer kvalme og opkast simpelthen, og Nicolai droppede helt duftevand de første måneder. Så min forstærkede lugtesans var det første symptom på graviditet, og jeg tror den er ved at være normal igen.

Og så var der den udenbleven menstruation trods menstruationsmurren.  Og lige herefter de ømme voksende bryster, som stadig er ømme! Men det er okay, for hold nu op, hvor er jeg glad for min større barm denne gang, og jeg nyder det så længe det varer, for jeg ved hvad der venter engang efter ammeophør, ahem. Jeg har købt disse ammebh’er fra H&M, som er så bløde og gode her under graviditeten, og de er nok for små, når først mælken løber til, men indtil da bliver de brugt flittigt, da jeg ikke kan passe mine andre bh’er (selvom de er uden skål).

og så kom kvalmen… Nok fra 6. graviditetsuge. Jeg tænkte vitterligt over at spise jævnligt, nok hver 2. time i løbet af dagen, og sådan kunne jeg holde det ud og undgå opkast. I 8. uge sneg der sig opkast ind, og det har været on/off siden da. I lørdags havde jeg haft et par uger uden opkast, men den kom lige retur, formentligt pga. lidt hård træning og noget smoothie til morgenmad. Jeg synes ikke at opkasten har været den værste, snarere kvalmen, som har været en trofast følger hver morgen og et par gange i løbet af dagen. Men ikke så slemt at det har gjort mig handicappet, og jeg har kunnet passe job og familie.

Men trætheden! Ej, den har været styg de første måneder. Ligesom den også var ved de forrige graviditeter. Heldigvis var det jo sommer og vi havde ferie i den værste periode, og jeg har denne gang bare accepteret trætheden og lagt mig på sofaen og gået tidligt i seng, hvis det var sådan det var. Mit stofskifte kom også ud af balance, og det gavner heller ikke lige frem overskuddet. Men hvor jeg tidligere har god fornemmelse for om mit stofskifte er i balance, så har det været svært at skelne på graviditetssymptomer og lavt stofskifte symptomer, så det har været fint, at jeg blev kontrolleret ofte i starten af graviditeten, justeret i medicin, og nu er det stabilt og godt igen, og trætheden er også forsvundet, sådan da.

Mine spisevaner har også været lidt særlige. I starten skulle jeg gerne have en spegepølsemad med remo og ristede løg hver aften, og af netop af dén grund, tænkte jeg at der nok var en lillebror på vej. For ved min graviditet med Alvin havde jeg trang til salte ting, eller havde bare et behov for den der umamismag, som også har gjort sig gældende i starten af denne graviditet. Det er nu også forsvundet, og jeg craver mere frugt/grønt nu. Juice er det bedste, men det har fremprovokeret kvalme og opkast, så det har været en dårlig kombination, som jeg har været lidt påpasselig med.

Den øgede tissetrang kom hurtigt, og jeg er oppe minimum én gang om natten og tisse nu. Af erfaring ved jeg at det bliver værre, så det hæfter jeg mig ikke sådan ved. Jeg tisser når jeg skal tisse, og engang imellem også i buskerne, hvis det falder sammen med en opkast og en fyldt blære. Yep! jeg kan love for, at jeg er aktiv med mine knibeøvelser…

