Jeg er i 23. uge nu, og altså over halvvejs igennem graviditeten. Og i søndags tog Nicolai det første mavebillede, som I kan se her. Under graviditeten ved Aya blev der taget ugentlige mavebilleder allerede fra uge syv eller sådan noget, og ved Alvin var det også noget oftere end det har været denne gang. Så altså, det var på tide! For det er faktisk sjovt at følge udviklingen af den voksende mave, og evt også sammenligne med de forrige graviditeter, synes jeg. Jeg må lige have fundet billederne frem fra arkivet…

Min tanke med dette indlæg er at beskrive, hvordan den første del af graviditeten er forløbet og kaster mig ud i det med det samme.

Graviditetssymptomer

Det var Nicolai der påpegede det første symptom. Min lugtesans. Det var inden jeg testede positivt, men jeg kommenterede på hans forbrug af parfume, og bad ham om ikke at sprøjte hele toilettet til, men blot sin krop, da det virkede så intenst. Det her har været et issue ved samtlige graviditeter. At jeg ikke kan fordrage duften/lugten af Nicolais parfume, som jeg normalt ellers kan. Det fremprovokerer kvalme og opkast simpelthen, og Nicolai droppede helt duftevand de første måneder. Så min forstærkede lugtesans var det første symptom på graviditet, og jeg tror den er ved at være normal igen.

Og så var der den udenbleven menstruation trods menstruationsmurren.  Og lige herefter de ømme voksende bryster, som stadig er ømme! Men det er okay, for hold nu op, hvor er jeg glad for min større barm denne gang, og jeg nyder det så længe det varer, for jeg ved hvad der venter engang efter ammeophør, ahem. Jeg har købt disse ammebh’er fra H&M, som er så bløde og gode her under graviditeten, og de er nok for små, når først mælken løber til, men indtil da bliver de brugt flittigt, da jeg ikke kan passe mine andre bh’er (selvom de er uden skål).

og så kom kvalmen… Nok fra 6. graviditetsuge. Jeg tænkte vitterligt over at spise jævnligt, nok hver 2. time i løbet af dagen, og sådan kunne jeg holde det ud og undgå opkast. I 8. uge sneg der sig opkast ind, og det har været on/off siden da. I lørdags havde jeg haft et par uger uden opkast, men den kom lige retur, formentligt pga. lidt hård træning og noget smoothie til morgenmad. Jeg synes ikke at opkasten har været den værste, snarere kvalmen, som har været en trofast følger hver morgen og et par gange i løbet af dagen. Men ikke så slemt at det har gjort mig handicappet, og jeg har kunnet passe job og familie.

Men trætheden! Ej, den har været styg de første måneder. Ligesom den også var ved de forrige graviditeter. Heldigvis var det jo sommer og vi havde ferie i den værste periode, og jeg har denne gang bare accepteret trætheden og lagt mig på sofaen og gået tidligt i seng, hvis det var sådan det var. Mit stofskifte kom også ud af balance, og det gavner heller ikke lige frem overskuddet. Men hvor jeg tidligere har god fornemmelse for om mit stofskifte er i balance, så har det været svært at skelne på graviditetssymptomer og lavt stofskifte symptomer, så det har været fint, at jeg blev kontrolleret ofte i starten af graviditeten, justeret i medicin, og nu er det stabilt og godt igen, og trætheden er også forsvundet, sådan da.

Mine spisevaner har også været lidt særlige. I starten skulle jeg gerne have en spegepølsemad med remo og ristede løg hver aften, og af netop af dén grund, tænkte jeg at der nok var en lillebror på vej. For ved min graviditet med Alvin havde jeg trang til salte ting, eller havde bare et behov for den der umamismag, som også har gjort sig gældende i starten af denne graviditet. Det er nu også forsvundet, og jeg craver mere frugt/grønt nu. Juice er det bedste, men det har fremprovokeret kvalme og opkast, så det har været en dårlig kombination, som jeg har været lidt påpasselig med.

