weekenden hvor jeg boede i sofaen


Jeg havde ingen planer for weekenden. Jeg var spændt på, hvordan mit humør ville være, nu hvor familien var taget afsted på skiferie. Og det var egentlig helt fint. Jeg var nemlig meget afslappet i weekenden. Lørdag var min eneste bedrift at gå en tur op til bageren for at erhverve mig sæsonens første fastelavnsbolle, og således fik jeg også luftet Nellie. Turen tog nok dobbelt så lang tid, som den ellers ville gøre, for kroppen var tung og øm. Jeg kan godt mærke, at jeg er blevet større, men også at jeg ikke har kunnet træne, for det har gjort godt for min krop under hele graviditeten. Kroppen er ligesom lidt mere “låst” nu. Men med en forliggende moderkage, er den form for motion ikke at foretrække. Og lige indtil jeg er 37+0, har jeg tænkt mig at følge diverse råd, så skulle jeg gå for tidligt i fødsel eller bløde, så slår jeg ikke mig selv i hovedet for det. Og så tilbragte jeg nærmest resten af lørdagen i sofaen. Sov lidt lurer, så TV, vendte og drejede mig, ryddede en smule op, lagde mig igen, spiste snacks og også aftensmad i sofaen.

Jeg fik associationer til min farmors sidste tid, hvor hun boede i sin sofa og havde alt hun skulle bruge inden for rækkevidde på sit sofabord. Det var mig i lørdags. Og næsten også søndag.


Dog fik jeg støvsuget om søndagen, handlet ind og fandt noget
graviditets yoga på youtube, som gjorde godt! Ej det løsnede op, og gav også lidt sved på panden.

Det var så rart, og helt klart noget jeg skal dyrke noget mere her den sidste tid. Jeg sluttede endda aftenen med en omgang gua sha massage. En form for wellnessweekend næsten. jeg var positivt overrasket over mig selv for netop at kunne falde i søvn uden at være bange, og gik med godt mod ind i denne uge.

I dag er det onsdag, og det betyder at over halvdelen af den tid jeg skal undvære familien er overstået, og også at jeg nu er gået på barsel. I morgen har jeg altså første barselsdag og det synes jeg er vildt!

-Sebrina 

Det er tid til at få bygget den rede


På torsdag har jeg den første barselsdag, og så sætter redebyggeriet for alvor igang. Renoveringen af førstesalen har sat det lidt på standby, da vi alle bor i stuen, udestuen og soveværelset. Kælderen er derfor proppet til, og jeg skal have rodet mig frem til alt det babylir vi allerede har. Vi har nu ikke travlt med at få indrettet babyværelset, men sådan at få styr på det basale og få det sorteret og sådan, er ved at være på tide. Én af de kommende dage får jeg et overblik over babytøjet. Men vi er nogenlunde med nu. Lidt varme futter, evt, en lunere hue, et par bodyer og natdragte kan babygarderoben godt tåle at blive suppleret op med.

Vi mangler et puslebord samt puslepude. Drømmepuslebordet er det fra Cam Cam, men vi kører et lidt strammere budget disse måneder, da vi kaster en masse penge efter renoveringen, så sådan et får jeg ikke. Vi kan sagtens  finde på nogle pæne og brugbare løsninger uden at spendere så mange penge på babylir. I dag har jeg fundet et brugt puslebord til blot 50kr, som jeg henter næste weekend. Det er faktisk dette fra IKEA, som bare har fået et mærke efter noget spildt vand. Der skal alligevel stå nogle kasser, tænker faktisk disse også fra IKEA, da farven passer godt ind i soveværelset. Så det er da en mega god deal!

Jeg  tænker at få besøgt genbrugsbutikker og diverse børnelopper i en nær fremtid. Omkring pusebordet skal der også hænge en uro og være noget blidt lys. Måske blot en lyskæde? Uroen kan jeg sikkert også finde brugt, eller lave selv…

Tremmesengen arver vi fra min bror og svigerinde. Lige såvel med autostolen. Jeg har planer om at den ene side af tremmesengen skal af, og så skal tremmesengen ligesom fungere som en bedsidecrip.

