Det blev pludseligt jul

Jeg kan se, at det er ni dage siden at jeg sidst opdaterede herinde. Og det er der ikke nogen særlig grund til. Altså jo, julen kom jo! Den er blevet fejret helt perfekt, og vi har formået både at være lidt stressede, afslappede, glade, sure, spændte, mætte, trætte, udhvilede og alt derimellem. Vi lagde hus til d. 24. december og begyndte tidligt kl. 13 til risengrød, og en julemand der kom forbi kl. 14. kl. 17.15 sad vi ved middagsbordet og før 18 dansede vi om juletræet. Kl. 20.15 var alle pakkerne pakket ud, og kl. 22.15 var der ingen gæster i huset længere. En rigtig børnejul i år – ligesom vi ønskede os. 1. Juledag er dedikeret til jogginbukser og leg med det nye legetøj og spil. 2. juledag fejrede vi hos denne familie sammen med min svigermor, og der blev igen fyldt i dunken med julemad og knas. I går tog Nicolai på arbejde, og jeg skulle bare være på telefonen, hvis der mod forventning ventede noget arbejde til mig. Børnene og jeg fik derfor også ordnet gavebytteriet, og så meldte weekenden sig. Vi har brugt dagene på at være længe oppe og sove længe. Og bare være sammen. I morges sad en irriterende irritation i mig, så det var ganske fornuftigt at jeg havde fået meldt mig til cross fit, så jeg fik et skud endorfiner. Nicolai havde også nogle timers håndboldtræning og havde på vejen til Hvidovre, afleveret Aya hos hendes første bedste veninde i Solrød, vores gamle hood, og Alvin var med mig i LIFTRS. Alvin og jeg hentede en glad Aya, og jeg foreslog en tur i Mc Drive og bød på milkshakes. Det var der ingen der takkede nej til… 😉 Jeg tog chancen og satsede på en parkeringsplads på Torvet, og var satme så heldig at få én lige uden for Normal, som var den butik jeg netop ville et smut forbi. For at købe dullegrej og alt det andet der som altid kommer ned i kurven, når jeg er i den butik. Byen var fuld af mennesker, og det er stadig ren lykke når jeg cruiser ned igennem byen fuld af mennesker og julelys. Og mon ikke mine børn snart er trætte af det samme spørgsmål hver gang; “er vi ikke bare heldige at bo i denne by!?”. Men de svarer stadig begejstret “Jo!”, og derfor er jeg nok ikke holdt op med at stille det spørgsmål. Nicolai var hjemme og den sidste julepynt kom væk, og det giver lige et ekstra pift af ro, at få det væk. Så kan vi tune os lidt ind på nytår, hvor vi også giver den lidt op på glimmer, nu hvor vi igen i år får huset fuld af gæster.

I morgen står igen på ingen planer, eller jeg vil prøve at overtale Nicolai til at vi skal ind og se Frost 2, og så har jeg også en kedelig plan om at få afkalket vores badeværelse på 1. salen… Så alt er næsten som det plejer her i familien. Jeg glæder mig igen til hverdag, og tæller alligevel også ned til den dag jeg har 1. barselsdag.

Hvis ikke jeg når forbi og ønske jer et godt nytår, så får I det nu; GODT NYTÅR!

-Sebrina