Man er ved at være et stort barn, når man kan sidde ude i haven og lege. Og hvor er det fantastisk at foråret er kommet lidt før end vanligt. Græsset trænger allerede til at blive studset 😉 Nå, men det er jo en hel uge siden at Alvin rundede de 9 måneder, og det er meget hyggeligt at lave en lille status.

– han er kørt ind i vuggestue, og er sååå dygtig, sød og forkælet dernede 😉

– han sover igennem om natten (det tør jeg godt skrive nu, for det har varet en måned snart!)

– men står gerne op før 6. Eller de sidste par dage har den været efter 6, og det må gerne fortsætte

– blev ammet sidst for tre dage siden, så det er nu slut. Lidt vildt!

– elsker at udforske storesøsters værelse og kan bruge laaaang tid derinde. Der er generelt sket en meget stor forskel med ham efter han er begyndt at kravle, rejse sig op ad ting og gå rundt langs ting. Han har ikke behov for kontakt efter fem minutter, og føles derfor ikke så “krævende”. Og det lyder måske forkert at sige, men det er altså lidt sådan at vi har oplevet ham, fordi han nærmest konstant har haft behov for at være på armen inden. De som har mødt ham, giver mig ret 😉 ikke fordi han ikke er en glad dreng, for det er han virkelig, men han er skam også en dreng der ikke “nøjes”. Og på en eller anden måde, er det da også fedt. Der er ingen tvivl om, hvad han vil. Om det er at sove eller spise 😉

– og appetitten. Jamen, det er bare utroligt! Han spiser og spiser og noget af tøjet i str. 80 er ved at være for småt!

– har haft øjenbetændelse

– siger “mam mam mam” (hvad mon dét betyder :-D), “da” (tror det betyder far- øv, for moren), “Ar Ar” (Aya ;-))

– vinker, danser, rækker tunge og har tegn for ‘drikke’, ‘mere’ og ‘jeg vil op’.

Er bare en lækker charmerende fyr. Øj vi elsker ham så højt allesammen herhjemme.

På billedet er han iøvrigt i det lækreste blødeste og økologiske regntøj fra yndlings Freds World. Det kan købes hos BeeBoo, og er pt. på tilbud til 299 kroner. Til pressedagene i efteråret 2013 så jeg på den kommende kollektion fra Freds World, og jeg er blevet helt tosset med mærket. Synes de laver så sejt drengetøj! Var ret hooked på, at han skulle have denne dragt på til fastelavn, men Nicolai fik lige påpeget, at det er en sommerdragt, og at han da i hvert fald ikke skulle have strømpebukser på. Nå nå. Men til sommer må han eje den 😉

– Sebrina

adidas sneakers/ Maanesten armsmykke/ Monki jakke/  Mumi på eventyr krus/ adidas leggins / Stilleben stempelkande/ Abilica dumbbels 2kg, 3kg, 5 kg og 6 kg / CIATÉ neglelak/ foof.dk solbrille / Sirlig wallsticker/ Monki bluse/  Ruby Baby ørering/

Om en uge har jeg fødselsdag, og jeg har da naturligvis ønsker 😉 Har sådan en permanent ønskeliste liggende på min computer, hvor jeg redigerer i løbet af året. Det synes jeg faktisk fungerer ret godt, og det er altid rart at kunne strege nogle af ønskerne af;-) Der står mange flere ønsker på listen end ovenstående, men nu får i lige et lille indblik! Jeg er sådan én der altid har maaaange ønsker.

– Sebrina

Både Nicolai og jeg har fået et lille crush på Scarlet Pleasure, som i dag har fået deres første single på itunes og spotify osv. Den er købt, og I kan lytte lidt til det på filmen, hvor jeg også hurtigt har fiflet med de seneste billeder i mit album på mobilen. Har nemlig endelig sat mig ind i en app, hvor det er muligt at lave sådanne film. Hellere sent end aldrig ik!? 😉