En slyngevugge skal vi også have fat i. Og der er et godt udbud på brugtmarkedet, så det sætter jeg min lid til. Og kan se, at man nu kan få en motor til, hvilket da er helt genialt! Der er alligevel sket en del på markedet siden Alvin var baby 😉

Forleden slog det mig, at vi ikke har nogle stofbleer, så ja, det skal vi også have købt en del af. Nicolai havde helt glemt hvor uundværlige de er, indtil jeg remsede op, hvad vi har brugt dem til.

Jeg har to ammebhér nu, som jeg bruger. Faktisk sværger til. Det er disse, og de er så behagelige og bløde. Men jeg skal også have købt mig nogle flere, og til en start tænker jeg på disse, da de ligner mine favoritter fra de andre to børn. Der skal bestemt ikke være bøjler i, og de skal være bløde. Jeg har ved de sidste to haft meget mælk, og også lækket, og har ikke gode erfaringer med flergangsammeindlæg, men ved ikke om der er kommet bedre på markedet siden da? For så er det at foretrække. Ligesom jeg også tænker at få fat på disse stofbind når blødningen ikke længere kræver de store bleer.

I mit hoved har det virket som om, at vi har manglet meget. Men det er jo egentlig ikke så slemt igen, når jeg ser det listet op sådan. Vi er nok også mere afslappede denne gang, da hun blot har brug for kærlighed, mad og en tør numse det første lange stykke tid. Og så kan vi også hurtigt få fat i det vi mangler, skulle det ske. En decideret pusletaske har vi ikke, men vi har en taske vi kan bruge til den første tid. Den skal bare lige pakkes. Men jeg kunne godt tænke mig sådan en smart én med flere lommer i og også gerne et underlag i, da jeg ved de andre to har brugt almindelige tasker, og har haft et værre rod i de tasker. Denne vil passe rigtig godt til barnevognen og voksiposen 😉

Det var lige en update fra redebyggeren, som har haft rigeligt med tid i weekenden til at søge nettet rundt for inspiration.

-Sebrina

en hel uge alene


Tidligt i nat kyssede jeg børn og mand farvel og ønskede dem en rigtig dejlig tur. Og jeg græd ikke, hvilket jeg er glad for. Ikke at mine børn ikke må se mig være ked af det, men lige i denne situation, ville jeg gerne sende dem afsted på skiferie uden at de skulle sidde og have ondt i maven over, at mor nu skal være alene og samtidig er ked af det. For jeg er ked af det. Og jeg har grædt flere gange op til. Og det er et samsurium af mange ting. For ja, jeg skal også nyde at være alene, og ja, det gør jeg også. Faktisk har jeg rykket mig utroligt langt på den front siden jeg fik nyt arbejde, og det er jeg hamrende stolt over og glad for. Men jeg er bare ked af situationen.

