Coronadagbog #2

Vi er nu igang med 3. uge af denne coronaisolation, og humøret holder stadig. Meeeen jeg savner nu venner og familie, men det ved jeg jo at alle andre også gør, så det er faktisk ikke så slemt at det tynger på humøret. Endnu. Ej, pressemødet i dag var da positivt ik?!

Vi kører fortsat med skoleskema herhjemme, og det fungerer godt for os og børnene. Tiderne overholdes ikke altid, men vi når det der er på agendaen. så er det bare min egen agenda der ikke altid bliver til noget, men så når jeg det i morgen, eller i overmorgen… Det afhænger af Allie.

og hun er nu allerede hele 8 uger. Og den seneste uge har vi haft en baby der er ked af det om aftenen. Så der er blevet vugget og bouncet så meget at jeg vågnede med hold i ryggen i onsdags. Så planen var at få fat i slyngevugge og stativ, når der kom flere penge på kontoen, da vi har brugt ekstra penge på renoveringen og også er igang med at få omlagt lån, og har været bekymrede for de stigende renter mm. Så vi har været fornuftige. Men så var det at vi kunne købe en brugt slyngevugge billigt ,og der samtidig var en meget sød følger på instagram som tilbød lån af faktisk både slyngevugge og stativ. Jeg blev helt rørt, og onsdag aften var det slyngevuggen der kunne få Allie til ro. Og har været en stor hjælp siden da! Jeg er endda også så heldig at kunne låne en vuggemotor, som kommer i løbet af ugen. Det bliver måske favoritgadget herhjemme de næste måneder?!

Okay ved ikke hvorfor der skal billeder af mad og snacks, for lige ovenstående er altså ikke kun på grund af Corona. Men børnene har nogle dage hjemkundskab, hvor der er blevet bagt boller… og lavet løgringe. Begge dele har været godt! Hvor er det vildt at have børn der selv kan bage boller.

Nicolai arbejder rigtig meget herhjemme. Og det er beroligende på en eller anden måde. Dejligt at han har rigeligt at se til. At der er masser af mennesker der knokler. Jeg var med på et telefonmøde med arbejdet i fredags, og det var opmuntrende, så vi har ikke brugt mere tankekrudt på at bekymre os om jobsituationen i fremtiden.

og ja… så var det at Nicolai lod mig klippe ham. Det blev til en #covidcut. Alvin fulgte trop da han opdagede hvor sej hans far var blevet… Så vi har to flotte meget korthårede fyre herhjemme, og det er egentlig ikke så dumt!

Vi har fundet et af de smukke runde puslespil frem, som vi har fra jul af. Begge børn deler min glæde for puslespil, i hvert fald i doser, så det glæder mig, og vores udestue er perfekt caption for det. Vi får så meget mere glæde af solen derude. Tror vi bliver nødt til at finde et mindre spisebord, som skal derud, så vi også kan spise morgen- og aftensmad under det høje loft og store vinduer.

Af aktiviteter kommer vi også ud. I weekenderne er det blevet til skovture og en tur til Vallø Slot. Ellers er det på egen matrikel vi jo befinder os. Jeg går og gør mig lun på et hop i havet efter at det nu er otte uger siden kejsersnittet, og det dermed er ok. Men saunauen er naturligvis lukket, så ved ikke helt om jeg er hardcore nok. Det skal også lige times med babyen.

Vores badeværelse er færdigt. Næsten. Der mangler lige en håndvask og et toiletskab, men vi kan tage brusebad der nu, og der er tændt for gulvvarmen. Og ja toilettet virker også, så det bliver til en del færre ture ovenpå. Og det gør os simpetlhen så glade. Dagligt får vi rost vores smukke hjem, og det gør jo også noget ved hjemmesituationen. At her bare er nice. Vi har også fået ryddet meget op i kælderen, og jeg går og taler Nicolai varm for, at vi i år få fikset gulvet i kælderen med gulvvarme. Det vil kræve et stykke med terrazzo skal bankes op, og en masse gulvbrædder skal brækkes op, MEN det er faktisk en overkommelig opgave. Og så kan gulvet ligesom været ordnet. Så må lofte, vægge, badeværelse mm. dernede tages i etaper.

