om at have optur over en legeplads!?

Det slog mig her forleden at jeg er blevet ret meget moragtig, da jeg tog mig selv i at have kæmpe optur over at legepladsen kun 100 meter fra hvor vi bor snart er færdig. Ikke bare sådan “hvor hyggeligt med en legeplads”, nej “det er MEGA fedt” med den der Rasmus Klump legeplads, som vi kun har 100 meter til. Siger jer det har været nogle lange uger for en vis dame (altså Aya, måske også mig), at se hvor stor og lækker den legeplads er uden at måtte bruge den. Vi kommer til at hænge der hele sommeren og nok resten af året. Og det gør ikke noget! Det er jo et helt nyt område vi er flyttet til, så der sker noget hele tiden, og dengang vi flyttede hertil, var vi ikke klar over, at der var planer om sådan en stor og lækker legeplads så tæt på os, så det er bare ekstra bonus. I hvert fald for vores familie 😉 Jeg glæder mig til at kunne vise ‘vores’ legeplads frem for venner og familie, og ikke mindst hænge ud med vores naboer og deres børn. Aya har fået sig nogle gode legekammerater og en bedste veninde, og vi har fået os nogle nye bekendtskaber, endda nok kommende venner. Det er på det der plan hvor vi drikker en kop kaffe sammen og henter hinadens børn. Ingen vil presse sig helt på og det udvikler sig stille og roligt… måske lidt ligesom en flirt… på vennemåden!? Det er i hvert fald nyt for os alle, og Nicolai og jeg tager tilløb til at invitere på aftensmad.

For fem år siden ville jeg være fuldstændig ligeglad med en legeplads, måske endda synes det var lidt halvirriterende! Og jeg havde ikke forestillet mig, at mine største bekymringer/tanker omkring dét at slå sig ned, var myntet på om det var en god kommune, gode skoler og institutioner. Men det var det, og indtil videre har vi truffet det bedste valg at flytte hertil. Det var den helt rigtige mavefornemmelse da vi stod i lejligheden for 1,5 år siden (!), og det er blevet så meget bedre end vi havde forestillet os. Jeg mangler dog stadigvæk en lille købmand/supermarked (gerne Rema1000 tak!) i gåafstand, og det kommer der, men vi ved ikke helt hvornår. Vi har også bemærket lidt snobberi hist og her (ikke lige her hvor vi bor), og jeg kan stadigvæk huske, at dengang jeg gik i gymnasiet havde Solrød Gymnasium ry for at være “snobbegymnasiet”. Jeg tror ikke længere at det er sådan, eller det håber jeg ikke, og her er altså bestemt også skumle steder. Det er også ligegyldigt, vi elsker at bo her og jeg er ikke blevet så provinsagtig, som nok har været min frygt. Eller det er jeg måske, men i så fald, så elsker jeg at være det <3

Rigtig god weekend!

– Sebrina