Er det allerede nu hun begynder at frigøre sig?

Weekenden

Ja det blev jo en weekend, hvor vi duftede til dét at have et barn der ikke er så lille mere.

Fredag var jeg sent hjemme, men vi havde Nicolais søskende til overnatning, og Alvin er helt forgabt i Nicolais småbrødre, som jo i Alvins øjne er guder. Det er så skønt at se, og så dejligt at de gider ham.

Efter frokost tog jeg med Alvin til indendørs fodboldtræning, og han er ikke helt så dedikeret, men vil det stadigvæk godt, så vi støtter op omkring det…. min tålmodighed kommer altså lidt på prøve, når det først er benet der gør ondt, og så er det maven, og så er det kedeligt at lave øvelserne, og så vil han kun spille kamp osv osv. Han er ikke den eneste, og det er normalt og alt det der…. men ja, det er en lille (sund) udfordring for min manglende tålmodighed.

Resten af lørdagen gik med en pensel i hånden og en masse fokus på Alvin, som havde sine forældre for sig selv.

Pga den ekstra time vi fik i søndags, så kom jeg afsted til crossfit kl 9, og bagefter hjem til kaffe og croissanter. Vi gik en tur i Åsen, og så var det tid til at få hentet Aya, som havde været i biffen med en masse andre 0.-3.klasses børn.

Og så hjem og hygge hos Farmor sammen med Camilla, Patrick og dejlige Nora. Nicolai var til håndbold, så vi mødtes hjemme til aftensmad og nåede at samles i sofaen til dyreprogram på DR1, og ja, så var det den weekend…

Sebrina

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er det allerede nu hun begynder at frigøre sig?