Sommerferie #1

Den første uge af vores fælles sommerferie er rullet forbi, og vi har allerde taget hul på anden uge. Eller jeg og ungerne holder fri hele skoleferien, men Nicolai joiner os tre af ugerne. Uge 29, 30 og 31. Han rykkede sin ferie nogle uger, nu hvor vi ikke skulle tre uger til Spanien, så vi kunne se Coronasituationen an og få planlagt en “ny” ferie.

Vi lagde ud med fire dejlige dage sammen med nogle venner og deres børn i deres sommerhus i Ellinge Lyng. Der startede vi også vores ferie med sidste år, hvor vi begge damer var gravide. Nu var der så en baby på otte måneder og Allie på fem måneder. Og det var helt perfekt. Vi sov alle i deres anneks, og bortset fra at Allie meget uvant havde en nat med opvågninger og amning hver 2. time, så gik det så fint at have en baby med os.

Vi var inde til en MGP koncert i Nykøbing Sj., hvor hun fik hørebøffer på og så ellers sov hele koncerten igennem. Helt perfekt!

Vi fik gået ture, børnene fik badet i deres store badebassin, fik endeligt besøgt Nygårdens Gårdbutik og Frugtplantage og var også ude at plukke jordbær. Ellers fik børnene leget, vi voksne snakket og drukket rosé. Trods vejret ikke matchede den hede vi havde sidste år vi var deroppe, så blev vi alle ramt af den helt særlige sommerferiefølelse. Og efter inspiration af Trine, ønsker jeg ikke at vi påtaler vejret over for børnene og indtil videre har de slet ikke bidt mærke i om det er koldt, blæsende eller regnende. Faktisk noget af en øjenåbner iøvrigt og kan anbefales. Go with the flow og få det bedste ud af det og alt det der.

Det var også på den tur at jeg blev ramt af “nu må det være nok” i forhold til Allies korte lure, og begyndte at gå med vognen lige så snart hun vågnede og til hun faldt i søvn igen. Det har givet pote, og jeg har tænkt at gøre det igennem hele ferien. Hun har altså nu haft lure over to timer sammenlignet med de 30-40 minutter hun ellers har taget. Det gør en forskel for alle. Når det så er sagt, så er har vi været heldige med hende, både hvad angår søvn om natten og hendes milde og glade væsen i løbet af dagen. Men hun er hurtigt blevet træt, hvis lurene ikke varede mere end en halv time, så jeg ville altså give det et skud, hvor vi hjælper hende tilbage i søvnen igen. Uden at hun bliver ked af det vel at mærke, og det har altså hjulpet. Så selvom at jeg ved at det ikke er velset at kalde noget der omhandler babyers søvn for en “kamp”, så føles det alligevel lidt som en sejr 😉

Dagen efter vi kom hjem, tog vi ned til nogle andre venner i deres sommerhus på smukke Enø. En varm dag, hvor et dyp i havet var obligatorisk. Det var så også dér at regnen kom forbi, så det var blot børnene der var i inden vi vendte hjem igen til lunt sommerhus og kaffe. Er der noget som denne sommer har givet os, så er det alle de dejlige mennesker vi får set, og som vi nok ellers ikke ville have fået set i ferien, hvis vi alle rejste diverse steder hen. Det gør godt.

Dagen efter kom min fætter, hans forloevede og deres to børn forbi os i Køge, hvor der var tid til børne- og voksensnak.

Torsdag var vi i Tivoli – en tur vi havde givet til Nicolais søskende i 10års fødselsdagsgave. Allie var for det meste i vores nye (smukke!) Artipoppe bæresele. Det gik bare så fint, og jeg havde nok forestillet mig en form for reaktion fra Allie i løbet af aftenen/natten, men der var intet. Så en meget vellykket og sjov dag!

Fredag pustede vi lige lidt ud. Jeg sås med mødregruppen og min gode veninde, som lige har været igennem en større operation.

