Coronadagbog #4

    Jeg er altså ikke stolt af, at det er tre uger siden jeg sidst kom med en kort opdatering herinde. Og det er altså ikke fordi jeg er gået i skjul eller at tingene sejler. Eller lidt sejler det vel altid under en barsel? Nej, jeg giver den gas på instagram og har godt gang i podcasten. Og egentlig tager det ikke SÅ meget tid, men der er jo bare heller ikke SÅ meget Sebrinatid. Men det er der nu. Allie er fortsat et B-menneske og sover længe, og jeg drikker derfor stort set altid min kaffe varm om morgenen. Men derefter er jeg så også bare hendes. Og jeg har haft en lille periode, hvor det føles som at rebet strammer til om halsen. Og jeg ved ikke hvad der er galt med mig, for jeg elsker jo at være nogens mor, men når jeg har været nogens ALT i nogle måneder, så skal jeg lige bruge noget tid på at deale med det, og finde glæde i de små pust jeg kan få. Fjollet, men det er sådan jeg har det.

Men i i fredags fik jeg halvanden time nede ved min elskede Marina og et dyp i Køge Bugt, og lørdag en gåtur (med Allie i slynge) med savnede veninder. Det har gjort godt, og var åbenbart blot det der skulle til, for at jeg er helt cool med feks som i skrivende stund at sidde på en skammel foran slyngevuggen, så Allie kan se mig inden hun giver sig hen til formiddagsluren. Og jeg fortsat sidder i morgenkåbe, uglet hår og kaffeånde. Når hun lukker øjnene i er det et lynbad, og så er der en opvasker, vasketøj og hundehår i hjemmet jeg skal have styr på indtil Allie får brug for mig igen. Måske når jeg et par rugbrudsmadder inden hun vågner, men så er jeg godt nok også heldig. Næste lur skal gerne passe med at Alvin og hans ven skal hentes efter skole, og her er er vores største “udfording” pt. nemlig barnevognen. For den er bestemt ikke et hit. Det bliver bedre, og det giver trods alt håb. Og nej, babyer behøver bestemt ikke ligge i en barnevogn, men det er snart tid til at vores baby gør det, bare ved én lur, hvis der er flere ting der skal gå op i en højere enhed. Og det er der med en familie på fem, og hvis min krop og led ikke være ømme nonstop. Men jeg er pt. glad for ringlsyngen, hvor hun kan tage sig nogle gode lure og er (næsten) en sikker vinder, som jeg har tendens til at ty til for tiden. Så ja, det er dér vi, eller nej, jeg er.

For børnene er tilbage til en normal hverdag. Altså de to store. Skole, legeaftaler og i denne uge kommer de også nogle dage på hhv. klub og SFO. Det er et ønske de selv har, og for vores skyld er helt fint. Rigtig fint faktisk. Og der er også hænder til dem. Aya var så godt kørende i klubben, som hun startede i her i 2020, og det ville være så ærgerligt, at den skulle blive mindre tiltrækkende efter denne tid, da jeg nu har hørt fra flere, at en del begynder at gå direkte hjem fra skole når de når 4. klasse, og vi håber at det ikke bliver tilfældet for hende og klassekammeraterne. I vores øjne gør det godt at socialisere sig med andre end de tætteste veninder, eller i hvert fald gøre det i andet end hjemmet, og have muligheden for de mange aktiviteter klubben kan tilbyde, og hvor der er pædagoger, som kan udfordre skærmen som tiltrækker derhjemme.  Og ja, det er godt nok vildt at hun skal i 4. klasse iøvrigt…

Nicolai har arbejdet hjemme til og med i dag. I morgen og fredag skal han på kontoret og derefter være en uge hjemme igen. Det bliver godt for alle at han også kommer lidt væk. Det er vidunderligt at have ham hjemme, og det fungerer så godt, at vi håber at der bliver mange flere hjemmearbejdsdage fremover. Han har masser at lave, men blot dét at servere hans morgenkaffe til hans morgenmøde, og spise frokost med ham, er altså fantastisk. Og at han nogle gange lige kan give en hånd med ved Allie. Men jeg stresser også lidt hvis Allie er ked, og jeg kan ikke starte støvsugeren, blender og køkkenmaskine når han har telefonmøder, hvilket er stort set hele tiden. Og jaja det går, men nogle gange, bare nogle gange, ville det være fint at han ikke havde patent på vores lækre udestue 😉 Men alt i alt er hjemmearbejdet win win herhjemme.

