10 år

myselfie-dk-20160319-1119-sabrina-petersen-2016-03-19-23_18_41_batch myselfie-dk-20160319-1119-sabrina-petersen-2016-03-19-23_18_52_batch myselfie-dk-20160319-1119-sabrina-petersen-2016-03-19-23_19_01_batch

vi snakkede om det for to uger siden… At vi gik et jubilæum i møde. Vores 10års jubilæum som kærester. Vi snakkede om, at vi burde fejre det med en tur ud at spise og eventuel overnatning ude. Og så var det at jul og nytår kom imellem, og da jeg skulle skrive datoen på arbejde i dag slog det mig….. Det er jo i dag! Så sendte fluks ti hjerter afsted til Nicolai, som ikke fangede den før efter et par hints. Og sådan er det gået for os at have været et par i ti år… trist!?

For ni år siden blev det fejret med flerretters menu, og for otte år siden ligeså, men jeg kunne ikke drikke bobler, da jeg var gravid med Aya. Jeg husker også vores årsdag for syv år siden, hvor vi lavede tapas efter Aya sov, og jeg kunne drikke vin, da Aya ikke længere blev ammet der. Og derefter er de årsdage blevet forsømt lidt. Vi har heldigvis ikke forsømt hinanden, og vi er stolte af, hvordan vi har fungeret sammen som kærester, forældre og ægtepar. Og hvordan og hvorfor de sidste ti år er gået godt, kan vi nok ikke helt forklare, og det skal det vel heller ikke. Men at vi har været ærlige over for hinanden fra start, og snakker om alt sammen, og har en aftale om, at vi ikke går sure i seng og altid kysser godnat, tror vi har været, og er en rigtig god vane. Og dét at vi hviler i, at nogle dage er grå, nogle sorte, nogle blå og andre helt skinnende. Det går op og ned og vores ægteskab er også et arbejde. Belønningen er kærligheden, historierne, minderne, udfordringerne, udviklingen, intimiteten og ikke mindst vores børn, og dét er den mest værdifulde løn vi nogensinde kan tjene.

💗💗💗💗💗💗💗💗💗💗

Januar ’17 vs. ’18

dsc_0023-2

Selvom der ikke lå sne i starten af januar sidste år, kælkede vi alligevel. Gad godt at der kom en god dynge sne snart, så vi kunne komme ud at kælke rigtigt. Og kommer det ikke, så skal vi da forbi den falske kælkebakke. Vi kan jo også nu tælle ned til skiferie, og DÈT glæder vi os alle til. Der skal vi nok få rigeligt med sne ❄️

img_6932

og så blev der spist dadelkugler. Dem er er der spist en del af i løbet af året der gik. Og det kommer der også til at blive spist i dette år. En god, nem, sund og lækker snack!

img_7038

For et år siden var Nellie falsk drægtig, men denne gang er hun ikke lige så “hårdt” ramt. Kun lidt hævede mælkekirtler med lidt mælk i. Men hun går ikke rundt og prøver at grave rede og virker heller ikke mut. Hvis vi ender med at flytte og vores kommende hjem egner sig til hundehvalpe, så er det helt sikkert planen. Hun er i sin bedste alder nu ifht. hvalpe, og vi er sikre på, at hun vil være en rigtig god hundemor. Så måske næste år, kan vi berette om en masse små australian shepherds? 😍

img_7052

De sidste par år i starten af januar har Nicolai været med sit arbejde i Las Vegas, hvilket for mig jo er lidt en udfordring, sådan at være alene om hverdagstjuhejset i en lille uge. Men jeg kan jo sagtens! I år er det (heldigvis) ikke tilfældet, og jeg klager ikke, selvom jeg på en eller anden måde også godt kan lide at være helt alene med dem. For det giver lige et eller anden på den der morselvtillidskonto. Nicolai har altid været lige så meget på børnene, hvis ikke mere, som jeg. Så jeg har godt af at lige få bekræftet at jeg sagtens kan klare det hele selv.

