eltandbørste til femårig? – sponsoreret video

Om 10 dage er der en pige der fylder fem år. FEM år! Og jep, der bliver i dén grad talt ned, og klippet en dag fra den hjemmelavede nedtællingskalender HVER dag. I går blev hun faktisk fejret lidt på forskud. Farfar, Trine og børnene samt Faster er nemlig på ferie på hendes rigtige fødselsdag. De er faktisk draget afsted i dag. De havde slået sig sammen om et løbehjul. Og det er ikke “bare” et løbehjul. Det er et kvalitetsløbehjul som også kan blinke – mere om dét i et andet indlæg.

Det skal nemlig handle om, at Aya er kommet med (mange!) fødselsdagsønsker, og et ønske som også var på julegaveønskelisten – en eltandbørste. Og nu er tandbørstning ikke et issue herhjemme og har egentlig aldrig været det (heldigvis da!), hvilket nok er derfor at vi ikke er tyet til de elektriske tandbørster. For der er vel ikke noget galt i, at en femårig bruger en eltandbørste? Hvad er jeres erfaringer med det? Nedenstående er da i hvert fald mega smart. Der er godt nok sket meget på eltandbørstelinjen siden jeg havde sådan en fætter ;-). Men er den FOR smart til en femårig mon? Kom gerne med jeres ærlige meninger! Tænker at Aya i hvert fald vil gå mægtig meget op i, at se og tjekke om hun har børstet “godt nok”, og det i sig selv er der jo ikke noget dumt i…. 😉
Den her Oral-B Smartseries er verdens første elektriske tandbørste med Bluetooth 4.0- teknologi, som skulle gøre dig bedre til at børste tænder. Tandbørsten har simpelthen en app tilkoblet, som holder styr på dine børstevaner, husker dig på at bruge tandtråd, og siger til når du skal skifte børstehoved. Av hva!? 😀

Dette indlæg er sponsoreret af Oral B, men holdningerne er Ayas (og vores) helt egne 😉

– Sebrina

Det er NU der skal laves hjemmelavet hyldeblomstsaft

 photo 28f4987f-53f6-43fa-b4d4-c8d7d1c85114_zpsngqotp7o.jpg
Herhjemme står der pt. en gryde med hyldeblomster og citroner (+ vældig meget “sukkervand”) i køleskabet og trækker. Det bliver til en lækker hjemmelavet hyldeblomstsaft. Nu er det 3. år i træk at jeg får brygget hyldeblomstsaft, så det er vel efterhånden blevet en tradition. Vi har masser af hyldeblomsttræer lige her hvor vi bor, og de er netop præcis klar til at blive plukket og brygget 😉
Jeg bruger denne opskrift og tilføjer også gerne lidt mynte! Mums. Det er super nemt og hurtigt at lave – altså hvis man ser bort fra de 3-4 dage i køleskabet… I morgen kan den så komme på flasker, og blive serveret for de fødselsdagsgæster der kommer for at fejre Aya. Vi holder nemlig hendes fødselsdag over flere omgange i år pga. nogen er på ferie, når hun har rigtig fødselsdag. Så hun glæææææder sig naturligvis. Egentlig rart at kunne gøre det á to omgange, så der ikke er så mange mennesker på én gang 🙂

