Mandagsfri

De gode glimt den seneste uge’ish

img_5094

endelig er vi begyndt at komme ud i baghaven. Så betyder det altså forår, og Aya især bruger ret meget tid derude. Ikke kun på trampolinen men også med at grave efter kriblekrabledyr. Ja, det elsker hun jo 😉

img_5212
mere forår. Jeg erkender blankt at jeg ELSKER blomster. Ikke at jeg nogensinde har haft noget imod dem, men jeg har ikke sådan førhen fundet stor glæde ved at kaste penge efter en buket bomster, og heller ej forestillet mig at jeg ville være sådan én der gik i haven. Well…. det ændrer sig vel bare med alderen ik? I år bliver der kun plantet i lidt krukker, men næste år, næste år har vi meget mere have, og den have trænger til en kærlig hånd, og jeg er allerede begyndt at blive inspireret på Pinterest. Vi skal have en bålplads af en art. Dét er sikkert!

img_5223

Det er altid godt at kende nogen der kender nogen. For i mandags blev jeg inviteret til åbningen af Halifax i Køge af min venindes veninde, som har stået for åbningen af den. Så ikke pga. bloggen, men fordi hun vidste, at vi rykker til Køge. Så børnene og jeg fik hver burger, lækre fritter og dip. Og deres københavnerstang. Oh my! Hvor er vi heldige altså <3

img_5225

og ikke en tur til Køge uden et smut forbi vores kommende hus. Det er vores til august. 262 m2. Det er ikke til at fatte. Som I kan se, trænger det til noget knofedt, og vi skal skifte tag som det første, og vi håber også at kunne få en ny udestue. Det afhænger af hvad udskiftningen af taget løber op på. Vi har sat 300.000 kroner af til taget, så vi skal have lidt forskellige tagfirmaer (hedder det det?) ud. I må meget gerne komme med anbefalinger og erfaringer, hvis i har været igennem sådan en proces før…. også hvis der skulle sidde nogen og være interesseret i et samarbejde 😉

img_5245

i tirsdags havde jeg en fridag (pga. arbejdsweekend) og Nicolai skulle bruge noget ferie, så vi havde længe planlagt en shoppetur. Uden børn, bare os. Vi tog bilen da vi skulle rundt omkring, og jeg er ikke fan af at parkere inde i byen. Dels pga. det er svært at finde parkering og dels pga. prisen. Men i tirsdags var vi altså heldige at få en parkering med en smuk udsigt. Så var det (næsten) ligegyldigt med prisen. Normalt tager vi ellers toget. Det er nemmere og billigere.

img_5249

igen står vores hoveddør åben når vi kommer hjem om eftermiddagen, og vi har virkelig solen længe ude i vores forhave, så der bruger vi altid lige mindst en time ude om eftermiddagen, hvor der bliver snacket lidt. Vi får en lækker stor træteresse i huset, hvor solen også vil være længe, så det bliver jo så nok der vi vil sidde og fo vores eftermiddagssnacks fra august af. Vildt at tænke på. Det er det altså bare!

-Sebrina

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mandagsfri