– Sebrina

Hvorfor er det at det snart ikke er muligt er ytre sig om noget som helst uden at nogle bliver provokeret, såret eller truffet? Eller at det SKAL debateres? Ja det har jeg egentlig tænkt over siden i aftes, hvor jeg lagde et billede op af Nicolai på Instagram, der er igang med aftensmaden, og har haft en hel weekend med børnene alene, imens jeg har arbejdet, og er kommet hjem total træt og smadret. Dels fordi det er lidt hårdt at komme tilbage og bruge sin hjerne på en anden måde, samtidig med at der også har været travlt på arbejdet + en giga forkølelses oveni, som jeg i forvejen ikke var stolt af at rende rundt med. Herhjemme har børnene på skift været sløje i løbet af ugen, og Alvin har ikke sovet længere end til 5.30. Så det er jo ikke kun mig der er træt vel… Så det synes jeg da er godt gået af Nicolai, fordi jeg selv nærmest er ved at stille træskoene bare efter en hel dag alene med børnene hjemme. Og det delte jeg så. Og ikke fordi det skabte det store røre, men alligevel kom der stikpiller om, at det var “sjovt” at mændene altid blev rost, hvis de kunne klare skansen derhjemme, hvorimod det var en selvfølgelighed at vi kvinder klarede den tjans, og aldrig blev rost herfor. Nej, det er altså ikke en selvfølgelighed herhjemme. Det har I vel snart luret? Eller hvad? Og jeg ved godt, at når man vælger at have en blog og en offentlig instagramprofil, så lægger jeg selv op til, at folk kan kommentere hvad de vil. Og det må og skal I også. Men vi mødre især, eller bare kvinder generelt har altså mærkelige måder at sige/skrive tingene på (ligesom Trine er inde på her), og er ekstremt gode til at konkludere ud fra få sætninger, hvad budskabet med et udsagn er – uden at afsender havde sådan et budskab. Til morgen deler jeg denne tekst på min egen facebookvæg omkring dét at have børn der kommer rendende ind i forældres seng om natten, hvor jeg skriver, at vi skal lade være med at skamme os over at vores børn sover i vores seng, for jeg selv har altså gjort det, og ved at andre gør det samme. Altså jeg har skammet/undskyldt at Aya kommer ind i løbet af natten. Også selvom Aya falder i søvn i egen seng uden problemer. Men hun har brug for trygheden og kommer derfor ind i løbet af natten – det har jeg aldrig været i tvivl om, at det var pga. tryghed. Og derfor får hun lov til det. Og har fået lov til det længe. Og engang imellem tager vi så “kampen”. Og til tider lykkedes det og andre gange ikke. Men fordi jeg deler sådan en tekst kommer der forskellige kommentarer fra mødre der er stolte over at dyrke samsovning og mødre der naturligvis også er stolte over, at have børn der sover i egen seng. Og så noget om at bruge sin sunde fornuft, og at det er en kedelig udvikling at der konstant deles forskellige eksperters råd om dit og dat. Og jeg er enig. Men kommer let til at fremstå som én der er en usikker mor, fordi jeg deler en ganske fornuftig tekst. Og det bliver jeg altså træt af. Er det ikke muligt at synes noget godt om sin mand, børn eller en god tekst uden nogen føler sig truffet eller skal dreje det hen i en retning af en kæmpe samfundsdebat? Og nu er det ikke for at hænge nogen ud – slet ikke, for jeg vil gerne have kommentarer, og jeg synes godt om de mødre der har kommenteret på mit opslag på facebook (jeg kender dem og deres holdninger), men når fremmede begynder at konkludere og pådutte noget om andres personligheder ud fra få linjer eller et enkelt billede, så står jeg lidt af. Ved egentlig ikke hvad jeg ville med denne tekst, det var nok bare lige et lille mandagsråb eller noget. I må ikke føle jer truffet, hvis jeg praler lidt over mine børn eller kæreste. Og I må ikke tro, at fordi vi gør tingene på én måde, så er det sandheden for alle. Vi deler lidt ud af vores familieliv herhjemme, fordi vi kan lide det, og vi er ikke perfekte og stiler ikke mod at være en familie andre ser op til. Jeg vil gerne kunne lave et blogindlæg eller dele et billede på instagram, uden at jeg i forvejen har skulle bruge en masse tid på at analysere hvert et ord og tænke på, hvad andre mon kan fortolke ud fra et billede eller tekst om mig som person eller min familie. Det er da helt sikkert én af bivirkninger ved at have fået flere læsere og følgere, og sikkert ikke noget jeg kan gøre så meget ved. Jeg gider ikke at sidde i timevis og tænke over indlæg, der måske fanger mine læsere eller et billede som vil få mange likes. Og ligesåvel har jeg ikke lyst til at udelade indlæg og billeder fordi det måske fører til en debat som slet ikke var tiltænkt, eller til nogle helt forkerte konklusioner omkring mig som person. Så lad nu vær’ med at tage alting så fucking personligt fordi JEG synes det er fedt at have en kæreste som er lige så huslig som jeg selv, eller fordi JEG også godt kan blive usikker omkring visse dele af opdragelse og reflektere over vores måde at opdrage herhjemme. Det er ikke det samme som, at jeg er usikker omkring mig selv som mor og på min måde at være det på. JEG tror på at det er sundt at reflektere over sin måde at være forælder på, og lytte, bruge og sortere erfaringer fra andre. Om det er fra min mor, veninder eller ‘eksperter’ er helt ligegyldigt, så længe JEG kan bruge det til noget og ikke mister mig selv.

Og nu tilbage til min febersyge datter. Åh, jeg er lidt  træt af syge børn. Og vil også gerne selv være 100% frisk snart. Men solen hjælper godt på det. Og fuglefløjt. Hvor er det skønt! Og snart har jeg fødselsdag ;-). Og I skal have tak fordi I er der kære læsere. I gør det altså noget mere sjovt at blogge, andet må I endelig ikke tro!

