Coronadagbog #4

    Jeg er altså ikke stolt af, at det er tre uger siden jeg sidst kom med en kort opdatering herinde. Og det er altså ikke fordi jeg er gået i skjul eller at tingene sejler. Eller lidt sejler det vel altid under en barsel? Nej, jeg giver den gas på instagram og har godt gang i podcasten. Og egentlig tager det ikke SÅ meget tid, men der er jo bare heller ikke SÅ meget Sebrinatid. Men det er der nu. Allie er fortsat et B-menneske og sover længe, og jeg drikker derfor stort set altid min kaffe varm om morgenen. Men derefter er jeg så også bare hendes. Og jeg har haft en lille periode, hvor det føles som at rebet strammer til om halsen. Og jeg ved ikke hvad der er galt med mig, for jeg elsker jo at være nogens mor, men når jeg har været nogens ALT i nogle måneder, så skal jeg lige bruge noget tid på at deale med det, og finde glæde i de små pust jeg kan få. Fjollet, men det er sådan jeg har det.

Men i i fredags fik jeg halvanden time nede ved min elskede Marina og et dyp i Køge Bugt, og lørdag en gåtur (med Allie i slynge) med savnede veninder. Det har gjort godt, og var åbenbart blot det der skulle til, for at jeg er helt cool med feks som i skrivende stund at sidde på en skammel foran slyngevuggen, så Allie kan se mig inden hun giver sig hen til formiddagsluren. Og jeg fortsat sidder i morgenkåbe, uglet hår og kaffeånde. Når hun lukker øjnene i er det et lynbad, og så er der en opvasker, vasketøj og hundehår i hjemmet jeg skal have styr på indtil Allie får brug for mig igen. Måske når jeg et par rugbrudsmadder inden hun vågner, men så er jeg godt nok også heldig. Næste lur skal gerne passe med at Alvin og hans ven skal hentes efter skole, og her er er vores største “udfording” pt. nemlig barnevognen. For den er bestemt ikke et hit. Det bliver bedre, og det giver trods alt håb. Og nej, babyer behøver bestemt ikke ligge i en barnevogn, men det er snart tid til at vores baby gør det, bare ved én lur, hvis der er flere ting der skal gå op i en højere enhed. Og det er der med en familie på fem, og hvis min krop og led ikke være ømme nonstop. Men jeg er pt. glad for ringlsyngen, hvor hun kan tage sig nogle gode lure og er (næsten) en sikker vinder, som jeg har tendens til at ty til for tiden. Så ja, det er dér vi, eller nej, jeg er.

For børnene er tilbage til en normal hverdag. Altså de to store. Skole, legeaftaler og i denne uge kommer de også nogle dage på hhv. klub og SFO. Det er et ønske de selv har, og for vores skyld er helt fint. Rigtig fint faktisk. Og der er også hænder til dem. Aya var så godt kørende i klubben, som hun startede i her i 2020, og det ville være så ærgerligt, at den skulle blive mindre tiltrækkende efter denne tid, da jeg nu har hørt fra flere, at en del begynder at gå direkte hjem fra skole når de når 4. klasse, og vi håber at det ikke bliver tilfældet for hende og klassekammeraterne. I vores øjne gør det godt at socialisere sig med andre end de tætteste veninder, eller i hvert fald gøre det i andet end hjemmet, og have muligheden for de mange aktiviteter klubben kan tilbyde, og hvor der er pædagoger, som kan udfordre skærmen som tiltrækker derhjemme.  Og ja, det er godt nok vildt at hun skal i 4. klasse iøvrigt…

Nicolai har arbejdet hjemme til og med i dag. I morgen og fredag skal han på kontoret og derefter være en uge hjemme igen. Det bliver godt for alle at han også kommer lidt væk. Det er vidunderligt at have ham hjemme, og det fungerer så godt, at vi håber at der bliver mange flere hjemmearbejdsdage fremover. Han har masser at lave, men blot dét at servere hans morgenkaffe til hans morgenmøde, og spise frokost med ham, er altså fantastisk. Og at han nogle gange lige kan give en hånd med ved Allie. Men jeg stresser også lidt hvis Allie er ked, og jeg kan ikke starte støvsugeren, blender og køkkenmaskine når han har telefonmøder, hvilket er stort set hele tiden. Og jaja det går, men nogle gange, bare nogle gange, ville det være fint at han ikke havde patent på vores lækre udestue 😉 Men alt i alt er hjemmearbejdet win win herhjemme.

