seje børnehuer

Den fineste personlige gave fra børnene

 photo PicMonkey Collage_zpss6ulfucs.jpg

Aya er begyndt at krydse juleønsker af i legetøjskatalogerne og bedsteforældrene er allerede begyndt at efterlyse ønskelister til jul. Men der er jo alligevel heller ikke længe til jul. Vi har de seneste par år været i god tid med julegaveindkøb, og det kan virkelig anbefales! Jeg kan især godt bruge laaaang tid at tjekke nettet rundt for gode tilbud og særlige gaver. Jeg synes personlige gaver er noget af det bedste, og elsker selv at få gaver som måske ikke har været et ønske, men noget jeg virkelig er blevet rigtig glad for. Eller noget jeg for længe siden har ytret jeg har manglet eller ønsket mig, og så bare ikke fået med på listen. Det elsker jeg. Og jeg ELSKER også at give og modtage julegaver. Jeg er i det hele taget meget pjattet med december og glæder mig utroligt meget til at holde fri ALLE juledagene samt nytår i år. Det kan jeg ikke huske hvornår sidst er sket.

Etsy byder på en masse fine særlige personlige gaver, og jeg er lige stødt på denne shop (affiliate link), som kan forvandle en børnetegning til en fin halskæde. Dét er jeg helt tosset med. At få børnene til at tegne mor, far, mormor, morfar, farmor eller hvem det nu skal være, og så sende billedet via mail, og ud fra denne tegning, kan man få lavet en halskæde. Og det koster endda ikke så meget – omkring 250 kroner! Jeg synes altså det er genialt. Der er kun to ugers leveringstid og halskæderne skulle gerne komme i en fin gaveæske.

-Sebrina

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

seje børnehuer