– Sebrina

Glimt fra Hamborg

 photo 290122b8-9f15-4d06-9822-8cc24729a0c0_zpsiaqietm0.jpg
 photo hampic_zpsw4zhdgha.jpg
 photo ec8f3105-33a6-4579-89e7-dc2a868dece1_zpses8bcmcm.jpg
 photo 0baf60e1-310c-401b-bd13-4dcc5041193e_zps8xuj3tc8.jpg
Sidste weekend var jeg, min mutti og Aya på tøsetur i Hamborg. Og det var en skøn skøn tur. Vi kørte derned i bil, og køreturen tog vel godt og vel fem timer inkl. pauser. Vi havde intet planlagt på forhånd, andet end at booke en lejlighed over airbnb, som lå i det skønne Winterhude område. En masse små hyggelige cafeer, spisesteder, butikker, blomsterbutikker og bare en rolig lidt parisisk (heder det mon det?) stemning lige her. Tror det er et af de lidt dyrere kvarterer i Hamborg, da der var roligt, og en masse store smukke villaer og lejligheder omkring os – og fine mennesker 🙂 Da vi kom gik vi en i området og endte ved en smuk sejlklub/havn, hvor vi kunne se til centrum. Det er også her den smukke ældre moske ligger.
Vi valgte at blive i området da vejret ligesom i DK var sådan lidt ustabilt, og spiste på en italiensk restaurant, og derefter gik vi videre rundt og Aya fik en lækker italiensk vaffelis til 2 €. Hun var så glad! Vi var dog også trætte, og valgte at tage hjem i lejligheden og efter en hurtig tur i supermarkedet ‘Penny’, hvor vi fik købt lækkert discount til ganen, sad vi så der og hyggede, og Aya sov nærmest inden hun fik lagt sit hoved på puden…
 photo e2dda9ce-e6d7-4fef-b9a4-903b93fba0ee_zpsnhmlvnzl.jpg
 photo 01b2adfd-2d70-4e87-a26d-dde9f2c04fa7_zpsfyugzkup.jpg10 meter hvorfra vi boede, lå der en lækker bager, så dér sad vi og fik morgenmad og kaffen lørdag morgen. Super hyggeligt og lækkert!
 photo hampic2_zpsbnlkzqbi.jpgDerefter valgte vi at tage bilen ind og parkere i et p-hus, og brugte så hele dagen i og omkring centrum.
 photo 3f7f4901-5809-444f-b1ad-893342d36ceb_zps8riqalty.jpg
 photo 352c39a2-027f-4cb1-85d3-e73fdacf52ab_zpsjt7fiwlu.jpgI området omkring det smukke Rådhus rendte der en masse fine udklædte – efter Ayas opfattelse – prinsesser rundt. Dem kunne vi bruge lang tid på at studere 🙂
 photo c10ba743-b527-4ae2-b2c4-afdbf31fb9d8_zpsau17wrdp.jpg
 photo 11e88d4c-81f4-4c29-8c9e-db02c13c9412_zps8qyhawki.jpgVejret var med os om lørdagen, så vi fik gået en del, spist, drukket iskaffe/smoothies, shoppet osv. Aya havde da sine “ture”, men alt i alt gik det overraskende godt, og vi nåede aldrig forbi “Planten und Blumen“, men holdte bl.a. stop i LEGO-butikken, hvor Aya ligesom koblede lidt af…
 photo bef85847-151e-41fd-ab03-bdc2845675e2_zps1mvgiorb.jpg
Da benene havde gået nok, og klokken blev ret mange, valgte vi at spise i “vores” lokalområde, hvor vi spiste lækkert asiatisk, og her var klokken 19.30, så egentlig over Ayas sengetid, men appetitten og snakketøjet fejlede bestemt ingenting, og det var så dejligt at slutte dagen af på den måde. Hun havde virkelig haft en dejlig oplevelsesrig dag, og nød at have mor og mormors opmærksomhed (når de ikke liiiige blev for opslugt af at shoppe… ahem..). Retur til den meget hyggelige lejlighed, hvor der blev facetimet med hhv. Nicolai og morfar, og så var Aya helt færdig kl. 21.30.

Så vi sov helt til kl. 9 søndag, spiste på et andet lækkert bageri i området, og ville køre hjem ved en 11-tiden. Vi havde så ikke luret at der var marathon, som betød at vi absolut ikke kunne komme ud med vores bil før kl. 12, men så fik vi heppet lidt på seje løbere i stedet. Aya sov (heldigvis) et par timer på vej hjem i bilen, og turen hjem gik hurtigere end derned. Hjemme ved mine forældre ventede morfar, Nicolai, Alvin og Nellie og burgers fra weberen. FANTASTISK lille miniferie vi havde dér, hvilket helt sikkert må gentages 🙂

– Sebrina

hit med dit bedste fif til at tage gode billeder med mobilen!

