Kanelboller – gode til madpakken

jeg har lige taget et par kanelboller ud af fryseren, så Aya og Alvin kan få en bolle med i madpakken i morgen. De er et hit de boller, og jeg deler gerne lige opskriften med jer 😉
Ingredienser:
- 50 gram gær
- ca. 4 dl lunken vand
- 1 dl vaniljeyoghurt (man kan også sagtens bruge alm. yoghurt og så tilføje vaniljepulver til bollerne)
- 50 g smeltet smør
- 1 tsk salt
- 2 spsk kanel
- 2 dl gramhamsmel
- 6-8 dl hvedemel
No surprise – gæren opløses i vandet. Derefter tilføjes smør, yoghurt, mel, kanel og salt og æltes godt. Herefter skal dejen hæve – jeg plejer at lade den hæve 45-60 minutter. Derefter formes bollerne, og som i an se, har jeg ikke gjort så meget ud af det. Ahem. De hæver lige i 20 minutters tid og kan pensles med æg, mælk, olie eller lidt kaffe (bruger jeg faktisk tit). Og så skal de bages i ovnen. Jeg bruger vores varmluft på 200 grader i 13 minutter. Det afhænger jo lidt af ovn, hvor længe bollerne skal bage.
-Sebrina
Ingen kommentarer endnu