bare lige lidt bryllupsinspiration

en weekend med variationer!

 photo b808f2ca-985a-4370-a485-87d9a46ff12b_zpsbqdmpjsy.jpg
 photo 50f2d4bf-41e9-4c62-9c5a-cb2560095749_zpsxxzukm1o.jpg
 photo 9e1ebb96-04c2-4f05-92e2-ef99f6734e49_zpssckh8ool.jpg
 photo c14c192f-c0a1-480d-af6e-3c33ca79967b_zpscrigzejt.jpg
Torsdag smuttede vi ned til mormor og morfar, da vi havde udlejet vores hjem ud igennem Airbnb for læææænge siden. Kun for to dage, og vi tænkte, at vi alligevel skulle ned til mormor og morfar, da min svigerinde også havde fødselsdag, og vi så kunne få et lille miniophold hos dem. Men altså, for os er det lidt for omfattende at leje vores hjem ud “kun” for to dage. Men nu havde vi jo ligesom gjort det, og det viste sig at være rigtig godt, da vi havde sådan en ret fyldt weekendkalender, og at være hjemme hos mormor og morfar er bare altid rart, roligt og aflastende. For børn og voksne ;-). Det største udvalg af morgenmad, børnene har et stort værelse, der er Se & Hør, altid fyldt i kikse-, slik- og isskuffen og masser af kaffe på lager. Og ikke mindst en masse opmærksomhed og kærlighed. Vi fik endda vasket en hel fyldt vasketøjskurv (tak mor!), som vi havde medbragt, da den jo ikke skulle stå i hjemmet når nu vi fik gæster. Det er som at være 21 år igen, og lige komme hjem på weekend og blive nurset om. Nellie har også en kæmpe have og slapper også af dernede. Så det blev til et dejligt miniophold!
 photo f8e54203-7b54-4964-ac20-522ebd4e9d12_zpsjmryejlw.jpg
 photo 895bbd65-1e7b-4e02-b83d-07db1ff8b05d_zpsodedperf.jpg
 photo aeab087d-e1e4-4f93-ae57-ac73c0306b9b_zpsshkbgld1.jpg
 photo 0f5b062f-4cdc-49bc-85fb-28b0e3c8b310_zpsn7bctr48.jpg
 photo c00ea7c3-902d-4c3b-b5ff-cb400ed2c7d2_zpsjefoyagr.jpg
Nå, men fredag efter fyraften havde min far sørget for at hente børnene og kom så ind og hentede mig fra arbejde. Nicolai skulle ud i arbejdsøjemed, og overnattede derefter hos sin søster. Vi tog på Fisketorvet da jeg manglede fødselsdagsgave til min svigerinde, og jeg vidste heldigvis hvad jeg gik efter. Ferm Living planteholder, en kobbervase og så en fin plante. Og Bahne blev min redning. Den rette plante kunne jeg ikke finde, så den opgave fik Nicolai på sig, da han alligevel skulle køre lige forbi “vores” plantecenter på vej ned til fødselsdagen lørdag formiddag. Det blev en rigtig fin gave (hvis jeg selv skal sige det).

Dejligt at få set min bror, svigerinde og dejlige niece igen. Det var alligevel noget tid siden sidst. Og kl. 15 var det så afsted til Farmor og Jan, hvor vi skulle senfejre Mortens aften og forfejre Farmors fødselsdag. Så boller, lagkage og lækker and og igen hyggeligt, kærligt og roligt samvær. Nicolai fik sig også en lur på sofaen – ligesom han plejer når han er på besøg hos sin mor. Der sker bare et eller andet når man er på besøg hos sine forældre ikke sandt? Det er dejligt. Lidt tømmerdrenge herskede nok også…

Så vi var alle godt trætte da vi vendte hjem lørdag aften. Og vi kunne ikke se eller lugte at nogen havde boet her i to dage. Her var nærmest mere rent end da vi forlod hjemmet, haha. Så heldige har vi nærmest været hver gang vi har lejet ud! Landskamp og så i seng med os og så en søndag uden planer fraset indkøb. Så det blev til træning, leg, hjemmelavet smuldrekage (det er jo det nemmeste) og naturligvis var vi også berørte af terrorangrebene i Paris. Men vi valgte faktisk at holde os lidt væk fra sociale medier og TV’et, da jeg bliver enormt påvirket af det, og Aya er også bare begyndt at opfange en masse, når Nicolai og jeg snakker sammen, hvad der vises i nyhederne osv., og det er ikke fordi vores børn ikke må vide at der findes ondskab, men i denne weekend skulle det altså ikke have lov til at fylde.

-Sebrina

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

bare lige lidt bryllupsinspiration