Sommerferie #1

Den første uge af vores fælles sommerferie er rullet forbi, og vi har allerde taget hul på anden uge. Eller jeg og ungerne holder fri hele skoleferien, men Nicolai joiner os tre af ugerne. Uge 29, 30 og 31. Han rykkede sin ferie nogle uger, nu hvor vi ikke skulle tre uger til Spanien, så vi kunne se Coronasituationen an og få planlagt en “ny” ferie.

Vi lagde ud med fire dejlige dage sammen med nogle venner og deres børn i deres sommerhus i Ellinge Lyng. Der startede vi også vores ferie med sidste år, hvor vi begge damer var gravide. Nu var der så en baby på otte måneder og Allie på fem måneder. Og det var helt perfekt. Vi sov alle i deres anneks, og bortset fra at Allie meget uvant havde en nat med opvågninger og amning hver 2. time, så gik det så fint at have en baby med os.

Vi var inde til en MGP koncert i Nykøbing Sj., hvor hun fik hørebøffer på og så ellers sov hele koncerten igennem. Helt perfekt!

Vi fik gået ture, børnene fik badet i deres store badebassin, fik endeligt besøgt Nygårdens Gårdbutik og Frugtplantage og var også ude at plukke jordbær. Ellers fik børnene leget, vi voksne snakket og drukket rosé. Trods vejret ikke matchede den hede vi havde sidste år vi var deroppe, så blev vi alle ramt af den helt særlige sommerferiefølelse. Og efter inspiration af Trine, ønsker jeg ikke at vi påtaler vejret over for børnene og indtil videre har de slet ikke bidt mærke i om det er koldt, blæsende eller regnende. Faktisk noget af en øjenåbner iøvrigt og kan anbefales. Go with the flow og få det bedste ud af det og alt det der.

Det var også på den tur at jeg blev ramt af “nu må det være nok” i forhold til Allies korte lure, og begyndte at gå med vognen lige så snart hun vågnede og til hun faldt i søvn igen. Det har givet pote, og jeg har tænkt at gøre det igennem hele ferien. Hun har altså nu haft lure over to timer sammenlignet med de 30-40 minutter hun ellers har taget. Det gør en forskel for alle. Når det så er sagt, så er har vi været heldige med hende, både hvad angår søvn om natten og hendes milde og glade væsen i løbet af dagen. Men hun er hurtigt blevet træt, hvis lurene ikke varede mere end en halv time, så jeg ville altså give det et skud, hvor vi hjælper hende tilbage i søvnen igen. Uden at hun bliver ked af det vel at mærke, og det har altså hjulpet. Så selvom at jeg ved at det ikke er velset at kalde noget der omhandler babyers søvn for en “kamp”, så føles det alligevel lidt som en sejr 😉

Dagen efter vi kom hjem, tog vi ned til nogle andre venner i deres sommerhus på smukke Enø. En varm dag, hvor et dyp i havet var obligatorisk. Det var så også dér at regnen kom forbi, så det var blot børnene der var i inden vi vendte hjem igen til lunt sommerhus og kaffe. Er der noget som denne sommer har givet os, så er det alle de dejlige mennesker vi får set, og som vi nok ellers ikke ville have fået set i ferien, hvis vi alle rejste diverse steder hen. Det gør godt.

Dagen efter kom min fætter, hans forloevede og deres to børn forbi os i Køge, hvor der var tid til børne- og voksensnak.

Torsdag var vi i Tivoli – en tur vi havde givet til Nicolais søskende i 10års fødselsdagsgave. Allie var for det meste i vores nye (smukke!) Artipoppe bæresele. Det gik bare så fint, og jeg havde nok forestillet mig en form for reaktion fra Allie i løbet af aftenen/natten, men der var intet. Så en meget vellykket og sjov dag!

Fredag pustede vi lige lidt ud. Jeg sås med mødregruppen og min gode veninde, som lige har været igennem en større operation.

Og lørdag stod den så på vores første camping i telt. Turen gik til Feddet, hvor der stod et udlejningstelt klar til os. Det har vi altså været ret spændte på, men de tre overnatninger vi har haft, har været fantastiske og alle børn har hygget sig. Vi havde jo også sommervejr både lørdag og søndag, og i går hvor det var lidt koldere i det, tog Nicolai med de to store i den indendørs svømmehal der også er. Der er så mange aktiviteter og muligheder for børnene, og det er med god grund at det er en 5-stjernet campingplads. Vi kom hjem her tirsdag til formiddag, og har konluderet, at vi må tilbage igen på et tidspunkt.

Resten af ferien står på dagsture og selskab med venner og familie og måske også en smule havearbejde.

Jeg håber I alle der stadig engang imellem kigger forbi (og tak for det!) får det bedste ud af denne sommer. Jeg synes i hvert fald det har været dejligt indtil videre.