Det var alligevel en del (sunde!) symptomer, som jo bare bekræfter at graviditeten er normal. Men det værste denne gang, har altså været min psyke. For hvor jeg ved tidligere graviditeter har glædet mig og knyttet mig hurtigt, så har det denne gang taget tid. Og jeg ved ikke præcist, hvorfor det har været sådan denne gang. Måske fordi jeg på et tidspunkt var et sted, hvor jeg var helt sikker på, at vi ikke skulle have flere børn? eller måske fordi jeg tænkte, at det ikke kunne lade sig gøre, og jeg blev hurtigt gravid? jeg har også forholdt mig til de lidt kedelige statistikker med graviditet/abort jvf stofskiftesygdomme, og derfor forebredt mig på, at der var en større risiko for en abort, som jeg var igennem ved graviditeten lige inden jeg blev gravid med Aya. Jeg ved ærligt talt ikke, hvad der har været “skyld i det”- måske bare en blanding af det hele? Jeg har sagt det højt  og ikke lagt skjul på, at det var sådan, jeg havde det og følte. Men lige så snart børnene blev bekendt med baby, og en veloverstået nakkefoldscanning, så er alt som det skal være nu, og jeg elsker at mærke liv, snakke navne, kigge på tøj, udstyr og alt sådan noget. Og for at blive ved det ved psyken fordi jeg tror den relaterer til det, så har jeg også haft det anderledes med fysisk kontakt med mine nærmeste. Altså Nicolai og mine børn. Jeg har helst villet være fri, hvilket jeg ikke mindes har været et problem tidligere, og jeg har haft svært ved at finde ud af, hvorfor jeg har haft det sådan, men også tvunget mig selv lidt til at have den fysiske kontakt og nærhed, da jeg har været bevidst om min manglende lyst hertil, og derfor arbejdet lidt aktivt med det. Er der andre der har oplevet det? Det hænger selvfølgelig sammen med træthed og måske blot travlhed på arbejdet, men det har været ret udtalt denne gang. Sådan har jeg følt det indeni i hvert fald. Og som de andre symptomer, så er det igen (heldigvis!) blevet normalt igen, og jeg foretrækker igen fysisk kontakt.

I sidste uge var vi til gennemskanningen, og vores lillesøster har det godt <3  Vi har valgt at kende kønnet denne gang. Mine øjne er også skolet til at kigge efter den slags, og det lignede allerede en pige ved nakkefoldscanningen, og for børnenes skyld synes vi også det var en god idé. Aya havde et ønske om en lillesøster, og Alvin ville egentlig bare gerne være storebror, men da det kom til stykket, havde han et lille håb om en lillebror. Det er glemt nu, og han er simplelthen så kærlig, omsorgsfuld og nysgerrig, og det er bare en super fed fase at være i lige nu. Det bliver en forkælet og højt elsket lillesøster. Jeg nyder at være mit gamle jeg igen  – blot med en voksende mave og bryster og glæde over graviditeten og det lille (aktive!) liv i min mave. Jeg aner ikke hvad jeg har taget på. Jeg spiser fortsat sundt og varieret trods lidt udskejelser hist og her, og dyrker fortsat cross fit, og lever som jeg altid har gjort.

Det var lidt preggonews herfra.

-Sebrina

 

Vores efterårsferie på Bornholm

Igen i år har jeg været så heldig at kunne holde lidt efterårsferie på Bornholm. Sidste år var det en forlænget weekend med mine sygeplejeveninder, og i år var det hele fire dage med svigerfamilien på Bornholm. Svigerfar inviterede os for længe siden, og vi boede i disse huse med udsigt over Østersøen og Gudhjem. Vi kunne sagtens være os fire + denne lille familie også, og så boede svigerfar og co. samt oldemor i nabohytten. Det var genialt!

Da vi ankom med færgen onsdag formiddag, kørte vi direkte til Rovfugleshow, hvor vi nåede at få en god introduktion af en dedikeret og passioneret ung herre, som præsenterede os for en falk. Derefter  startede selve showet, hvor vi oplevede og fik historien bag diverse fugle. Der var høns, en grib, latterfugle, papegøjer, ugler og sikkert flere, jeg ikke lige husker. Det var rent intenst, da det foregik i en mindre hal hvor fuglene fløj rundt om hovederne på os gæster. Altså et kæmpe hit. Slutteligt gik vi udenfor og så blandt andet ørne og falke, og fik et hyrdeshow med oven i hatten. Så imponerende hvad to hyrdehunde kan med en masse får. Må vitterligt anbefale at tage forbi Bornholms Rovfugleshow, hvis I skal til øen.

