billige fine bogmærker (gavemærker)

Jeg må lige tippe om disse fine bogmærker, som jeg faktisk købte for flere måneder siden. De kan jo først og fremmest bruges som bogmærker, men også til at pynte gaver med og bare være lidt krea. Vi har taget dem i brug ved julegaverne i år. Der er hele 30 stks i én æske, og en enkelt æske koster blot 12 kroner inkl. fragt via Aliexpress. Jeg har købt flere æsker, for tænker også at det er en fin gave til nogle af de mange børnefødselsdage Aya skal til i løbet af året.

Læs min guide til Aliexpress her 

-Sebrina

Det kunne vi lave i weekenden i Køge (uge 52)

Hallo det er jo weekend!? Og det er nok lidt fejt at mene at det er tiltrængt, men det er det altså. En weekend hvor helbredet er godt, hvor vi kan sove længe, og hvor julepynten er pakket væk. Og så har både Nicolai og jeg arbejdet de sidste to dage, og det har altså været lidt hårdt at løfte dynen de sidste par morgener. Kroppen kan hurtigt vænne sig til de lidt sene aftener og tilmed sene morgener. Ah, det er altså skønt at vi igen kan trække den de næste morgener….

I dag er der enkelte dobbeltgaver der skal byttes. Og Aya skal til frisøren. Hun trænger virkelig! Og jeg har jo fundet en fantastisk frisør her i Køge, så kommer til at betale det dobbelte for en børneklip end hvad vi har været vant til, men det er pengene værd.

Derefter bliver det en tur i Netto/Rema 1000 for at få handlet diverse nytårslir ind – jeg har set at der er et fint udvalg, men det bliver nok også et smut forbi flying Tiger og Søstrene Grene. De to butikker ligger lige ved siden ad hinanden her i Køge, hvilket er helt perfekt 😉 og også lidt farligt for sådan en impulsshopper som jeg, ahem.. Nej, jeg har set de har fine glimmerstrømper i Søstrene Grene, og det mangler min garderobe, altså.

Så skal vi naturligvis holde helt normalt fredag aften med TV og noget sødt af en art. Tørret frugt kan ikke helt erstatte slikket, men måske en is i stedet? Vi får se. Vi skal have skåret ned på fredagsslikket i hvert fald.

Lørdag håber jeg at komme afsted til crossfit efter en ufrivillig pause og derefter forbi “den grønne lagune“. Sidst var vandet under de fire grader og målet er fortsat, at komme i når der er is på vandet. Der er ikke langt igen, vel? Og så skal vi nok bare have styr på hjemmet og måske et break i skate gule hal, så børnene kan få snuset lidt til det.

Søndag skal være langsom. Sådan en i morgenkåbe i flere timer, og Nicolai kan nu joine mig, da jeg gav ham en i juleave (den er fra ASOS iøvrigt). Søndag kunne  også være oplagt til en tur i biffen. Skal lige have fulgt op på, hvad der går af forestillinger, som børnene også kan se. Måske Mary Poppins? Ternet Ninja er de nok ikke helt gamle til, selvom forældrene så ville være godt underholdt. Det varer ikke mange år før at de kan se en børnefilm imens de voksne ser en voksenfilm samtidig. Det kan jeg da huske at vi har gjort nogle gange med mine forældre engang imellem. Win win.

Hvad skal i mon i weekenden?

-Sebrina

nytårsoutfittet er i hus!

I går trippede jeg hele dagen for at komme forbi H&M i Strædet, for at få prøvet dette sæt, som jeg havde gode følelser omkring. Og ganske rigtigt. Det var lige så fint, som jeg regnede med, og det kommer simpelthen på til nytår. Jeg købte også en lidt kæk bodystoking til at have på indenunder. Den kan nemlig også bruges under nogle trøjer og kjoler jeg har, og så synes jeg den gør sig godt til et frækt nytårssæt! Den var på tilbud til 90 kroner (jeg kan ikke finde den online, men den er fra divided linjen). Der er lidt glimmer i striberne på sættet, men ellers har jeg normalt nok mere glimmer på til nytår, men det må så blive nogle glimmerstrømper, og noget i ørerne 😉

I dag skal vi ud og have handlet lidt lir ind til aftenen, for vi skal ikke selv stå for maden, hvilket jeg priser mig lykkelig over, efter at have stået for juleaften og 2. juledag. Jeg nyder nemlig ikke den der køkkentjans. suuuper meget….