  • først og fremmest er jeg ked af at gå glip af en ferie med min familie. Både min egen lille firkløver, men også en ferie med min bror, svigerinde, nevø og niece. Mine forældre, og egentlig hele den flok der er afsted. Skiferie er noget helt særligt, og selvom at der ikke var ski på mit program, så glædede jeg mig til at komme væk fra hverdagen, hygge om min familie, og ikke mindst opleve den forvandling der sker med børnene. For de vokser så utroligt meget på sådan en ferie. Deres selvværd får et stort boost og de stråler bare af stolthed på sådan en skiferie. De rykker sig for pokker også hver dag. Dét er jeg så ked af at gå glip af. De røde trætte kinder og duften af sne og bjerge. Og også bare at holde ferie med Nicolai. Han har sådan knoklet de sidste fire måneder, så at kunne være sammen bare som os og som mor og far, havde jeg også set frem til. Ingen renoveringsroderi, ingen madpakker, ingen hverdagsaktiviteter der skal passes og ingen aftener med arbejde. Og så er ferien også vores sidste ferie som firkløver, hvor der ikke skal tages hensyn til en baby.
  • en anden big deal er, at jeg ikke er god til at være helt alene hjemme. Ikke når jeg skal sove i hvert fald. Og sådan har det altid været, og det er noget jeg kan gå og frygte i uger. Så det er ikke blot en lille smule ubehag ved ikke at have børn og mænd hjemme. Det er en frygt for, at der står én i huset midt om natten. Jeg bliver paranoid og tankerne kører afsted. Igen, det er noget jeg arbejder med og noget jeg gerne vil helt af med, frygten for at være alene hjemme, og det går fremad. Og jeg har jo allerede i skrivende stund klaret første nat, da de allerede tog afsted halv et. Men jeg brugte lige en halv time på at være bange, og Nellie mærker min frygt og bliver jo også hypersensitiv over for lyde mm, og reagerer ved at ligge og lytte, og ja, det bliver lidt en dum spiral vi har kørende der. Men jeg har erfaret, at min frygt går over efter noget tid, og at jeg falder i søvn igen, og det fortæller jeg så til mig selv. Og så har jeg helt undgået noget som helst med true crime i uger, og ser kun good feel tv og serier om aftenen, og skal sørge for ikke at gå for sent i seng, da overtræthed tricker det. Jeg fortæller mig selv at en hel uge alene hjemme kommer til at rykke ved denne frygt, og det giver også trøst og mod.
  •  en anden ubekendt er naturligvis også graviditeten. Som jo er årsagen til at jeg ikke er med. Det er ikke fordi jeg går og er nervøs for at min fødsel skal gå igang imens de er væk, heller ej den forhøjede risiko for blødning pga. den foranliggende moderkage jeg går og frygter. Det er bare de tanker der dukker op i ny og næ nu, som nok ville være afledt af en ferie, men også kan afledes når jeg deler dem med mine nærmeste. I går var det; “hvad nu hvis jeg ikke føler den samme hurtige massive kærlighed til hende, fordi hun ikke er født vaginalt?”, og så snakker vi om det. “hvad nu hvis hun skal ud 37+0? er hun stor nok?” “får hun gulsot?” “kan hun die?”, og så fortæller jeg Nicolai om, hvordan det løses. Jeg er så glad for min baggrund lige på dén front, men det ændrer ikke på, at jeg gerne er de scenarier foruden. “Vil jeg bløde alt for meget?”, “vil jeg have meget ondt?”, “vil jeg være mobil?”. Helt normale tanker som jeg har det helt fint med at have, men som nok får mere plads, end hvis jeg sad og spillede Candy Crush i en Østrigst alpehytte. Jeg er heldigvis god til at tage det hele oppefra og ned men jeg ved, at det da også gør noget ved min sårbarhed lige nu. For jeg føler mig sårbar. Følelserne hænger udenpå, og jeg er mere grådlabil end jeg har været til slut i de andre to graviditeter. Jeg er helt sikker på, at jeg efter scanningen og lægesnakken på torsdag kan sætte nogle knuder på nogle ting, og begynde at se fremad, og det glæder jeg mig godt nok til.
  • og så bare helt banalt. Savnet til dem jeg elsker allermest. Jeg har aldrig skulle undvære hverken børn eller Nicolai i en uge, så det er også bare savnet jeg ved bliver enormt stort, der ikke er så rar.

Når det er sagt, så har jeg allerede en del gode ting i kalenderen. Faktisk alle dage imens de er væk. Og ovenstående kommer ikke til at overskygge det. Det skal det bare ikke. Jeg vil nu holde lørdag, da jeg har ondt i både ryg og ribben af at sidde og skrive dette indlæg 😉

-Sebrina

Lige nu [19.01.2020]

