Weekenden

Ja det blev jo en weekend, hvor vi duftede til dét at have et barn der ikke er så lille mere.

Fredag var jeg sent hjemme, men vi havde Nicolais søskende til overnatning, og Alvin er helt forgabt i Nicolais småbrødre, som jo i Alvins øjne er guder. Det er så skønt at se, og så dejligt at de gider ham.

Efter frokost tog jeg med Alvin til indendørs fodboldtræning, og han er ikke helt så dedikeret, men vil det stadigvæk godt, så vi støtter op omkring det…. min tålmodighed kommer altså lidt på prøve, når det først er benet der gør ondt, og så er det maven, og så er det kedeligt at lave øvelserne, og så vil han kun spille kamp osv osv. Han er ikke den eneste, og det er normalt og alt det der…. men ja, det er en lille (sund) udfordring for min manglende tålmodighed.

Resten af lørdagen gik med en pensel i hånden og en masse fokus på Alvin, som havde sine forældre for sig selv.

Pga den ekstra time vi fik i søndags, så kom jeg afsted til crossfit kl 9, og bagefter hjem til kaffe og croissanter. Vi gik en tur i Åsen, og så var det tid til at få hentet Aya, som havde været i biffen med en masse andre 0.-3.klasses børn.

Og så hjem og hygge hos Farmor sammen med Camilla, Patrick og dejlige Nora. Nicolai var til håndbold, så vi mødtes hjemme til aftensmad og nåede at samles i sofaen til dyreprogram på DR1, og ja, så var det den weekend…

Sebrina

 

Er det allerede nu hun begynder at frigøre sig?

I denne weekend har jeg ikke set så meget til min datter. Min lille otteårige datter. Fordi hun har haft travlt med at være social sammen med andre. Og det har været mærkeligt! For det er fantastisk at hun bare stortrives og har veninder, men samtidig er det også noget jeg lige skal sluge, kan jeg mærke. Og dét havde jeg ikke set komme. At jeg skulle have det sådan. I går var hun til fødselsdag i svømmehallen fra 11-15, og kom hurtigt hjem med sin taske, og gav beskeden at hun tog med hjem til sin veninde, som blot bor 100 meter herfra. Da klokken var 17.30, og vi ikke havde hørt noget fra hende, ringede jeg hjem til venindens forældre og bad dem om at sende Aya hjem til aftensmad inden for en halv time. Og 30 sekunder efter ringede Aya mig op og spurgte om hun ikke måtte sove hos veninden. Det har hun spurgt om før, men der blev det et nej, da vi skulle noget dagen efter, og fordi jeg ærligt, ikke helt troede at hun ville kunne klare det. Fordi jeg ikke selv som otteårig kunne sove hos andre veninder. Men jeg har heldigvis lidt indsigt og en mand, der ret ofte påminder mig, at min datter jo ikke er en tro kopi af mig, så selvfølgelig skal hun have lov. Og hun tog sin mobil med, og jeg fulgte dem hjem og fik en snak med moren, og var fortrøstningsfuld. og da jeg ikke havde hørt fra hende kl. 21, sendte jeg hende en godnatbesked. Og der kom ingen retur. Og da jeg vågnede i morges, var der heller ingen.  Så det var altså en succes med den overnatning, og Nicolai og jeg snakkede i aftes om, at hun vil være mega stolt, hvis det lykkes med den overnatning, og derfor var jeg også glad i morges. Fordi det jo med garanti havde været en succes. Og det var det! Pigerne kom forbi og skulle med det samme afsted til biografklub, og jeg gav besked om, at jeg ville hente dem, fordi jeg kunne ikke lade være. Savnede hende sådan. Vi skulle køre hjem til farmor efterfølgende. Og det første Aya spurgte om var, om hun ikke bare kunne blive hjemme og lege med sin veninde, i stedet for at komme med hjem til Farmor!? What?. Hun elsker sin farmor, og lige dér, lige dér, måtte jeg jo bare erkende, at det sådan det er lige nu, og måske bare fremover? At livet med veninderne er sjovere og at foretrække? Av av av. Det er jeg ikke helt klar på, men det må jeg jo så bare blive. For det er også noget af det dejligste at være vidne til. At hun trives også – uden mig.

Sebrina

Hvad sker der i Køge?