Den øgede tissetrang kom hurtigt, og jeg er oppe minimum én gang om natten og tisse nu. Af erfaring ved jeg at det bliver værre, så det hæfter jeg mig ikke sådan ved. Jeg tisser når jeg skal tisse, og engang imellem også i buskerne, hvis det falder sammen med en opkast og en fyldt blære. Yep! jeg kan love for, at jeg er aktiv med mine knibeøvelser…

Det var alligevel en del (sunde!) symptomer, som jo bare bekræfter at graviditeten er normal. Men det værste denne gang, har altså været min psyke. For hvor jeg ved tidligere graviditeter har glædet mig og knyttet mig hurtigt, så har det denne gang taget tid. Og jeg ved ikke præcist, hvorfor det har været sådan denne gang. Måske fordi jeg på et tidspunkt var et sted, hvor jeg var helt sikker på, at vi ikke skulle have flere børn? eller måske fordi jeg tænkte, at det ikke kunne lade sig gøre, og jeg blev hurtigt gravid? jeg har også forholdt mig til de lidt kedelige statistikker med graviditet/abort jvf stofskiftesygdomme, og derfor forebredt mig på, at der var en større risiko for en abort, som jeg var igennem ved graviditeten lige inden jeg blev gravid med Aya. Jeg ved ærligt talt ikke, hvad der har været “skyld i det”- måske bare en blanding af det hele? Jeg har sagt det højt  og ikke lagt skjul på, at det var sådan, jeg havde det og følte. Men lige så snart børnene blev bekendt med baby, og en veloverstået nakkefoldscanning, så er alt som det skal være nu, og jeg elsker at mærke liv, snakke navne, kigge på tøj, udstyr og alt sådan noget. Og for at blive ved det ved psyken fordi jeg tror den relaterer til det, så har jeg også haft det anderledes med fysisk kontakt med mine nærmeste. Altså Nicolai og mine børn. Jeg har helst villet være fri, hvilket jeg ikke mindes har været et problem tidligere, og jeg har haft svært ved at finde ud af, hvorfor jeg har haft det sådan, men også tvunget mig selv lidt til at have den fysiske kontakt og nærhed, da jeg har været bevidst om min manglende lyst hertil, og derfor arbejdet lidt aktivt med det. Er der andre der har oplevet det? Det hænger selvfølgelig sammen med træthed og måske blot travlhed på arbejdet, men det har været ret udtalt denne gang. Sådan har jeg følt det indeni i hvert fald. Og som de andre symptomer, så er det igen (heldigvis!) blevet normalt igen, og jeg foretrækker igen fysisk kontakt.

I sidste uge var vi til gennemskanningen, og vores lillesøster har det godt <3  Vi har valgt at kende kønnet denne gang. Mine øjne er også skolet til at kigge efter den slags, og det lignede allerede en pige ved nakkefoldscanningen, og for børnenes skyld synes vi også det var en god idé. Aya havde et ønske om en lillesøster, og Alvin ville egentlig bare gerne være storebror, men da det kom til stykket, havde han et lille håb om en lillebror. Det er glemt nu, og han er simplelthen så kærlig, omsorgsfuld og nysgerrig, og det er bare en super fed fase at være i lige nu. Det bliver en forkælet og højt elsket lillesøster. Jeg nyder at være mit gamle jeg igen  – blot med en voksende mave og bryster og glæde over graviditeten og det lille (aktive!) liv i min mave. Jeg aner ikke hvad jeg har taget på. Jeg spiser fortsat sundt og varieret trods lidt udskejelser hist og her, og dyrker fortsat cross fit, og lever som jeg altid har gjort.

Det var lidt preggonews herfra.

-Sebrina

Igen i år har jeg været så heldig at kunne holde lidt efterårsferie på Bornholm. Sidste år var det en forlænget weekend med mine sygeplejeveninder, og i år var det hele fire dage med svigerfamilien på Bornholm. Svigerfar inviterede os for længe siden, og vi boede i disse huse med udsigt over Østersøen og Gudhjem. Vi kunne sagtens være os fire + denne lille familie også, og så boede svigerfar og co. samt oldemor i nabohytten. Det var genialt!

Da vi ankom med færgen onsdag formiddag, kørte vi direkte til Rovfugleshow, hvor vi nåede at få en god introduktion af en dedikeret og passioneret ung herre, som præsenterede os for en falk. Derefter  startede selve showet, hvor vi oplevede og fik historien bag diverse fugle. Der var høns, en grib, latterfugle, papegøjer, ugler og sikkert flere, jeg ikke lige husker. Det var rent intenst, da det foregik i en mindre hal hvor fuglene fløj rundt om hovederne på os gæster. Altså et kæmpe hit. Slutteligt gik vi udenfor og så blandt andet ørne og falke, og fik et hyrdeshow med oven i hatten. Så imponerende hvad to hyrdehunde kan med en masse får. Må vitterligt anbefale at tage forbi Bornholms Rovfugleshow, hvis I skal til øen.

