Færdig slut!?

“Kom nu far!”

 photo gang_zps2b7b8d1f.jpg
 photo gang2_zps71e2d684.jpg“vi skal gynge alle tre!” dikterede Aya i aftes. Og det gjorde de så til stor morskab for alle, undtagen Nicolais baller ;-). Den fik gas i baghaven i aftes (fordi der er skygge), og børnenes iver og grin kunne nok høres i hele nabolaget. Alvin fik sådan en “faldskærm” i fødselsdagsgave, og eftersom Aya jo har gået til gymnastik, hvor faldskærmsleg stort set har været fast på pragrammet hver gang, har hun længe spurgt, om vi ikke snart skulle lege med den. Det har vi ikke lige kunne overskue, men den kom frem, og Alvin kunne slet ikke styre sin iver, så det hele sitrede på ham og der blev råbt “Urraaa!!” og sagt “aiiiii!” gange mange. Aya elskede at kunne styre legen og kunne jo næsten ikke stoppe igen. Jeg måtte til sidst lokke med æblekage, den gammeldags af slagsen (hallooo overskudsmor), og bagefter kom to trætte og glade børn i seng. Alt dette kunne vi nå på en lille time, og der skal jo ikke mere til. Efter vi har indført mobilfrizone fra 16-19’ish er vi altså blevet lidt bedre til at være mere sammen med børnene. Ikke at vi leger faldskærmsleg og opfinder sanglege og den slags hver dag, for nogle dage hygger de også bare med hinanden de to, og nogle dage er overskuddet der bare ikke. Men jeg får en enorm tilfredsstillelse ved at have været helt tilstede med dem begge, og selvom det burde være en selvfølge, så er der bare dage, hvor jeg enten fysisk (pga. arbejde) ikke har været til stede, eller psykisk kun har været sådan halvt på pga. træthed eller andre to-do’s som skulle ordnes, ja eller computer eller mobil alligevel har fået sneget sig ind. Nu er det fredag, og kl. bæ i aften daffer jeg på arbejde og har hele 32 timer på programmet denne weekend, så jeg vil nyde min lille familie nu og senere stjæle lidt af Ayas fredagsslik 😉

Rigtig god weekend! Vores græs er glad for at se, at der er vand i sigte. Den trænger i den grad til et godt regnskyl, for det er slet ikke behageligt at gå på bare fødder på de strå de efterhånden er blevet til. Endnu en god grund til at få plænen væk i forhaven. Jep, jeg har igen planer, og det er virkelig pænt i mit hoved 😀

– Sebrina

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Færdig slut!?