Det er godt for vores parforhold at være så meget sammen

I nu over en uge har vi alle været hjemme. Og vi har været koncentreret sammen herhjemme. Ingen legeafaler og ingen besøg. Aya og Alvin er kun på vores matrikel, da de først nu er hostefri. Nicolai og jeg har på skift været lidt ude at handle. Jeg har haft et stort behov for at gøre noget. Og jeg tog dermed hul på Vigo app’en og har nu handlet ind til syv brugere af denne app, som ikke selv kan/må/tør handle i disse tider. Det føles godt, og jeg har kunne ordne det imens Allie har sovet lur. Suset afsted lige efter en amning og hjemme igen inden hun vågner. Og jeg har faktisk også tjent lidt skillinger på det, men det er nu ikke motivationen bag. Sygeplejersken i mig vil så gerne gøre et eller andet. Nicolai knokler også med arbejdet hjemmefra, og står tidligt op og knokler på til 17tiden, og jeg er overrasket over, hvor meget han faktisk arbejder. Samtidig med at han også er med til at sætte Aya og Alvin igang, eller lige give en hånd med Allie. Og det her setup… det spiller rigtig godt herjemme! Det kommer nok lidt bag på os. At børnene uden brok kommer igennem hjemmeskolingen, og at vi faktisk alle får noget for hånden.

Lige nu går der spekulationer på om denne tid medfører et babyboom eller flere skilsmisser. For vores vedkommende ville det blive til en baby, hvis altså det ikke var fordi vi ikke skal have en baby 😉 Sådan har det altid været i vores parforhold, og det er nok ikke helt okay sådan at prale med, men jo mere vi er sammen, altså Nicolai og jeg, jo gladere bliver vi, og jo mere sprudler vi. Det er vi fandme gode til. At være sammen. Og det er fantastisk! Der er derfor god stemning herhjemme på trods. Det er noget andet ifht. børnene…. 😉men også på dén front er overskuddet indtil videre stort. Vi rummer bare situationen og hinanden rigtig godt for tiden. Det kan jo snildt ændre sig, men for nu, glæder vi os over at vi har hinanden og kærligheden. Hvis vi bliver arbejdsløse, må sælge huset mm i fremtiden pga denne coronakrise, så er det en kæmpe trøst, at det vigtigste for os er på plads <3 For så klarer vi det hele sammen.

Denne tid er også en øjenåbner for os, for vi lever som så mange andre et travlt hverdagsliv. Nu er det sat på standby, og jeg ved vi nok skal komme til at savne det, men jeg tror vi kommer til at lære noget af denne periode, som vi endnu ikke ved hvor længe varer. Nu ved vi i hert fald at det her setup faktisk fungerer udmærket for os, og det er nærende for vores familie.

Hvordan har I det hjemme hos jer?

Sebrina

Coronadagbog

Og så var det at virkeligheden ret pludseligt så anderledes ud. Onsdag eftermiddag mødtes jeg med en veninde til en kaffe og kage på en café her i Køge. Og det blev jo så sidste cafébesøg for en længere periode, forestiller jeg mig. For ja, vi tager altså rådene til os. Og vi har holdt os for os selv siden da. Særligt fordi Aya først er ved at smide hosten nu (den har hun døjet med i en uge nu), og Alvin også hoster – dog slet ikke i samme omfang som Aya har gjort.  Torsdag formiddag ringede pædagogen fra Alvins klasse og informerede om, at der lå materiale til os for de næste 14 dage, og dem tog vi så hul på om fredagen. Det var jeg ret imponeret over, at de allerede havde sat sammen. Torsdag aften lavede børnene selv et skoleskema, og fredagen var så første hjemmeskoledag. Og de var begge så gode og motiverede. Og om det er fordi vi har hus og have, eller jeg bare har trængt til at være koncentreret med hele familien, så har vores dage indtil videre på ingen måde været slemme – tværtimod. Jo sådan bekymringsmæssigt – men ikke det med at være hjemme i hvert fald. Og gid det var sådan for alle – for hvor kunne det være dejligt, hvis vi danskere fulgte de råd der nu engang ret tydeligt kommunikeres ud, for at vi kan komme mildest igennem denne tid. Hvis mild overhovedet kan bruges om den situation landet befinder sig i. 