Derefter kørte vi videre til Gudhjem, og fik os en lækker frokost. Et eller andet med fisk/skalddyr. Jeg er jo desværre ikke den store fiskespiser, men en fiskefilet med en masse remo, var nu lækkert! Nicolai fik sig en sol over gudhjem, nu hvor vi var lige dér, og den var ganske god. Det var iøvrigt her vi spiste frokost. efter frokost tjekkede vi ind i vores hytter, og fik handlet lidt ind, og kom lidt ned i tempo. De vokse altså. Børnene rendte frem og tilbage og på legeplads og alt det der. Så de var også i feriemood.

Aftensmaden spiste vi hos naboerne, som forkælede os alle dage. Ren luksus!

Torsdag tog børnene, farfar og Nicolai i svømmeren, og jeg tog det bare langsomt. Gik en tur i den lille landsby i nærheden, tjekkede hvor vi kunne hoppe i havet, og fik bare lige ro i krop og sjæl. Når vi er sammen med mange mennesker, så har jeg brug for lige en halv time for mig selv engang imellem, og det var så lige dér.

Til frokost havde sviger/farfar bestilt bord på Røgeriet i Gudhjem, hvor der var stor fiskebuffet, til glæde fo alle (ja undtagen undertegende, men jeg nuppede nogle gode deller i stedet). Vi gik derefter lidt rundt i de små lokalbutikker der nu engang er, imens børnene legede lystigt på halmballerne ved havnen, som vist bliver sat op hvert år i efterårsferien. De var et stort hit alle dagene.

Om eftermiddagen foreslog jeg en tur til Svaneke, og vi kørte alle afsted mod den hyggelige by, som frister med specialbutikker, karameller, bolsjer, is og for mit vedkommende Habengood, som byder på nogle fede fede loppesager. Der kom en gammel plakat med hjem, som viser hvordan en zygote bliver til. Sådan en fertilitetsnørd som jeg kunne ikke lade den blive!

Hjem i hytten igen og smide benene lidt op og tømme posen fra karamelleriet, og så var der lækker spaghetti bolo og vin (til dem der kunne drikke det) hos naboerne.

Fredag startede vi med en frisk dukkert i Østersøen. Vi nåede lige hjem i tøjet og satte derefter kursen mod Middelaldercentret. Børnene hyggede sig med rollespil und so weiter, og vi voksne frøs mere i det lidt koldere og våde vejr ;-).

Men bagefter tog vi en varm kop kaffe imens børnene spiste gedeis, som skulle være den bedste is på Bornholm, og jeg smagte den også, og det var virkelig også lækkert! Om den slår Kalas ved ikke, men godt var det, og tror nok det bedste for børnene, var de mange geder de kunne gå rundt iblandt og kæle.

Til aften blev der disket op med steg og flødekartofler, og planen var så en “Kim Larsen” koncert i kirken, men vi kom forgæves allerede en halv time forinden, for der var fyldt op i kirken, så vi gik lidt slukørede derfra, men kunne jo så se alle mod 1 i stedet…

Lørdag lagde vi ud med dyp i østersøen igen, og vi havde vejret med os, og kørte til Hammerhus og derefter Opalsøen, som er lige ved siden af. Smuk natur og smukke omgivelser og historie. Vi fire kørte lidt rundt og stoppede på Fru Petersens café til den store kagebuffet. Der er så hyggeligt der, og Alvin især var i paradis med al den kage.

Da vi var retur i Gudhjem tog vi forbi Gaarden, hvor der er et museum og en masse dyr at klappe. Og en lækker butik, hvor Nicolai fandt sig en gin, og jeg en bornholmsk hampesalve, som jeg nu smører i ansigtet hver aften, og den er helt perfekt til de koldere tider, hvor min hud i ansigtet altid bliver lidt udsat.

Om aftenen var der pizza på menuen og bagedysten i fjerneren. Og vist også en Batmanfilm, som jeg var for træt til at se færdig. Det er hårdt at holde ferie!

Søndag var det desværre tid til at forlade den dejlige ø, men også et gensyn med savnede Nellie og Ella.

