AliExpress tip - patch jeans

#normaltbryllup – hår & makeup

2016-09-21 (2)

DSC_0008

Inden vores bryllup overhovedet blev aktuelt, har jeg vidst hvem der skulle ordne mit hår og makeup, når/hvis den dag skulle komme. Nemlig Nicolais søster Camilla. Som nok primært herinde omtales som Faster Camilla, for det er det børnene kalder hende. Hun er enormt dygtig til hår og makeup, og kender mig jo efterhånden ret godt 😉 Så for sådan en tryghedsperson som mig, var det rart at det var én der havde betydning for mig, og for os, som fiksede det. Så det var det allerførste jeg havde styr på, da så brylluppet blev aktuelt. Og jeg følte mig virkelig smuk og slet ikke for makeuppet. Ikke for vild makeup, men alligevel formåede hun dæleme at dække mine ret vilde pigmentforandringer til, eller udjævne/udligne? det. Dét kræver altså nogle evner.

DSC_0027 DSC_0031 DSC_0091 DSC_0100  DSC_0308Mit hår besluttede vi for at holde nede og egentlig ret simpelt. Jeg ville ikke hav slør på, for kjolen i sig selv, var for mig rimelig pyntet og “prinsesset”, så det lidt mere tunge hår skulle være lidt kontrast. Og nu hvor jeg jo også endelig havde det lange hår, ville jeg også bare gerne have det nede. Og Camilla lavede krøllerne med et glattejern, satte dem fast med hårnåle i en times tid mener jeg, og så kom der også produkter i. Tror det var varmebeskyttende spray først, godt med lak og tørshampoo. Hun bad mig om at vaske håret dagen inden, så det ikke blev gjort på dagen, for så ville de ikke holde lige så godt. Mit hår og makeup holdt virkelig godt, og hvis i står og mangler en til at lægge makeup – og/eller hjælp til håropsætning, så kan i tjekke hendes evner ud på instagram lige her. Hun ordnede selvfølgelig også Ayas hår, som bare blev så fint og Aya strålede da hun så sig selv i spejlet. Åh altså, hvor gad jeg godt igen….

 

-Sebrina

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

AliExpress tip - patch jeans