Bare lige lidt smukt til øjet på sådan en lækker mandag aften. Ugen er startet godt herhjemme og humøret er højt. Det er så dejligt. Jeg elsker at gå i seng efter en god morgen, en dejlig dag på arbejde, en skøn eftermiddag og aften med børnene, og samtidig et ryddet hjem. Kom bare an uge 27!
det er faktisk ret sjældent at jeg ikke liiiige sætter mig med computeren i løbet af en dag, for at surfe lidt rundt og snuse hos andre blogs, og ikke mindst skrive et par indlæg. Men tiden er fløjet afsted, så det har ikke fyldt i mit hoved, og tiden er blevet prioriteret anderledes. I flere dage. Sensation! Hehe.. Instagram har heller ikke lige haft min interesse – har dog været aktiv i dag, fordi vi endelig har fået malet lyserøde striber på Ayas værelse, og det ser altså godt ud, så dette måtte ud i IG land 😉 Dog med rod und alles… Men er begyndt at sortere lidt i hvem jeg følger, for har fundet ud af, at jeg følger for mange, så giver helt op, fordi jeg ikke når at være opdateret. Lyder helt tosset, men er der ikke andre der har det sådan?
Weekenden lakker mod enden og vi har virkelig bedrevet en del på den der familieagtige måde, og som sagt før, så elsker jeg sådanne weekender. Weekender fyldt med planer til randen gør mig lidt halvstresset, og jeg har bare erfaret, at jeg har brug for weekender, hvor der kan kobles af i den lille firkløver. Vi har bestemt været ude og vi har været aktive, men ikke nogle arrangementer eller andet. I går tøffede jeg alene rundt ude i haven til kl. 22 og drak hvidvin med hyldeblomstsaft (hjemmebrygget naturligvis ;-)) og et skvat danskvand (også hjemmebrygget!), og plantede blomster, og mindede nok om en 40/50-årig, men jeg må indrømme, at jeg virkelig nød det. Det havde jeg aldrig troet. Jeg som slet ikke har grønne fingre, har formået at få blomster til at spire og gro, og for hver ny beboer ude i haven – ja, eller indenfor, bliver jeg bare lige en tand ekstra glad. Jeg synes ikke at græsplænen er sjov eller spændende, og vi er også blevet enige om, at der skal lægges fliser i hele forhaven, så vi “kun” har græsset i baghaven. På dén måde er jeg ikke et havemenneske og drømmer ikke om en kæmpestor have. Men jeg kan altså godt lide at gå rundt og nusse lidt med de krukker og blomster der nu engang er, og finder sådan en ro derude. Kom alt for sent i seng i aftes fordi der jo var en spændende fodboldkamp, og lidt for tidligt op i dag, så nu bliver det et godnat herfra. Jeg har en travl uge i vente, så det er fornuftigt at lægge ud med + på søvnkontoen.
Det bliver lige et huhej indlæg, hvor vi får annonceret vinderen af et halvt års Viaplay Sport abonnement, for om en halv time skal jeg hen og hente Nicolai fra træning, og så skal vi til koncert i Lille Vega med Scarlet Pleasure, som virkelig laver noget funky musik. Glæder mig helt vildt! Nå, men vinderen er Pernille, som jeg fluks sender en mail. Stort stort tillykke!! Håber det falder i god jord hos mand og børn 😉
Herhjemme har vi haft en lille uges tid til at teste- og det er blevet gjort! Jeg har dog stadig Hr. Gosling til gode…! Nicolai er jo såååå glad, men lige nu vinder VM i fjerneren, men han glæder sig til at fodbolden og håndbolden starter op igen, for der er jo sommerferie alle steder (bare ikke herhjemme). Men ingen tvivl om, at den kommer til at stå på Viasat Sport sidst på sommeren, og nok også under Wimbledon og Tour de France…. så det kan være der kommer nye “regler” herhjemme. Og til dét vil jeg bare liiiige nævne, at jeg er helt afvænnet fra Candy Crush. En kold tyrker, og fik sgu ikke engang sådan rigtige abstinenser. Og da jeg forleden opdagede, at det ikke var slettet fra den ene iPad, slettede jeg app’en uden problemos. Er jeg ikke god? 😀
Ayas favoritter er Venskabsbyen, SvampeBob Firkant og (no surprise!) Barbie. Hun bliver jo snart 4 år, og nu er det kun Barbieting hun ønsker sig – er det lidt tidligt?? Mindes at jeg selv var noget ældre, da jeg blev introduceret for de dukker, men er i tvivl faktisk. Vi trodser, og har købt en cykel. Men den er hvid og lilla og ret så Barbieagtig trods alt!
Weekenden var i dén grad præget af bryllup, så det er de eneste billeder I får i denne omgang, men tænker at det ikke gør så meget ;-). Det var et FANTASTISK bryllup. Åh en fest altså. Som blev holdt i de smukkeste omgivelser på Sonnerupgaard Gods. Vi var alle i blåt ;-). Flere var noget overraskede over, at Alvin kunne sidde så stille i kirken. Kodeordet er mad. Et æble kan han bruge lang tid at gnaske i. Eller fange rosiner… efter vielsen kørte vi til Sonnerupgaard Gods, hvor den lækre bryllupskage stod klar (med bobler naturligvis). Børnene blev samtidig hentet af morfar, så vi kunne give den gas 😉 vi var så heldige at få et værelse til overnatning i sidste øjeblik, så da vi havde indtaget en del kage, gik vi op og redte op på “Høloftet”, hvor vores værelse lå, haha. Fandme fedt at kunne gå op i sin kæmpe brandert og sove uden bøvl og tid på transport. ^tjek lige de rustikke romantiske omgivelser. Det var ret overvældende!
lige så middagen! Fem lækre retter. Og vi sad ved et bord, hvor der ikke på ét tidspunkt blev spurgt “nå, hvad laver du så?”. Ikke at det ikke er okay, men vi snakkede alle godt sammen. Tre af parrene kendte hinanden i forvejen, men Nicolai og jeg følte os slet ikke “udenfor”, og faldt bare naturligt ind i snakken, som for én gangs skyld handlede om andet end karriere. Måske fordi de andre tre par også havde småbørn, så var der en masse emner at tage op 😉 Nå, men det var ret fedt at opleve. Ikke at vi ikke er stolte af det vi laver og de jobs vi har, men det er bare stort set altid det emne der først kommer på banen ved et middagsbord til sådanne fester. bartendere og dj kom, og inde bag tæppet var der stort danskegulv, og der blev danset hele natten. Jeg var godt træt (stiv) kl. 3.30, så der tjekkede vi ind på Høloftet. En fantastisk dag, aften og nat,, og søndag morgen stod vi op sammen med alle de andre tømmermændsramte gæster og spiste morgenmad med brudeparret imens de åbnede gaver op. Det var en skøn måde at slutte festen af på.
børnene blev hentet, og aftensmaden blev indtaget på McD. Som jo har fået de lækreste fritter!
Så blev det mandag. En rigtig god en af slagsen. For vi har haft en fantastisk weekend! Lørdag stod den nemlig på bryllup, og søndag naturligvis tømmermænd, og så har jeg en fridag med Aya i dag. Kun os to. Det er længe siden, og hun blev giga glad da det var det første hun fik at vide i morges. Pt. ligger hun og ser Rosa Rouladegade på Ramasjang, og jeg vil daffe i bad, og så skal ugens indkøb handles, og så må vi se hvad dagen ellers bringer. Det må Aya styre, for det fortjener hun. Mor- og datterdag ftw!