Denne her virkelighed som føles så uvirkelig. At Danmark lukker ned. Og at have sådan en stærk minister. Generelt ministerier, styrelser mm. Dét er jeg så stolt og taknemmelig over. Jeg føler mig tryg og håbefuld. Og vi alle reagerer på hver vores måde. Og vi bliver klogere.  Nicolai bekymrer sig noget mere end jeg, og han er glad for at have sådan en optimist rendende herhjemme. Det er ikke fordi jeg ikke forholder mig til fakta, og jeg var også lammet i torsdags. Tjekkede hele tiden udviklingen, men jeg kan ikke gå rundt og føle mig elendig. Jeg må handle på det – og fokusere på at få det bedste ud af det. Tror chokket efter Allies tidlige og dramatiske vej til verden og forløbet efterfølgende, har været nok på det seneste, og så kan isolation og udsigter til en dårlig samfundsøkonomi ikke (endnu) slå mig ud. Og hvor er jeg glad for det.

Men altså, det kan også bare være al den oxytocin som jeg får i øjeblikket, som er skyld i at jeg føler lykke og velbehag? Amning, hud mod hud, tæt kontakt med dem jeg elsker allermest – tja, det burde vel også give et outcom. Og ej heller at forglemme; vores renovering #2 som snart er helt færdig, og vi dermed har det smukkeste lyserøde badeværelse. Dét glæder jeg mig til at vise frem, for det er helt unikt.

Pandekager gør også godt ved humøret. De skulle være blevet til vafler, men det gik ikke. Men de er lavet på glutenfri havremel, som var lidt af et forsøg, men det kan altså anbefales, hvis man som jeg gerne vil skære ned på indtag af gluten. 

Vejret i går lørdag kunne også noget. Det blev nydt i haven, og for mit vedkommede allermest i vores dejlige lyse udestue, som vi nu kan nyde til fulde. I dag har det grå vejr betydet, at vi har fået ryddet op i vores garderobe i kælderen. Og playstationen er kommet op i børneafdelingen efter at have været gemt væk i kælderen i et par måneder, så den har aktivieret Aya og Alvin i flere timer i dag. Og jeg tog også lige et par spil med Alvin. Nicolai har i dag handlet ind for andre igennem Vigo, og det har også gjort noget godt for hans humør. At hjælpe andre <3

I morgen er det skoledag. Jeg har meldt mig ind i denne gruppe og sofaskolen, så jeg glæder mig helt til at komme igang med skoledagen i morgen, som herhjemme begynder kl 9. Og Aya glæder sig nok allermest til at få grønt lys til at ses med veninderne (én ad gangen). Men kun hvis hun er helt hostefri i morgen. Hun savner sådan sine veninder, hvilket er helt forståeligt efter allerede at have været spærret inde i en uge. Ej, vi har været ude at gå lidt ture og trampolinen satte Nicolai op i går, så jeg tror også at Aya har godkendt ugen der gik.

Nu vil jeg få gang i Netflix og Love is blind, for jeg er også faldet i. Nicolai sidder og arbejder. Han har rigeligt at se til – heldigvis 😉

-Sebrina

 

lige nu [10.03.2020]