Nicolai og jeg tager mange billeder med mobilen. Primært af børnene, som I nok har bemærket 😉 Måske det er derfor Telenor gerne vil sponsorere dette indlæg, da vi godt nok trænger til at optimere vores fotograf skills ;-). Nå, men ovenstående film, som Telenor står bag, illustrerer kort, godt og fint, hvordan man kan tage bedre billeder med sin smartphone. Så det er ikke spild af tid at bruge de små to minutter på at se filmen igennem…. MEN vi er egentlig også nysgerrige på, om nogle af jer læsere har nogle gode fif til at tage gode billeder med sin smartphone, eller I allerede kender til de fif som Telenor anbefaler? Vores billeder er oftest ret spontane og hurtige, og der går godt nok mange til spilde. Så vil prøve nogle af ovenstående fifs af fremover!

– Sebrina 

Nå, det var nok mere vores behov end børnenes…

 photo ab88d3a8-875d-4903-a7ed-a479c684bbbf_zpspzq3drhi.jpg
 photo af74a4c7-a7b0-45ea-ab6f-9cafdb51b320_zpsnlufidve.jpg  photo 3a966625-1009-4398-8535-c5d91c878fbf_zpsuynevt2m.jpgDet måtte Nicolai og jeg konkludere i aftes, da vi kom tilbage fra Skt. Hans aften. Vi syntes ellers at det var en skide hyggelig idé, at mødes med flere fra vejen og spise aftensmad på en ny legeplads/picnicplads, som er blevet opført ved Trylleskov Strand, og derfor i gåafstand for os. Vi havde bare gjort os den “fejl” ikke at ‘advare’ Aya om, hvad der skulle ske. Det er ellers blevet en fast rutine, at vi lige forbereder hende på, hvis der skal ske noget udover det sædvanlige. Ret simpelt – at vi bare snakker om det – mere er der såmænd ikke i det. Men vi ville ikke love hende at vi skulle på stranden og fejre Skt. Hans, HVIS nu det blev øsende regnvejr og vi ikke gik på stranden alligevel. Vi havde tænkt at det skulle være en god overraskelse. Og det blev det jo egentlig også. Men vi traskede ned mod stranden kl. 17. Alene tidspunktet er i sig selv liiiidt kritisk. Børnene har jo haft en uges ferie, og Aya har i weekenden været på storbyferie, hvor der også var en masse indtryk, som hun skulle kapere. Og så er bedsteveninden på ferie i øjeblikket, så det der med at komme tilbage til børnehaven har vi som sådan ikke tænkt videre over, men det er bare anderledes for Aya, når hun ikke er der. Også selvom hun leger rigtig fint med andre, men det ER bare lidt forandringer i hendes hverdag. Lidt som er ret store i Ayas verden. Og vi har ikke skænket det en tanke. Først efter i går, hvor det endte med at Aya nærmest fik noget af et hysterisk anfald. Det tangerer nærmest til et psykotisk anfald! Og det er faktisk grænseoverskridende for mig at skrive om, men det ER vores hverdag, og det hjælper altid at få det ud, og få input fra jer læsere. Det startede allerede på gåturen derned. Der var for langt…. Det var ikke den rigtige vej (for de går en lidt anderledes vej med børnehaven), og så blev hun stukket af en brændnælde… og så var de andre fra vejen ikke kommet, da vi kom derned.. og de ville bestemt ikke komme (det gjorde de).. og så var der nogen fra børnehaven, som sad ved et andet bord (pga. større søskende der var nede med deres skoleklasse), og det kunne hun ikke forstå.. og så var de sandwich vi havde med ikke gode nok da de “skilte ad” og hun ikke kunne holde på dem på en bestemt måde osv. osv. Og hun blev ved med at fokusere på, at vi ikke sad ovre ved de “de andre” (den der skoleklasse eller hvad det nu lige var). Stadig ingen alarmklokker der ringer hos hverken Nicolai eller jeg, andet end at vi var godt trætte af at have et surt barn, som burde være glad og løbe rundt og lege med de andre. Vi syntes bare hun var mega irriterende og forkælet faktisk, men bevarede da fatningen. Det hele kulminerede da “de andre” så havde skumfiduser med, som de begyndte at riste henover et bål og lave ‘smores’. Hun ville naturligvis også have nogen, men da Nicolai stille og roligt fortæller, at vi ikke bare kan gå over og tage deres skumfiduser uden at spørge, gik hun helt bersærk. Og det skal lige siges, at vi for tiden har lidt af en kamp ifht. at Aya gerne vil ha’ og ha’ i stedet for at spørge pænt eller udtale “jeg ønsker mig, eller må jeg bede om”, og hun har svært ved at andre har noget/får noget, som hun ikke har. Og det er nu ikke dét dette indlæg skal handle om, for der er SÅ mange delte meninger om dét at tage sådanne kampe med sine børn, og Nicolai og jeg har valgt at gøre det på vores måde. I så fald begyndte hun at stå og råbe højt og stampe i jorden osv., og Nicolai trækker hende væk og snakker pænt med hende, men hun er ikke til at stoppe. Og i situationen var der kun to valgmuligheder;