– Sebrina

 

Og nu ønsker jeg mig også et sommerhus

Vi tilbragte den solrige pinse i et skønt sommerhus i Rørvig sammen med mine forældre, min bror, svigerinde og dertilhørende børn. Og det var vidunderligt. Intet mindre. Efter flere måneder hvor vi har tilbragt tiden meget koncentreret herhjemme, var det mere tiltrængt, end jeg egentlig troede. Selvfølgelig var det tiltrængt for os alle, og vi var egentlig heller ikke klar til at tage hjem. Så nu går jeg som så mange andre og drømmer om at anskaffe os et sommerhus en dag. Det behøver på ingen måde at være fancy – snarere tværtimod. Heller ingen krav om pool eller første række til vandet og den slags. Nej, bare et hyggeligt lille hus på en skøn grund i ro og fred, som vi kan køre til på cirka en time. Og det er jo aldrig forbudt at drømme vel? For der er alligevel andre projekter vi hellere vil og skal bruge penge på henover de nærmeste år, og så må vi se på det derefter. Det kan da være at jeg inden da har kunne overtale mine forældre til at investere i deres pension. Min far var i hvert fald også ret hooked på det efter denne skønne pinse i Rørvig(ish).

Vi gik ture, var i vandet, grillede, spiste fra grillen i Rørvig, fangede krabber, legede, shoppede lidt i Nykøning sj. og dasede. Børnene underholdte sig selv og sov tre nætter i telt. Et kæmpe hit, som vi nok må gøre os i her i løbet af sommeren, som kommer til at tage udgangspunkt i Køge. Det har vi endeligt besluttet. Det bliver med ture rundt i landet, og besøg af venner og familie, og så må vi snuppe de tre uger i Spanien næste år.

 

-Sebrina

Coronadagbog #2

Vi er nu igang med 3. uge af denne coronaisolation, og humøret holder stadig. Meeeen jeg savner nu venner og familie, men det ved jeg jo at alle andre også gør, så det er faktisk ikke så slemt at det tynger på humøret. Endnu. Ej, pressemødet i dag var da positivt ik?!

Vi kører fortsat med skoleskema herhjemme, og det fungerer godt for os og børnene. Tiderne overholdes ikke altid, men vi når det der er på agendaen. så er det bare min egen agenda der ikke altid bliver til noget, men så når jeg det i morgen, eller i overmorgen… Det afhænger af Allie.

og hun er nu allerede hele 8 uger. Og den seneste uge har vi haft en baby der er ked af det om aftenen. Så der er blevet vugget og bouncet så meget at jeg vågnede med hold i ryggen i onsdags. Så planen var at få fat i slyngevugge og stativ, når der kom flere penge på kontoen, da vi har brugt ekstra penge på renoveringen og også er igang med at få omlagt lån, og har været bekymrede for de stigende renter mm. Så vi har været fornuftige. Men så var det at vi kunne købe en brugt slyngevugge billigt ,og der samtidig var en meget sød følger på instagram som tilbød lån af faktisk både slyngevugge og stativ. Jeg blev helt rørt, og onsdag aften var det slyngevuggen der kunne få Allie til ro. Og har været en stor hjælp siden da! Jeg er endda også så heldig at kunne låne en vuggemotor, som kommer i løbet af ugen. Det bliver måske favoritgadget herhjemme de næste måneder?!

Okay ved ikke hvorfor der skal billeder af mad og snacks, for lige ovenstående er altså ikke kun på grund af Corona. Men børnene har nogle dage hjemkundskab, hvor der er blevet bagt boller… og lavet løgringe. Begge dele har været godt! Hvor er det vildt at have børn der selv kan bage boller.

Nicolai arbejder rigtig meget herhjemme. Og det er beroligende på en eller anden måde. Dejligt at han har rigeligt at se til. At der er masser af mennesker der knokler. Jeg var med på et telefonmøde med arbejdet i fredags, og det var opmuntrende, så vi har ikke brugt mere tankekrudt på at bekymre os om jobsituationen i fremtiden.

og ja… så var det at Nicolai lod mig klippe ham. Det blev til en #covidcut. Alvin fulgte trop da han opdagede hvor sej hans far var blevet… Så vi har to flotte meget korthårede fyre herhjemme, og det er egentlig ikke så dumt!

Vi har fundet et af de smukke runde puslespil frem, som vi har fra jul af. Begge børn deler min glæde for puslespil, i hvert fald i doser, så det glæder mig, og vores udestue er perfekt caption for det. Vi får så meget mere glæde af solen derude. Tror vi bliver nødt til at finde et mindre spisebord, som skal derud, så vi også kan spise morgen- og aftensmad under det høje loft og store vinduer.