Og lørdag stod den så på vores første camping i telt. Turen gik til Feddet, hvor der stod et udlejningstelt klar til os. Det har vi altså været ret spændte på, men de tre overnatninger vi har haft, har været fantastiske og alle børn har hygget sig. Vi havde jo også sommervejr både lørdag og søndag, og i går hvor det var lidt koldere i det, tog Nicolai med de to store i den indendørs svømmehal der også er. Der er så mange aktiviteter og muligheder for børnene, og det er med god grund at det er en 5-stjernet campingplads. Vi kom hjem her tirsdag til formiddag, og har konluderet, at vi må tilbage igen på et tidspunkt.

Resten af ferien står på dagsture og selskab med venner og familie og måske også en smule havearbejde.

Jeg håber I alle der stadig engang imellem kigger forbi (og tak for det!) får det bedste ud af denne sommer. Jeg synes i hvert fald det har været dejligt indtil videre.

– Sebrina

 

Barnedåb

Allie er nu fem måneder gammel, og som altid flyver tiden jo bare afsted! I dag trillede hun fra ryg til mave for første gang, og her til aften har jeg sorteret i hendes aflagte tøj. Str. 50, 56 og 62. En lille smule suk, selvom jeg nu også godt kan lide, at hun udvikler sig og vokser godt. MEN det prikker mere end jeg ellers har husket det har gjort ved de andre to. Jeg nyder hende og barslen generelt. Måske derfor jeg forsømmer bloggeriet 😉 Jeg synes det er en skam, så nu opper jeg mig altså, og ser tilbage på barnedåben, som fandt sted d. 21. juni.Allie blev døbt her i Køge, Sct. Nicolai Kirke, som er en meget smuk og stor kirke. Vi endte med at være 14 voksne og 8 børn (inkl. Allie), men der var alligevel en pæn flok kirkegængere den søndag. Jeg synes det er dejligt at have en begivenhed i denne kirke, i denne by, hvor vi er “landet” og er blevet en familie på fem. Det var en ung moderne præst som døbte Allie, og vi havde en behagelig snak med hende fredag forinden. Det gav en dejlig ro i maven. I kan evt. lytte til denne podcastepisode, hvor jeg kommer nærmere ind på, hvorfor vi har valgt at døbe vores børn.

Allie klarede det så fint. Hun vågnede lige inden gudtjenesten, og var vågen og glad til og med dåben. Derefter lidt bryst og så faldt hun i søvn i sin vogn.

Dåbs”festen” foregik stille og roligt udendørs hjemme hos os selv. Børnene underholdte som vanligt sig selv, og når vi ikke var så mange, så følte jeg at jeg fik snakket med alle gæster. Virkelig skønt!

Vi bestilte lækkert minature smørrebrod fra Nordisk Smørrebrød, som virkelig kan anbefales!

og kagerne hos vores yndlings Madam Eclair. Vi havde tænkt over at mad og drikke skulle være “coronavenligt”, så ingen skulle røre ved det samme.

De traditionelle dåbsbilleder blev taget hjemme hos os selv, da hovedpersonen sov godt da gudtjenesten var slut, og vi derfor blev enige om, at vi også kunne gøre det derhjemme. De blev så fine og uformelle. Ligesom vi godt kan lide det 😉

Så selvom dåben ikke blev som først planlagt, var den helt perfekt og Allie fik nogle skønne hilsner og gaver <3

 

