Min træning uge 1 (nyt tiltag på bloggen)

Optursmandag

 photo cf5a21ce-6774-413d-aa5a-5719c7075347_zps09919785.jpg
Jeg havde egentlig ikke sådan glædet mig til i går. Og dog. Nicolai skulle jo tilbage på arbejde, og hverdagen igang igen. Det havde jeg det en smule ambivalent med, da vi faktisk først sådan rigtigt var kommet ned i gear nogle dage forinden. Men alligevel har ferien været så god. Det er vi gode til herhjemme. At være sammen! Men det var nu også rart at være tilbage til min elskede hverdag igen. Den blev ekstra god fordi:

– jeg kunne hoppe i nye yndlingsjeans. De er fra Monki og med god stræk og sidder godt. De koster den nette sum af 250 kr. I love.

– Alvin får sovet to gode lure i løbet af dagen, og nætterne er blevet bedre (nemesis stay away!)

– Jeg kunne derfor sidde med min kaffe i ro og mag og klikke rundt i blogland og se Go’ morgen DK uden forstyrrelser 😀

– Aya fik en masse ros da jeg hentede hende. Pædagogerne er meget imponerede over, at perlerne skal sorteres i farve, og at hun fylder hele perlepladen ud fra start og gør det færdigt, når hun først er begyndt. Dét er egentlig ikke så nyt her og meget konkret, men det er altid rart, når børnene roses 🙂 Dét kan vi som forældre aldrig få nok af, vel?!. Og så havde hun igen haft en dejlig dag i børnehaven.

– Lige efter kom pædagog fra vuggestuen over “heeeeej Alvin, vi glæder os SÅ meget til du kommer hos os på Sneglestuen! Vi har skrevet breve og skrevet dig på tavlen, og er SÅ klar til du kommer”. Især når det er 2. gang at han har fået sådan en velkomst. Mutti blev derfor ekstra tryg, også selvom det yngste barn på stuen efter Alvin næsten er 2 år. Gisp!

– Aya var i godt humør morgen, eftermiddag og aften og da hun blev kysset godnat. Forinden skulle hun med iver og glans i øjenene lige fortælle historien om Askepot. Vi læste nemlig bamse i går, og Askepot er bare TOPPEN pt., så dagen kan ikke sluttes uden historien om Askepot. Det er skønt når hun pludseligt skal fortælle om Bum, de onde stedsøstre osv. Hun har sådan en iver og vi lytter meget aktivt. Hun elsker det, og vi elsker det.

– Jeg fik mail fra chef, som skrev, at jeg er savnet og at hun sådan har glædet sig til at skrive mig på vagtplanen, hvilket nu er gjort! Jeg er en del af en vagtplan, jeg er en del af noget andet end motherhood nu. Jeg er vigtig for andre end familien herhjemme. Jeg er en del af noget voksent. At være mor er også meget voksent og vigtigt. Ja, kan ikke helt beskrive, hvad det er for en følelse, men det var så rart at taste vagterne ind i kalenderen. Især fordi det også var nogle gode vagter, og så saaaavner jeg mit arbejde og dejlige kolleger.

– vi nu fører danski konkurrencen takket være jer læsere. Jeg ser det som en lille kærlighedserklæring. Det er så rørende. IGEN, 1000 1000 tak for stemmer og jeres søde kommentarer. Husk at I kan vinde denne lampe lige her.

–  Alvin nu stolt kan kravle hen til mig og overfalde med kys og savl. Det er også ren kærlighed. Der er sket så meget med ham den seneste uge <3

– vi spiste høns i asparges.

– Nicolai faldt i søvn i sofaen efter at han havde haft en travl dag på arbejde, og derefter direkte tog hjem og hjalp til med mad inden han og Aya tog til gymnastik. Så puttede han også Alvin uden problemer. Han er den bedste at have ved sin side, og det er næsten lige så godt at se på ham sove, som at kigge på vores sovende børn. Dét kan jeg aldrig få nok af. Så mærker jeg sådan rigtigt kærligheden.

– det bare var en god dag, hvor jeg var glad og sikker på at dagen i dag nok ville blive lige så god.

– Sebrina

5 kommentarer

  • Årh, hvor et skønt indlæg!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Virkelig et fint indlæg! Det minder en om at man lige skal huske at stoppe op og nyde de dejlige ting der er rundt om en. Og specielt det med at se sin kæreste sove – min kærlighed bobler rundt i kroppen, når jeg kan se Anders ligge der og sove helt trygt og fredfyldt. Haha 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • god positivitet! 🙂

    // Rikke //

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor lyder det bare som en dejlig dag. Her sover barnet også lige nu og jeg nyder lidt migtid. Man ved aldrig hvor længe det varer, men jeg nyder det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Optursmandage er de bedste! Så kan ugen kun blive god 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min træning uge 1 (nyt tiltag på bloggen)