  • burde jeg i stedet for dette indlæg optage/indspille podcast, men mit hoved er træt efter at have fuldt nyhederne meget koncentreret i dag. Så skubber det endnu en dag
  • har Aya jo været syg i tre døgn. Med feber og hoste. Og jeg er ikke bekymret for hendes tilstand og udvikling af den, men lad mig bare sige, at jeg forgæves her sen eftermiddag og aften har ringet til lægevagten for at forhøre mig om, hvordan vi skal forholde os. Bør hun testes for corona og sådan. Jeg forsøger at få kontakt til egen læge i morgen i stedet….
  • går Nicolai rundt og bouncer med Allie. Det har været sådan de seneste aftener. Kun i 10 minutters tid, og så er der ro. Det er derfor på ingen måde slemt, men jeg tror en slyngevugge kan gøre vores arme mindre trætte på sigt, men vi skal lige finde ud af, hvordan den skal hænge, da vi ikke har en perfekt dørkarm til det, og ej heller er meget for at bore en krog i loftet. Altså, så det er ikke slemt nok, som I nok kan gætte… Og Allie har det jo dejligt i vores arme <3
  • er jeg helt på strækvikle. Kæft det virker for os. Den er dog pt i vaskemaskinen da Allie tissede på den her til aften… Og bad Nicolai om at vaske den med det samme, da jeg bruger den flere gange dagligt.
  • måtte jeg igen aflyse mødregruppe pga. Ayas tilstand. Dvs jeg ad to omgange har aflyst, og kan dælme godt forstå, hvis mødrene tænker deres om hende “overskudsmoren” der inviterer for så at aflyse. Nå, måske 3. gang er lykkens gang!?
  • har Nicolai lagt Allie i vuggen, og tændt for Peaky Blinders. Der er jo kommet ny sæson på Netflix – så jeg er smuttet!

Sebrina

Jeg fylder år om lidt

eden outcast vægpynt i messingeden outcast spejl  mumi krus (Ninni, Tooticky, Forfaderen, Mumimor, Mårren, Mymlens Mor, Sniff, Politimesteren, Venskab, Kærlighed,  Snedyne, Snokfrøken)/ 

Spejlæske fra NordalGlobus i grøn og messing / Spillet “Det dårlige selskab – ekstra upassende”/

Eva Solo Coupé champagneglas 199,-/  eden outcast twirl vaseH&M ankelstøvler /

På onsdag er det min fødselsdag. Og fordi jeg lige er blevet mor for tredje gang, og egentlig også havde forestillet mig, at min fødselsdag ville komme lidt i baggrunden af Allies fødselsdag, har jeg ikke gjort mig de vilde tanker om min dag. Jeg havde termin d. 5. marts med Allie, og havde ikke lige regnet med at vores fødselsdage slet ikke kommer til at være tæt på hinanden. Hun kom ikke i marts, ej heller i februar men i januar! Gad vide hvornår jeg ligesom helt har forstået at det blev sådan!?

Jeg gør ikke noget større ud af min fødseldag i år. Hverken for familie eller venner. Sidste år inviterede jeg familien ud at bowle, og næste år tror jeg også at jeg skal fejres lidt mere, end hvad jeg har valgt i år. Tænker cocktails og ømme dansefødder – altså i den dur 😉 Det må være tiltrængt til den tid! Jeg skal stadig have min livret på onsdag (stegt flæsk med persillesovs), og regner da også med fødselsdagssang og morgenbord sammen med mine yndlings. Min mor har inviteret med ud at shoppe torsdag, så de 34 år bliver ikke helt ubemærket. Og jeg har da som altid også ønsker. Og nogle af dem er ovenstående.  Og ja, jeg samler på Mumikrus. Det er ligesom blevet en “ting”. Udover ovenstående ønsker jeg mig en rengøringsdame, robotstøvsuger, en amme sportsbh (fordi jeg snart kan komme igang med min træning, yay!) og andet som ikke gør sig pænt til et blogindlæg.

Så det var da bare dét jeg ville vise jer denne søndag aften!

Nu vil jeg forkæle mig selv med at smage denne bandit 😀

-Sebrina

En anden slags vinterferie

Aya og Alvin havde vinterferie i sidste uge. For blot en måned siden havde jeg nogle helt klare ideer til, hvordan den ferie skulle forløbe. Jeg på barsel og med tid til at lave en masse med de to inden hverdagen ville blive anderledes med en lille i huset. Kreating, en tur i biffen, svømmehal, lidt shopping, ture i naturen osv. Well, det blev jo så lidt anderledes og helt perfekt alligevel!