Ja… det er jo ikke fordi der ellers er det vilde at berette om. Vi har det godt, er glade og ved godt mod. Jeg er kommet igang med hjemmetræning og er stadig øm her tre dage efter, og jeg elsker den ømhed. Jeg får nogenlunde søvn om natten, og en masse tid sammen med hele min familie. Jeg har meldt tilbage til arbejdet vedrørende længden på min barsel. Det kan I iøvrigt lytte mere til her. Og så skal der købes flere perler, lir til badeværelset, gardinstænger , sneakers til børnene, og tøj til alle tre børn som alle har vokseværk. Lindex har ret fint babytøj, og så plejer Aya gerne at ville have noget fra Zara, hvor Alvin nok mere er til H&M. Jeg overvejer dog at vise ham Arkets hjemmeside i stedet, da de har så meget fint. è er sikkert – de skal selv bestemme. Tiden er forbi, hvor jeg kan klikke tøj hjem til dem og bare satse på at det falder i deres smag. Godt jeg har Allie at handle til. Hun har indtil videre været en genbrugsbaby, men tror der kommer noget nyt hjem under denne lockout.

Nå, Nicolai har lagt arbejdet fra sig, og vi skal have afsluttet den sindssyge serie fra Netflix – Tiger King. WTF! Den må I se.

Håber I alle er ved godt mod. Jeg er en del aktiv på instagram, så følg endelig med, hvis du keder dig 😉

 

Sebrina

Coronadagbog

Og så var det at virkeligheden ret pludseligt så anderledes ud. Onsdag eftermiddag mødtes jeg med en veninde til en kaffe og kage på en café her i Køge. Og det blev jo så sidste cafébesøg for en længere periode, forestiller jeg mig. For ja, vi tager altså rådene til os. Og vi har holdt os for os selv siden da. Særligt fordi Aya først er ved at smide hosten nu (den har hun døjet med i en uge nu), og Alvin også hoster – dog slet ikke i samme omfang som Aya har gjort.  Torsdag formiddag ringede pædagogen fra Alvins klasse og informerede om, at der lå materiale til os for de næste 14 dage, og dem tog vi så hul på om fredagen. Det var jeg ret imponeret over, at de allerede havde sat sammen. Torsdag aften lavede børnene selv et skoleskema, og fredagen var så første hjemmeskoledag. Og de var begge så gode og motiverede. Og om det er fordi vi har hus og have, eller jeg bare har trængt til at være koncentreret med hele familien, så har vores dage indtil videre på ingen måde været slemme – tværtimod. Jo sådan bekymringsmæssigt – men ikke det med at være hjemme i hvert fald. Og gid det var sådan for alle – for hvor kunne det være dejligt, hvis vi danskere fulgte de råd der nu engang ret tydeligt kommunikeres ud, for at vi kan komme mildest igennem denne tid. Hvis mild overhovedet kan bruges om den situation landet befinder sig i. 

Denne her virkelighed som føles så uvirkelig. At Danmark lukker ned. Og at have sådan en stærk minister. Generelt ministerier, styrelser mm. Dét er jeg så stolt og taknemmelig over. Jeg føler mig tryg og håbefuld. Og vi alle reagerer på hver vores måde. Og vi bliver klogere.  Nicolai bekymrer sig noget mere end jeg, og han er glad for at have sådan en optimist rendende herhjemme. Det er ikke fordi jeg ikke forholder mig til fakta, og jeg var også lammet i torsdags. Tjekkede hele tiden udviklingen, men jeg kan ikke gå rundt og føle mig elendig. Jeg må handle på det – og fokusere på at få det bedste ud af det. Tror chokket efter Allies tidlige og dramatiske vej til verden og forløbet efterfølgende, har været nok på det seneste, og så kan isolation og udsigter til en dårlig samfundsøkonomi ikke (endnu) slå mig ud. Og hvor er jeg glad for det.

