må jeg ikke godt få det med i børnehave?

det bliver der spurgt om hver dag i øjeblikket. Og svaret er nej. Og reaktionen er en frustreret og sur Aya. Gang på gang. Altså det er ikke bare “nej”. Nu har vi prøvet forskellige “metoder”, men uanset hvordan det kommer til udtryk, så må Aya ikke få legetøj med i børnehave. Slut prut. Og hun ved det allerede godt inden hun spørger. Som om hun søger konflikten. I børnehaven er der særlige bamse/dukke/klæd ud-dage, hvor det er planlagt fra børnehavens side, og de dage får hun naturligvis lov til at få legetøj med, og dage de også snakker om i børnehaven. Det er ikke mere end et par uger siden at de måtte have en bamse eller en dukke med, hvor de så brugte det til at lege hospital. Ret fint i øvrigt! Nå, men hver morgen lige som hun skal ud ad døren skal hun liiiige spørge om hun ikke få noget med, og det ender altid i en dårlig situation, og ja, det er jeg træt af. Problemet er også bare, at der jo er nogle børn der gerne må, og jeg vil ikke pege fingre ad andre eller stille spørgsmålstegn ved andres måder at være forældre på,- de har nok deres grunde til at lade deres børn få en bamse eller legetøj med i børnehaven, men herhjemme er det sådan, at Aya ikke må få legetøj med i børnehaven. Jeg gider egentlig ikke uddybe her hvorfor vi har dén holdning, men jeg ved at flere forældre har samme holdning som os. At legetøjet skal blive hjemme. Hvordan håndterer I: “må jeg ikke nok få legetøj med i børnehaven?”. Jeg er bare nysgerrig og håber at nogen har en god “metode” til at løse ovenstående konflikter. That’s it. Jeg vil gerne frabede mig belærende kommentarer om at det er gammeldags osv., at vi ikke vil lade vores børn have legetøj med i børnehaven. Pædagogerne i Ayas børnehave støtter op om vores beslutning, hvorfor de også holder særlige bamse/dukkedage el. lign., hvor børnene netop gerne må få et stykke legetøj med. Men for Aya er det i øjeblikket ikke nok at henvise til sådanne dage. Åbenbart. Det er garanteret en “fase” I know, men hold kæft det er træls.

– Sebrina