Mandag kom sundhedsplejersken på besøg midt i håndværkere, Alvin der havde brug for hjælp til et spil, og Aya der skulle i klub og hjem igen, da turen med klubben blev aflyst. Så hun nåede hjem igen sammen med en veninde. Og sundhedsplejersken tog hele trummerummet med et smil. Og Allie bestod 😉

Tirsdag fik jeg barselsbesøg af to veninder, som havde medbragt fastelavnsboller. Jeg er så meget på hypen omkring fastelavnsboller, og har været det i flere år! Og som barselsgave fik jeg blandt andet et gaveort til Lagkagehuset, som nok hurtigt skal blive brugt. Genial barselsgave! Aya og Alvin var i biffen med deres faster, og nåede også at være med til at hente lille Nora i vuggestuen.

Onsdag kunne jeg lade Aya og Alvin sumpe hjemme i sofaen til en film, imens jeg pakkede Allie ind og i autostolen og afsted til gynækolog, som nok havde det pæneste venteværelse jeg har set hos en gynækolog. Jeg tror nu ikke Allie kan se så langt, men så fik jeg da et billede af hende med åbne øjne. Ej hun begyndte faktisk i løbet af denne uge at vågne mere op til stor begejstring og glæde for alle. Gynækologen måtte sende mig videre til sygehuset, hvor jeg forbi fredag og kunne sænke skuldrene igen. I kan høre mere i min podcast. Om eftermiddagen nåede vi en længere gåtur, som jeg sådan har savnet og længes efter.

 

Og børnene fortsatte med at være udenfor og legede og spiste hos en af legekammeraterne på vejen, og kom stolte hjem med æg fra de høns de har derhjemme. Deres duft og røde kinder fik smilet og minder frem fra forår og sommeren, som jo er lige om hjørnet ish, og mindede mig om hvor meget jeg elsker at bo lige her blandt søde naboer, natur, by og høns.

Torsdag tog jeg alle børn med ud på min arbejdsplads, drive in frokost hos Mc D og så forbi Nicolais arbejde, så Allie kunne vises frem og gå i hjertet hos vores kolleger. Til aften var det vores egne hjerter der blev bløde, da Allie kom i bad. Hun nyder det så meget, at vi har lyst til at bade hende hver dag, hviket vi ikke gør, da det ikke er nødvendigt og vi heller ikke tror at det er godt for babyhuden. Men hun nyder det vitterligt.

Fredag kunne farmor endelig få hilst på Allie. Det har ikke været muligt pga. sygdom og praktik. Hun havde fastelavnsboller – og ris med. Der blev dikket, sladret, og vi gik en tur op til Strædet i håb om at finde en kappe til Alvins fastelavnskostume i H&M, som vi havde set online. En kappe fik vi ikke med, men i stedet babystrømper, som også var en mangelvare herhjemme. Sådanne små strømper forsvinder nemt blandt alt vores vasketøj… og generelt forsvinder babystrømper jo bare, da de også falder af de små fødder som ingenting.

Psst..! Farmors seje dragt er iøvrigt fra Monki og kan købes på tilbud for 180 kr lige her. Jeg ønsker mig den selv til min fødselsdag 😀

Lørdag tog jeg alle tre børn med i Waves, for at få styr på Alvins fastelavnskostume. Det blev lidt heftigt, men vi fik styr på det hele! Viklen er jeg virkelig blevet glad og tryg ved. Nicolai fik spillet lidt håndbold, som han desværre ellers ikke kan finde så meget tid til for tiden. Til aften inviterede vi naboerne ind til butter chicken, og aftenen fløj afsted sådan i godt selskab. Jeg fik endda et par slurke af en G&T. Åh så dejligt! Børnene kom sent i seng, så vi sov længe søndag. Det tillod Allie os <3

Og så kom der flere barselsgæster søndag. Tipolde og kusine Nora fik også mødt nyeste medlem i familien. Aya og hendes veninde lavede banankage til os, så igen var det nemt og hyggeligt at have gæster.

Og sådan gik en dejlig vinterferie og weekend!

-Sebrina