Et lyserødt badeværelse

Om cirka en måned går renovering #2 igang. Det drejer sig om at få rykket vægge og lagt nyt gulv ovenpå, således at der bliver tre gode børneværelser. I samme ombæring skal vi have installeret gulvvarme og lagt klinker i vores hall, og sidst men ikke mindst, skal vi have lavet vores lille lyserøde toilet om til et lille lyserødt badeværelse. Et badeværelse med isolering og gulvvarme. Det bliver så godt at få det i stueetagen, hvor vi også har vores soveværelse. Og jep, vi vil gerne beholde de lyserøde nuancer, da jeg især fra start har elsket det lyerøde gamle toilet, netop alene af den grund, at det er lyserødt. Det bliver formentligt noget lyserødt terrazzo med messing amaturer – vi skal faktisk til at beslutte os, da der jo er leveringstid på sådanne sager. Ovenstående er gemte godter fra Pinterest, som er dér jeg især finder allermest inspiration til bolig og indretning. Måske andre der går med lyserøde drømme? 😀
-Sebrina
Ingen kommentarer endnu