Men altså, det kan også bare være al den oxytocin som jeg får i øjeblikket, som er skyld i at jeg føler lykke og velbehag? Amning, hud mod hud, tæt kontakt med dem jeg elsker allermest – tja, det burde vel også give et outcom. Og ej heller at forglemme; vores renovering #2 som snart er helt færdig, og vi dermed har det smukkeste lyserøde badeværelse. Dét glæder jeg mig til at vise frem, for det er helt unikt.

Pandekager gør også godt ved humøret. De skulle være blevet til vafler, men det gik ikke. Men de er lavet på glutenfri havremel, som var lidt af et forsøg, men det kan altså anbefales, hvis man som jeg gerne vil skære ned på indtag af gluten. 

Vejret i går lørdag kunne også noget. Det blev nydt i haven, og for mit vedkommede allermest i vores dejlige lyse udestue, som vi nu kan nyde til fulde. I dag har det grå vejr betydet, at vi har fået ryddet op i vores garderobe i kælderen. Og playstationen er kommet op i børneafdelingen efter at have været gemt væk i kælderen i et par måneder, så den har aktivieret Aya og Alvin i flere timer i dag. Og jeg tog også lige et par spil med Alvin. Nicolai har i dag handlet ind for andre igennem Vigo, og det har også gjort noget godt for hans humør. At hjælpe andre <3

I morgen er det skoledag. Jeg har meldt mig ind i denne gruppe og sofaskolen, så jeg glæder mig helt til at komme igang med skoledagen i morgen, som herhjemme begynder kl 9. Og Aya glæder sig nok allermest til at få grønt lys til at ses med veninderne (én ad gangen). Men kun hvis hun er helt hostefri i morgen. Hun savner sådan sine veninder, hvilket er helt forståeligt efter allerede at have været spærret inde i en uge. Ej, vi har været ude at gå lidt ture og trampolinen satte Nicolai op i går, så jeg tror også at Aya har godkendt ugen der gik.

Nu vil jeg få gang i Netflix og Love is blind, for jeg er også faldet i. Nicolai sidder og arbejder. Han har rigeligt at se til – heldigvis 😉

-Sebrina

 

Sidste del af ferien – Smukfest

Hverdagen buldrer allerede afsted med høj fart, og det er lækkert! Men den sidste del af ferien, som vi tilbragte på Smukfest sammen med børnene, er nu ej glemt endnu, og heller ikke ude af kroppen. Heldigvis!

Om det var fordi vi ikke havde de høje forvetninger, eller om det er et faktum, at vores bare føler sig hjemme i festivalmiljøet, aner jeg ikke, men det var altså et hit at have dem med, som I måske har gættet. Vi hyggede os allesammen, og det var ikke spildte penge sådan at bruge vores festivalarmbånd med børnene på slæb.

Vi boede på en gård ude på landet, som ikke blot var en gård, men viste sig at være en særlig en, som dyrker permakultur. Petersholm er dens navn, og vi fandt det via airbnb, men via en googlesøgning dukker der en del hits op. Det var meget anderledes end hvad vi er vant til, men på sådan en måde, hvor vi følte os velkomne og faldt til ro, og blev nysgerrige og respektfulde over den måde at leve livet på. Børnene var i deres es blandt insekter, frugter, urter og ikke mindst blandt høns og kyllinger. Og så sov de som en drøm oppe i hemsen. Så jeg fik lyst til både høns og hems efter den tur 😀

Vi spiste morgenmad og frokost på gården, og tog derefter på festivalpladsen.  Her nåede vi en del koncerter, god mad og snacks indtil vi vendte retur igen til gården imellem 20-21tiden. Det var virkelig en god kombination, og det er ikke sidste gang, at vi tager på festival på den måde. Om det bliver igen næste år, ved vi ikke, for vi snakker igen om at tage på campingferie, og så må en dag på Grøn Koncert eller lignende blive alternativet. Vores børn er altså vilde med koncerter og stemningen. Ydermere er de åbne for de mange spisemuligheder, og de endte begge med at spise tortillas med melorme. Jeg er vild med deres tålmodighed, åbenhed og nysgerrighed, som bare får andre vilkår ved sådanne omgivelser, eller blot bliver mere synlige for os forældre…?

