Den sidste dag med bare ben…

jeg bliver nødt til at dedikere et lille skriv til dagen i går, som nok bliver den sidste dag i år med bare stænger. Og jeg kan ikke tillade mig at være trist over det, for stængerne er blevet luftet mere i år, end hvad de samlet er blevet de sidste fem år. Men. Jeg synes der mangler nogle jeans i min garderobe. En flad efterårsstøvle og sweatre til at jeg er helt klar til de max 15 grader, vel snarere 5-10 grader! Så nu hvor jeg ikke har købt noget til garderoben i september (!?!?), så bliver jeg nødt til at få noget efterårslækkert i garderoben snarest (som i når det er lønningsdag). Efteråret er smukt og hyggeligt, men der er også bare flere våde, grå og kolde dage. Ja og blæst også! Og det bryder jeg mig ikke specielt om. Så at kunne iklæde sig nyt kluns som særligt egner sig til sæsonen, dét gør godt og hjælper på humøret og lysten til fortsat at komme udenfor. I hvert fald for mig.

Jeg synes jeg sluttede godt af i går med mit køb nede fra Italien; en smart slå-om-sag som jeg kun kunne have på, fordi jeg skulle være til møde på kontoret hele dagen. For jeg kunne ikke drømme om at tage sådan en sag på ude ved “kunderne”. Der skal der altså ikke vises lårbasser.

Det er lidt et overgangsoutfit med min grønne ruskindsjakke, som jeg kommer til at gå med så længe som muligt. Farven og formen er genial og helt klart min yndlingsjakke for tiden.

Og ja. Ikke så meget mening med dette indlæg, bare et farvel til de bare ben for nu. Hvad har I af ønsker til efterårsgarderoben?

Sebrina

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *