bon appetit

forleden snakkede jeg med en studiekammerat om det svineri det er, når de små begynder at spise selv, og fortalte glædelig og stolt “Aya sviner slet ikke så meget mere, nu behøver vi kun støvsuge én gang om dagen” (og det gør vi så heller ikke- men man må godt lyve lidt)… og så sad vi der i går og spiste suppe og guidede Aya til ikke at vende skeen på hovedet, inden hun tager den ind i munden, og det lykkedes da… delvist! Ej hvor er det bare klamt til tider, især når det nærmest gror sig fast på trip trap stolen.