Vi håber at kunne gentage lidt ferie på Bornholm næste efterår – da med en baby med på holdet 😀

-Sebrina

Det er jo kun lige blevet weekend for nogen, men her har den været forlænget, da vi drog til Bornholm tidligt onsdag, og først sejler hjem igen søndag ved middagstid. Og her er bare så skønt, og er der noget jeg og min krop kan, så er det at gå i feriemode ganske hurtigt. Jeg har endnu ikke behøvet en uge til at komme ned i gear, hvis jeg først er hjemmefra. Så har allerede sovet et par lure, og været meget mere loose, krammet og kysset mine børn og mand mere end vanligt, så ja, ferie (på Bornholm) er skønt.

For lige at gøre som vanligt, så spoler jeg lige tiden tilbage til sidste weekend.

Fredag droppede vi ideen om Kulturnatten primært pga. regnen, men ærligt, så var vi også godt møre, så det blev en traditionel fredag lige efter bogen. Lørdag sov vi længe, og fik ordnet lidt rengøring, og så kom min nevø og niece til Køge, for at blive til overnatning og en tur i Eventyrteatret søndag.

Min niece bestilte burgers som lørdagsmenu, og den idé var alle med på. Til aften var alle optagede af den store bagedyst, og vi var fornuftige med sengetiden med fire børn i huset. Det gik dog over al forvetning og alle fik deres nødvendige søvn – jeg tog den dog oppe på Alvins værelse, sammen med Alvin og Vester på tre år, da jeg hørte hver en lyd som Vester gav. Jeg er nok ved at indstille mig på at høre alt om natten igen….

Søndag tog hele flokken så ind til Tivoli for at opleve Eventyrteatret, som vi også gjorde sidste år. Og vi havde forberedt børnene på, at vi skulle se Halloween udstillingerne, men ej prøve forlystelserne. Det er de blevet gamle nok til at godtage og forstå – mest af alt fordi de ved vi skal derind til jul 😉 Men teatret i sig selv er også en stor oplevelse, og jeg synes Skovens Dronning, som er forestillingen i år, virkelig er god, og børnene har taget den til sig, og vi har her på Bornholm fået lyttet til albummet en del gange (findes på Spotify). Så ja, bare en anbefaling herfra!

Jeg tog direkte fra Tivoli hen til Rådhuspladsen og fik afprøvet Cityringen på vej ud til lufthavnen. Det spiller sgu! Jeg måtte til Gdansk til kick-off møde (som det hedder!?), og blev positivt overrasket over den smukke gamle by med ret meget historie. Og ikke mindst fik vi særdeles god mad der. Jeg havde nok ikke de høje forventninger til Polen, og vejret var også særdeles godt, så det hele spillede altså i de to-tre dage vi var der. Og hotellet var ren luksus, og jeg måtte lige lure hvad prisen for et overnatning er, og det er altså minimum halv pris sammenlignet med et hotel i den standard i DK!

Nu byder svigerfar snart på kalvemørbrad og flødekartofler i nabohytten med udsigt ud over Østersøen og Gudhjem, så jeg lukker ned for nu, og vender måske retur igen med billeder her fra skønne Bornholm, hvor jeg altså drømmer om et sommerresidens en dag.

-Sebrina

• er jeg i Gdansk (et par timer endnu), og den by har positivt overrasket mig. Så meget charme (og god mad!)
• har jeg fået min debut på segway…. og det var skide sjovt!
• var det min sidste udenlandsrejse med arbejdet inden jeg går på barsel. I hvert fald planlagt, og det er allermest skønt, fordi jeg allerhelst vil have min familie med mig når jeg rejser (og fordi jeg i den grad står i minus til at være klimavenlig efter de mange flyvninger), men også en smule vemodigt, da jeg har fundet en side af mig selv, som jeg ikke troede at jeg havde. Jeg kan faktisk godt nyde at opleve alene.
• tør jeg næsten ikke at skrive det, men jeg har nu haft fem dage uden kvalme. På torsdag fortæller en app mig, at jeg er halvvejs igennem graviditeten, så jeg nyder satme endeligt at være kvalmefri. Da i hvert fald for en stund. Vi skal tilbage til før sommeren, hvor kvalme ikke var en trofast følger, og jeg regner ikke med at komme til at savne den.
• skal jeg finde min indre rengøringstornado frem, når jeg er retur i Køge, da der kommer Airbnbgæster imens vi er på Bornholm her i ferien, og vi i morgen skal sejle fra Ystad kl. 8.30. Så alt skal klares i aften. Også voks af behårede ben og armhuler, da der er planer om at jeg skal være i bikini på Bornholm, og jeg selv foretrækker det uden 1,5 cm hårvækst. Jeg havde taget min gamle epilator med til Gdansk, for det er på hotelophold, at jeg får klaret den slags “welness”, men den stod af i går aftes, efter jeg nåede det ene ben. Krise.
• har jeg fået så mange komplimenter når jeg har haft denne kjole på, at jeg desperat må på jagt efter den i de resterende farver, som desværre er udsolgt i min størrelse online. Den er så blød, varm, og venlig over for den voksende mave, at den kommer på igen så snart den er vasket. hele graviditeten igennem. Og når baby er født, så ved jeg at jeg ikke kan holde ud at have den, eller noget der minder om den, på igen.
• måske jeg kan finde den i en H&M her i Gdansk, og jeg har lige to timer inden jeg skal i lufthavnen – så hej hej!

