Weekenden

Fredag eftermiddag gik vi alle op til byen for at få fat på det obligatoriske til sådan en disneyaften. Og så blev der rykket lidt rundt på Ayas værelse, så imens børnene så Disneysjov og Flashback (som  de synes er hylende morsomt), gik vi igang med at male en væg på Ayas værelse. Den berygtede glimmervæg, til de af jer der også følger med på instagram ;-). Dét projekt er endnu ikke færdigt, men skulle meget gerne blive det i løbet af ugen. Lørdag kom mormor og morfar forbi for at hjælpe til, og vi fik oprettet os i LIFTRS Gym, og shoppet endnu mere maling. Denne gang i en meget gul farve, som er tiltænkt Alvins værelse. Vi fik solgt en helt gult væg i stedet for en guldglimmervæg, som han ellers havde bedt om. Men efter glimmervæggen på Ayas værelse, ville vi prøve at tilbyde en meget gul væg i stedet, som ikke kræver flere omgange med penslen, og dét var heldigvis helt bestemt i orden. Gul er Alvins yndlingsfarve, skulle I være i tvivl 😉 og så hjem og fortsætte med alle de praktiske sysler resten af lørdagen.

Søndag var vi heldige at komme på et hold i LIFTRS gym, og det var skønt at være igang med crossfit igen. Og må sige at der er en noget mere crossfitstemning dér. Det er nogle seje bananer dér og ret råt:-D Det er nu meget fedt! Derefter drøne afsted mod Køge Boldklub, hvor Alvin havde sin første fodboldtræning. Det var vi lidt spændte på, da han jo har prøvet at gå til fodbold før, og det sagde ham intet. Men han har i flere måneder nu snakket om, at han altså gerne ville gå til fodbold, så vi gav det et skud. Og tænk sig, det var han helt vild med. Nok mest af alt fordi hans gode ven fra den nye børnehave var der. Men han var så stolt og glad bagefter, dog ikke helt tilfreds med at han ikke scorede et mål, og så snakkede vi lidt om det. Men det ser ud til at vi må sætte en time af til fodbold om søndagen. Vi kan heldigvis gå derover på fem minutter – fantastisk!

Da vi kom hjem fik vi skønt besøg til frokost af en håndboldkammerat + datter, og igen senere til eftermiddag/aften var det guldklumpen og hendes forældre + farmor der var forbi.. Så der fik vi ikke lavet noget herhjemme. Helt fint! Jeg fik pakket et par flyttekasser ud. Alt tæller, og der skal være plads til at have en “fridag” på en søndag. Så slemt står det jo ikke til, det er bare hvad vi har af tanker og ideer, som vi gerne vil føre ud i virkeligheden. Og det skal siges at de besgende var mere end villige til at hjælpe til, mendet vi har gang i lige nu, er som sådan noget ikke bare noget vi lige kan sætte nogen til. Kender i det? Det bliver nemmere når vi går igang med haven, for der er en masse der skal rives op og væk. Der er de tbare at gå igang…

Nu er vi igang med helt ægte hverdag eftersom Aya jo har haft første skoledag i dag. En fantastisk én af slagsen iøvrigt! Mere om det i løbet af ugen.. tror dagene kommer til at flyve afsted, da vi begge også er kommet godt igang på arbejde og der er aftaler hist og her – og ja, nogle vægge der skal males og flyttekasser der skal tømmes.

-Sebrina

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *