weekenden med opsigelse, sølvbryllup og pandekager

Gratis influenzavaccine til gravide

 photo b55c7416-ef5b-420b-87a1-d44c70ecda87_zpsrg0ommms.png

Indlægget udgives i samarbejde med Sundhedsstyrelsen 

Nogle samarbejder er lidt mere til højrebenede end andre, og det her budskab vil vi meget gerne hjælpe med at viderebringe. Jeg er nok også en smule “farvet” qua min uddannelse og mit arbejde (lidt endnu) på neonatalafdelingen, hvorfor jeg håber at dette indlæg kan få gravide afsted til lægen og få denne gratis influenzavaccine.

Fra i dag d. 1. oktober til og med udgangen af februar 2016 tilbydes gravide gratis influenzavaccination. Gravide har øget risiko for komplikationer i forbindelse med influenza, og derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen at gravide bliver vaccineret mod influenza, når de er mere end 12 uger henne.

Får du influenza mens du er gravid, kan det være alvorligt for både dit barn og dig. Også selvom du ellers er sund og rask. Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor, at du bliver vaccineret mod influenza, hvis du er i 12. uge eller derover.

Vaccinationen er gratis i perioden 1. oktober til 1. marts

Og hvis der sidder vaccineskeptikere og læser med; vaccinen har været anvendt til gravide i flere år i mange lande, og derfor er den grundigt undersøgt til brug for gravide. Undersøgelserne viser entydigt, at vaccinen er meget sikker at bruge – både for mor og barn. Blandt andet har forskere ved Statens Serum Institut fulgt alle fødende i en hel årgang og fandt ingen øget risiko for komplikationer som for eksempel tidlig fødsel, lav fødselsvægt og misdannelser hos kvinder, der blev vaccineret under graviditeten. 

Det er vigtigt, at man bliver vaccineret, inden influenzasæsonen starter for at få den optimale effekt af vaccinationen. Det er bedst at blive vaccineret fra starten af oktober måned til slutningen af november måned. Der går nemlig 2-3 uger, før vaccinen beskytter mod smitte. Man kan blive vaccineret hos egen læge eller holde øje med vaccinationstilbud i lokalavisen.

Læs mere om vaccinen på Sundhedsstyrelsens hjemmeside her.

-Sebrina

 

 

1 kommentar

  • Helle

    Jeg var gravid sidste efterår og gik oftere til kontrol hos bla. min læge pga. komplikationer med graviditeten. Da jeg efter 2 meget hårde omgange influenza finder ud af, at jeg burde være blevet vaccineret, bliver jeg mildest talt temmeligt sur. Det synes jeg godt min læge kunne have nævnt for mig.
    Der er ingen tvivl om at jeg skal vaccineres næste gang jeg er gravid, hvis det bliver om efteråret.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

weekenden med opsigelse, sølvbryllup og pandekager