Coronadagbog

Det er godt for vores parforhold at være så meget sammen

I nu over en uge har vi alle været hjemme. Og vi har været koncentreret sammen herhjemme. Ingen legeafaler og ingen besøg. Aya og Alvin er kun på vores matrikel, da de først nu er hostefri. Nicolai og jeg har på skift været lidt ude at handle. Jeg har haft et stort behov for at gøre noget. Og jeg tog dermed hul på Vigo app’en og har nu handlet ind til syv brugere af denne app, som ikke selv kan/må/tør handle i disse tider. Det føles godt, og jeg har kunne ordne det imens Allie har sovet lur. Suset afsted lige efter en amning og hjemme igen inden hun vågner. Og jeg har faktisk også tjent lidt skillinger på det, men det er nu ikke motivationen bag. Sygeplejersken i mig vil så gerne gøre et eller andet. Nicolai knokler også med arbejdet hjemmefra, og står tidligt op og knokler på til 17tiden, og jeg er overrasket over, hvor meget han faktisk arbejder. Samtidig med at han også er med til at sætte Aya og Alvin igang, eller lige give en hånd med Allie. Og det her setup… det spiller rigtig godt herjemme! Det kommer nok lidt bag på os. At børnene uden brok kommer igennem hjemmeskolingen, og at vi faktisk alle får noget for hånden.

Lige nu går der spekulationer på om denne tid medfører et babyboom eller flere skilsmisser. For vores vedkommende ville det blive til en baby, hvis altså det ikke var fordi vi ikke skal have en baby 😉 Sådan har det altid været i vores parforhold, og det er nok ikke helt okay sådan at prale med, men jo mere vi er sammen, altså Nicolai og jeg, jo gladere bliver vi, og jo mere sprudler vi. Det er vi fandme gode til. At være sammen. Og det er fantastisk! Der er derfor god stemning herhjemme på trods. Det er noget andet ifht. børnene…. 😉men også på dén front er overskuddet indtil videre stort. Vi rummer bare situationen og hinanden rigtig godt for tiden. Det kan jo snildt ændre sig, men for nu, glæder vi os over at vi har hinanden og kærligheden. Hvis vi bliver arbejdsløse, må sælge huset mm i fremtiden pga denne coronakrise, så er det en kæmpe trøst, at det vigtigste for os er på plads <3 For så klarer vi det hele sammen.

Denne tid er også en øjenåbner for os, for vi lever som så mange andre et travlt hverdagsliv. Nu er det sat på standby, og jeg ved vi nok skal komme til at savne det, men jeg tror vi kommer til at lære noget af denne periode, som vi endnu ikke ved hvor længe varer. Nu ved vi i hert fald at det her setup faktisk fungerer udmærket for os, og det er nærende for vores familie.

Hvordan har I det hjemme hos jer?

Sebrina

2 kommentarer

  • Gitte K

    Vi har det på samme måde – det ville helt sikkert også blive til en baby – især fordi vi får priorieteret 👌🏼👈🏼 😅 når barnet (på 20mdr) sover 😂😅

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Coronadagbog