sådan en godhedsweekend!

vi er slet ikke hellige….!

sponsoreret

Indlæg som disse synes jeg faktisk kan være lidt svære at skrive. Fordi de ofte hurtigt kan blive opfattet således, at vi er mega miljøvenlige, kun køber økologisk osv. Og det er ikke kun tilfældet. Og så er min erfaring, at nogle læsere/følgere bliver “skuffede”, når vi også viser, at vi også køber produkter, der ikke altid er økologiske, der ikke altid er miljøvenlige osv. Og det må de hjertens gerne bliver skuffede over, men vi er som sagt helt almindelige, og vi køber f.eks. Stryhns leverpostej, fordi vi synes den smager bedst. Og vi køber også varer fra Kina, og har brugt udskældt ukrudtfjerner mm. Og hvis det direkte støder læsere og følgere, endda så meget at de synes, at vi har brug for skæld ud – så er det ikke os de skal bruge deres tid på at følge og blive irriterede over, for det er da kun spild af tid. For vi, Nicolai og jeg er nu så voksne, at vi bestemmer. Over os selv og vores børn, og er altid åbne for nysgerrighed og undren. Men løftede pegefingre og udskæld, hvem det så end kommer fra, tager vi os ikke af. Vi synes dog selv, at vi er reflekterende og vi og vores adfærd ændrer sig også. Og vi svarer gerne hvorfor vi gør og vælger som vi gør. Nogle gange gør vi dog også ting, som vi ikke har tænkt dybe tanker omkring, og så er det bare det.

Men når det så er sagt, så har vi truffet ret mange beslutninger, hvor vi har haft klimaet i fokus. Ved valg af biler, vores hjem, og kun brug af svanemærkede produkter. Lange bade blev helt af sig selv skippet dengang vi blev forældre 😉 Og at vi igennem årene køber mere og mere økologisk. Selv Nicolai vælger de økologiske produkter nu, hvor det altid kun har været mig der gjorde det. Og huske at slukke for lyset, som nu Aya og Alvin nu også får at vide, ligesom vi er vokset op med “husk at slukke for lyset”. “Husk at slukke for vandet”.

Vi kan godt lide at tage ansvar, og selvom det måske er små ting, så er der et eller andet tilfredsstillende ved at gøre noget – også selvom det er små ting. Ofte har det også økonomiske fordele med sig. Det der med at have biler der kører langt på literen. Og en lav varme – og vandregning f.eks! Og der er jo et stort udbud af økologiske, miljø- og allergivenlige produkter i alle supermarkeder, så det heller ikke kræver ekstra tid eller penge at gøre noget “aktivt”. Ikke kun for sig selv og egen familie, men i det store billede – også for klimaet….. I ved… Mange bække små, gør en stor å og så’n.

Derfor synes vi at dokumentarfilm som nedenstående er ret genial, hvor komikeren Magnus Milang i samarbejde med Energi- og telekoncernen SE sætter fokus på #WTFgørvimedklimaet

Der er flere gode små humoristiske dokumentarfilm, hvor der er fokus på klimaforandringer fra forskellige vinkler. Magnus Millang undersøger sammen med sin bror Emil, hvor galt det står til med klimaet i Danmark. De sætter blandt andet fokus på de dilemmaer, vi udsættes for, når vi gerne vil leve mere CO2-venligt uden at gå på kompromis med vores livsstil.

Kunne flyveturen evt. erstattes med en togtur?. Noget vi selv har overvejet i forhold til vores sommerferie. Vi kunne faktisk rigtig godt tænke os at prøve at rejse med tog, og har det med i overvejelserne for sommerferien.

Og kan vi selv producere egen strøm ved blot at cykle derhjemme?

Tjek gerne kampagnesitet ud lige her, og bliv lidt klogere på en underholdende, tankevækkende og inspirerende måde 😉

– Nicolai & Sebrina

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

sådan en godhedsweekend!