-Sebrina

Det er ikke mere end tre dage siden, at jeg udgav et indlæg fra et hotelværelse. Det samme sker så igen i dag. Og ærligt, jeg ville hellere have været derhjemme og ikke have haft tid til at skrive et indlæg. Men sådan er arbejdslivet (også) engang imellem, og jeg skal heldigvis hjem allerede igen i morgen. Det gør mere ondt på mig end på børnene. For de er hjemme hos deres mormor og morfar, da Nicolai skulle en dag til Berlin med sit nye arbejde. Så egentlig tror jeg ikke mit fravær denne gang bliver bemærket, som hvis det var at Nicolai var alene med dem hjemme. De nyder at være hos mormor og morfar, og det er meget sjældent, at det er i hverdagene de overnatter hos dem. Men lige denne gang måtte det være sådan. Jeg har rejst en del de seneste måneder, og om en uge er jeg i Polen i nogle dage. Og SÅ skal jeg til Bornholm med familien, og det glæder jeg mig til! Forstår godt hvorfor så mange er vilde med Bornholm. Jeg forelskede mig selv i Bornholm da jeg var med mine sygeplejeveninder på øen for et år tilbage.  Og når vi er hjemme derfra, stilner det af med rejseriet rent arbejdsmæssigt. Det er ret sæsonbetonet, og efteråret og foråret er der gang i den på dén front. Og jeg er blevet god til at nyde det og få så meget ud af de byer jeg nu engang besøger, men lige i dag, var det bare hotelsengen, tv’et og computeren der kaldte, og det kan da bestemt også noget. Men fordi jeg var væk fredag og kom hjem lørdag aften, hvor jeg fik nogle timer med Alvin og Nicolai (Aya sov hos en veninde), så har jeg blot haft søndagen med familien. Og jaja, engang var det hele weekender jeg arbejdede og nærmest blot sov hjemme, men det er fortid nu, og jeg er blevet forvent med at holde mine weekender. Så jeg er taknemmelig over at det er få weekender, der har budt på arbejde i 2019.

Så fredag tog jeg til Kolding. Og jeg havde tid til at nå et par genbrugsbutikker, hvor jeg blandt andet erhvervede mig en metallic vinterjakke. Jeg så den godt i H&M sidste år, men da jeg jo har en svaghed for jakker og bestemt ikke mangler, så lod jeg den hænge. Men når jeg så kunne erhverve den for 48kr på en grå og regnfuld dag, hvor sådan en jakke da kan gøre den mindre grå, og jeg samtidig kunne støtte kræftens bekæmpelse, så skulle den altså med hjem.

Jeg gik ud og spiste tidligt, fik en lækker italiensk pizza og købte en pose p-tærter i Netto, som jeg fortærrede i hotelsengen imens jeg så vild med dans. Så jeg formåede da at holde fredag med manér.

Jeg tilbragte det meste af lørdagen på hotel Koldingfjord, som jeg da håber, at jeg skal tilbage til en anden god gang. Smukke smukke omgivelser, god serivce og god mad!

