De langsomme morgener…

jeg kan lige så godt slå det fast med det samme: vi har ikke så mange langsomme morgener. I hvert fald ikke så mange som jeg havde forestillet mig. Jeg havde maaaange langsomme morgener med Aya inden Alvin kom til, og det var så hyggeligt og dejligt. Altså ikke de dage hvor jeg skulle i dagvagt, men de dage hvor jeg havde aftenvagter, så vi havde noget tid sammen, nu hvor jeg ikke kunne være hjemme om aftenen. Jeg synes bare det er noget helt andet med to børn. Nogle gange er de morgener bare slet ikke hyggelige, men nærmest mere stressende! Og hvis jeg dagen forinden har været i aftenvagt og derfor kommet i seng efter midnat, er det virkelig sjældent, at jeg om morgenen har overskuddet til en langsom morgen, hvor børnene skal fodres af, i tøjet og også nå noget hyggetid og leg. Nå, men når overskuddet er der, så kan det jo bare være den bedste start for os alle herhjemme, og jeg ville ønske at vi kunne gøre meget mere af det. Men det kommer måske lige så langsomt i takt med at Alvin bliver ældre? Nicolai kan komme afsted i rigtig god tid, børnene får en rolig morgen og gåturen på de fem minutter til børnehaven/vuggestuen er altid hyggelig medmindre det pisser ned. Børnene får jo tilmed en kortere dag, fordi de bliver afleveret senere end vanligt. Og jeg har en god følelse i maven. Og føler mig tilmed overskudsagtig hvis jeg bagefter får trænet, handlet ind, ryddet op og derefter smutter i aftenvagt. Men det er desværre bare for sjældent, at jeg synes jeg har overskuddet til det!? Og I kan tro ,at jeg dunker mig selv i hovedet over det. Og I kan tro, at jeg godt ved, at det skal jeg ikke gøre. Så derfor deler jeg bare lige et par billeder fra en af de langsomme gode morgener vi havde forleden, hvor Aya mente at jeg skulle tage billeder af hendes Teva sandaler (som iøvrigt er super gode, ikke viiiildt fancy i moderens øjne, men skide gode!). Puha er hun ved at blive et ‘bloggerbarn’? Eller er det bare den fase hun har befundet sig i det seneste år?! Det er nærmest dagligt, at vi står i en konflikt ang. mønsteret på underbukserne som er forkerte, at bukser KUN er for drenge, at sandaler skal være lyserøde osv. osv. Ih guder vi er trætte af det… Det har dog hjulpet at vi kører 50/50 herhjemme. Den ene dag bestemmer mor og far kluns, og den anden dag vælger hun selv. Altså sådan ca. og det fungerer for os og Aya. Der er dog altid ramaskrig hvis sokkerne ikke sidder korrekt og alt det der. Jeg er spændt på, hvad det næste år kommer til at byde af udfordringer! Har i nogle bud på det? Eller erfaringer? 😉

– Sebrina