Ellers tager jeg mig lidt tid engang imellem til at optage podcast. Det er blevet et lille barselsprojekt, som betyder at jeg føler mig lidt vigtig, hvis I forstår. Jeg ER vigtig som mor, men jeg har behov for at føle mig vigtig på andre paramentre også, og det er ikke fordi podcasten tager så meget tid, men at jeg hver søndag kan dedikere en time til det, og at Nicolai prioriterer at jeg får tiden til det, er nok. At der så er kommet en del lyttere til, er bare et kæmpe plus og motivationsfaktor, men i bund og grund handler det jo bare om, at jeg har andet at tage mig til end at være på Allie 100% og fordybe mig i noget.

Vi får også sparsomt set de nærmeste, men det gør virkelig godt! Og jeg er som alle andre vanvittig glad for at der bliver åbnet mere op, så når engang Allie føler for barnevognen, kan sætte mig på én af vores hyggelige cafeer i Køge imens hun sover lur, og også bare snuse rundt i butikker mm., som jeg får energi af. Jeg er allerede igang men bare med hende i slyngen, og det fungerer også fint, og kan jo være det bliver vejen frem under hele barslen. Puuhhh det gør mig lidt forpustet at tænke på. Hun er ikke en lille let baby heller. Hun vokser rigtig fint skal jeg hilse at sige 😉

Og inden jeg slutter dagbogen for i dag, kan jeg også berette, at vi selvfølgelig har gang i lidt projekter herhjemme. I dag bliver vores nye støttemur beklædt med skifer færdig, og den skal danne ramen for vores forhave, som vi kommer til at knokle med henover den næste periode. Nicolai lægger selv indkørslen, og det tager på tiden og kræfterne, men det er en post vi godt selv kunne klare og derved kan spare penge ved. Vi anvender de samme fliser, som ligger her i forvejen, og som vi rev op i baghaven sidste år. Så får de en omgang rens når vi er færdige. Det ville blive en dyr post, hvis fliserne skulle skiftes ud, og vi har andre projekter vi hellere vil kaste penge efter også. Og igen, så kan vi også godt lide at bevare noget fra det oprindelige. Det giver for os noget sjæl og varme.  Og så føles det da også bare mega lækkert at klare noget selv!

Jeg vil slutte for nu, og glæde mig over at jeg trods alt kunne nå at udgive dette indlæg uden forstyrrelser !

 

