det turde jeg ikke!

dsc_0008

Sidste søndag havde Aya sin første danseoptræden. Og jeg kan sagtens huske dengang min bror og jeg var til pointturneringer. Vi dansede jitterbug sammen. Og jeg var 10 år, og dansede sammen MED min storebror, og alligevel var jeg møghamrende nervøs, og uden tvivl, jeg havde ikke gjort det som 6årig. Dét er helt sikkert! Men det er noget andet med min egen datter, og vi så det også til sidste års gymnastikoptræden. Det er ikke fordi hun er en stjerne, men hun nyder det bare og koncentrerer sig om sin optræden, og ikke lader sig slå ud af de mange mennesker, synes jeg er så mega sejt! Og det gik også rigtig godt, og at se stoltheden i hendes øjne efterfølgende, og når hun får tildelt point og medalje af dommeren, får øjnene til at løbe i vand på mor her. Og hun danser altså på et hold med drenge der lige er et par år ældre end hende, og ikke en eneste pige udover hende. For hun ville hellere gå til hiphop end MGPdans, og det holdt hun fast ved. Ligesom det med at blive klippet korthåret.  Vi håber at det fortsætter – altså det der med at turde stille sig frem og også skille sig ud. Om det så gælder at række fingeren op og svare på spørgsmål i skolen, danse foran 300 mennesker eller hvad det så end er, så er det bare så mega sejt. Hun har udviklet sig så meget det seneste år, og hverken jeg eller Nicolai havde troet, at hun allerede ville turde sådan noget med at danse foran så mange mennesker. Men når hun føler sig tryg, så er hun bestemt ikke en genert pige. I det hele taget virker det til, at hun hviler godt i sig selv og tør at sige fra og til. Hun skal stadig informeres om, hvad der skal ske, hvis vi skal til nogle forskellige arrangementer – det der med at gøre noget virkelig spontant, fungerer slet ikke for hende, og det er noget vi da selv har syntes var lidt irriterende engang imellem, indtil vi ligesom “lærte”, hvordan vi skulle tackle det, og også bare skide på, hvad andre børn gør. For vi har da hørt, eller nok bare opfattet det sådan, at det nærmest var unormalt, at hun lige skulle bruge 30 minutter på at lure situationen an. At “gode børn” er dem der bare suser rundt og uddeler krammere til højre og venstre. Aya har stadigvæk svært ved at svare når fremmede eller folk hun ikke har mødt så ofte, spørger hende om et eller andet, og det kan være svært ikke lige at sige til hende “Aya, du kan godt lige svare!”, men hun ved jo godt at hun skal svare, og det gør det ikke bedre, at vi forældre står og påpeger hendes “svaghed”.  Hvis hun bare lige får lov til at “lande”, så står mundtøjet ikke stille, og hun er efterhånden blevet en modig tøs. Vi er så stolte af hende.

-Sebrina

veloverstået operation!

dsc_0005-1

I går fik Aya lagt nye dræn og fjernet polypper. Jeg var der ikke. Helt bevidst faktisk. Men Nicolai og min mor var der. Men lige så snart jeg kom hjem fra arbejde sad vi sådan i sofaen i et par timer. Det er godt det er overstået og gik så fint! Selvom jeg selv synes jeg er ret hardcore, så er der bare nogle situationer, hvor jeg ikke helt tror det er en fordel at være sygeplejerske 😉 eller også er det bare sådan jeg er. Det er jo ikke helt til at vide. Men jeg ville simpelthen være for nervøs, og det ville smitte af på Aya. Og det ville ikke være godt. Jeg synes det var forfærdeligt at se hende vågne op fra narkosen sidste gang hun fik lagt dræn, også selvom det gik lige som det skulle.

Hun skulle naturligvis dækkes ind med panodil, men der var intet i nat, og hun har været hjemme i dag uden at beklage sig, og ville bare SÅ gerne til gymnastik. Så det har hun været her til aften, og hun glæder sig til at komme i skole igen i morgen efter at skulle være hjemme fra skole i to dage. I morgen bliver hun hentet af hendes yndlingsvoksenven (som også er min yndlingsvoksenven) efter skole, og glæder sig for vildt til det. Det kan jeg godt forstå. Det er vildt hvad hun betyder for Aya, og samtidig også se, hvad Aya betyder for moster Nicoline. Det varmer mit moderhjerte big time! Det er en kæmpe gave at have venner, der har overskud, tid og lyst til at være sammen med vores børn.

img_7148

fik iøvrigt fejret den smukke dames 30 års fødselsdag i lørdags, og den fik ikke for lidt. Faktisk alt for meget! Det er dumt at drikke grøn gajol med sugerør. Lad endelig vær med det.