I dag har han rendt rundt i H&M med Aya og tre af hendes veninder og deres mødre, for at finde noget tøj pigrne skal bruge til en optræden på SFO’en. Det er vel en “typisk” morting, men altså… ikke herhjemme. Okay, jeg gad godt, men kunne ikke, men Nicolai gør det uden at tænke noget som helst. Tror ikke det er helt “typisk”.

picmonkey-collage

Det var også sidste år at vi for real begyndte at lytte til podcasts, og skruede ned for fjernsynkiggeriet. Der er kommet flere podcasts blandt favoritterne. Som Tændt, Det Perfekte Offer og Voksen ABC.

img_7105

Vi havde en periode, hvor Aya og Alvin blev puttet sammen. Men jeg kan faktisk ikke huske hvornår og hvorfor, men de bliver ikke puttet sammen længere, og har ikke gjort det længe. De kommer i seng samtidig i hverdagen og falder fint i søvn. Hver dag kommer de dog ind til os og sover. Nogle gange lige når vi har lagt os i seng og andre gange i løbet af natten. Det kan desværre tælles på én hånd de gange de har sovet igennem i egen seng i 2017. Vi har som sådan vænnet os til det, og lader dem bare komme ind og sove, men de dage, hvor de ikke ligger der, der sover vi bare SÅ fantastisk skønt. Så vi nyder de gange vi kan det. Og det er så hvis de bliver passet. Eller hvis vi sover nede ved mine forældre, for der sover de faktisk i mormor og morfars seng.

dsc_0005-1

Det er nu også et år siden at Aya fik lagt nyt dræn i det ene øre, og samtidig også fik fjernet polypper. Det var jeg bevidst ikke med til. Efter “operationen” har hun ikke snorket, og fortsat ikke haft problemer med ørerne, så det er egentlig ikke noget som fylder på nogen måde, og det er jo bare skønt. Så det er godt lige at se til tilbage, og føle taknemmelighed over at det ikke er noget der har plaget vores seneste år.

img_6778

og så sluttede vi januar af med at passe Bianca, som jo var en “lille” hundehvalp. Det krævede da lidt, hehe. Vi skal igen i år passe hende her sidst på måneden, og det glæder vi os som altid til. Hun er simpelthen en skøn (og meget stor!) hund. Vi regner med at tage nogle dage i mine forældres hus, da det giver en eller anden feriefølelse for os at bo nogle dage der.

Januar er jo godt igang, og jeg synes den har været god indtil videre. Lidt blandet vejr hører der jo til, men der er sket en del godt allerede, så 2018 tegner sig godt 😉

-Sebrina

Det der nytår….

img_3690

Inden nytårsaften tog vi alle op til en omgang crossgym. En god måde at slutte året, og få energi til aftenen. Jo vi får energi af at træne 🙂

img_3695

og så gik turen mod Holbæk, hvor vi skulle hoppe ind i 2018 med gode venner, som egentlig også er familie 😉 De bor i det dejligste hus et par kilometer fra Holbæk  og dertilhørende 50.000 m2 stor grund med skov og sø. Det er en fryd at være der, og det er så dejligt at kunne komme forbi og overnatte. Der er så meget plads og luft, at det ikke føles trængt. Jeg kan sagtens forstå at de flyttede fra en (lækker) villa i Rødovre ved Damhussøen til dette sted, og ikke har fortrudt!

img_3701 img_3697

efter forretten ( og spaghetti med kødsovs til børnene) gik vi ud og fyrede lidt krudt og fyrværkeri af. Og Alvin var ellevild! Så fra at jeg de sidste mange år ikke har været så nede med fyrværkeri, så stod jeg ude sammen med Alvin i tre kvarter, fordi han bare syntes det var det fedeste ever. Nicolai morede sig ret meget over at der gik meget prolpige over mig 😉