Ellers tager jeg mig lidt tid engang imellem til at optage podcast. Det er blevet et lille barselsprojekt, som betyder at jeg føler mig lidt vigtig, hvis I forstår. Jeg ER vigtig som mor, men jeg har behov for at føle mig vigtig på andre paramentre også, og det er ikke fordi podcasten tager så meget tid, men at jeg hver søndag kan dedikere en time til det, og at Nicolai prioriterer at jeg får tiden til det, er nok. At der så er kommet en del lyttere til, er bare et kæmpe plus og motivationsfaktor, men i bund og grund handler det jo bare om, at jeg har andet at tage mig til end at være på Allie 100% og fordybe mig i noget.

Vi får også sparsomt set de nærmeste, men det gør virkelig godt! Og jeg er som alle andre vanvittig glad for at der bliver åbnet mere op, så når engang Allie føler for barnevognen, kan sætte mig på én af vores hyggelige cafeer i Køge imens hun sover lur, og også bare snuse rundt i butikker mm., som jeg får energi af. Jeg er allerede igang men bare med hende i slyngen, og det fungerer også fint, og kan jo være det bliver vejen frem under hele barslen. Puuhhh det gør mig lidt forpustet at tænke på. Hun er ikke en lille let baby heller. Hun vokser rigtig fint skal jeg hilse at sige 😉

Og inden jeg slutter dagbogen for i dag, kan jeg også berette, at vi selvfølgelig har gang i lidt projekter herhjemme. I dag bliver vores nye støttemur beklædt med skifer færdig, og den skal danne ramen for vores forhave, som vi kommer til at knokle med henover den næste periode. Nicolai lægger selv indkørslen, og det tager på tiden og kræfterne, men det er en post vi godt selv kunne klare og derved kan spare penge ved. Vi anvender de samme fliser, som ligger her i forvejen, og som vi rev op i baghaven sidste år. Så får de en omgang rens når vi er færdige. Det ville blive en dyr post, hvis fliserne skulle skiftes ud, og vi har andre projekter vi hellere vil kaste penge efter også. Og igen, så kan vi også godt lide at bevare noget fra det oprindelige. Det giver for os noget sjæl og varme.  Og så føles det da også bare mega lækkert at klare noget selv!

Jeg vil slutte for nu, og glæde mig over at jeg trods alt kunne nå at udgive dette indlæg uden forstyrrelser !

 

-Sebrina

Coronadagbog #3

Så er computeren kommet frem. Hjemmeskolen er nemlig åbnet op igen, og nu hvor mine børn ikke længere sidder med min pc, så vil jeg bruge den på en update herinde. Det er jo ikke fordi der sker de vilde sager på matriklen, men alligevel flyver tiden sjovt nok afsted Så, vi har det godt i hvert fald! Vi har holdt påskeferie og glæder os over at Danmark lige så stille åbner op igen, og børnene der skal tilbage i skolen her sidst på ugen. Allie er vågnet mere op, blevet større, smiler mere men har desværre også flere stunder, hvor hun er ked af det. Nok en blanding af bare at være en (præmatur) baby, udvikling og måske også bøvl med nakken, da hendes hoved trækker lidt ned til den ene side. Og efter vores erfaringer med Alvin, kan det kun gå for langsomt med at få hende til kiropraktor. Ikke at hun er lige så urolig og ked som Alvin var, men det skal hun helst heller ikke blive. Så jeg lagde en besked i påsken hos en kiropraktor her i Køge, som allerede ringede mig op i morges, og oplyste at babyer ikke er hans ekspertise og at han ville anbefale en anden. Faktisk den samme som vi gik hos dengang med Alvin, så jeg prøvede forgæves at få at på klinikken, men var lige fire minutter for sent på den. Så har sat en alarm i morgen kl 9, så jeg kan nå det, og håber at de er villige til at se på hende trods Corona. Slyngevuggen (og motoren) er et hit, det er barnevognen ikke, så min nye smukke Mei Tei er også pt en lifesaver 😉