-Sebrina

 

Aya har fået sig en Noora page

page4

Aya har længe snakket om, at hun altså ville have kort hår. Nærmere en page. En moderne Noora page. Hun kender dog ikke til SKAM. Og jeg må indrømme, at det faktisk ikke helt var med min gode vilje. Altså det nævnte jeg ikke noget om for Aya, men vi blev enige om, at efter brylluppet, og hun stadig havde de tanker om kort hår – så skulle hun bare have det. Og vi har så snakket om, at så er det slut med Elsafletninger og alt det der. Men hun har hele tiden været ligeglad. Og hun har heller ej haft problemer med at få redt sit hår, ej heller med hårvask og sådan. Så det er ikke derfor hun ønskede det korte hår. Argumentet var så simpelt; “fordi det bare er så sejt!?”. Det hører man altså ikke helt mange af de andre jævnaldrende piger sige. Aya har den vildeste kraftige smukke manke med naturlige striber, og derfor har jeg ikke bare lige ladet frisøren klippe hele skidttet af, hvilket samtlige frisører nærmest også har nægtet 😉 Men nu skal vores datter jo ikke bare have langt hår, fordi hendes mor synes det er vanvittigt flot, og jeg synes også at hun rocker den page ret godt. Jeg er så stolt af hende. Hun har sgu bedre stil end sin mor og tør også mere, og det er vores fornemmeste opgave at bakke op om hendes helt egne beslutninger, som ellers går imod strømmen. Det er fandme modigt. Elsker at hendes drøm ikke er Rapunzelhår – “for det kan hun jo altid få”. Og det er ikke engang løgn. Skiderik 🙂

page3 page2

page

Og det blev taget godt imod i skolen i dag. Frygtede jo en lille smule at hun kom hjem og bare ville have det lange hår igen. Men nix. Hun stråler bare. Nu vil jeg kramme hende lidt mere imens vi ser Vild Med Dans.

-Sebrina

Så imponerer hun igen!

I INDLÆGGET HAR BØRNENE RAMASJANG KLUNS PÅ FRA BY GREEN COTTON, SOM ER EN GAVE DE HAR MODTAGET.

DSC_0091 (2) DSC_0094 DSC_0106 DSC_0110

Vi nåede lige hjem i går, og så fortalte en meget ivrig Aya, at hun altså havde lavet sin helt egen godnathistorie, som hun skulle læse for os i aften. Hun kunne dog ikke holde spændingen ud, og spurgte Alvin om han ikke ville se og høre den med det sammme. Og Ayas iver smitter altid af på Alvin, der ikke altid lige ved, hvad det er som Aya er sådan oppe og køre over, men han spiller altid med på den, og det er ret sjovt! Så hun hev fluks en meget fin historie op, som hun havde klippet og klistret sammen og skrevet noget tekst/bogstaver til. Og virkelig imponerende altså. Og den fik fuld æde for fantasien, så jeg måtte simpelthen hive det store kamera frem og forevige øjeblikket, for jeg var meget imponeret. Det går virkelig stærkt for tiden og snart er hun jo meget klogere og dygtigere end sine forældre ;-).

DSC_0112 DSC_0116

og så opdagede Alvin, at jeg havde hevet det store kamera frem ;-). Han er meget glad for sin Onkel Reje Sweatshirt, og ville have den på igen her til morgen. Men som i nok kan se på billederne, så trængte den til en tur i vaskemaskinen. Heldigvis kunne vi tilbyde en mysterie t-shirt, og det var så mere end okay. Og det blå mærke på hans kind, er altså ikke mig der har prøvet at retouchere snavs væk. Det er altså bare en skovl han fik smækket i hovedet i børnehaven. Jep, det går vildt for sig blandt de drenge dér….

DSC_0123 DSC_0134

jeg fik også fanget Aya i et par gode “poses” i sin mysteriekjole, som er lidt sjov med alle de fine lakridspiber og luphoveder (hedder det det?).

DSC_0155 DSC_0163

og så var det tid til en hurtig smoothie inden vi alle skulle afsted til svømning. Torsdag er nemlig store svømmedag, hvor begge børn er på hver deres svømmehold samtidig. Og der skal være en forælder med, men vil sige, at jeg er lidt overflødig på Ayas hold, så satser på, at det ikke varer længe før jeg ikke behøver at hoppe i badetøjet og med i vandet. Vandet er nu varmt, men jeg er ikke kæmpe fan af svømmehaller og hader alle de hår og nullermænd der ligger i omklædningsrummene. Jeg er så sart altså, men viser det naturligvis ikke for børnene, som elsker at være til svømning, eller bare i svømmehallen generelt.

Lige nu sidder jeg på Nicolais arbejde og venter bare på at klokken slår 12.30, for så kører han mig i lufthavnen og så hedder den Amsterdam henover weekenden og jeg glæder mig såååå meget at være sammen med mine veninder på den måde. Vi har i flere år prøvet at arrangere sådan en tur eller en tur i sommerhus, men det har bare passet dårligt pga. graviditeter, babyer og vores sygeplejerske arbejdstider. Men NU er det nu. Weee…

-Sebrina

de sejeste herhjemme

aya aya2 aya3

Det er jo ikke kun Nicolai og jeg der skal vises frem her. Vores børn er jo de sejeste, hvis jeg skal være helt objektiv…. og her er lidt outfitbilleder af Aya fra den sidste uge ;-). En god blanding af at være hip, piget og cool. Og det er lige hvad hun er. Hun har jo i flere år haft helt egne stærke meninger om sit tøj, og er i en periode lige nu, hvor det ikke behøver at være pink eller lilla. Så det er vi nogen der er ret glade for, ahem..

Lige nu er begge børn nede hos mormor og morfar, så det betyder en nat uden forstyrrelser. Altså vi er efterhånden færdige med al det nattetjuhej, men begge børn kommer ind i løbet af natten og med en god omgang varme og to snurretoppe, så higer vi en smule efter en nat uden forstyrrelser. Bliver fandme skønt!

Så godnat herfra!

-Sebrina