Da jeg  kom hjem lørdag aften, lå jeg i sofaen med mine drenge, og da Alvin sov, fik Nicolai og jeg set et par afsnit af The Spy, som er en serie omhandlende spionen Eli Cohen, og virkelig anbefalelsesværdig! Derfor kom vi også for sent i seng, og vi var begge enige om at droppe den holdtræning vi havde tænkt at tage til kl. 9 søndag morgen. I stedet sov vi længe, og lå lidt mere i sofaen, og Alvin fik mærket babyen sparke i maven <3 Det har han sådan ventet på, og han var så stolt! Aya kom hjem omkring kl. 10 sammen med veninden hun havde sovet hos. Det er så tydeligt hvor meget veninderne betyder nu, og det bliver mere og mere, og hvor varmer det bare vores forældrehjerter at hun har tætte veninder, og mange veninder. At flytte til Køge har været godt for os alle, men faktisk allerbedst for Aya. Så meget at hun selv nævner det af og til. Hun er vokset så meget (ja også fysisk), og jeg kan af og til ærgre mig over, at vi ikke larmede noget mere og slog i bordet og alt det der, dengang i 0.- og 1. klasse hvor mavefornemmelsen ikke var god. Vi var ikke stille omkring det, men ej heller insisterende, og det har jeg også lært af. Et barn havde det svært, og jeg er bestemt tilhænger af “vi skal løfte i flok”, men ikke når man går i 0. og 1. klasse. Så skal det ikke kun være børn der opfører sig ordentligt og ikke har det svært fagligt, som skal være det gode forbillede og løfte sådanne børn. I hvert fald ikke uden at lærere og pædagoger er opmærksomme og sørger for at ansvaret ikke hænger på blot ét barn. Heller ikke når skoletiden er slut, men også i SFOtid. Det kom ud ad et sidespor og jeg fokuserer heldigvis mere på, hvor godt det går nu, og der ikke er knuder i maven nu….. Barnet går ikke længere i den gamle klasse, så der ER jo sket noget, men hvor er jeg af helt egoistiske årsager glad for at Aya ikke gik endnu et skoleår under de omstændigheder. Og det havde hun heller ikke gjort, om vi boede i Solrød eller ej, for vi havde besluttet os for, at hun skulle rykke skole. Men jeg tror flytningen til Køge har gjort det nemmere for Aya at lægge det bag sig. Og vi har flere gange spurgt Aya om hun savnede x, og ønskede en legeaftale, og der er ikke noget hun har haft mindre lyst til end dét. Så det var usundt.

Så at se at Aya har så mange søde og gode veninder nu (med forældre der tager små som store konflikter seriøst), er bare så nemt og en stor lettelse. Og måske værdsætter vi det mere nu, hvor vi ved og har erfaret, at det ikke bare er en selvfølge. Og jeg har personligt lært, at jeg ikke skal prøve at glide alle situationer ud, og jeg ikke altid skal belyse situationer fra flere vinkler… I ved redde verden og se det bedste i andre og sådan… Eller jo, det er en fin egenskab, men der er grænser. Der er handlinger og opførsel der ikke er okay, og bliver ens grænser overskredet, er det mere end okay at sige fra. Uagtet hvor svært personen har det. Alle forældre er stolte af deres børn, men at se at Aya er blevet så stærk, ikke lader sig kue af andre, siger fra, er glad og vellidt gør mig så stolt og rolig. Hun har også en far, som altid siger sin mening, og ikke er bange for at sige fra og et nej, og det er noget jeg vitterligt beundrer og selv stadig arbejder med at blive bedre til.

Tilbage til søndag. Nicolai og jeg kom igang med vinterbadersæsonen. Nicolai er nu med i klubben ;-), og det kurerede min hovedpine, som jeg vågnede med søndag. Jeg har desværre været plaget af hovedpine i denne graviditet. Tænker hormoner, og at jeg også har haft spændinger efter nogle træninger, som nok også har tricket det. Og for lidt væske må jeg nok også erkende. Og for lidt jern. Mange faktorer! Men at få udløst endorfiner hjælper altid. Og panodiler. Så vinterbadning er kærlig velkommen (og med grønt lys fra jordemoder og læge).

En traditionel weekendfrokost, og bagefter tog jeg børnene med i bilen til Birkerød for at hente en plade til en voksipose, jeg var så heldig at finde i en genbrug der i Kolding i fredags. En helt ny og smart sag, som jeg må vise ved lejlighed. Og en plade med stropper for blot 50 kroner. Så der begynder at ske lidt på babyudstyrområdet. Og har heldigvis god tid til at vente på at finde de rigtige ting i genbrug, dba, reshopper, børneloppen (har jeg stadig til gode), for tænker at vi kan finde det meste, hvis ikke alt, brugt.

Da børnene var puttet, og praktiske ting var ordnet, snuppede vi det sidste afsnit af The Spy, og nu skal vi så finde ud af, hvilken serie vi skal give os i kast med her henover efteråret og vinteren. Nogle bud?

-Sebrina