Selvom det er længe siden at jeg har logget ind herinde, så har jeg en masse billeder liggende på min telefon – særligt fordi jeg blevet mere aktiv på instagram. Jeg har tiden til det nu, og synes det er sjovt at nørde det lidt mere. Gøre mig mere i hashtags, poste oftere og være mere aktiv. Og for nu, får jeg rigtig meget ud af det – allermest min interageren med profiler jeg selv følger, men også med en masse søde følgere der skriver til/samnen med mig. Og egentlig også nogle små fine samarbejder her på det sidste. Det er sjovt og motiverende lige nu. Men deler dem da naturligvis også her, hvor det også er nemmere og hurtigere at tilknytte lidt flere ord til.

Jeg er kommet igang med træningen. Helt stille og roligt efter et program af Line, som har været så sød at forære mig det i gave. Vi har spillet en del fodboldkampe mod og med hinanden, og jeg er så glad for hendes speciale i graviditet – og efterfødselstræning. Det viser sig, at mine mavemuskler er (for) delte, og jeg derfor skal være påpasselig med de øvelser jeg laver, og der har hun skræddersyet et program til mig, hvor jeg stadig føler at jeg også træner og får pulsen op. Så passer det også med, at når jeg igen kan komme i LIFTRS, at min krop er klar til noget mere styrke og belastning. 

Noget andet jeg har optur over, er at jeg nu har mig en surdej i køleskabet som jeg passer og plejer, og som hjælper os med at bage de lækreste surdejsboller. Jeg er SÅ stolt, haha. Det er denne grundige guide, der fik mig til at lykkes med den i første hug.

Vi går ture hver dag. Oftest lige efter aftensmaden, og jeg håber det er noget vi fortsætter med post Corona. Det er så skønt lige at slutte dagen af sådan. Og så har vejret jo også medført, at det har været svært at lade være med at komme ud. Vi har derfor også fået gjort klar til en kommende køkkenhave, og jeg går derfor og vander mine små krydderurte- og grøntsagspirer, som står i vores udestue, som er genial til lige netop dét formål, med alt det lys der kommer der. 

foruden eget bagværk ryger der også en del af Rema 1000 croissanter ned. De er så gode lige når de kommer ud fra ovnen. Alt for gode i forhold til at jeg ønsker at begrænse mit glutenindtag 😉 

og vores midtpunkt herhjemme, som snart er 11 uger gammel. Det dejligste smil og også med lidt rødt hår <3

Nu blev klokken alligevel mange, så jeg lukker for nu, og satser på at der ikke går 14 dage før jeg logger på herinde igen 😉

 

Håber I har det godt.