Bukser 179,-/ jakke 249,-/

-Sebrina

det var en god jul selvom…

Om det er det med at bygge forventninger op til den store klimaks juleaften eller om det ikke bare er almindelig uheld, som var skyld i at juledagene ikke blev helt som jeg havde forventet skal jeg ikke gøre mig klog på. For jeg har ikke været helt frisk. Faktisk ikke siden jeg måtte melde mig syg fra arbejdet d. 21. december. Feberen gik hurtigt væk, men erstattet med tonsvis af snot. Og juleaften ret sent (heldigvis!) gik det desværre den forkerte vej igen. Så jeg måtte blive hjemme 1. juledag imens resten tog ned og var sammen med min familie. Og jeg var sådan helt banket tilbage på sofaen og Netflix. I går skulle jeg virkelig mande mig op, for der holdt vi 2. juledag, men måske denne lille dame fik fyldt mig med så mange endorfiner, at hun kurerede mig!? 😉 I dag har jeg endnu ikke pudset næse, og jeg arbejder hjemmefra imens børnene er taget med Nicolai på arbejde, da der ligesom sidste år, er arrangeret underholdning og pasning af medarbejdernes børn. og dét har børnene glædet sig til! Min plan var dog at tage med og sidde dér og arbejde, men jeg var alligevel for mast i morges til at nosse mig i tøjet og alt det der. Så min arbejdsplads her i sofaen med Netflix (og ja en pause her til dette skriv), passer helt perfekt, og jeg er så heldig at det kan være sådan. For nogle år siden betød det arbejde i disse dage, og ofte var det enten juleaften eller nytårsaften. Og at jeg ikke skal have disse dillemmaer med mig selv, kolleger og familien påskønner jeg meget!

Men det jeg egentlig ville var jo bare at vise lidt glimt fra juleaften, så værsgo!

glimmerdugen var spot on – og kommer også i brug igen til nytåret! 

julevelkomstdrinks til gæsterne! Champagne, brombærsirup og rosmarin! Perfekt.

aaaaalt for mange gaver. Vi var først færdige med at pakke ud lidt før midnat!

to glade og spændte piger. Vores børn var iøvrigt eminente juleaften. For hver pakke Alvin åbne “Ejjjj det var lige dét jeg havde ønsket mig!”. Så vores “arbejde” med at slibe dem lidt til i forhold til taknemmelighed bar frugt.

-Sebrina

Vi har altså også Strædet Køge

Reklame for Strædet Køge

Hvad kender du Køge for? Færgeforbindelsen til Rønne? Endestastionen på E-linjen? Køge Torv? Det gamle Ritz?, det kommende supersygehus? hurtigtoget?. Køge er for mig storbyen som man (de unge i den lille by jeg voksede op i) tog til for at shoppe, og senere, også tog i byen i. Køge er så meget. Natur, byliv, gammel by, sportsby, museumsby osv. Men lige nu er fokus på de mange shoppingmuligheder Køge byder på. Der en masse speicialbutikker omkring Køge torv, og også her highstreetbutikker, og jeg kan godt forstå, hvorfor Køge er blevet kåret som årets handelsby x flere. Også før Strædet som åbnede for lidt over et år siden og gjorde handlemulihgederne endnu større og bedre. Kan huske at Nicolai tog derned sammen med Aya da strædet åbnede, for at købe noget “MGP”tøj i H&M, og hun kom hjem og var så stolt! Siden da har vi været i H&M i Strædet x mange, da det pt er Ayas yndlingsbutik. og egentlig også hendes mors.

Men der er en masse andre gode butikker, og jeg fornemmer, at det især er her byens unge shopper løs! Myapartment, Kings & Queens, Gina Tricot, Vila, Hunkemöller og mange flere!

Udover at shoppe, kan der spises god mad. Halifax har vi jo besøgt en del, og kommer nok også et smut forbi her imellem jul og nytår. For ikke at glemme den nye biograf! Det er indtil videre kun Aya der har set film i den, og vi har et par gavekort liggende, og det er vel næsten et must at hoppe i biffen imellem jul og nytår, ikke sandt? Så selvom vi blot kan cykle til Strædet på blot fem minutter, så er det altså også anbefalesesværdigt at hoppe på S-toget, og få en hel dag med shopping, en god middag og en tur i biffen, til de af jer der måske ikke bor fem minutter fra Køge. Tag endelig en tur forbi Åsen, og drik noget varmt på Café T lige ved Køge Torv. Jo, vi er ved at føle os lidt som køgensere, kan I nok fornemme? Det jeg nævner allermest, når vi spurgt ind til hvordan det er gået med at flytte, og om vi er faldet til og sådan. Så er nr. 1 selvfølgelig at børnene stortrives, men det næste er så, at jeg elsker byen. Bylivet. At jeg faktisk kan købe alt i byen og også gå på café. Køge er sin egen by, og jeg elsker at her er en charme og historie, men her er også topmoderne arkitektur som f.eks. Strædet, så har vi den rå industrihavn, marinaen, stranden, skoven – ja jeg kan blive ved! Køge er en by man bliver i, og også tager til. Man behøver ikke at skulle til en anden by (primært København) for at få stillet bylivsgenet…

Nu er handelsbutikkerne lukket for julen, men jeg er allerede retur i Strædet, når de åbner igen efter jul, da jeg har udset mig et nice suit i H&M, som ville gøre det godt for nytåret 😉

Og med denne store salgstale for Køge, så vil jeg også benytte lejligheden til at ønske jer en fantastisk glædelig jul <3

Tak fordi I fortsat læser med!

-Sebrina