Af aktiviteter kommer vi også ud. I weekenderne er det blevet til skovture og en tur til Vallø Slot. Ellers er det på egen matrikel vi jo befinder os. Jeg går og gør mig lun på et hop i havet efter at det nu er otte uger siden kejsersnittet, og det dermed er ok. Men saunauen er naturligvis lukket, så ved ikke helt om jeg er hardcore nok. Det skal også lige times med babyen.

Vores badeværelse er færdigt. Næsten. Der mangler lige en håndvask og et toiletskab, men vi kan tage brusebad der nu, og der er tændt for gulvvarmen. Og ja toilettet virker også, så det bliver til en del færre ture ovenpå. Og det gør os simpetlhen så glade. Dagligt får vi rost vores smukke hjem, og det gør jo også noget ved hjemmesituationen. At her bare er nice. Vi har også fået ryddet meget op i kælderen, og jeg går og taler Nicolai varm for, at vi i år få fikset gulvet i kælderen med gulvvarme. Det vil kræve et stykke med terrazzo skal bankes op, og en masse gulvbrædder skal brækkes op, MEN det er faktisk en overkommelig opgave. Og så kan gulvet ligesom været ordnet. Så må lofte, vægge, badeværelse mm. dernede tages i etaper.

Ja… det er jo ikke fordi der ellers er det vilde at berette om. Vi har det godt, er glade og ved godt mod. Jeg er kommet igang med hjemmetræning og er stadig øm her tre dage efter, og jeg elsker den ømhed. Jeg får nogenlunde søvn om natten, og en masse tid sammen med hele min familie. Jeg har meldt tilbage til arbejdet vedrørende længden på min barsel. Det kan I iøvrigt lytte mere til her. Og så skal der købes flere perler, lir til badeværelset, gardinstænger , sneakers til børnene, og tøj til alle tre børn som alle har vokseværk. Lindex har ret fint babytøj, og så plejer Aya gerne at ville have noget fra Zara, hvor Alvin nok mere er til H&M. Jeg overvejer dog at vise ham Arkets hjemmeside i stedet, da de har så meget fint. è er sikkert – de skal selv bestemme. Tiden er forbi, hvor jeg kan klikke tøj hjem til dem og bare satse på at det falder i deres smag. Godt jeg har Allie at handle til. Hun har indtil videre været en genbrugsbaby, men tror der kommer noget nyt hjem under denne lockout.

Nå, Nicolai har lagt arbejdet fra sig, og vi skal have afsluttet den sindssyge serie fra Netflix – Tiger King. WTF! Den må I se.

Håber I alle er ved godt mod. Jeg er en del aktiv på instagram, så følg endelig med, hvis du keder dig 😉

 

Sebrina

Coronadagbog

Og så var det at virkeligheden ret pludseligt så anderledes ud. Onsdag eftermiddag mødtes jeg med en veninde til en kaffe og kage på en café her i Køge. Og det blev jo så sidste cafébesøg for en længere periode, forestiller jeg mig. For ja, vi tager altså rådene til os. Og vi har holdt os for os selv siden da. Særligt fordi Aya først er ved at smide hosten nu (den har hun døjet med i en uge nu), og Alvin også hoster – dog slet ikke i samme omfang som Aya har gjort.  Torsdag formiddag ringede pædagogen fra Alvins klasse og informerede om, at der lå materiale til os for de næste 14 dage, og dem tog vi så hul på om fredagen. Det var jeg ret imponeret over, at de allerede havde sat sammen. Torsdag aften lavede børnene selv et skoleskema, og fredagen var så første hjemmeskoledag. Og de var begge så gode og motiverede. Og om det er fordi vi har hus og have, eller jeg bare har trængt til at være koncentreret med hele familien, så har vores dage indtil videre på ingen måde været slemme – tværtimod. Jo sådan bekymringsmæssigt – men ikke det med at være hjemme i hvert fald. Og gid det var sådan for alle – for hvor kunne det være dejligt, hvis vi danskere fulgte de råd der nu engang ret tydeligt kommunikeres ud, for at vi kan komme mildest igennem denne tid. Hvis mild overhovedet kan bruges om den situation landet befinder sig i. 

Denne her virkelighed som føles så uvirkelig. At Danmark lukker ned. Og at have sådan en stærk minister. Generelt ministerier, styrelser mm. Dét er jeg så stolt og taknemmelig over. Jeg føler mig tryg og håbefuld. Og vi alle reagerer på hver vores måde. Og vi bliver klogere.  Nicolai bekymrer sig noget mere end jeg, og han er glad for at have sådan en optimist rendende herhjemme. Det er ikke fordi jeg ikke forholder mig til fakta, og jeg var også lammet i torsdags. Tjekkede hele tiden udviklingen, men jeg kan ikke gå rundt og føle mig elendig. Jeg må handle på det – og fokusere på at få det bedste ud af det. Tror chokket efter Allies tidlige og dramatiske vej til verden og forløbet efterfølgende, har været nok på det seneste, og så kan isolation og udsigter til en dårlig samfundsøkonomi ikke (endnu) slå mig ud. Og hvor er jeg glad for det.