-Sebrina

Coronadagbog

Og så var det at virkeligheden ret pludseligt så anderledes ud. Onsdag eftermiddag mødtes jeg med en veninde til en kaffe og kage på en café her i Køge. Og det blev jo så sidste cafébesøg for en længere periode, forestiller jeg mig. For ja, vi tager altså rådene til os. Og vi har holdt os for os selv siden da. Særligt fordi Aya først er ved at smide hosten nu (den har hun døjet med i en uge nu), og Alvin også hoster – dog slet ikke i samme omfang som Aya har gjort.  Torsdag formiddag ringede pædagogen fra Alvins klasse og informerede om, at der lå materiale til os for de næste 14 dage, og dem tog vi så hul på om fredagen. Det var jeg ret imponeret over, at de allerede havde sat sammen. Torsdag aften lavede børnene selv et skoleskema, og fredagen var så første hjemmeskoledag. Og de var begge så gode og motiverede. Og om det er fordi vi har hus og have, eller jeg bare har trængt til at være koncentreret med hele familien, så har vores dage indtil videre på ingen måde været slemme – tværtimod. Jo sådan bekymringsmæssigt – men ikke det med at være hjemme i hvert fald. Og gid det var sådan for alle – for hvor kunne det være dejligt, hvis vi danskere fulgte de råd der nu engang ret tydeligt kommunikeres ud, for at vi kan komme mildest igennem denne tid. Hvis mild overhovedet kan bruges om den situation landet befinder sig i. 

Denne her virkelighed som føles så uvirkelig. At Danmark lukker ned. Og at have sådan en stærk minister. Generelt ministerier, styrelser mm. Dét er jeg så stolt og taknemmelig over. Jeg føler mig tryg og håbefuld. Og vi alle reagerer på hver vores måde. Og vi bliver klogere.  Nicolai bekymrer sig noget mere end jeg, og han er glad for at have sådan en optimist rendende herhjemme. Det er ikke fordi jeg ikke forholder mig til fakta, og jeg var også lammet i torsdags. Tjekkede hele tiden udviklingen, men jeg kan ikke gå rundt og føle mig elendig. Jeg må handle på det – og fokusere på at få det bedste ud af det. Tror chokket efter Allies tidlige og dramatiske vej til verden og forløbet efterfølgende, har været nok på det seneste, og så kan isolation og udsigter til en dårlig samfundsøkonomi ikke (endnu) slå mig ud. Og hvor er jeg glad for det.

Men altså, det kan også bare være al den oxytocin som jeg får i øjeblikket, som er skyld i at jeg føler lykke og velbehag? Amning, hud mod hud, tæt kontakt med dem jeg elsker allermest – tja, det burde vel også give et outcom. Og ej heller at forglemme; vores renovering #2 som snart er helt færdig, og vi dermed har det smukkeste lyserøde badeværelse. Dét glæder jeg mig til at vise frem, for det er helt unikt.

Pandekager gør også godt ved humøret. De skulle være blevet til vafler, men det gik ikke. Men de er lavet på glutenfri havremel, som var lidt af et forsøg, men det kan altså anbefales, hvis man som jeg gerne vil skære ned på indtag af gluten. 

Vejret i går lørdag kunne også noget. Det blev nydt i haven, og for mit vedkommede allermest i vores dejlige lyse udestue, som vi nu kan nyde til fulde. I dag har det grå vejr betydet, at vi har fået ryddet op i vores garderobe i kælderen. Og playstationen er kommet op i børneafdelingen efter at have været gemt væk i kælderen i et par måneder, så den har aktivieret Aya og Alvin i flere timer i dag. Og jeg tog også lige et par spil med Alvin. Nicolai har i dag handlet ind for andre igennem Vigo, og det har også gjort noget godt for hans humør. At hjælpe andre <3

I morgen er det skoledag. Jeg har meldt mig ind i denne gruppe og sofaskolen, så jeg glæder mig helt til at komme igang med skoledagen i morgen, som herhjemme begynder kl 9. Og Aya glæder sig nok allermest til at få grønt lys til at ses med veninderne (én ad gangen). Men kun hvis hun er helt hostefri i morgen. Hun savner sådan sine veninder, hvilket er helt forståeligt efter allerede at have været spærret inde i en uge. Ej, vi har været ude at gå lidt ture og trampolinen satte Nicolai op i går, så jeg tror også at Aya har godkendt ugen der gik.

