November 16 vs 17

Lige nu [06.11.17]

  • kunne vi gøre hjemmet klar til en fremvisning på blot et kvarter. En hurtig let oprydning og støvsugning og så kan hytten vises frem i morgen. Vi holder altså en ret god standard herhjemme pt.
  • har jeg tænkt over, om det kan blive FOR meget med de mange planter herhjemme.
  • er mit svar nej.
  • er mit største juleønske også en vandkande, som kan pynte i hjemmet og kræse om mine planter
  • forestiller jeg mig, at jeg skal have et orangeri i vores nye hjem. Som jeg jo så slet ikke ved hvor bliver, og om det bliver med en have med plads til sådan et.
  • er min mave virkelig oppustet. Gajolshots, chips, slik, cola, flæskesvær og tre forskellige slags kager på 24 timer er ikke godt brændstof for mig.
  • tror jeg heller ikke at min hjemmelavede koldskål og dertilhørende kammerjunker her til aften mindsker den der oppustethed.
  • vil jeg de næste par dage starte morgenen med en Golden Milk. Jeg blander det i rismælk eller kokosmælk, og jeg føler mig så sund og fancy når jeg drikker det. Og jeg kan rent faktisk lide det!
  • er det et halvt år siden at vi var til bryllup, hvor jeg valgte at vente med at læse en besked fra min læge
  • er det derfor også snart et halvt år siden, at jeg startede på Eltroxin. Og det har virkelig haft en positiv effekt på mig. Tror jeg vil dedikere et indlæg til det.
  • vil jeg snart hoppe i seng og være fornuftig

-Sebrina

2 kommentarer

  • Iben

    Lavt stofskifte er virkelig en killer!! Har en veninde som også slog det hen med børn, manglende søvn, hårde jobs, jobskifte, forældres sygdom indtil den ikke gik længere. Men heldigvis for medicin og indsigt. I dag har hun dog 15-20 kg ekstra på kroppen grundet hun har svært ved at motionere uden stofskiftet går amok.
    Du har virkelig klaret det flot, er imponeret over dit energiniveau. Tænk hvis dit stofskifte ikke var lavt – sikken en Duracell kanin😉
    Pas på dig selv🌸Og ja, lav gerne et indlæg om dit forløb og medicin.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • De Normale.

      Tak for din kommentar Iben. Jeg er ked af at høre om din veninde – jeg har erfaret at der er mange der har det problem, og jeg ved at jeg ville være helt ulykkelig hvis jeg ikke kunne dyrke min motion – det giver mig så meget glæde og kontrol.
      Jeg har lige udgivet indlægget her efter et halvt år i behandling, og jeg er SÅ glad 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

November 16 vs 17