-Sebrina

Og nu ønsker jeg mig også et sommerhus

Vi tilbragte den solrige pinse i et skønt sommerhus i Rørvig sammen med mine forældre, min bror, svigerinde og dertilhørende børn. Og det var vidunderligt. Intet mindre. Efter flere måneder hvor vi har tilbragt tiden meget koncentreret herhjemme, var det mere tiltrængt, end jeg egentlig troede. Selvfølgelig var det tiltrængt for os alle, og vi var egentlig heller ikke klar til at tage hjem. Så nu går jeg som så mange andre og drømmer om at anskaffe os et sommerhus en dag. Det behøver på ingen måde at være fancy – snarere tværtimod. Heller ingen krav om pool eller første række til vandet og den slags. Nej, bare et hyggeligt lille hus på en skøn grund i ro og fred, som vi kan køre til på cirka en time. Og det er jo aldrig forbudt at drømme vel? For der er alligevel andre projekter vi hellere vil og skal bruge penge på henover de nærmeste år, og så må vi se på det derefter. Det kan da være at jeg inden da har kunne overtale mine forældre til at investere i deres pension. Min far var i hvert fald også ret hooked på det efter denne skønne pinse i Rørvig(ish).

Vi gik ture, var i vandet, grillede, spiste fra grillen i Rørvig, fangede krabber, legede, shoppede lidt i Nykøning sj. og dasede. Børnene underholdte sig selv og sov tre nætter i telt. Et kæmpe hit, som vi nok må gøre os i her i løbet af sommeren, som kommer til at tage udgangspunkt i Køge. Det har vi endeligt besluttet. Det bliver med ture rundt i landet, og besøg af venner og familie, og så må vi snuppe de tre uger i Spanien næste år.

 

-Sebrina

På et kvart år

  • Har jeg misset en vinterferie
  • Har jeg startet mig en podcast
  • Har jeg i fem minutter været sikker på at min baby i maven var død
  • Har jeg mistet to liter blod
  • Har jeg fået et kejsersnit – uden min mand ved min side – men min nabo
  • Har jeg født for tidligt
  • Blev jeg mor til tre
  • Har jeg været indlagt på en neonatalafdeling
  • Har jeg i to uger ikke sovet sammen med mine store børn
  • Har jeg i tre uger udmalket mælk igennemsnit hver 3. time
  • Har jeg grædt som aldrig før
  • Blev jeg forelsket i endnu et vidunder
  • Har jeg boet i vores stue med en (for tidligt) nyfødt pga. husrenovering
  • Har jeg brugt en suttebrik
  • Har jeg fået etableret en vellykket amning
  • Har jeg oplevet brændende smerter i et kejsersnitar
  • Har jeg haft en knude på mine kønsdele, som jeg frygtede var cancer
  • Har jeg været til privat gynækolog, som ikke kunne behandle ovenstående
  • Har jeg været på hospitalet som heller ikke kunne behandle ovenstående, men kunne afkræfte min egen cancerdiagnosticering
  • Har jeg for første gang grædt over for mine børn
  • Har jeg været lettet
  • Har jeg ikke tal på hvor mange lortebleer jeg har skiftet
  • Har jeg opdaget mine større børns ubegrænsede kærlighed til deres lillesøster
  • Har jeg oplevet mine større børn tage et stort ansvar
  • Er jeg blevet gylpet lige så meget på, som skidt på. Og det er ikke lidt
  • Kan jeg konstatere at jeg praktiserer “lynbad” ganske glimrende
  • Har jeg haft en utrøstelig baby i over en måned
  • Har jeg bouncet og bouncet
  • Har jeg været taknemmelig over at have en hjemmearbejdende mand
  • Værdsat en kiropraktor og osteopats evner
  • Har jeg været overraskende lidt træt
  • Har jeg været isoleret med min familie pga. en pandemi
  • Har jeg hjemmeskolet mine store børn
  • Har jeg bagt surdejsboller
  • Er jeg blevet afhængig af candycrush
  • Har jeg hjulpet til med at etablere en dobbelt indkørsel
  • Har jeg viklet en baby
  • Har jeg fået slatne baller og delte mavemuskler
  • Har jeg fået trænet og styrket min krop
  • Er min mand blevet forfremmet på sit job
  • Har jeg taget én middagslur
  • Har jeg sværget til en slyngevuggemotor
  • Har jeg droppet at gå en tur i frygt for en ulykkelig baby
  • Har jeg vendt om på flere gåture pga ulykkelig baby
  • Har jeg kørt i bil med ulykkelig baby
  • Er jeg ikke blevet træt af at være på barsel
  • Har jeg været til hørescreenig x 2 med min baby
  • Har jeg opdaget hvor effektiv white noise er
  • Har jeg lært nye mødre at kende
  • Har jeg savnet familie og venner som aldrig før
  • Har jeg fået to par nye sneakers
  • Har jeg drukket minimum to kopper kaffe om dagen
  • Har jeg vænnet min baby til at sove i barnevogn
  • Har jeg vænnet min baby til at køre i bil
  • Har jeg glædet mig til tre ugers sommerferie i Spanien
  • Har jeg indset at tre ugers sommerferie i Spanien ikke kommer til at ske
  • Har jeg oplevet meget mere end ovenstående
  • Er jeg bekræftet i at jeg har en sej familie
  • Er jeg ikke blevet træt af min mand
  • Har jeg følt mig heldig

