Weekend med loppemarked og babysitting

Køge i weekenden

Vi har jo allerede haft weekend i én dag. Og vi har flere af de forlængede weekender i sigte, yes! I dag fredag er der ikke noget særligt på agendaen. Vi er igang med at forberede os til Alvins fødselsdag i morgen, selvom vi har svært ved at trække os op. Vejret har åbenbart sin indvirkning på os. Aya var ligeglad med regnen og blev afleveret på spejderlejr i formiddag. Seje pige! Jeg har været et smut forbi arbejdspladsen, da jeg havde en date med et vennepar, som skulle have en kønsscanning, som jeg kunne klare på kontoret 😉 Og Alvin har spillet Playstation hos kammeraten der bor skråt over for os. Men jeg kan forstå at Lars Løkke besøger Køge her i dag, hvor det er muligt at få signeret hans bog. Det har jeg ikke lige et behov for 😀

I aften vil jeg få lavet en hjemmelavet lemoncurd, syltede rødløg og lagkagebunde, så vi er velforberedte til i morgen, hvor vi bliver en 30 stykker. Den kommende 6 årig kan snart heller ikke vente længere. Det skulle blive godt vejr fra kl. 13, og kl. 14 er gæsterne inviteret til lagkage og hveder, og planen er derefter, at vi går hen i vores lille park som liger 100 meter fra os, og spiller en omgang rundbold. Og til aften disker vi op med hotdogs på Alvins befaling #nemt. Til de af jer som ikke skal til fødselsdag, men er i Køge, eller gerne vil med en tur til Køge, så kommer Karius og Baktus forbi Teaterbygningen, og der er en forestilling kl. 11 og kl. 13. Lørdag aften skal da naturligvis foregå i sofaen, for der er er jo Melodunten.

Søndag er der politik på dagsordenen. EU-valgdebatmøde med Andreas Bo, også en Køgemand, som ordstyrer, hvilket jeg tror kun kan blive underholdende! Det koster 65 kroner og er inkl. kaffe og kage.

Og for at komme tilbage på sporet ifht. boliger der er til salg her i Køge, så er denne børnevenlige villa lige kommet til salg for 2.895.000., samt endnu en etplansvilla ved Ølsemagle strand til 4.145.000. Og er man mere til murermestervillaen og en helt central beliggenhed, så er denne smukke villa til salg for 5.885.000. Og behøver man ikke at bo sådan i Køge, men hellere vil have grønt omkring sig, og gerne noget mere charme, så er dette flotte bindingsværkhus til salg for 3.200.000. Det ligger i Lellinge, som har små 5 km til Køge centrum, og meget tæt på motorvej. Det er så fint!

Og det var det for nu! Køkkenet kalder… Eller min mand, der mener jeg skal til at komme igang…

-Sebrina

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Weekend med loppemarked og babysitting