4 år!
Så tror jeg heller ikke vi kan trække mere ud af Ayas runding af de 4 år 😉 For en uge siden var det hendes rigtige fødselsdag, og hun blev vækket med sang, flag og en ny cykel. Så nu bliver der altså øvet at køre på en rigtig cykel uden støttehjul. Det bliver altså lidt vildt at kunne cykle en tur med hende. Nicolai mangler dog en cykel, så det skal han lige have anskaffet sig snarest, for spår en del cykelture da vi er omringet af cykelstier og gode steder at cykle til. Hun havde bestilt en chokoladekagedame og det skulle hun naturligvis have. Nicolai bagte kagen, og jeg pyntede. God fordeling. Og for at det hele ikke skulle blive ren kakao og kage lavede jeg en frugthaj. Den havde jeg set flere steder på de sociale medier, og den faldt i god jord – særligt hos drengene i børnehaven. Nå, men hun blev fejret i børnehaven og fik en fin gave i form af et underlag med hendes yndlingsrim, billeder og en fin tegning af mor, far, Aya og Alvin. Det ligger nu på hendes skrivebord og pynter så fint. Bagefter tog vi hjem og besøgte flere legepladser, og senere kom bedsteveninden hjem fra sommerferie og så var fødselsdag og vi andre overflødige ;-). Hun havde en rigtig god dag, og det var nu egentlig ret rart ikke at have en hel flok børnehavebørn hjemme, selvom det uden tvivl også havde været et hit!
– Sebrina
Ingen kommentarer endnu