– Sebrina

Coronadagbog #4

    Jeg er altså ikke stolt af, at det er tre uger siden jeg sidst kom med en kort opdatering herinde. Og det er altså ikke fordi jeg er gået i skjul eller at tingene sejler. Eller lidt sejler det vel altid under en barsel? Nej, jeg giver den gas på instagram og har godt gang i podcasten. Og egentlig tager det ikke SÅ meget tid, men der er jo bare heller ikke SÅ meget Sebrinatid. Men det er der nu. Allie er fortsat et B-menneske og sover længe, og jeg drikker derfor stort set altid min kaffe varm om morgenen. Men derefter er jeg så også bare hendes. Og jeg har haft en lille periode, hvor det føles som at rebet strammer til om halsen. Og jeg ved ikke hvad der er galt med mig, for jeg elsker jo at være nogens mor, men når jeg har været nogens ALT i nogle måneder, så skal jeg lige bruge noget tid på at deale med det, og finde glæde i de små pust jeg kan få. Fjollet, men det er sådan jeg har det.

Men i i fredags fik jeg halvanden time nede ved min elskede Marina og et dyp i Køge Bugt, og lørdag en gåtur (med Allie i slynge) med savnede veninder. Det har gjort godt, og var åbenbart blot det der skulle til, for at jeg er helt cool med feks som i skrivende stund at sidde på en skammel foran slyngevuggen, så Allie kan se mig inden hun giver sig hen til formiddagsluren. Og jeg fortsat sidder i morgenkåbe, uglet hår og kaffeånde. Når hun lukker øjnene i er det et lynbad, og så er der en opvasker, vasketøj og hundehår i hjemmet jeg skal have styr på indtil Allie får brug for mig igen. Måske når jeg et par rugbrudsmadder inden hun vågner, men så er jeg godt nok også heldig. Næste lur skal gerne passe med at Alvin og hans ven skal hentes efter skole, og her er er vores største “udfording” pt. nemlig barnevognen. For den er bestemt ikke et hit. Det bliver bedre, og det giver trods alt håb. Og nej, babyer behøver bestemt ikke ligge i en barnevogn, men det er snart tid til at vores baby gør det, bare ved én lur, hvis der er flere ting der skal gå op i en højere enhed. Og det er der med en familie på fem, og hvis min krop og led ikke være ømme nonstop. Men jeg er pt. glad for ringlsyngen, hvor hun kan tage sig nogle gode lure og er (næsten) en sikker vinder, som jeg har tendens til at ty til for tiden. Så ja, det er dér vi, eller nej, jeg er.