  • Ligger jeg alene i en hotelseng i Aalborg og føler mig så sølle
  • ligger jeg nemlig og græder over, at jeg om en uge skal undvære min familie i en hel uge. Det har jeg ikke prøvet før, og jeg frygter en hel uge med tankemylder, som jeg har lige nu
  • Håber jeg derfor på, at jeg snart kan falde i søvn, for jeg ved at dagen i morgen er anderledes. Arbejde og hjem til Køge igen og være alene med børnene frem til torsdag, da Nicolai skal med arbejdet til Mallorca. Det er ganske fint for så får jeg ikke tid til at bekymre mig op til ugen uden familien. Måske jeg endda vil se frem til den!?😉
  • Føler jeg mig heller ikke 100% på toppen med lidt kriller i halsen og let hovedpine, så ja, jeg føler mig ægte sølle i skrivende stund og har ret meget ondt af mig selv…
  • ved jeg dog at det hjælper at få det ned på skrift og få talt om det. For det er helt okay, at jeg ikke er mit glade jeg lige nu. Bekymringer om det at skulle være helt alene og savne mine aller kæreste i en uge og bekymringen om, hvornår og hvordan lillesøster skal til verden, er fair nok at have
  • Glæder jeg mig til at gå på barsel og bruge min første barselsdag på at få vished om fødselsmåde. 11 dage. Jeg tæller nu!
  • vil jeg sætte en behagelig podcast på og glæde mig over at tårerne er stoppet med at trille frem pga netop dette skriv og søde ord fra min altid søde og forstående mand ❤️Jeg håber du har haft en dejlig weekend. Vi har været i sommerhus og det har været skønt, og det skal ikke glemmes pga et par timers nedbrud her til aften. Solen har skinnet hele dagen og det er min sidste overnatning ude i arbejdsøjemed, og det glæder mig også. Selvom jeg nok allerede om et halvt år vil give meget for sådan en overnatning 😉

Sebrina

Første rigtige weekend i 2020


Så er vi igang med hverdagen igen. Som hos nok størstedelen af befolkningen, så var det da lidt tough at få gang i møllehjulene igen. Derfor var weekenden naturligvis kærkommen. Også fordi scanningen i torsdags ikke gik som jeg forventede, og jeg rent mentalt også bare var træt fredag. Renoveringen gik også igang i sidste uge, hvilket betyder at hele førstesalen eksklusiv badeværelset er revet ned, og børnene derfor deler soveværelse med os, og har deres vigtigste legetøj i udestuen. Der er støv overalt, og vi har midlertidigt ikke et toilet i stueetagen. Så mine mange tissebesøg om natten foregår ved at balancere på bjælker og trampe ovenpå eller trisse ned i kælderen. Det kan ikke være anderledes, men synes allerede det er træls, haha. Nå, men jeg var først hjemme fra arbejde kl. 19 i fredags, men tunede hurtigt ind på weekend! Aya var til fødselsdag inklusiv vanddisko i Køge Svømmehal, og det sluttede først kl. 21. Hun havde iøvrigt sin første uge som klubbarn, og det er da bare the shit, og noget vi forældre skal vænne os til, da der er aftenarrangementer til kl. 20, hvor hun normalt ellers kommer i seng, og der er skønne arrangementer som f.eks. en tur på fisketorvet. Men et hit det er det, og vi har haft en meget stolt, glad og også træt pige den forgangne uge. Vi fik set Disney og x-factor og så fik vi set de første to episoder af “dont f**k with cats på Netflix“. Og det var crazy. Den skal altså ses!


Lørdag havde vi ingen planer. Helt perfekt! Til formiddag tog Nicolai og jeg hen for at lure på gulv til overetagen, og kunne træffe et godt valg, som matcher nogenlunde vores gulv i stuen. Aya var nogle timer hjemme hos en af veninderne, og vi andre tre tog en tur i skatehallen, så Alvin endelig kunne få prøvet sit nye løbehjul af. Og fik støvet huset af, som jo er rent sisyfosarbejde for tiden. Vi så frem til håndboldkampen, som jo desværre skuffede, og tog en omgang Versus, som børnene er helt optagede af, og sluttede med sidste afsnit af ovenstående vilde dokumentar på netflix.


Søndag var vi inviteret til lækker brunch og godt selskab i Holbæk, og da vi var hjemme igen kom vi (det vil sige Nicolai) i bund med vasketøjet, jeg tog hul på et nyt puslespil, og måtte ligge lidt i sofaen pga. væske i ben og fødder. Det går sådan op og ned med det. Vi kunne også afslutte endnu en true crime serie på netflix, som vi tog hul på i december – “the confession killer”, som også er rystende, bare på en anden måde end Luka Magnotta. Så nu tror jeg lige vi pauser lidt med alt det uhyggelige!

Jeg vil hoppe i seng nu efter endnu en skuffende håndboldkamp. Øv.

-Sebrina