Hvorfor nu det?

De seneste par aftener omkring kl. 23 er Alvin vågnet i gråd, og selvom vi har taget ham op for at trøste, er det eneste der har virket, at tage ham med ind i vores seng. Og så har vi så en torpedo i sengen hele natten, krydret med Aya, som også de seneste par nætter er kommet ind. Tror faktisk vi alle får en elendig nattesøvn ud af det. Jeg rendte f.eks. rundt kl. 2 i nat og smed puder og tæpper rundt om sengen, fordi Alvin har det med at falde ned fra sengen. Og heldigvis for den der psyko moderintuition, for senere faldt Alvin faktisk ned. Han slog sig ikke, for han landende blødt, men blev naturligvis forskrækket. Så rendte Nicolai og jeg rundt som hovedløse høns og ledte efter sut, og jeg med en forskrækket grædende Alvin på armen, og så pludselig kunne jeg høre Briovognen køre (den der lidt hylende bumlende lyd, den vogn giver) og et KÆMPE brag, og så var det Nicolai der havde trådt på vognen og væltet. Jeg var flad af grin! Det hele var så komisk dér i mørket, og så fik jeg fandme skæld ud, for han slog sig åbenbart… Seriøst det var så sjovt, og her til morgen, kunne han godt se det sjove i det (heldigvis), men han har vist forstrukket noget i nakken, så klart at det ikke lige var så pisseskægt for ham i øjeblikket… Men forestil jer det lige engang… :-). Aya, ja hun sov sig bare igennem al postyret.

Nå, men jeg har lige genloaded (hedder det det) app’en “vidunderlige uger”, hvor jeg kan læse, at han er inde i spring 9 (principfasen?). Det giver i hvert fald god mening. Ikke at vi kun forstår Alvins adfærd ud fra tigerspring eller andre forklaringer, for naturligvis er det tydeligt at han udvikler sig, og stadigvæk har behov for tryghed, nærvær osv., men når jeg har tænk:t “hmmm… hvad fuck sker der med dig!?!?” over flere dage, så har det altid passet med et tigerspring. For jeg kan godt tænke sådan flere gange om dagen, bevares, men hvis der ligesom er et irriterende mønster, hjælper det mig bare en lillebitte smule kl. bæ om natten, når overskuddet er ikke eksisterende at vide, at ‘det bare er en fase’. En fase der er kortere end de faser Aya er inde i pt. ;-). Det her er ikke skjult reklame for vidunderlige uger eller noget, men bogen/app’en får vores varmeste anbefalinger herhjemme. Ikke at vi bruger det som en undskyldning “han er også inde i et tigerspring…” vidt og bredt. Okay, vi har nok brugt det som undskyldning engang imellem….. ;-), men jeg har ikke brugt app’en i over et halvt år, men lige i dag, var det egentlig rart at se, at han er halvvejs igennem tordenskyen…. Så selvom vi har været igennem møllen med Aya, så glemmer vi lidt disse perioder, og jeg havde tænkt at det måske var “night terror”, som Aya har været ret plaget af. Dét er til gengæld noget shitty skræmmende noget!!? og vidste ikke at der fandtes sådan et fænomen, før én af Nicolais kolleger gjorde opmærksom på det, efter nok endnu klagesang over de vilde aftener og nætter, vi kunne have med en skrigende og nærmest ukontaktbar Aya.

– Sebrina