Det var altså prikken over i’et på vores begivenshedsrige sommerferie, og vi følte os mega klar til hverdag og skolestart (den første for Alvin)  mandag morgen.

-Sebrina

og det var påsken!

Wow wow wow (som I WÅW). Sikke en påske vi har haft!

Torsdag var vi til påskefrokost hos familien i Gadstrup. Vi var udenfor hele dagen! Svigerfar havde sørget for lidt konkurrence ind imellem al maden, og det var helt perfekt for store og små.

Alvin går altid helt i spåner, når han skal hjem fra Farfar og Trine, for han elsker at være der, og vil absolut ikke hjem og i torsdags var ingen undtagelse…

Men hjem kom vi og Nellie fik en dejlig tur med Aya og jeg i Åsen, hvor vi kunne få lidt mor og datter tid. Det nyder ikke kun hun, men bestemt også jeg. Da vi var retur, var det sengetid for børnene, som blev puttet med lydbog, imens Nicolai og jeg fortsatte det uendelige arbejde med efeuen….

Fredag tog jeg familien med i Marinaen, og imens jeg og min makker tog tre dyp og to gange ophold i saunaen, gik de sig en tur på stranden. Vandet er nu snart 10 grader, så vinterbadersæsonen er ved at være slut! Saunaen har åbent sidste dag d. 30. april, men vi fortsætter badningen efter det alligevel. Det er jo ikke kun badningen vi mødes for 😉

Nå, men efter frokost i haven, smed vi Nicolai og Alvin af hos mormor og morfar i Dalby, og fortsatte kursen mod Faxe, for at besøge min veninde og hendes familie.

Vi tog i Faxe Kalkbrud, hvor jeg jo er kommet mange gange i min barndom, og derfor gerne vil vise frem og også selv se igen. Jeg imponeres altid når jeg er der. Tænk sig at kalken er 63 millioner (jeg har slået det op) år gammel! Så smukt der også er med det turkisblå vand mod det hvide landskab. Det kan varmt anbefales at slå vejen forbi. Da døtrene havde leget og mødrene sludret, kørte vi retur til Dalby, hvor mine forældre diskede op med flæskesteg med hvad der dertil hører. Og til børnene var der naturligvis fredagsslik og Disney, imens jeg kunne spille Candy Crush og Nicolai læse Se & Hør. Fast herlig rutine  når vi besøger mormor og morfar. Hjem igen med de trætte børn og ditto forældre. Og vi sluttede Langfredag af med Blinkende Lygter.

Lørdag kom jeg lidt hurtigere i tøjet end jeg normalt ellers gør på en lørdag, for jeg skulle nå apoteket samt et barselskøb til en veninde inden vi kørte til Gudmindrup, hvor et vennepar har erhvervet sig er ægte sommerhus. Imens vi nød solen på solsengene, gav børnene gas i annekset og haven. Vi glæder os til at tilbringe et par dage der i sommerferien!

Sen eftermiddag tog vi mod stranden, hvor vi bestilte burgers og nok de bedste fritter jeg har fået længe fra det hippe Haveje.

Derefter var klokken blevet kør-hjem-mod-Køge-tid, og børnene faldt hurtigt i søvn, og vi fortsatte havearbejdet igen… og kunne pludselig se en snarlig ende på efeuen (i forhaven dog). Halleluja!

Søndag lagde vi hus til en påskefrokost som inkluderede æggerulning, som for første og nok eneste gang kunne foregå på en rampe lavet af stilladser 😉

efter flere omgange af påskemad og slutteligt en frugtsalat, eller råcreme med lidt frugt, tog påskegæsterne hjem, og vi forbrændte påskemaden af ved at trække i nogle efeurødder indtil gadelygterne tændte.

