Lige nu [19.10.2018]

  • begynder weekenden med en bytur sammen med håndboldkonerne
  • ved jeg, at jeg er mindre frisk i morgen. Hvor vi skal til 40års fødselsdag og også har børnene med. En slow lørdag efter en bytur fredag, burde være obligatorisk. Men utopisk. Slow lørdage tror jeg faktisk ikke vi får flere af i 2018. Jeg nosser mig sammen og holder mig til kaffebordet i morgen.
  • er jeg faktisk ikke sikker på, hvad jeg skal have på i aften, så jeg får en liiiidt presset time fra jeg er hjemme og skal afsted igen. Damn at jeg ikke ordnede hårene under amrene i går. Jeg springer badet over. Frisøren dullede også mit hår i går, så det holder stadigvæk i dag! Win
  • har jeg lagt mit blonde hår på hylden, for på sigt at få et sundere hår, og er sådan blevet lidt mørkere på toppen. Ingen har sagt noget på jobbet idag. Betyder det at der grimt? Betyder det, at det bare passer til mig? Eller betyder det, at sådan noget gør man ikke på denne arbejdsplads, påtaler nyt hår? Det irriterer mig, at jeg er så bevidst om mig selv i dag, for jeg er glad for min nye farve. Som egentlig lægger sig ret meget op af min “rigtige” hårfarve. Og Alvins første kommentar, da han så mig med mit nye hår var: “du er smuk mor!”. Og han har det med at være ærlig. Så jeg tror ham.
  • er jeg bare ekstra glad for instagram i dag, fordi folk bare er nice og kommenterer med hjerter, dejlige ord og den slags. Og jeg sluger det råt!
  • slutter børnene af hos Faster & co., og jeg kan se, at de har haft en skøn dag. Igen, tak for instagram. Og tak for dejlig familie, som har hjulpet os her i efterårsferien, så børnene har holdt ferie selvom, vi ikke har gjort.
  • mangler vi noget på væggen i stuen over vores sofa. Helt præcist mangler vi denne og dermed også 7000 kroner. Det her er egentlig også et godt bud, men igen 5600 kroner…. næste køb har vi besluttet skal være en loftslampe, og det løber også op. Nogle ideer til væg”kunst”, som ikke er vægtæpper? – det vil Nicolai ikke have. Selvom jeg synes det her fra Bolia også kunne være pænt at have hængende. Billedvæg er vi ikke til. Er I nogle der maler? Kender til nogen der maler på hobbybasis, og sælger til en overkommelig pris?
  • vil jeg snuppe mig en kaffe to go fra arbejdet, og slukke computeren og fyre op for min Spotify i Passaten og komme i det rigtige mood til aftenen💃🏼. Må I få en skøn weekend. Hvis I er nysgerrige på vores, og gerne vil se lidt sjældne byturssnap (fra undertegnede i hvert fald), så følg med på insta!

-Sebrina

Det bliver jeg spurgt om #3 – lash extensions

Jeg har i nu snart tre år haft lash extensions på konstant. Selvfølgelig har jeg efter lange ferier været ret “afpillet”, men ellers har jeg fast haft det i små tre år. Jeg tør ikke tænke på, hvad det er løbet op på af kroner, men jeg har for længst bare prioriteret det i min økonomi, at de her lashes gør noget godt for mig, og dermed er det en fast udgift jeg kalkulerer med. Mit shoppebudget er dermed også sat ned, og mine lashes giver mig mere værdi end de ekstra par jeans jeg kunne købe om måneden for de penge- og helt klart ville have købt for de penge. Nicolai og jeg får hver måned et fast beløb til os selv, som vi så selv kan råde over. Café/shoppingpenge kan vi kalde dem. Og nogle af de penge går jo så til mine lashes.

Jeg får dem lavet hos dygtige Michelle, som holder til ca. 20 km. syd for Køge, og jeg får en opfyldning cirka hver 3. uge.

Jeg børster dem hver morgen, men ellers bruger jeg ikke noget på mine vipper. Hvis det er lige før en opfyldning og jeg skal til fest, så kan jeg godt finde på at give dem et enkelt strøg med en mascara, men det er sjældent.