-Sebrina

For et år siden



For et år siden var vi som nu også på vej hjem fra skiferie. Vi tog turen ned igennem Sverige, selvom den var et kvarter længere, for det skulle være en ret så smuk tur ned igennem det svenske landskab. Og det var det. Solen skinnende fra en skyfri himmel og sneen prydede landskabet. Vi havde haft en skøn skiferie, hvor Alvin også blev “selvstændig” på skiene, og vi kunne nu se frem mod skiferier uden at skulle have et barn i sele/imellem benene. Og for de af jer, der har børn og elsker skiferie, ved godt hvor fantastisk det er. Og hvad der nok var endnu mere fantastisk, var at ejendomsmægleren ringede til os på vejen hjem. Vi vidste det godt, men handlen var endeligt igennem. Vi havde skrevet under salgsaftalen på vores hjem i Solrød, og havde ikke fundet vores nye hjem. Men vi havde indstillet os på Køge, og havde bestilt en fremvisning på et hus i Køge om søndagen, dagen efter vi var hjemme fra ski. Og det var så det hus vi købte. Det er vildt og rørende. Imens vi var igang med at byde på huset fik jeg også tilbudt det job jeg har i dag. Det havde stor betydning for vores økonomiske situation og vi vidste, at vi kunne købe huset uanset hvad. Vi fik dog stadigvæk et godt afslag på det, hvilket i dag betyder at vi om en måneds tid kan få nyt tag, ny udestue, nye vinduer og formentlig også få det filset. I denne proces traf jeg et valg. Jeg ville ikke længere ærgre mig over min lønseddel hver måned. Jeg ville have et hus et bestemt sted for vores families skyld. Og det var op til mig, men med fuld opbakning fra Nicolai, som støttede mig uanset hvad jeg valgte, og påpegede x flere at jeg skulle takke ja til jobbet, hvis jeg ønskede det, og ikke kun pga en murermestervillla centralt i Køge. Så det gjorde jeg. Takkede ja. Med den tanke i hovedet, at jeg søgte jobbet flere måneder inden vi overhovedet havde fundet huset, da jeg var igennem flere tests og samtaler. En proces som var så uvant for mig, så jeg havde ingen fornemmelse af om jeg var købt eller solgt.

Dagen inden jeg startede på det nye job var jeg ked af det og bange. For alt det nye der skulle ske, og jeg følte skyld. Følte at det var MIG der var skyld i at børnene skulle flyttes fra deres trygge rammer inden for nogle måneder, og at jeg hver dag ville savne mit arbejde og kolleger fra fertilitetsklinikken. Og så var det at Nicolai kunne få mig på andre tanker. Det var os der havde truffet det valg. Vi ville andet for vores børns skyld, særligt Aya som skulle skifte skole uagtet flytning eller ej. Og vi ville have mere plads. Og at jeg da naturligvis ville savne mit arbejde på fertilitetsklinikken, fordi “du engagerer dig altid i dit arbejde og fokuserer på det gode og potentialer, det er din evne, så naturligvis vil du savne det, men måske du også vil blive glad for dit nye arbejde? Ligesom du har været på alle dine andre arbejdspladser, hvor du altid har fået at vide, at du kan komme tilbage. Du vil bare mere lige nu”. Og det er er blandt andet derfor at jeg elsker ham så højt. Min mur. Og han havde ret. Da jeg kom hjem efter min første arbejdsdag var smilet stort, og det har det været siden.

Det seneste år har vi haft medvind, og for lidt tid siden snakkede vi netop om det. Det er gået så stærkt for os. Vi fik begge nye jobs (Nicolai en anden stilling i samme virksomhed), købte hus og flyttede til en ny by. Vores datter har mange gode veninder, Alvin er klar til SFO start om en måned sammen med alle sine nye gode venner i Køge. Og vores hus skal shines op allerede under et år efter vi flyttede ind. Nicolai har særligt haft svært ved at hvile i at det er rigtigt. At det er vores liv nu. At det er noget vi har skabt, sammen. Men det er det, og vi nyder den medvind, vi kan jo ikke vide hvornår det vender. Og nu vil jeg kigge ud ad vinduet igen, ud på det smukke svenske landskab, for vi har naturligvis valgt den smukkeste vej hjem til Køge.

