Dejligste Kr. Himmelfartsdage

Alvin 5 år

a3c62ec8-4bef-4f02-b95b-e604e24be3c8

I går fejrede vi Alvins 5års fødselsdag. Og i år faldt den jo søndag og Pinsedag. Og på endnu en varm solskindag. Vi stillede vækkeuret for at kunne vække ham til morgensang, da han ellers ville vække os. Han er vores morgenmand herhjemme. Vi havde sat uret til 6.30, men han vågnede selv 5.30, hvor det heldigvis lykkedes Nicolai at få ham til at sove videre, ved at han lagde sig ved siden af ham i den bette juniorseng, da han mod forvetning faktisk sov hele natten i egen seng. Så vi fik vækket ham med fødselsdagssang, og så stod der ellers en stor gave til ham. Nemlig en Playstation med fire spil til. Vi har købt den brugt, da vi ellers ville blive ruineret. Eller det var nu stadigvæk ikke en hel billig gave, hvilket Alvin ikke har et nys og om, og heller ikke behøver at vide noget om. For ham er en gave en gave, og tænk sig, hvis det bare kunne vare for evigt. At det ikke betyder en fløjtende fis, hvor meget gaven har kostet.  Og ikke fordi en gave ikke må være dyr, det må den gerne – jeg er af den holdning, at folk giver lige hvad de har lyst og råd til, og det er ikke bedre – eller dårligere, at give en gave der har kostet 100 kroner frem for 1000 kroner – eller 3000 kroner. Så længe det ikke er nødvendigt for giveren at påpege prisen på gaven. Skal jeg være ekstra teknemmelig fordi gaven var dyr? Eller skal jeg få medlidenhed fordi nogen ikke kan eller vil give en dyr gave?

Det blev et sidespring…

Efter morgenmaden som egentlig var ret simpel, blot toppet med egen friskpresset appelsinjuice og french toast, så blev PS4 tilsuttet og afprøvet. Efter en lille time blev der slukket, og så tog vi alle afsted til CrossGym, hvor børnene hyggede sig, imens Nicolai og jeg fik trænet. Det er faktisk ret hyggeligt. Der er også andre børn med deroppe, så vi får alle noget ud af at komme til CrossGym.

og så hjem og få styr på boller og lagkage inden gæsterne kom kl. 14.00.

Han var så glad og har fået meget Lego ligesom han har ønsket sig. Efter lagkage og kakao gik vi en tur til stranden og hoppede i vandet. Og gæt hvem der hoppede med i? MIG sgu. Og det var ikke koldt…. Men det er store sager for mig. Og jeg tror også vi skal hoppe i til eftermiddag, selvom det ikke er lige så varmt i dag, og også mere windy i det.

Vi sluttede med hotdogs, en menu valgt af fødselslaren selv. Vi gjorde det en anelse mere delikat ved selv at bage pølsebrød, sylte rødløg og lavede ristede løg selv. Det er så lækkert! Og find opskrifterne her iøvrigt.

8b21b5af-ef2e-4100-a05e-8da56560b813 d7da513c-7259-4682-a40a-fe3f85965f1d

Lagkagerne er jeg blev bedt om at give en opskrift på, så here it goes:

Frugtlagkage:

  • lyse lagkagebunde (vi købte dem)
  • marengskys
  • friske jordbær
  • lemoncurdskum med lime (flødeskum (1/4 l fløde) rørt med lemoncurd (2 spsk)
  • jordbærgrød (den man køber)

Så altså et lag med lemoncurdskum og et lag med jodbrærgrød. På toppen kom der et lag med flødeskum, som blev pyntet med marengskys og friske jordbær. Så dryssede vi lidt lakridskrymmel over

Chokoladelagkage:

  • mørke lagkagebunde (også købt)
  • toffifee
  • chokolademønter (fordi vi havde dem)
  • mynteblade (fordi vi har en masse i forhaven)
  • rutebilskum m. limesmag (flødeskum (1/2 l fløde) rørt med en pose knuste rutebiler, limeskal (fra 4 lime) og limesaft (fra 2 lime))
  • 3-4 bananer
  • mørk glasur (flormelis og ren kakao rørt med vand)
  • pålægschokolade

Nedeste lag var bare bananskiver som fik et tyndt lag af rutebilskummet på. Det andet lag var rent rutebilskum (som jo er så lækkert). Toppen fik et tyndt lag mørkt glasur, og så blev den pyntet med toffifee, chokolademønter og mynteblade. Kanten fik pålægschokolade rundt om.

Det er skide nemt med de lagkager, og de smager alletiders. Jeg har flere gange lavet lagkagebunde selv, og prøvet at kaste mig ud i større projekter med kagecremen, men for mig, er det ikke besværet værd. Og sådan er vi jo heldigvis forskellige. Jeg synes nu at lagkagebunde er nemme at lave, så det kan jeg sagtens finde på, men denne gang købte vi dem, og det var jo endnu nemmere.

i morgen kommer børnehaven forbi, og der har vi også bestilt kagemanden. Det er helt sikkert billigere at lave den selv, men igen, det er nemmere at få andre til det ;-). Så kan vi bruge tiden på noget andet. Som f.eks at bage pølsehorn, som Alvin har nævnt mange gange, at vi skal servere for børnehaven. Og så må vi finde på en nem pastasalat og lidt grøntsagsstænger. Og saftevand – altid saftevand. Der er ingen sukkerpolitik i Alvins børnehave (heldigvis), men vi tænker da over at alt ikke skal være sukkerholdigt.

Nu skal resten af vores ekstra fridag nydes! Håber I har haft en fantastisk Pinse ☺️

Sebrina

3 kommentarer

  • Christine T

    Tillykke med Alvin! Hvor er dine fine bluse fra Sebrina? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • De Normale.

      mange tak christine! Min bluse er fra gina tricot 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lucy

    Flot nederdel 🙂 Hvor er den fra?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dejligste Kr. Himmelfartsdage