Her sker jo en del i Køge, og vi har slet ikke oplevet byen nok. Slet ikke. Men her er alt, hvad vi egentlig har behov for. Og jeg tænker at promovere Køge lidt herinde, for det er virkelig en nice by. Og selvom I ikke har planer om at rykke til Køge, så kan det måske give lyst til at komme et smut forbi på vores egne? Om ikke andet, så hjælper det også os til at se de mange muligheder og aktiviteter der er i byen.

I dag kommer Nicolais mindre søskende til overnatning, og de kommer med til et halloweenarrangment til spejder. Aya går jo til spejder hos Køgespejderne, og det hitter lige så meget, som vi havde forestillet os. Havde vi ikke overnattende gæster, havde vi nok fået vores børn passet, og taget til Østkyst Hustlers koncert i teaterbygningen i aften kl. 20 og efterfølgende få debut på Vin-O, som vi er gået forbi ret mange gange efterhånden, og der ser så hyggeligt ud! Men en drink eller et glas vin hjemme på sofaen, kan også noget!

Lørdag skal Aya til fødselsdag i Køge Svømmeland, hvilket hun har glædet sig læææænge til. De er en del fra klassen der har slået nogle fødselsdage sammen, og dermed  har fået arrangeret en tur i svømmeren. som er lige dét mere end en almindelig svømmehal. Kors, hvor har jeg brugt mange søndage dér i min tidlige ungdom. Jeg fejrede min 10års fødselsdag i Køge Svømmehal, hvor jeg for første gang sprang fra den fem meter høje vippe. I stedet vil jeg nok springe i det kolde vand i Køge Marina og varme mig i saunaen efterfølgende ;-). Det var et hit sidste lørdag i hvert fald…

Imens Aya er til fødselsdag, forestiller jeg mig, at en tur i Tapperiets skateareal kunne falde i god jord særligt for Alvin og Sebastian. Evt. kunne jeg sende Nicolai og børn afsted, og selv køre til Travbanen i Bjæverskov (i nærheden af Køge), hvor der er et større genbrugsmarked. Er stadig på jagt efter godter til hjemmet, og at støtte et godt formål, er vel en rigtig god undskyldning for at shoppe genbrugsguld 😉  og så skal der ellers også arbejdes herhjemme. Selvom der er koncert med Pernille Rosendahl i Køge Kirke lørdag aften, men der er udsolgt, så det er så ‘nemt’ med det jo.

Søndag kommer til at stå på håndbold for Nicolais vedkommende, og Alvin skal til fodbold. Aya skal derimod i biografen. Der er en børnebiografklub i Køge – genialt koncept, og hun glæder sig så meget, for det er jo uden forældre også! Så… !Når det er slut, skal vi ind til Farmor og hygge os.

Skulle I sidde og tænke at Køge er for nice, så kunne I jo overveje at komme til åbent hus i Danmarks højeste træhusher i weekenden 😉

-Sebrina

 

weekenden

Fredag skyndte jeg mig hjem for at dulle mig lidt op, og så med E-linjen ind til byen, hvor jeg mødtes med håndboldkonerne på Absalons. Her spiste vi god billig mad, og fik en del dark’n’stormies (hedder det vel i flertal?). Herefter snuppede vi en øl i Kødbyen, eller jeg prøvede at drikke en øl, men øldrikker bliver jeg nok aldrig. Men jeg prøver, og måske en dag. Jeg troede jo heller ikke at jeg skulle blive kaffedrikker…!? Og så var stemningen egentlig bare til at daffe hjemad igen. Så det blev den laaaange tur med A-toget (den føles så meget længere med A-linjen, selvom det vist er under 10 minutter længere), og jeg lå i sengen kl. 1.

Lørdag sov jeg helt til 8.30, og så havde jeg en dukkertaftale med en ny ven i Køge. Vi hoppede i vandet to gange, og hvilken måde at starte lørdag på? SÅ forfriskende. Og dét at gå op i saunaen efter første dukkert, og blive godt varmet op, og så hoppe i vandet igen, dét er altså faktisk lækkert! Og jeg er så glad for  (og også stolt over), at jeg er kommet igang med det badning dér. Hvor længe jeg holder/tør at hoppe i vandet, dét må tiden vise, men indtil videre klør jeg altså på. Jeg har iøvrigt købteet adgangskort hos Køge Marina for 650 kroner – så jeg har sparet en del sammenlignet med, hvis jeg meldte mig ind i vinterbaderklubben i Køge.  Og det er mega lækkert med en ny sauna og omklædningsfaciliteter.