– Sebrina

Det er folks reaktion, når jeg fortæller, at jeg arbejder på barselsgangen. Og det ER da et hyggeligt speciale, men det er meget mere end det. Det er nemlig også hårdt! Som udgangspunkt ligger familier ikke indlagt på barselsgangen, hvis der ikke har været komplikationer under graviditet, fødslen eller med barnet/børnene. De normale fødsler er på et ‘patienthotel’ eller sendes hjem fire til seks timer efter fødslen. På barselsgangen har jeg oplevet kvinder som har blødt over 10 liter i forbindelse med fødslen, har fået beskadiget deres nyrer for livstid, punkterede lunger, ødelagte tarme, svære infektioner, svangerskabsforgiftninger osv. Det hele er ikke bare rosenrødt, og der er flere alvorlige forløb, hvor kvinderne ikke ville overleve, hvis de ikke havde haft den professionelle hjælp omkring sig, som vi her i Danmark kan tilbyde. Hjælp som vi naturligvis tager for givet. Jeg selv er måske en smule “skadet” igennem mit arbejde, og valgte derfor at føde på hospitalet og ikke hjemme, “for tænk nu hvis”, og ved begge fødsler har der da også været komplikationer til allersidst trods graviditet og fødsel ellers er forløbet godt. Aya der havde navlesnoren stramt om halsen to gange, og derfor måtte afnavles hurtigt og kun lå 1 sekund på min mave før hun kom på “børnebordet”. Og Alvin der stod fast med skuldrene. Dog ikke så slemt, at vi ikke kunne få lov til at barsle på hotel første gang og anden gang tog hjem efter fødslen.

For nogle uger siden rejste en af mine seje sygeplejeveninde til Vestafrika for at gøre en forskel, og hvor kunne jeg godt tænke mig at kunne gøre noget lignende en dag. Men altså, det må blive når børnene er så gamle, at de kan undvære deres mor i flere måneder. Mon den dag nogensinde kommer? For problemet er nok, at jeg aldrig kan undvære dem så længe;-). Derfor er det godt, at andre vælger at gøre en frivillig indsats og redde menneskeliv verden over. Dyb respekt herfra.

Så når jeg bliver spurgt, om jeg vil dele et godt budskab om faktisk at kunne gøre en forskel herhjemme fra min egen trygge base, og særligt når fokus er på fødsler og mødre, så er det ikke noget jeg behøver at overveje. Hvert andet minut dør en fødende kvinde et sted i verden. Af simple komplikationer, som let kunne undgås. Ikke af komplikationer som jeg har beskrevet ovenover (for det dør de af), men af komplikationer, som vi nok ikke engang herhjemme anser som ‘rigtige’ komplikationer ;-). Røde Kors er igang med deres kampagne “Sikre fødsler – også i krig, katastrofer og fattigdom”, hvor du med et bidrag på 50 kroner kan hjælpe en kvinde sikkert igennem fødslen. Kvinder der føder med livet som indsats. Måske på flugt fra bomber og granater. I et ødelagt katastrofeområde. Eller på gulvet i en lille bambushytte. Helt ærligt, det er meget svært at forestille sig. Ingen hospitalsseng, medicin eller hjælp fra en jordemoder. Mange af dødsfaldende i forbindelse med fødslerne skyldes simple forblødninger, betændelse eller blodforgiftning pga. manglende muligheder for god hygiejne. Komplikationer som er livsfarlige, når en kvinde føder på flugt fra krig, under katastrofer eller i ekstrem fattigdom.

Og bare lige for at presse citronen. Hvis en kvinde dør, er der forøget risiko for, at hendes barn ikke når at fylde fem år. For de nyfødte kan det skyldes at de ikke får den rigtige næring, når mor ikke er der til at amme sit barn. Så når du bidrager til en sikker fødsel, hjælper du også med til at give et lille barn den bedst mulige start i livet.

Jeg vil derfor opfordre jer til denne fredag at gå ind og læse mere om denne kampagne lige her, og give et bidrag til en virkelig god sag. Det vil gøre mig meget glad. Jeg brænder så sindssygt for dette speciale, og er en sucker for alt der har med fødsler at gøre. Jeg har en drøm om at tage uddannelsen som jordemoder en dag, så jeg ligesom kommer hele vejen rundt om specialet. Det er bare ikke lige tiden nu 😉 Så jeg snupper en arbejdsweekend på barselsgangen i stedet. Så rigtig god weekend derude! Bloggen holder nok en lille smule fri, da det bliver en lidt presset weekend for os alle herhjemme, og vi er startet med en feberramt Alvin.

Indlægget har jeg udarbejdet i samarbejde med Røde Kors – Sebrina