Nu vil jeg få gang i Netflix og Love is blind, for jeg er også faldet i. Nicolai sidder og arbejder. Han har rigeligt at se til – heldigvis 😉

-Sebrina

 

En anden slags vinterferie

Aya og Alvin havde vinterferie i sidste uge. For blot en måned siden havde jeg nogle helt klare ideer til, hvordan den ferie skulle forløbe. Jeg på barsel og med tid til at lave en masse med de to inden hverdagen ville blive anderledes med en lille i huset. Kreating, en tur i biffen, svømmehal, lidt shopping, ture i naturen osv. Well, det blev jo så lidt anderledes og helt perfekt alligevel!

Mandag kom sundhedsplejersken på besøg midt i håndværkere, Alvin der havde brug for hjælp til et spil, og Aya der skulle i klub og hjem igen, da turen med klubben blev aflyst. Så hun nåede hjem igen sammen med en veninde. Og sundhedsplejersken tog hele trummerummet med et smil. Og Allie bestod 😉

Tirsdag fik jeg barselsbesøg af to veninder, som havde medbragt fastelavnsboller. Jeg er så meget på hypen omkring fastelavnsboller, og har været det i flere år! Og som barselsgave fik jeg blandt andet et gaveort til Lagkagehuset, som nok hurtigt skal blive brugt. Genial barselsgave! Aya og Alvin var i biffen med deres faster, og nåede også at være med til at hente lille Nora i vuggestuen.

Onsdag kunne jeg lade Aya og Alvin sumpe hjemme i sofaen til en film, imens jeg pakkede Allie ind og i autostolen og afsted til gynækolog, som nok havde det pæneste venteværelse jeg har set hos en gynækolog. Jeg tror nu ikke Allie kan se så langt, men så fik jeg da et billede af hende med åbne øjne. Ej hun begyndte faktisk i løbet af denne uge at vågne mere op til stor begejstring og glæde for alle. Gynækologen måtte sende mig videre til sygehuset, hvor jeg forbi fredag og kunne sænke skuldrene igen. I kan høre mere i min podcast. Om eftermiddagen nåede vi en længere gåtur, som jeg sådan har savnet og længes efter.

 

Og børnene fortsatte med at være udenfor og legede og spiste hos en af legekammeraterne på vejen, og kom stolte hjem med æg fra de høns de har derhjemme. Deres duft og røde kinder fik smilet og minder frem fra forår og sommeren, som jo er lige om hjørnet ish, og mindede mig om hvor meget jeg elsker at bo lige her blandt søde naboer, natur, by og høns.

Torsdag tog jeg alle børn med ud på min arbejdsplads, drive in frokost hos Mc D og så forbi Nicolais arbejde, så Allie kunne vises frem og gå i hjertet hos vores kolleger. Til aften var det vores egne hjerter der blev bløde, da Allie kom i bad. Hun nyder det så meget, at vi har lyst til at bade hende hver dag, hviket vi ikke gør, da det ikke er nødvendigt og vi heller ikke tror at det er godt for babyhuden. Men hun nyder det vitterligt.

Fredag kunne farmor endelig få hilst på Allie. Det har ikke været muligt pga. sygdom og praktik. Hun havde fastelavnsboller – og ris med. Der blev dikket, sladret, og vi gik en tur op til Strædet i håb om at finde en kappe til Alvins fastelavnskostume i H&M, som vi havde set online. En kappe fik vi ikke med, men i stedet babystrømper, som også var en mangelvare herhjemme. Sådanne små strømper forsvinder nemt blandt alt vores vasketøj… og generelt forsvinder babystrømper jo bare, da de også falder af de små fødder som ingenting.

