Barnedåb

Allie er nu fem måneder gammel, og som altid flyver tiden jo bare afsted! I dag trillede hun fra ryg til mave for første gang, og her til aften har jeg sorteret i hendes aflagte tøj. Str. 50, 56 og 62. En lille smule suk, selvom jeg nu også godt kan lide, at hun udvikler sig og vokser godt. MEN det prikker mere end jeg ellers har husket det har gjort ved de andre to. Jeg nyder hende og barslen generelt. Måske derfor jeg forsømmer bloggeriet 😉 Jeg synes det er en skam, så nu opper jeg mig altså, og ser tilbage på barnedåben, som fandt sted d. 21. juni.Allie blev døbt her i Køge, Sct. Nicolai Kirke, som er en meget smuk og stor kirke. Vi endte med at være 14 voksne og 8 børn (inkl. Allie), men der var alligevel en pæn flok kirkegængere den søndag. Jeg synes det er dejligt at have en begivenhed i denne kirke, i denne by, hvor vi er “landet” og er blevet en familie på fem. Det var en ung moderne præst som døbte Allie, og vi havde en behagelig snak med hende fredag forinden. Det gav en dejlig ro i maven. I kan evt. lytte til denne podcastepisode, hvor jeg kommer nærmere ind på, hvorfor vi har valgt at døbe vores børn.

Allie klarede det så fint. Hun vågnede lige inden gudtjenesten, og var vågen og glad til og med dåben. Derefter lidt bryst og så faldt hun i søvn i sin vogn.

Dåbs”festen” foregik stille og roligt udendørs hjemme hos os selv. Børnene underholdte som vanligt sig selv, og når vi ikke var så mange, så følte jeg at jeg fik snakket med alle gæster. Virkelig skønt!

Vi bestilte lækkert minature smørrebrod fra Nordisk Smørrebrød, som virkelig kan anbefales!

og kagerne hos vores yndlings Madam Eclair. Vi havde tænkt over at mad og drikke skulle være “coronavenligt”, så ingen skulle røre ved det samme.

De traditionelle dåbsbilleder blev taget hjemme hos os selv, da hovedpersonen sov godt da gudtjenesten var slut, og vi derfor blev enige om, at vi også kunne gøre det derhjemme. De blev så fine og uformelle. Ligesom vi godt kan lide det 😉

Så selvom dåben ikke blev som først planlagt, var den helt perfekt og Allie fik nogle skønne hilsner og gaver <3

 

-Sebrina

Og nu ønsker jeg mig også et sommerhus

Vi tilbragte den solrige pinse i et skønt sommerhus i Rørvig sammen med mine forældre, min bror, svigerinde og dertilhørende børn. Og det var vidunderligt. Intet mindre. Efter flere måneder hvor vi har tilbragt tiden meget koncentreret herhjemme, var det mere tiltrængt, end jeg egentlig troede. Selvfølgelig var det tiltrængt for os alle, og vi var egentlig heller ikke klar til at tage hjem. Så nu går jeg som så mange andre og drømmer om at anskaffe os et sommerhus en dag. Det behøver på ingen måde at være fancy – snarere tværtimod. Heller ingen krav om pool eller første række til vandet og den slags. Nej, bare et hyggeligt lille hus på en skøn grund i ro og fred, som vi kan køre til på cirka en time. Og det er jo aldrig forbudt at drømme vel? For der er alligevel andre projekter vi hellere vil og skal bruge penge på henover de nærmeste år, og så må vi se på det derefter. Det kan da være at jeg inden da har kunne overtale mine forældre til at investere i deres pension. Min far var i hvert fald også ret hooked på det efter denne skønne pinse i Rørvig(ish).

Vi gik ture, var i vandet, grillede, spiste fra grillen i Rørvig, fangede krabber, legede, shoppede lidt i Nykøning sj. og dasede. Børnene underholdte sig selv og sov tre nætter i telt. Et kæmpe hit, som vi nok må gøre os i her i løbet af sommeren, som kommer til at tage udgangspunkt i Køge. Det har vi endeligt besluttet. Det bliver med ture rundt i landet, og besøg af venner og familie, og så må vi snuppe de tre uger i Spanien næste år.

 

-Sebrina