Jeg får dem lavet i en kort længde og det der kaldes for volume lashes, da jeg fra naturens side ikke har så fyldige vipper. Hvis jeg en dag skulle ønske at holde en pause fra lash extensions, er jeg godt klar, over at mine vipper formentlig er lidt kortere end de nok ellers ville have været,  men de vokser jo ud igen, så det har jeg ingen kvaler med. Men indtil videre har jeg ingen planer om at holde med mine lashes. Men skulle vi blive presset økonomisk, er det selvfølgelig en post jeg ville kunne skære fra.

Jeg har for længst vænnet mig til mine lashes. Jeg gnider mig sjældent i øjenene, og hvis jeg gør, så er jeg ret bevidst om ikke at gnide for hårdt. Jeg bruger ingen makeupfjerner med olie i (fordi så vil vipperne holde mindre) og det er egentlig de forbehold der er.

-Sebrina

selvrogs for september

Det er blevet tid til lidt rygklapperi, og for september

  • har jeg ikke shoppet tøj til mig selv! og faktisk heller ikke endnu her i oktober. Det er altså store sager. Jeg har endda solgt lidt ud, og har gjort mere klar til at komme op på @denormalesbutik.  Pengene er blevet brugt til andre ting, og jeg har sjovt nok ikke manglet tøj. Men i mit tilfælde fortjener det altså ros, at kunne sætte shoppingen lidt på standby. Jeg tænker at det bliver meget tilfredsstillende mit næste tøjkøb.

 

  • og for lige at blive i rosen ved de mere økonomiske fornuftige overvejelser, så har vi også fået lagt nogle helt konkrete opsparingsplaner, og ja konti, til rejser og renovering af hus. Så vi ved hvornår vi har sparret så og så meget op. Nicolai må klappe i sine store hænder over, at det var mig der tog initiativ til at få det gjort, for det plejer at være omvendt. Men det er fandme så rart at se sådanne konti blive større, og også mega rart at have pengene når de skal bruges, og udgifterne ikke kommer så uforudset. F.eks. Smukfest billetterne, som skal købes i december, hvor der bliver brugt alt for mange penge i forvejen. De bliver trukket fra feriekontoen, og ja, det er sgu bare så genialt. Og voksent? Så kan det godt være at vi må vente et par måneder med at købe den loftslampe og det vitrineskab vi gerne vil have, for i princippet har vi jo pengene her og nu, men når vi også ved, at vi vil skiferie og sommerferie, og renovere kælderen inden for nogle år, ja, så skal der for os altså være en struktur omkring det. Og så føles det også bare ekstra fedt så at købe nogle af de ‘nice to have’ ting, som vi har haft i kikkerten længe, og impulskøb mindskes også, hvilket nok også er ret fornuftigt….

 

  • jeg vil egentlig også rose os for at vi prioriterede at holde Nicolais fødseldag. Blot for den nærmeste familie og helt low key, men den faldt midt i en rigtig travl periode (som vi stadigvæk er i), og vi  vil også gerne vil rykke herhjemme med diverse projekter. Men det er sådan vi har prioriteret, og det er lige præcis sådan vi vil have det, men også frygtede, at vi ikke helt kunne efterleve, fordi der er rigeligt at tage fat på af projekter herhjemme. Men vi skal jo nok nå det vi gerne vil, og for os er det også vigtigt, at kunne bevare konakten med familien og venner, og om der bliver sat fodpaneler op den ene eller anden weekend, er jo ligegyldigt. For vi skal nok få det gjort. Og måske når vi mere med denne prioritering, for når vi så reelt ikke har planer, så laver vi også noget herhjemme, hvorimod hvis det var lidt mere flydende, så ville det måske trække ud…? Måske det også giver en anden energi at få lidt på den sociale konto?

 

  • og i forlængelse heraf skal vi roses for ikke at sætte os for høje mål for, hvad vi vil og skal nå. Således bliver vi heller ikke pressede og irriterede. Men i stedet glæder vi os over de små projekter vi får udrettet, såsom at få skiftet dørhåndtag og som forleden sat en Batman wallsticker op på Alvins værelse. Det er jo små ting, som ikke er vildt tidskrævende, men alligevel et skridt videre i den retning vi gerne vil med vores hjem.