Derefter blev hovedretten spist imens børnene bare legede uden på noget tidspunkt at forstyrre. Altså de må jo gerne forstyrre, men det er fedt når børnene bare leger og hygger sig, uden de har brug for os forældre. Så da det var tid til dessert måtte de da også spise lige så meget is, som de havde lyst til… Forældrene havde da også fået par drinks 😉

img_3702img_3706

omkring kl. 22 blev Lærke og Alvin puttet (de er jævnaldrende – kun 4 dage imellem dem), og vi gik igang med at spille “speak out“. Hold nu kæft det var sjovt! Aya var lidt med, samtidig med hun også lå og kæmpede inde på sofaen. Hendes mål var at kunne holde sig vågen til midnat. Og det kunne hun! Så det var hun meget stolt over, og var på intet tidspunkt ked af det eller urimelig. Så det var ret hyggeligt at kunne hoppe ind i det nye år sammen med hende. Jeg tror at sådan en aften, er sådan én hun vil huske for altid, og det gør mig glad.

Hun så på fyrværkeriet inde fra huset, og kom så i seng omkring kl. 1. Og en time efter gik vi i seng. Så var vi alle trætte inkl. Nellie, som blev begæret af hunden i huset. Han var ret vild med hende – også selvom han er kastereret 😀

img_3708 img_3719

vi vågnede op til lækker morgenmad, og derefter en tur ud i deres store have som blandt andet indeholder en sø med en lille ø i. Derefter blev bilen pakket og vi kørte hjem med trætte men glade børn. Aya spurgte hurtigt “kan vi ikke bare købe et hus som Lærkes?”.

-Sebrina

Selvros for december

99c7e55da4a6a9c1107fc311418ee4c5

Det er ikke sådan, at jeg har nogle nytårsfortsæt, men jeg vil i hvert fald gerne fortsætte med selvrosen – for det gør godt, og jeg tror på, at det er mere konstruktivt at fokusere på det gode frem for det dårlige. Selvom jeg faktisk er ret glad for udfordringer, og også har brug for dem. Men jeg kan sagtens liste op, hvad der ikke har været skide godt i december, men det gider jeg ikke…

For december roser jeg mig selv for

  • at jeg endelig fik bestilt tid til Alvin hos øre-næse-hals lægen. Han har lige siden han var 1 år gammel været plaget af blodnæse. Og jeg har læst og hørt, at det er helt normalt og at børnene kan vokse sig fra det. Og så har jeg ligesom bare troet på det, men faktisk aldrig haft ham til øre-næse-hals lægen. Men det er ikke blevet bedre – kun værre, og så skulle det altså være. Og han fik en afbudstid og fik ved første besøg ætset et blodkar, og har ikke haft blodnæse siden. Og selvom det ikke engang er en måned siden endnu, så er det en succes, da Alvin havde blodnæse flere gange om ugen, og endnu mere om vinteren. Han tog det helt cool uden tårer eller noget. Sad bare stille og var stolt 💚
  • at jeg har fået udgivet to indlæg mere end i november. Ikke at der bare skal udgives indlæg for at gøre det, men jeg kan godt lide at der er en flow herinde, og et indlæg hver 2. dag og endda mere, er jeg rigtig tilfreds med 🙂
  • at have vasket makeup af hver dag, og at jeg har fået en ny hudplejerutine. Eller faktisk flere rutiner. At jeg bruger skintonic, serum og øjencreme. Og det føles bare godt og lækkert, og bilder mig selv ind, at jeg faktisk kan se forskel.
  • at have styr på julegaverne i god tid. Det har betydet, at der ikke har været stress nogle af dagene i december. Vi har virkelig haft en dejlig december, og jeg har nydt at have næsten 14 dages ferie med børnene. Mega privilegium
  • at jeg ikke gik ned med nakken, da det hus vi havde set os selv i, blev solgt til andre. Jeg brugte faktisk kun en halv dag med lidt tårer og håbløshed. Jeg vil sige, at det er en evne jeg har, det med så at finde andre muligheder og løsninger så at glæde sig til. Jeg synes alt andet er så meget spild af tid og helt uudholdeligt.

-Sebrina

 

    Newer posts