Måske nogle mærkelige indlæg, men ligesom jeg synes det er lidt en skattekiste at komme ind i en genbrugsbutik, så har jeg det lidt på samme måde hos “vores” grønthandler. Kiksene med dadelfyld bilder jeg mig selv ind er mindre syndige i de gode Prince chokoladekiks, og de fungerer genialt som en sød snack, og børnene elsker dem! Og hvedebrødet, som ikke kun er billigere end de stive sataner man kan købe vakuumpakket i diverse supermarkeder, smager også bare bedre og er geniale til madpandekager, eller som vi gjorde forleden, med lidt hvidløgsolie og nogle minutter i ovnen. Nam nam. Hos grønthandleren #1 – Sebrina

Der er særligt én ting jeg går efter når jeg kommer forbi “vores” grønthandler. 1 kilo kassen med de store fede dadler. De er så gode, og fik øjnene op for dem dengang vi boede i Valby, og handlede hos grønthandleren lige ved stationen. Først kostede 100 gram 10 kroner, men prisen blev lige så stille sat op, og tror 100 gram ligger på omkring de 13-14 kr nu. Sådan en 1 kg kasse koster hos vores grønthandler 99 kroner, og det er jo ikke galt. De har konsistens som vingummier og smager lige dét bedre end de små dadler, som kan købes i de fleste supermarkeder. De er nu også helt fine og noget billigere ;-). Ellers ryger der...

Altså om det skyldes mit fokus på dét ligesom at bide mærke i de situationer jeg bliver lidt pissed, eller fordi jeg er et bestemt sted i min cyklus og måske bare mere casual, eller om det er tilfædigt, er jeg egentlig ikke klar over, men der har på det seneste altså været færre situationer med de frustationer, som får det hele til at koge indvendigt.  Bevares, de er der jo stadig, men jeg værdsætter vitterligt, at der er færre situationer, hvor børnene er en del af det. Det er jeg faktisk stolt af. Nå, men der har jo naturligvis været et par episoder som feks. når der er godt fyldt på p-pladserne i Ølbycentret. Ja det er der noget...