 

  • og så vil jeg dæleme rose mig selv for det drive der kan komme over mig nogle aftener, hvor jeg så får udrettet ret meget. Og det er ikke fordi Nicolai ikke udretter meget, men det er mere planlagt når han gør det. Hvor mit er mere uplanlagt, men alligevel gør jeg det færdigt. For et par uger siden, var det Alvins ene værelse (fordi han har to sammenhængende værelser), som jeg fik malet ret sejt. Det blev også lidt for sent, og jeg var ret meget smadret dagen efter, men når jeg nu har været mor, og har oplevet træthed i en helt anden kaliber igennem mange år, så kan jeg slet ikke tillade mig, at sige at jeg er træt efter at have malet et børneværelse. Jeg går jo bare tidligere i seng dagen efter, og ved, at jeg er sikret en hel nats søvn. Tænk sig at jeg kan skrive det sort på hvidt. For et par år siden kunne jeg ikke forestille mig, at jeg overhovedet havde energi til at gå igang med at male et værelse om aftenen. Der var jeg jo faldet i søvn på sofaen….

 

  • og for at rosen ikke kun skal omhandle vores evner i forbindelse med økonomi og hjem, så vil jeg rose os for, at vi er kommet godt igennem Nellies sindssyge fældeperiode. Vi har været gode med børsten og meget flittige med støvsugeren, og hun er snart helt afpillet, men hårene falder stadigvæk af. Af erfaring ved jeg, at det snart er slut, og det hjælper på humøret, for det er sgu bare ikke nice med alle de hår alle steder.

 

  • jeg har ikke lyst til at starte flere sætninger med “og”, men det er lidt svært i denne type for indlæg, men jeg vil slutteligt rose mig selv for at give mine kollegaer baghjul., da vi kørte crazycart og i nogle racerbiler til vores kick-off møde i Sverige. Det var pisse skægt, og jeg var skide god til det! Og størstedelen er hankøn, så der fik jeg lige sat mig i respekt, ha!

-Sebrina

weekenden

Den fløj afsted weekenden. Fredag tog vi ind til kulturnatten. Planen var først Cisternerne, men det droppede vi, da køen var meget lang. I hvert fald for lang til 2x 5årige. Vi tog dernæst næste stop, som var Veterinærskolen. Som var et hit. Døde dyr hvis indvolde man kunne røre ved, skelletter og alt det der. Som I kan gætte – særligt noget for Aya.

Besøget boostede endnu mere til Ayas drøm om at blive dyrlæge, når hun bliver stor. Og hendes mor bakker 100% op om dén drøm. Selvom vi også snakkede om, at det faktisk er helt ligegyldigt, hvad man arbejder med, bare det var noget der giver mening for en selv.

Da var klokken også blevet senere end spisetid, og vi endte på the laundromat til lidt snasket mad. Og så var børn (og forældre + bedsteforældre) faktsk trætte, og der var også lige en længere s-togstur hjem. Så vi gik igennem Frederiksberg og Vesterbro, og endte på Hovedbanen. Og sådan en tur i sig selv, er jo også bare en oplevelse for børnene. Vi var hjemme i Køge kl. 22, hvor kusine Marie blev og overnattede med os til stor glæde for alle. Især hende og Alvin har et helt særligt bånd, og de kan lukke sig ind i deres helt egen verden, når de er sammen, og det er fantastisk at være vidne til. De kommer til at få mange gode byture sammen i fremtiden 😉 ligesom jeg også har haft det med mine fætre….

Lørdag var Aya og Marie først oppe, og de sneg sig ind i stuen og tændte fjernsynet og ipaden. En halv time senere var vi andre oppe, og så skulle der diskes op med croissanter (dem fra frysedisken hos rema1000), kaffe og Mads & Monopolet. Vi havde dog ikke heeeele morgenen, da vi igen skulle ind mod byen. Denne gang i Tivoli for at se Eventyrteatret. Og vi fik set lidt af halloween, og det var naturligvis svært for børnene at forstå, at de ikke måtte prøve forlystelser. Heldigvis kunne de acceptere det, når vi kunne fortælle, at vi skal derind igen til jul.

Faktisk tog de det ret pænt, og vi havde også snakket om det inden, at vi skulle ind i teatret inde i tivoli, fordi man ikke kan kom ind andre veje og dermed ikke skulle prøve alt det sjove derinde. De er kun 5 og 8 år, så det kunne da være blevet et være sceneri. Men igen, de er jo også 5 og 8 år, og der forstår de jo bare mere, og det var turen vidne til. Den var nok ikke engang gået for et år tilbage, i hvert fald ikke uden skrig og skrål. Det er fandme rart. For der er jo daglige konflikter nok i forvejen. Nu også iblandt Aya og Alvin, som vi skal forholde os til. Og vi er vel først lige begyndt… Den Magiske Maske var et hit. Og i Alvins øjne også ret uhyggelig. Alle tre børn var helt opslugte under hele forestillingen, og de voksne iøvrigt også. Så fedt at kunne have sådanne oplevelser sammen.

