Det pissede mig af i sidste uge (3)

En weekend i Ebeltoft og alenetid

Der er nok en jyde gemt i mig. Eller det er der med sikkerhed, for min farfar var jyde og giftede sig min farmor som oprindeligt var fra Randers, men voksede op i Middelfart. De to slog sig ned i København, hvor min far kom til verden og voksede op på det dengang hårde Vesterbro. Min mor er ægte københavner. Mine forældre rykkede fra Vesterbro til lille Dalby syd fra Køge, da jeg blot var en måned gammel, hvor jeg voksede op. Og jeg tænker at Køge rammer plet med de mange miks, jeg er et resultat af. Hvilket jeg ikke før i skrivende stund har tænkt over. Jeg er jo bare mig.

Men vi har i min barndom tilbragt nogle sommerferier i det jyske, og også kommet der i forbindelse med fodbolden, og jeg nyder at få mere tid på halvøen i forbindelse med mit arbejde. Jeg oplever bare mere åbenhed og smil i selskab med jyder. I weekenden var det dog ikke arbejdet der lokkede mig dertil, men et lækkert sommerhus i Mols Bjerge.

Jeg og børnene + mine forældre kørte ombord på den tætpakkede Molslinje tidligt fredag aften så det passede med aftensbuffeten. Tarteletter og store tykke dunser kan vel altid glide ned. Det kunne det i hvert fald hos Alvin, som indtog to stks tarteletter og tre styks frikadeller. Sådan knægt.

En tre kvarters kørsel og et stop i Lidl efter kunne vi tænde op for varmen i et smart og hyggeligt sommerhus, og jeg udskiftede mine bukser og blazer med jogginbukser og sovet-shirt, og kunne spille candycrush ad libitum efter børnene sov. Jeg har ikke selv Candycrush, da jeg ikke kan administrere det, men på sådan en tur, så var det helt lovligt 😉

Jeg joinede mine børn i dobbeltsengen, og fik sovet godt helt frem til 8tiden, hvor min mor selvfølgelig havde gjort morgenbordet klar. Ren forkælelse! Det tog et par timer før vi var i tøjet, og så skulle Ebeltoft da opleves.

Den gamle charmerende by. Og et kig på Fregatten Jylland, som desværre havde lukket. Et visit i de to genbrugsbutikker byen byder på med lidt gevinst, og en frokost hvor der på vores bord stod, pølser med fritter, nachos og burgers, haha. Men alle var glade, mætte og tilfredse og vi købte kagen til kaffen (som egentlig var varm kakao med flødeskum) i den lokale Kvickly og tog lige igen et par timer med fri ipad for alle, og en gåtur.

Min far og jeg tog en tur på de moutainbikes der var til rådighed, og for pokker det var hårdt, men også sjovt og smukt! Dét kan jeg godt forstå, at man kan blive bidt af! Og spaen kaldte meget højt på mig efterfølgende

Til aften blev vi endnu engang forkælet, da min far serverede min livret; Stegt flæks med persillesovs (og kartofler). Intet andet grønt end persillen. Og mine børn er helt med på min begejstring for denne spise, og det gør mig helt stolt!

Så kunne vi igen flade den, og heppe på håndboldherrene og tøffe trætte i seng, og igen få en del timer på øjet.

Søndag tog vi det stille og roligt og kørte hele vejen hjem i det smukkeste solskin med et stop i Nyborg. Børnene skulle overraskes med Den Gyldne Måge, naturligvis. Klassiker. uden Happy Meals for første gang. yay, hvis det nu er et overstået kapitel. De gjorde i hvert fald ikke et stort nummer ud af det

Og så skulle vi hjem og kramme og kysse på Nicolai, Nellie og Ella, som havde haft en hel weekend for sig selv. Nicolai havde så meget tid, at han havde ryddet endnu mere op i kælderen og netop som forventet; vasket tøj. Jeg har vundet i lotteriet.

-Sebrina

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det pissede mig af i sidste uge (3)