Derefter kørte vi videre til Gudhjem, og fik os en lækker frokost. Et eller andet med fisk/skalddyr. Jeg er jo desværre ikke den store fiskespiser, men en fiskefilet med en masse remo, var nu lækkert! Nicolai fik sig en sol over gudhjem, nu hvor vi var lige dér, og den var ganske god. Det var iøvrigt her vi spiste frokost. efter frokost tjekkede vi ind i vores hytter, og fik handlet lidt ind, og kom lidt ned i tempo. De vokse altså. Børnene rendte frem og tilbage og på legeplads og alt det der. Så de var også i feriemood.

Aftensmaden spiste vi hos naboerne, som forkælede os alle dage. Ren luksus!

Torsdag tog børnene, farfar og Nicolai i svømmeren, og jeg tog det bare langsomt. Gik en tur i den lille landsby i nærheden, tjekkede hvor vi kunne hoppe i havet, og fik bare lige ro i krop og sjæl. Når vi er sammen med mange mennesker, så har jeg brug for lige en halv time for mig selv engang imellem, og det var så lige dér.

Til frokost havde sviger/farfar bestilt bord på Røgeriet i Gudhjem, hvor der var stor fiskebuffet, til glæde fo alle (ja undtagen undertegende, men jeg nuppede nogle gode deller i stedet). Vi gik derefter lidt rundt i de små lokalbutikker der nu engang er, imens børnene legede lystigt på halmballerne ved havnen, som vist bliver sat op hvert år i efterårsferien. De var et stort hit alle dagene.

Om eftermiddagen foreslog jeg en tur til Svaneke, og vi kørte alle afsted mod den hyggelige by, som frister med specialbutikker, karameller, bolsjer, is og for mit vedkommende Habengood, som byder på nogle fede fede loppesager. Der kom en gammel plakat med hjem, som viser hvordan en zygote bliver til. Sådan en fertilitetsnørd som jeg kunne ikke lade den blive!

Hjem i hytten igen og smide benene lidt op og tømme posen fra karamelleriet, og så var der lækker spaghetti bolo og vin (til dem der kunne drikke det) hos naboerne.

Fredag startede vi med en frisk dukkert i Østersøen. Vi nåede lige hjem i tøjet og satte derefter kursen mod Middelaldercentret. Børnene hyggede sig med rollespil und so weiter, og vi voksne frøs mere i det lidt koldere og våde vejr ;-).

Men bagefter tog vi en varm kop kaffe imens børnene spiste gedeis, som skulle være den bedste is på Bornholm, og jeg smagte den også, og det var virkelig også lækkert! Om den slår Kalas ved ikke, men godt var det, og tror nok det bedste for børnene, var de mange geder de kunne gå rundt iblandt og kæle.

Til aften blev der disket op med steg og flødekartofler, og planen var så en “Kim Larsen” koncert i kirken, men vi kom forgæves allerede en halv time forinden, for der var fyldt op i kirken, så vi gik lidt slukørede derfra, men kunne jo så se alle mod 1 i stedet…

Lørdag lagde vi ud med dyp i østersøen igen, og vi havde vejret med os, og kørte til Hammerhus og derefter Opalsøen, som er lige ved siden af. Smuk natur og smukke omgivelser og historie. Vi fire kørte lidt rundt og stoppede på Fru Petersens café til den store kagebuffet. Der er så hyggeligt der, og Alvin især var i paradis med al den kage.

Da vi var retur i Gudhjem tog vi forbi Gaarden, hvor der er et museum og en masse dyr at klappe. Og en lækker butik, hvor Nicolai fandt sig en gin, og jeg en bornholmsk hampesalve, som jeg nu smører i ansigtet hver aften, og den er helt perfekt til de koldere tider, hvor min hud i ansigtet altid bliver lidt udsat.

Om aftenen var der pizza på menuen og bagedysten i fjerneren. Og vist også en Batmanfilm, som jeg var for træt til at se færdig. Det er hårdt at holde ferie!

Søndag var det desværre tid til at forlade den dejlige ø, men også et gensyn med savnede Nellie og Ella.

Vi håber at kunne gentage lidt ferie på Bornholm næste efterår – da med en baby med på holdet 😀

-Sebrina