For børnene er tilbage til en normal hverdag. Altså de to store. Skole, legeaftaler og i denne uge kommer de også nogle dage på hhv. klub og SFO. Det er et ønske de selv har, og for vores skyld er helt fint. Rigtig fint faktisk. Og der er også hænder til dem. Aya var så godt kørende i klubben, som hun startede i her i 2020, og det ville være så ærgerligt, at den skulle blive mindre tiltrækkende efter denne tid, da jeg nu har hørt fra flere, at en del begynder at gå direkte hjem fra skole når de når 4. klasse, og vi håber at det ikke bliver tilfældet for hende og klassekammeraterne. I vores øjne gør det godt at socialisere sig med andre end de tætteste veninder, eller i hvert fald gøre det i andet end hjemmet, og have muligheden for de mange aktiviteter klubben kan tilbyde, og hvor der er pædagoger, som kan udfordre skærmen som tiltrækker derhjemme.  Og ja, det er godt nok vildt at hun skal i 4. klasse iøvrigt…

Nicolai har arbejdet hjemme til og med i dag. I morgen og fredag skal han på kontoret og derefter være en uge hjemme igen. Det bliver godt for alle at han også kommer lidt væk. Det er vidunderligt at have ham hjemme, og det fungerer så godt, at vi håber at der bliver mange flere hjemmearbejdsdage fremover. Han har masser at lave, men blot dét at servere hans morgenkaffe til hans morgenmøde, og spise frokost med ham, er altså fantastisk. Og at han nogle gange lige kan give en hånd med ved Allie. Men jeg stresser også lidt hvis Allie er ked, og jeg kan ikke starte støvsugeren, blender og køkkenmaskine når han har telefonmøder, hvilket er stort set hele tiden. Og jaja det går, men nogle gange, bare nogle gange, ville det være fint at han ikke havde patent på vores lækre udestue 😉 Men alt i alt er hjemmearbejdet win win herhjemme.

Ellers tager jeg mig lidt tid engang imellem til at optage podcast. Det er blevet et lille barselsprojekt, som betyder at jeg føler mig lidt vigtig, hvis I forstår. Jeg ER vigtig som mor, men jeg har behov for at føle mig vigtig på andre paramentre også, og det er ikke fordi podcasten tager så meget tid, men at jeg hver søndag kan dedikere en time til det, og at Nicolai prioriterer at jeg får tiden til det, er nok. At der så er kommet en del lyttere til, er bare et kæmpe plus og motivationsfaktor, men i bund og grund handler det jo bare om, at jeg har andet at tage mig til end at være på Allie 100% og fordybe mig i noget.

Vi får også sparsomt set de nærmeste, men det gør virkelig godt! Og jeg er som alle andre vanvittig glad for at der bliver åbnet mere op, så når engang Allie føler for barnevognen, kan sætte mig på én af vores hyggelige cafeer i Køge imens hun sover lur, og også bare snuse rundt i butikker mm., som jeg får energi af. Jeg er allerede igang men bare med hende i slyngen, og det fungerer også fint, og kan jo være det bliver vejen frem under hele barslen. Puuhhh det gør mig lidt forpustet at tænke på. Hun er ikke en lille let baby heller. Hun vokser rigtig fint skal jeg hilse at sige 😉

Og inden jeg slutter dagbogen for i dag, kan jeg også berette, at vi selvfølgelig har gang i lidt projekter herhjemme. I dag bliver vores nye støttemur beklædt med skifer færdig, og den skal danne ramen for vores forhave, som vi kommer til at knokle med henover den næste periode. Nicolai lægger selv indkørslen, og det tager på tiden og kræfterne, men det er en post vi godt selv kunne klare og derved kan spare penge ved. Vi anvender de samme fliser, som ligger her i forvejen, og som vi rev op i baghaven sidste år. Så får de en omgang rens når vi er færdige. Det ville blive en dyr post, hvis fliserne skulle skiftes ud, og vi har andre projekter vi hellere vil kaste penge efter også. Og igen, så kan vi også godt lide at bevare noget fra det oprindelige. Det giver for os noget sjæl og varme.  Og så føles det da også bare mega lækkert at klare noget selv!

Jeg vil slutte for nu, og glæde mig over at jeg trods alt kunne nå at udgive dette indlæg uden forstyrrelser !

 

-Sebrina