Og i går. Den sidste dag i påsken. Der kom vi i hus med efeuen. Hallefuckingluja! Så kan vi så bevæge udrydningen mod baghaven. Haven har stået urørt i mange år, så den trænger altså, og trods mange timers arbejde med efeuen, så har vi blod på tanden, og havearbejdet trækker i os for tiden.

Det føles så godt at smide sig på sofaen om aftenen, og føle sig kvæstet og vide at vi har bedrevet noget. Det lyder dumt, men det giver energi og glæde at rydde sådan ud i det grønne på de mange kvadratmeter vi har.

Jeg tog dermed med god samvittighed på barselsvisit på Vesterbro, hvor jeg havde en baby i armene hele tiden, da der er tre stks babyer i venindeflokken, som er kommet til de sidste par måneder. Og det er toppen sådan at have overskuddet til at dikke og skifte bleer på andres børn, nu hvor det efterhånden er en del år siden mine børn har været dér.

Fyldt op på baby- og venindekontoen tog jeg hjem til min egen familie som diskede op med lækker aftensmad, grin og store spørgsmål til livet. Jeg gjorde noget uvant og foreslog at ordne madpakkerne i samarbejde med børnene, imens Nicolai tømte traileren på gembrugsstationen. Så læste han godnathistorien imens jeg støvsugede hytten. Derefter skar jeg den sidste frugt ud og toppede det med søndagens råcremerester imens Nicolai lavede lidt arbejde, og så kunne vi slutte påsken af med Game og Thrones og kysse og takke hinanden for en fantastisk påske. For det har den været. Fraset det forfærdelige der skete på Sri Lanka.

Sebrina

 

kulturnat i Køge i dag og andet godt i weekeden (uge 5)

Altså der skal ske et mirakel, hvis vi skal opleve kulturnatten i Køge her til aften. For Alvin kører fuld plade med feber, snot og opkast. Nu på 2. dagen, og i dag er det mig der arbejder hjemmefra, eller tager mig den frihed, at arbejde sparsomt i dag, fordi jeg kan. Jeg havde også kun én fridag i sidste uge, og i alle mine andre jobs, har sådan noget weekendarbejde medført en hverdagsfri, og nu skal jeg jo selv ligesom styre det, og har ingen hængepartier, så jeg har bedt mig selv om en tidlig weekend, og det er blevet godkendt af mig selv 😉

Men tilbage til kulturnatten. Der kommer til at være et stort lysshow, teater, workshops for hele familien, streetfood, dans i teaterbygningen, fællessang med Peter Aalbæk og meget mere! Tjek selv programmet ud her. Børn under 4 år er gratis, og ellers koster en børnebillet 30 kroner. En voksenbillet koster 50 kroner, men der er familiebilletter (to voksne og to børn) for kun 90 kroner. Så vi køber nok en familiebillet alligevel, også bare for at støtte kulturlivet her i Køge. Den bedste by Aya har boet i, fortalte hun mig i går <3

Lørdag skal jeg hjem og male hos min meget tvillingehøjgravide veninde, som oven i hatten også har brækket foden. Det er mere forbudt end at lægge med influenza imens man er mor til et spædbarn. Altså, hvem skal man skælde ud!?

Herhjemme kommer Nicolais småsøskende, som ikke er så små mere, på besøg og bliver og overnatter. Alt efter hvad klokken bliver før de er her, så kunne en tur i skatehallen være en genial idé, synes jeg. Men det kommer naturligvis an på Alvins helbred.

Søndag er vi tidligt igang, da nogen skal til gymnastik og andre til fodbold. Der er søndagsåbent her i Køge, og jeg gad godt at prøve vaflerne af hos Cups n Cones og købe nogle tulipaner med hjem fra den nye blomsterbiks der er åbenet i byen. Gik forbi i onsdags efter jeg havde været til frisøren, og så at jeg kunne købe hele tre smukke bundter tulipaner for 50 kroner.

og så håber jeg at vi andre på magisk vis ikke er blevet smittet af Alvin….

God weekend allesammen!

-Sebrina