Sebrina

Ønsker til #denormaleshus

I fredags havde vi besøg af vores entreprenør aka. min bror og hans makker. Til april går de igang med at udskifte vores udestue og ikke mindst vores tag. Vores ønske er, som tidligere nævnt, grønne glaserede tegl. Vi synes det er meget pænt, og ville passe fint til vores mursten, men også på sigt, hvis vi skal have filset huset. Og glaserede tegl har også en længere ‘levetid’. Så det er dét budgettet er lagt efter, og det er naturligvis dyrere end standarden. Men det er ikke sikkert, at det kan blive som vi ønsker, da vi endnu ikke har fået svar fra kommunen på, om det er noget vi må. På vores vej er næsten samtlige tage røde lertegl, og der er ingen glaserede tegl heller. Så det taler naturligvis for, at det ikke kan lade sig gøre, og det er også det jeg har forberedt mig på. At vi ikke får lov, for jeg bliver så skuffet, hvis jeg sætter mig for meget op til noget, og det så viser sig at være umuligt. Men uanset hvad, pynter et nyt tag på vores hus. Udestuen derimod må vi godt renovere/udskifte uden at skulle ansøge om tilladelse og alt det der, og det bliver så godt med en ny udestue. Vi har endnu ikke lagt os fast på gulvet derude, og har været inde over at få lagt det samme gulv, Dinesen trægulv, som vi har i køkkenet/stuen, men vi forestiller os, at vi kommer til at bruge udestuen og dens direkte adgang ud til vores store lækre træterrasse samt have, hvorfor gulvet vil være noget udsat, og der er et trægulv nok ikke det smarteste valg. Ligesom gulvet i entreen også skal være andet end træ, og vi vil derfor gerne have det samme gulv begge steder, så der ligesom er en “rød tråd” i gulvet herhjemme. Vi er pt. mere tændte på enten en nyere version af terrazzogulv (som på collagen) eller noget epoxy med noget metallic effekt af en art. Det må vi komme nærmere henover de næste par måneder.

Noget vi ved og selv synes bliver ganske lækkert er, at der skal være en lille kontorplads derude. Både Nicolai og jeg har hjemmearbejdsdage, og et simpelt skrivebord samt en fast computerskærm ville være så rart. For at gøre det mere arbejdspladsagtigt, og for at kunne skærme sig for stuens liv, og også for at synliggøre at “nu arbejder vi” over for børnene og for os selv. Det giver i hvert fald mening for os. Det med at sidde i stuen med computeren, og være synlige over for hiannden, men slet ikke være psykisk tilstede + de forstyrrelser der nu er, er egentlig ikke optimalt. Og et kontor i kælderen, ville vi ikke få brugt. Så det har vi lagt os fast på, altså en kontorplads i udestuen. Det kan dermed også blive brugt for et lektie/læserum for børnene, og der skal også en daybed/sofa derud.

Så ønskerne for rummet indtil videre er

 

  • Skrivebord fra Handvärk i sort marmor og med messingdetaljer. Enkelt og fint.  Eller få samme bordplade som vi har til spisebord, bare en smallere version. Vi har farver herhjemme, mix af møbler, hvorfor vi godt kan lide, at noget går igen, så det for os giver en slags ro. Hvis terazzogulvet bliver valget, forestiller jeg mig, at få en bordplade magen til gulvet. Det kunne være rigtig fedt!
  • Til skrivebordet naturligvis en bordlampe. En fin, temmelig billig én som kan give rummet lidt af “det gamle” element, som vi synes passer godt til huset og generelt indretningen herhjemme. Vi kan godt lide den charme og historie huset har, og havde vi boet i et nybygget hus, havde vi med garanti indrettet os anderledes. Det kan være at jeg er så heldig at finde en bordlampe i genneren…
  • Og et must er en kontorstol. Og nu hvor vi er svært glade for den mørkegrønne farve, så er Normanns altså et meget godt bud.
  • Til læsekrogen skal der være en daybed/sofa, og kan vi godt lide designet som Elba har. Måske vælge den i samme okkergule farve, som vores sofa har?
  • Vi er ikke sikre på om der skal være et tæppe derude. Det er først noget vi køber, når de andre møbler er der. Det ville være så ærgerligt at købe et tæppe, som vi alligevel ikke synes passer til. Men HAY tæppet har nogle fine, sarte men flotte farver, og den lyserøde farve, passer jo med de lyserøde vægge i køkkenet, som man jo har udsigt til fra udestuen. Og gul er jo Alvins yndlingsfarve 😉 Jeg forestiller mig, at det ville være fint, men det må vi se på.