1. at én af os går over og får en skumfidus til hende

2. eller at skærme hende og trække hende væk indtil hun ligesom er kølet af igen, og vi ligesom kan snakke sammen 😉

og eftersom vi har/er igennem en tid, hvor vi balancerer med dét der med, at hun skal lære at det ikke hjælper at råbe, stampe i jorden, smække med døren, eller “I er dumme” fordi hun f.eks. ikke må få en is, så tænkte jeg, at NU var det altså nok med den forkælede opførsel. Så jeg trækker hende væk for at snakke med hende. MEN hun går endnu mere bersærk, og jeg må løfte en sparkende, skrigende Aya som til sidst bider af afmagt i min jakke. Aldrig har jeg set hende SÅ gal og ked af det, og jeg selv var sgu også ved at miste forstanden, for jeg får desværre truet med: “at med sådan en opførsel kan vi jo ikke komme med til sommerfesten i børnehaven på torsdag”. Virkelig et no-go, som jeg fortryder lige så snart ordene ryger ud ad min mund….. Og det ender med at hun jo til sidst bliver rigtig ked af det og bliver ved med at råbe “undskyld! undskyld!”. Nå, men efter hendes ‘anfald’, går vi så stille og roligt tilbage. Hun snøfter og jeg går med lidt tankemylder og dårlig samvittighed, og også en smule rystet over, at hun rent faktisk bed mig (dog kun i min læderjakke), for det var helt sikkert et udtryk for, at hun var overstimuleret og slet ikke vidste, hvordan hun skulle komme af med sine frustrationer. Hun kunne ikke rumme at “de andre” havde noget sammen, og hun blev ved med at sige, “det er ikke rigtigt at de er sammen – det passer ikke”, når vi forklarede, hvorfor nogen fra børnehaven var med ovre ved det andet bord, da de var småsøskende til de større børn. Det kunne hun slet ikke forstå, og følte sig jo udenfor. Nå, men hun kølede jo af og stod stille og roligt og så på sæbebobler og grinede lidt, og så blev begge børn stablet i klapvognen, og så traskede vi hjemad kl. 19.30. Det var for sent for dem begge. De var pisse trætte. Aya var dog rigtig sulten og fik noget aftensmad og så sov begge børn med det samme derefter. Så det var ikke heeeeelt en succes, og den dér rosé blev ikke rigtig nydt skal jeg hilse at sige. Havde jo en forestilling om glade legende børn der løb rundt (okay det gjorde de nu også), imens vi forældre kunne nyde lidt rosé og snakke voksensnak. Men vi blev igen lidt klogere, eller fik lige gang i reflektionerne igen. Og blev lige mindet om, at Aya stadigvæk er en lille pige. Av det stikker i moderhjertet at læse på skrift. Men sådan er der jo også bare dage, og vi starter lige på en frisk igen herhjemme….

– Sebrina