Æv

Om en uge fylder Aya 4 år! Hun glæder sig SÅ meget, og har snakket om sin fødselsdag i flere mååååneder, og nok allermest glædet sig til gaverne (naturligvis) men også dét at få børnhaven hjem på besøg, eller sin stue rettere sagt… Ville være lidt for crazy med en hel børnehave trods alt ;-). De har særligt i løbet af foråret været til 4-års fødselsdage, så hun har jo virkelig set frem til, at det ligesom blev hendes tur. I dag er det hendes mormors fødselsdag og “næste gang er det MIN fødselsdag mor!” fortalte hun med lys i øjnene i morges. Og så var det, at vi gik op i børnehaven og jeg lige snakkede med en pædagog, som desværre måtte fortælle, at det ikke kan lade sig gøre at få børnehaven hjem til hendes fødselsdag, da de pga. sommerferie naturligvis ikke er så mange børn og heller ej pædagoger, og derfor ikke bare kan forlade institutionen med en flok børn. Æv æv æv og ÆV! Og kunne bare se at min lille prinsesse blev skuffet. Jeg stod der i min iver, og med en pil bordet hårdt igennem mit moderhjerte, og fik aftalt at så kommer vi i børnehaven med kage osv., og prøvede at overbevise Aya om “eeejjj hvor bliver det bare sååååå hyggeligt og sjovt, og så bager vi en kæmpe chokoladekagemand du har snakket om, og tager med op i børnehaven, så ALLE i børnehaven kan fejre dig!”. Og hun smilede da også…

Det skal lige siges, at jeg har nævnt for pædagogerne for uger tilbage, at vi inviterer til fødselsdag på Ayas fødselsdag. Bare lige hvis nogen skulle sidde dér og tænkte: “jamen det var da også sent hun var ude med det…”. Og I må heller ikke tro at jeg bitcher over pædagoger eller institution, for de gør alt hvad de kan for at Aya får den bedste fødselsdag.

Og jeg gik så hjem med en tåre ned ad kinden. Fuck altså. Så tænkte jeg på, hvordan det fremover skal være sådan… At der altid vil være familie og venner væk på hendes fødselsdag. Og hun aldrig kan dele ud og blive fejret i skolen på sin rigtige fødselsdag. Ved godt at det jo ligesom ikke kun gælder for min pige, men hvor surt er det ikke lige!? Når man er en lille pige, er det ret svært at forstå, at hendes fødselsdag aldrig kan blive fejret på hendes dag, eller at der altid vil mangle nogen… Kan jo for dælen ikke gøre en skid ved det. Indtil nu har det jo været fantastisk med et “sommerbarn”, og er det jo stadigvæk, men fremover ved denne tid, kommer vi altid til at stå i en lignende situation. Hvad gør I andre med fødselsdage i sommerferien? Som sagt så kommer (noget af) familien på lørdag, og søndag overraskes hun med en tur i Cirkus Summarum kun med Nicolai og jeg, så det er hendes dag uden Alvin, men bare med mor og far. Onsdag på hendes helt rigtige fødselsdag står den så på kage i børnehaven, og en mor der drager i aftenvagt, da jeg har måtte bytte rundt for at have fri om formiddagen. Om jeg tager det for ilde op? Det gør jeg sgu nok. Jeg håber i hvert fald at hun føler sig fejret og helt særlig min lille store pige. Det er jo bare den forbandede moderkærlighed…

– Sebrina