Men altså, det kan også bare være al den oxytocin som jeg får i øjeblikket, som er skyld i at jeg føler lykke og velbehag? Amning, hud mod hud, tæt kontakt med dem jeg elsker allermest – tja, det burde vel også give et outcom. Og ej heller at forglemme; vores renovering #2 som snart er helt færdig, og vi dermed har det smukkeste lyserøde badeværelse. Dét glæder jeg mig til at vise frem, for det er helt unikt.

Pandekager gør også godt ved humøret. De skulle være blevet til vafler, men det gik ikke. Men de er lavet på glutenfri havremel, som var lidt af et forsøg, men det kan altså anbefales, hvis man som jeg gerne vil skære ned på indtag af gluten. 

Vejret i går lørdag kunne også noget. Det blev nydt i haven, og for mit vedkommede allermest i vores dejlige lyse udestue, som vi nu kan nyde til fulde. I dag har det grå vejr betydet, at vi har fået ryddet op i vores garderobe i kælderen. Og playstationen er kommet op i børneafdelingen efter at have været gemt væk i kælderen i et par måneder, så den har aktivieret Aya og Alvin i flere timer i dag. Og jeg tog også lige et par spil med Alvin. Nicolai har i dag handlet ind for andre igennem Vigo, og det har også gjort noget godt for hans humør. At hjælpe andre <3

I morgen er det skoledag. Jeg har meldt mig ind i denne gruppe og sofaskolen, så jeg glæder mig helt til at komme igang med skoledagen i morgen, som herhjemme begynder kl 9. Og Aya glæder sig nok allermest til at få grønt lys til at ses med veninderne (én ad gangen). Men kun hvis hun er helt hostefri i morgen. Hun savner sådan sine veninder, hvilket er helt forståeligt efter allerede at have været spærret inde i en uge. Ej, vi har været ude at gå lidt ture og trampolinen satte Nicolai op i går, så jeg tror også at Aya har godkendt ugen der gik.

Nu vil jeg få gang i Netflix og Love is blind, for jeg er også faldet i. Nicolai sidder og arbejder. Han har rigeligt at se til – heldigvis 😉

-Sebrina

 

Sidste del af ferien – Smukfest

Hverdagen buldrer allerede afsted med høj fart, og det er lækkert! Men den sidste del af ferien, som vi tilbragte på Smukfest sammen med børnene, er nu ej glemt endnu, og heller ikke ude af kroppen. Heldigvis!

Om det var fordi vi ikke havde de høje forvetninger, eller om det er et faktum, at vores bare føler sig hjemme i festivalmiljøet, aner jeg ikke, men det var altså et hit at have dem med, som I måske har gættet. Vi hyggede os allesammen, og det var ikke spildte penge sådan at bruge vores festivalarmbånd med børnene på slæb.

Vi boede på en gård ude på landet, som ikke blot var en gård, men viste sig at være en særlig en, som dyrker permakultur. Petersholm er dens navn, og vi fandt det via airbnb, men via en googlesøgning dukker der en del hits op. Det var meget anderledes end hvad vi er vant til, men på sådan en måde, hvor vi følte os velkomne og faldt til ro, og blev nysgerrige og respektfulde over den måde at leve livet på. Børnene var i deres es blandt insekter, frugter, urter og ikke mindst blandt høns og kyllinger. Og så sov de som en drøm oppe i hemsen. Så jeg fik lyst til både høns og hems efter den tur 😀

Vi spiste morgenmad og frokost på gården, og tog derefter på festivalpladsen.  Her nåede vi en del koncerter, god mad og snacks indtil vi vendte retur igen til gården imellem 20-21tiden. Det var virkelig en god kombination, og det er ikke sidste gang, at vi tager på festival på den måde. Om det bliver igen næste år, ved vi ikke, for vi snakker igen om at tage på campingferie, og så må en dag på Grøn Koncert eller lignende blive alternativet. Vores børn er altså vilde med koncerter og stemningen. Ydermere er de åbne for de mange spisemuligheder, og de endte begge med at spise tortillas med melorme. Jeg er vild med deres tålmodighed, åbenhed og nysgerrighed, som bare får andre vilkår ved sådanne omgivelser, eller blot bliver mere synlige for os forældre…?

Det var altså prikken over i’et på vores begivenshedsrige sommerferie, og vi følte os mega klar til hverdag og skolestart (den første for Alvin)  mandag morgen.

-Sebrina