Psst..! Farmors seje dragt er iøvrigt fra Monki og kan købes på tilbud for 180 kr lige her. Jeg ønsker mig den selv til min fødselsdag 😀

Lørdag tog jeg alle tre børn med i Waves, for at få styr på Alvins fastelavnskostume. Det blev lidt heftigt, men vi fik styr på det hele! Viklen er jeg virkelig blevet glad og tryg ved. Nicolai fik spillet lidt håndbold, som han desværre ellers ikke kan finde så meget tid til for tiden. Til aften inviterede vi naboerne ind til butter chicken, og aftenen fløj afsted sådan i godt selskab. Jeg fik endda et par slurke af en G&T. Åh så dejligt! Børnene kom sent i seng, så vi sov længe søndag. Det tillod Allie os <3

Og så kom der flere barselsgæster søndag. Tipolde og kusine Nora fik også mødt nyeste medlem i familien. Aya og hendes veninde lavede banankage til os, så igen var det nemt og hyggeligt at have gæster.

Og sådan gik en dejlig vinterferie og weekend!

-Sebrina

 

Det blev pludseligt jul


Jeg kan se, at det er ni dage siden at jeg sidst opdaterede herinde. Og det er der ikke nogen særlig grund til. Altså jo, julen kom jo! Den er blevet fejret helt perfekt, og vi har formået både at være lidt stressede, afslappede, glade, sure, spændte, mætte, trætte, udhvilede og alt derimellem. Vi lagde hus til d. 24. december og begyndte tidligt kl. 13 til risengrød, og en julemand der kom forbi kl. 14. kl. 17.15 sad vi ved middagsbordet og før 18 dansede vi om juletræet. Kl. 20.15 var alle pakkerne pakket ud, og kl. 22.15 var der ingen gæster i huset længere. En rigtig børnejul i år – ligesom vi ønskede os. 1. Juledag er dedikeret til jogginbukser og leg med det nye legetøj og spil. 2. juledag fejrede vi hos denne familie sammen med min svigermor, og der blev igen fyldt i dunken med julemad og knas. I går tog Nicolai på arbejde, og jeg skulle bare være på telefonen, hvis der mod forventning ventede noget arbejde til mig. Børnene og jeg fik derfor også ordnet gavebytteriet, og så meldte weekenden sig. Vi har brugt dagene på at være længe oppe og sove længe. Og bare være sammen. I morges sad en irriterende irritation i mig, så det var ganske fornuftigt at jeg havde fået meldt mig til cross fit, så jeg fik et skud endorfiner. Nicolai havde også nogle timers håndboldtræning og havde på vejen til Hvidovre, afleveret Aya hos hendes første bedste veninde i Solrød, vores gamle hood, og Alvin var med mig i LIFTRS. Alvin og jeg hentede en glad Aya, og jeg foreslog en tur i Mc Drive og bød på milkshakes. Det var der ingen der takkede nej til… 😉 Jeg tog chancen og satsede på en parkeringsplads på Torvet, og var satme så heldig at få én lige uden for Normal, som var den butik jeg netop ville et smut forbi. For at købe dullegrej og alt det andet der som altid kommer ned i kurven, når jeg er i den butik. Byen var fuld af mennesker, og det er stadig ren lykke når jeg cruiser ned igennem byen fuld af mennesker og julelys. Og mon ikke mine børn snart er trætte af det samme spørgsmål hver gang; “er vi ikke bare heldige at bo i denne by!?”. Men de svarer stadig begejstret “Jo!”, og derfor er jeg nok ikke holdt op med at stille det spørgsmål. Nicolai var hjemme og den sidste julepynt kom væk, og det giver lige et ekstra pift af ro, at få det væk. Så kan vi tune os lidt ind på nytår, hvor vi også giver den lidt op på glimmer, nu hvor vi igen i år får huset fuld af gæster.

I morgen står igen på ingen planer, eller jeg vil prøve at overtale Nicolai til at vi skal ind og se Frost 2, og så har jeg også en kedelig plan om at få afkalket vores badeværelse på 1. salen… Så alt er næsten som det plejer her i familien. Jeg glæder mig igen til hverdag, og tæller alligevel også ned til den dag jeg har 1. barselsdag.

Hvis ikke jeg når forbi og ønske jer et godt nytår, så får I det nu; GODT NYTÅR!

-Sebrina