Aya 6 år!

aktiviteter til børnefødselsdag

DSC_0055 (2)

en sød læser spurgte om jeg ikke ville lave et indlæg om de aktiviteter vi lavede til Ayas børnefødselsdag, og det vil jeg da helt bestemt.

Selve fødselsdagen blev holdt fra 9.30-12.00. Der var i alt 10 søde piger der kom, og så var Aya (naturligvis) og Alvin også med, så ialt 12 friske børn. Det synes vi var et flot fremmøde, nu hvor det var midt i sommerferieperioden.

Vi var fra start enige om at det skulle være nemt og ikke kræve de vilde forberedelser, fordi vi havde en presset uge og weekend, og jeg kom først hjem fra arbejde kl. 20 om fredagen, og at stå til kl. midnat og være aktiv i køkkenet efterfølgende har jeg erfaret slet ikke er lykken for os. Og heldigvis for det, for jeg var halvsløj da jeg kom hjem fra min 10 timers vagt, og Nicolai sad hos gode naboer og fejrede at en af vores gode og mest seje nabo nu havde fået sin sidste kemokur, og det var fedt at han kunne det uden stress eller med tanke om at vi skulle igang med de helt store forberedelser til den kommende fødselsdag.

Pigerne kom der kl. 9.30 og der blev de budt på sandwich bestående af toastbrød med enten leverpostej, æggesalat, tunsalat eller skinkesalat. De var skåret lidt små for at gøre dem sådan lidt hapsevenlige. Til de sandwich var der så også lidt blommetomater, agurker, melon og vindruer. Her blev der så også sunget fødselsdagssang, og det var den med instrumenterne ;-). Derefter havde Aya selv valgt at de gaver de hver især havde medbragt skulle fordeles ved “flaskehalsen peger på”. Det synes vi lød som en god idé. Så de sad i en rundkreds og så startede Aya med at dreje den tomme flaske, og den flasken så pegede på skulle give sin medbragte gave til Aya, som hun så pakkede ud. Og den som så lige havde givet sin gave drejede så flasken osv.. Det fungerede rigtig fint og hun fik virkelig nogle fine gaver, som hun blev meget glad for hver og én!

DSC_0065 DSC_0066

Bagefter havde vi lavet en form for skattejagt lige her i området. Nicolai havde lavet en skattekort på computeren, og så f.eks. fundet et billede af en trampolin, og så skulle de jo så gætte at de skulle gå til trampolinen (som er sådan en fællestrampolin der ligger 150 meter fra hvor vi bor). Her skulle de så kaste med “bomber” (bolde) indover nettet og ramme Nicolai der så var inde på trampolinen. Tror de skulle kaste med 10 bomber. Så fik de uddelt en slikpose (vi havde købt nogle i Tigerbutikken) og fik hver en smartiesæske i. De fik besked på at de skulle vente med at spise de forskellige skatte til de ligesom havde “gennemført” det hele. Derefter var der et skib som symbol på legepladsen lige i nærheden, dvs. 100 meter væk, hvor jeg så stod klar med næste udfordring. Her skulle de allesammen op på sådan en drejekarrusel (det kalder vi den), og så dreje rundt og alle skulle så nå at give Nicolai high five imens de drejede rundt. Det fik de så en slikkepind for.  Til slut var der en lille bane de skulle igennem med en limefrugt på en ske (altså ligesom hvis det var et æg eller kartoffel), hvor udfordringen så lå i at limen ikke skulle falde til jorden. Det gik de fint op i. De blev ikke delt op i hold eller noget, de skulle bare heppe og vente på hinanden og det var de så gode til. Og så stod der så en skattekiste klar med en masse big ben karameller de kunne komme i deres slikposer. Så kom de igen indenfor (vejret var desværre ikke så godt), og lige spiste deres slik, så nærmere på gaverne og Ayas værelse, nogen legede med Nellie osv. Derefter var der stopdans. Det var også et hit og der blev lavet nogle fede moves!

DSC_0072 (2)

Til slut havde Aya jo også bestemt at der skulle være “isbod” ligesom sidste år, hvor børnehaven var på besøg. Vi havde købt jordbæris, chokoladeis og vaniljeis. Så var der bægre og vafler som de kunne vælge imellem. Og (dåse) flødeskum eller guf (den der man hurtigt pisker op) og en flødebolle til toppen. Det var altså igen en succes og det er så nemt og de var så dygtige til at stå pænt i kø. Og ja, så var der lige lidt tid til lidt fri leg som primært var ude i baghaven og så var kl. 12. Det var virkelig hyggeligt og nemt og Aya strålede og grinede! Hun havde sådan en skøn dag. Det var vores første sådan rigtige børnefødselsdag og vi blev ikke skræmt eller tappet helt for energi. At jeg så var begyndende influenzaramt var en anden snak, men det krævede virkelig ikke meget af os forældre, og pigerne var så gode til at lege sammen. Vi havde pyntet lidt med flagranker og sådan som jo er nemt at skaffe i Tiger eller Søstrene Grene. Og det var på ingen måde et dyrt arrangement. Så det kan virkelig gøres nemt uden de helt store forberedelser, og alligevel så det ud til at alle hyggede sig 🙂

-Sebrina

4 kommentarer

  • Hvor hyggeligt – da jeg (som fylder 30 om lidt) holdt børnefødselsdag var der også altid isbod i køkkenet. Det var også et hit den gang (;

    -Kit

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sine

    Så fede tips. Tusind tak. Tror vi kopierer det meste, men laver dekorer dine egne cupcakes i stedet for isbod. Elsker trampolinideen😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sebrina Petersen & Nicolai Volf Elken

      Rigtig god idé! Aya har i hvert fald været til en fødselsdag hvor de selv skulle dekorere cupcakes- og det var også et mega HIT! 🙂 Rigtig god fornøjelse og tillykke med hende!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • So true. Honesty and everything reizcngoed.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Aya 6 år!