Så det var altså lidt af vores ønsker/planer til udestuen, og kan godt afsløre, at det ikke er noget vi har råd til at erhverve os lige med det samme 😉

-Sebrina

 

25% på Ferm Living Plant Box og en masse andet lækkert til boligen

  INDLÆGGET INDEHOLDER REKLAMELINKSplant
I morgen er det et år siden at vi blev gift. Vildt altså! Vi har ikke planer for dagen, eller jo det har vi, men ikke noget sådan mand og koneagtigt. Vi skal have købt tøj og sko til børnene, og så har vi også planer om at købe en stor is eller kage for lige at fejre papirbrylluppet. Vi fik jo nogle vilde bryllupsgaver, og deriblandt en masse gavekort. Og for de gavekort blev der blandt andet købt denne plant box fra Ferm Living. Først var den tiltænkt opbevaring til bøger, og den stod ved siden af vores sofa. Men så blev den mere en slags opbevaring for lidt forskelligt, og den endte med slet ikke at komme til sin ret. Så da hjemmet fik en ordentlig tur lige før vi drog afsted til Italien, rykkede jeg den ud i køkkenet. Hvor den nu står, som den var tiltænkt fra start. Nemlig til planter. Jeg kan godt lide at alle de større planter ikke kun står på gulvet og flere af vores gæster, har her på det seneste spurgt ind til vores nye planteholder. De har simpelthen ikke bemærket den før. Virkelig synd, så derfor er det helt perfekt at den nu står der og kommer til sin ret.

Moodings har her i weekenden over 25% på ALT. Og der er blandt andet disse plantebokse fra Ferm Living.

I går forelskede jeg mig i et grønt marmorbord. Havde jeg råd, havde jeg uden tvivl dette runde marmorbord, men trods 25% bliver det lige i overkanten for os. Vi vil rigtig gerne have et mørkegrønt bord, og efter at have siddet og kigget alle Ferm Livings produkter igennem (fordi vi ELSKER det brand), så har vi simpelthen købt dette bord derfra. Og så sparet 2000 kroner. WIN! Vores HAY spisebord skal videre til faster Camilla og Patrick, som snart flytter i en større lejlighed.

Her er alle vores andre favoritter hos Moodings, måske I bliver inspireret og udnytter de 25% på ALT?
moodings

Chicura plakatNormann Copenhagen tæppeVertiplants

HAY bakkeFerm Living espressokopperAYTM vaseHAY bademåtte/

AYTM lysestage / Skandinavisk duftlysAYTM vandkande Nicolas Vahé osteskærebræt/

-Sebrina

 

lysboks til 159 kroner

INDLÆGGET INDEHOLDER AFFILIATE LINKS TIL COOLSTUFF.DK

DSC_0057 (3)

DSC_0059 (2)

jeg har længe haft kig på de populære lysbokse, som flittigt bliver vist frem på diverse instagramprofiler. Og da jeg lige manglede at tilføje lidt i kurven inde på coolstuff.dk, så jeg kunne nå over de 499 kroner og derfor slippe for fragten, blev det sådan en lysboks, der skulle med sammen med AvoSeedoerne og Wicked Wedges. Og den er faktisk mega sej og cool og passer godt herhjemme. Og den er på batterier, så ingen irriterende ledning eller noget. Iøvrigt thumbs up til coolstuff, som leverede vores vare dagen efter de var klikket hjem. Så det er ikke sidste gang, at der er blevet bestilt gadgets hjem derfra. De der Wedges er mega gode! Vi har ikke lige haft avocadoer på lager, så er endnu ikke gået igang med flere avocadotræer men tror de fungerer godt de små sejlbåde dér. Vi har ikke indgået et samarbejde eller fået penge for dette indlæg, det er “kun” affiliate links 😉

IMG_4726 [12832]

-Sebrina

Håber I har nydt de 30 grader i dag! Tør slet ikke håbe på at vejret holder de næste par uger, men hvor kunne det være fantastisk ,hvis vi fik solskin i vores ferie 🙂 Indtil da nyder vi det i fulde drag og det store spørgsmål om eftermidaggen er; stranden eller kalkgraven?. I dag tog vi kalkgraven efter aftensmaden – hold nu sheisse det var skønt!