Derefter hjem og hente Nellie, for så at køre til Dalby, hvor vi alle blev samlet hos mine forældre og spiste aftensmad der.

Søndag skulle vores elskede niece Nora døbes. Det var sådan en smuk og hyggelig dag, og Nicolai fik æren af at bære hende, og jeg stod fadder. Så stort altså.

Vi lavede os nogle toast, da vi kom hjem, og fik set dyreprogrammet, og så var det godnat for børnene, og mere sofaafslapning for de voksne. Ja, det var den weekend!

I dag havde jeg en plnalagt hjemmearbejdsdag, som viste sig at blive ret hård, da Aya debuterede med lus. Sikke et helvede altså…. Og her til aften er jeg kørt med et par kollega til Aalborg, hvor jeg i skrivende stund har stablet mig godt op i hotelsengen, og nu vil gøre mig klar til en dejlig nattesøvn. Det er jeg altså blevet ret så god til. At nyde og sove godt på et hotelværelse helt alene.

-Sebrina

Det lytter jeg til når jeg cruiser

Jeg kører jo en del mere bil end hvad jeg ellers har gjort. Ikke kun fordi jeg jo har nogle længere ture til jylland, men også fordi vi er rykket et par afkørsler sydpå 😉 Det er ikke noget jeg sådan bemærker, da jeg nu ikke længere skal møde til et bestemt tidspunkt, så jeg bliver ikke længere stresset over endnu et uheld på motorvejen, selvom jeg da heller ikke ligefrem jubler over det, medmindre jeg er igang med en rigtig spændende bog. Som jeg lytter til. Det var sommerferien der ligesom sat skub i det, fordi jeg fik lyttet et par bøger dér, og tænkte, at det jo også ville være genialt til de længere ture, og nu også bare til de kortere ture, hvis det er for spændende til at vente. Og jeg måtte også sande, at jeg nok ville miste hørelsen alt for tidligt, hvis ikke jeg hørte andet end p7 mix og spotify, for det skal bare være højt, når jeg kører i bil. Jeg elsker det! Og det er jo så nemt lige at finde alle yndlingsnumrene og fyre den af, og anlægget i passaten er drønme godt skulle jeg hilse at sige fra min indre Brian.e

Nå, men her er listen over de bøger jeg har lyttet til via Mofibo;

  • Transfervindue. Og jeg er jo lidt langsom her, men det var en noget speciel men på en måde også smuk oplevelse at lytte til Maria Gerhardt. Og jeg tudede næsten hele vejen igennem… Den er barsk og fin på samme tid.
  • Kære Zoe Ukhona som Pelle Hvenegaard også selv læser op. Og jeg tror ikke det er pga. mit tidligere arbejde og interesse for fertilitetsspecialet, at den rører mig så meget. Det kan jeg forstå, at den gør hos alle der har læst/lyttet den.
  • Jeg er f*cking hot! af Renée Toft Simonsen, som også selv læser op. Selvom der (forhåbentlig) er en del år til overgangsalderen, så var den relevant og fik sat flere tanker og refleksioner igang, og jeg har også grinet en del til den bog.
  • Den der lever stille af Leonora Christina Skov. Det er den bog der har gjort allerstørst indtryk på mig. Den er meget barsk og nuanceret, og så er Leonora nok den bedste oplæser jeg indtil videre er stødt på.
  • Bad Companyaf Peter Graae, som er en genre jeg ellers ikke har gjort mig erfaringer med. En krimidokumentar om et tidligere Bandidosmedlem. Jeg var ikke fan af oplæseren, men fortællingen er spændende!

Jeg er gået igang med Manden der ikke ringede af Rosie Walsh, men den har ikke fanget mig rigtigt, så giver den lige en køretur mere for at give den en chance, for synes flere har anbefalet den!?

Og så er det I skal tippe om flere lydbøger – det vil jeg sætte stor pris 🙂

-Sebrina