Hjem og spise frokost og gøre os lidt fine, og så op til stationen og igen hoppe på A-toget (fordi E-toget ikke kører i weekenden), men allerede stå af på Friheden, da vi skulle heppe på Nicolai i Dansborghallen. Og det blev til en god stor sejr. Herefter gik turen til omkring Lejre til en 40års fødselsdag. Godt hyggeligt selskab, og vores børn der legede ude resten af dagen. Det var en rolig fødselsdag, så sent blev det ikke, og vi nåede et par timer hjemme på sofaen inden sengetid.

Jeg vågnede først kl. 9 til en mand der lavede vafler <3. Helt perfekt! Aya kom til spejder, og så gik der ellers praktik i den i det store hus, eller vel have. Vi fik renset tagrender, slebet skabslåger, savet store grene af en af vores kæmpe træer, ordnet lidt af den ustyrlige efeu, og slået græsset. En pause ved aftensmadstid, og så igang med malerpenslen, og afdækningstape på Alvins værelse, da der skal males færdigt derinde i løbet af ugen.

En rigtig effektiv søndag!

-Sebrina

Lige nu [19.10.2018]

  • begynder weekenden med en bytur sammen med håndboldkonerne
  • ved jeg, at jeg er mindre frisk i morgen. Hvor vi skal til 40års fødselsdag og også har børnene med. En slow lørdag efter en bytur fredag, burde være obligatorisk. Men utopisk. Slow lørdage tror jeg faktisk ikke vi får flere af i 2018. Jeg nosser mig sammen og holder mig til kaffebordet i morgen.
  • er jeg faktisk ikke sikker på, hvad jeg skal have på i aften, så jeg får en liiiidt presset time fra jeg er hjemme og skal afsted igen. Damn at jeg ikke ordnede hårene under amrene i går. Jeg springer badet over. Frisøren dullede også mit hår i går, så det holder stadigvæk i dag! Win
  • har jeg lagt mit blonde hår på hylden, for på sigt at få et sundere hår, og er sådan blevet lidt mørkere på toppen. Ingen har sagt noget på jobbet idag. Betyder det at der grimt? Betyder det, at det bare passer til mig? Eller betyder det, at sådan noget gør man ikke på denne arbejdsplads, påtaler nyt hår? Det irriterer mig, at jeg er så bevidst om mig selv i dag, for jeg er glad for min nye farve. Som egentlig lægger sig ret meget op af min “rigtige” hårfarve. Og Alvins første kommentar, da han så mig med mit nye hår var: “du er smuk mor!”. Og han har det med at være ærlig. Så jeg tror ham.
  • er jeg bare ekstra glad for instagram i dag, fordi folk bare er nice og kommenterer med hjerter, dejlige ord og den slags. Og jeg sluger det råt!
  • slutter børnene af hos Faster & co., og jeg kan se, at de har haft en skøn dag. Igen, tak for instagram. Og tak for dejlig familie, som har hjulpet os her i efterårsferien, så børnene har holdt ferie selvom, vi ikke har gjort.
  • mangler vi noget på væggen i stuen over vores sofa. Helt præcist mangler vi denne og dermed også 7000 kroner. Det her er egentlig også et godt bud, men igen 5600 kroner…. næste køb har vi besluttet skal være en loftslampe, og det løber også op. Nogle ideer til væg”kunst”, som ikke er vægtæpper? – det vil Nicolai ikke have. Selvom jeg synes det her fra Bolia også kunne være pænt at have hængende. Billedvæg er vi ikke til. Er I nogle der maler? Kender til nogen der maler på hobbybasis, og sælger til en overkommelig pris?
  • vil jeg snuppe mig en kaffe to go fra arbejdet, og slukke computeren og fyre op for min Spotify i Passaten og komme i det rigtige mood til aftenen💃🏼. Må I få en skøn weekend. Hvis I er nysgerrige på vores, og gerne vil se lidt sjældne byturssnap (fra undertegnede i hvert fald), så følg med på insta!

-Sebrina