Da vi var til Netflixarrangement på Nimb i Tivoli sidste weekend, kunne børnene deltage i en konkurrence, ved at tegne på nogle af de fine tegneskabeloner, og så uploade dem på instagram. Både Aya og Alvin deltog (I kan se billeder her), og vi er ikke vant til at vinde sådanne konkurrencer, men sørme så om vi ikke kunne gå på weekend med nyheden om, at Alvin har vundet en iPad mini! Blev simpelthen så glad 😀 Ikke nok med at vi er så heldige at være med i Netflix Streamteam og blive inviteret til sådan et lækkert og hyggeligt arrangement, så vinder vi (okay Alvin) også en iPad! Altså altså. Heldige kartofler vi er herhjemme!
Derfor får I også lige en håndfuld billeder fra dagen 🙂
Jeg tror det er gået op for mange af jer læsere, at vi bor tæt på Trylleskoven 😉 Trylleskoven havde en medvirkende faktor til valg af at flytte ‘herned’. Selvom hverken Nicolai eller jeg har haft skov og strand meget tæt på, så var det noget vi virkelig prioriterede, og som vi virkelig ikke har fortrudt at vi har prioriteret. Vi elsker vores omgivelser, og i takt med at børnene er blevet ældre, bruger vi naturen mere og mere. Når, eller hvis, vi får (køber) en hund, så vil det nok blive endnu mere forestiller vi os!
Trylleskoven er et fredet område med meget varieret natur, gamle krogede træer, som giver en eventyrstemning. I Ayas børnehave gr de også hjemligt i trylleskoven og leger diverse lege. På billedet ovenovner leger vi “alle mine kyllinger”, som Aya var så god til at forklare, hvordan den leg ligesom foregik. Der er ligesom en ‘kløft’, hvor ræven står nede, og kyllingerne skal så løbe over på den anden side til hønemor uden at blive fanget af ræven. Nicolai eller jeg skulle sjovt nok være ræv, og hun kylling 😉
er ret vild med, hvordan det bare falder helt naturligt at lege, når vi er i skoven eller går ned til stranden. Hvad har mon haft stor betydning for jeres familie, da I valgte at slå jer ned, eller hvad har stor betydning for din familie ifht. omgivelser? Er ret nysgerrig, for jeg ved at det jo er meget forskelligt fra familie til familie!
Der er grunde til salg lige ved skoven og stranden, som de nysgerrige kan læse lidt om her 🙂
affiliate links: Gymnastikdragt her/ gymnastiknederdel her
Der er sket meget med Aya det seneste halve år. Hun er blevet meget mere “åben”, og det kommer virkelig til udtryk til gymnastik. Sidste år kunne vi nærmest ikke slippe hendes hænder uden hun begyndte at pive (ja pive, som en lille hundehvalp), og nu, NU suser hun rundt til gymnastik, og vi er nærmest overflødige. Det er ret vildt at opleve. Skrev også her om, hvor stolte vi var til gymnastikopvisningen, og det er sådan en fornøjelse, at se hvor glad og tryg hun er. Hvis bare hun får lov til at se tingene/folk an, så åbner hun fuldstændigt op. Er så glad for at vi, nok allermest mig, har sat mig lidt ind i det at have et sensitivt barn, for det har virkelig givet pote. At hendes bedste veninde også er startet på gymnastikholdet, har helt sikkert meget at sige, og at hun og alle de andre børn her, løber og leger sammen stort set hver eftermiddag, når de er hjemme fra institution, har da helt sikkert også gjort meget ved hende. Hun er satme så sej og dygtig, og jeg siger det nok alt for meget til hende 🙂
Hvad går jeres børn til? Altså ikke at det er en selvfølge, men jeg er bare nysgerrig 😀
Som nævnt her, var vi sidste weekend på et hurtigt ophold på Ängavallens Gård i samarbejde med Club Øresundsbron. Det var virkeligt et fantastisk ophold, og bliver helt glad i låget af at kigge billederne igennem igen 🙂
Det var en meget spontan tur, idet vi bookede vores værelse kl. 12, og kl. 17.00 kørte vi hjemmefra efter vi alle var hjemme fra arbejde og børnene hentet og det vigtigste pakket. Efter små 40 minutters kørsel ankom vi til den lille landsby og fandt hurtigt gården. Vi fik nøglen til vores værelse, aftalte at vi kom til middag kl. 18.30. Nicolai kørte bilen hen til den lille møllegård, og imens gik Aya, Alvin og jeg de små 100 meter, da Aya var ret vild over de mange kastanjer som lå på jorden og de mange pærertræer. Alvin havde luret fårene og gik rask afsted. Vejret var helt perfekt, og tror ikke vores smil kunne være større!
Et ret gennemført værelse i ægte landstil ventede os, og så endda med udsigt til fårene.
Der stod også lidt snaps og trøfler fremme til os. Vi aftalte at gemme det til efter aftensmaden, men glemte faktisk alt om snaps og trøfler, hvilket vi til stor ærgrelse kom i tanke om, da vi var kørt fra gården. Så alene dét er næsten en god undskyldning for at komme tilbage 😉
efter lidt gak gak og “vov vov’er” (alle dyr er hunde) fra Alvin, gik vi mod restauranten, hvor vi kom igennem en lille have med diverse urter, som duftede så skønt. Og ved bagindgangen til restauranten var en længere planteoverdækket gang, hvor som jeg på billedet, lige forklarer Nicolai om, hvordan jeg kunne forestille mig et bryllup 😉
Der var så stille og romantisk, og hvor fedt kunne det ikke lige være at blive viet i Danmark, hyre en partybus og køre over Øresundsbroen, lade gæsterne indlogere på gården, og så sørge for at de blev samlet i restauranten til udsøgt middag og så komme gående der ned ad den sti omringet af en skøn duf?! Suuuuukkk altså 😉 Jeg kan godt forestille mig det. Det er altid rart at have drømme ik!?
Maden må I høre mere om i et andet indlæg, det fortjener nemlig et indlæg for sig selv!
Til en start vil vi opfordrer jer til at lure nærmere på priserne på et Bropass, for det ville næsten være for dumt ikke at anskaffe sig sådan et. For vores familie er det i hvert fald, da vi allerede på 1,5 måned har været flere gange over broen!
Nu vil vi nyde resten af denne weekend, som igen har været skøn, og håber at I også har nydt jeres! Bloggen har vi ikke brugt så meget tid på, så håber ikke I er kommet forgæves forbi…
– Sebrina
Dette indlæg er sponsoreret, men stol trygt på vores rosende ord, som er vores helt egne 🙂
er selvfølgelig det man føder, naturligvis. Men nu har jeg oplevet mig selv flere gange tænkte “du har født, det her gør slet ikke lige så ondt som det”. I dag da jeg smånervøs lå i stolen hos tandlægen kl. 17.00, og hun først bedøvede i kinden kunne jeg nærmest ikke mærke det. Så kom vi til bedøvelsen i ganen. Det nev sgu, men så var det de vise ord kom i mit hoved: “du har født, slap af, det her er jo intet i forhold til det, fokuser på vejrtrækningen”. Den samme sætning har været igennem flere gange inden da. Første gang var da jeg manglede de sidste 2 kilometer på et halvmarathon, og så er den blevet brugt flere gange siden da. Den var der tonsvis af gange under Alvins fødsel, og det var en ret stor hjælp 😀
Kom så med fodelene ved at føde. Altså ikke det med børn, kærlighed osv. Nej, de lidt mere sjove 😉 Imens vil jeg indtage lidt flydende kost (koldskål), som Nicolai lige er kommet ind ad døren med.