Det var den weekend!

Hos grønthandleren

 photo f1f5ed06-6d94-4ad7-abfb-4f18c8bc0124_zps0f559aac.jpg
Der er særligt én ting jeg går efter når jeg kommer forbi “vores” grønthandler. 1 kilo kassen med de store fede dadler. De er så gode, og fik øjnene op for dem dengang vi boede i Valby, og handlede hos grønthandleren lige ved stationen. Først kostede 100 gram 10 kroner, men prisen blev lige så stille sat op, og tror 100 gram ligger på omkring de 13-14 kr nu. Sådan en 1 kg kasse koster hos vores grønthandler 99 kroner, og det er jo ikke galt. De har konsistens som vingummier og smager lige dét bedre end de små dadler, som kan købes i de fleste supermarkeder. De er nu også helt fine og noget billigere ;-). Ellers ryger der stort set altid ristede mandler og ingefærslik med hjem. Foruden diverse grøntsager, frugt og krydderier. Til tider også kondenseret mælk! Hvis vi skal have mynte til mojitos (som vi jo laver ret ofte eller noget), købes det også hos grønthandleren. Det er den helt rigtige mynte påstår Nicolai, som har brugt en del af sine yngre dage som bartender. Men han har faktisk ret! Jeg elsker grønthandleren. Får lige 5 minutter i Tyrkiet. Varerne, duften og stemningen. Er vild med det! Dengang jeg boede i NV var jeg endnu mere forbi grønthandleren, ikke kun pga. det rent økonomisk kunne betale sig at købe frugt og grønt stykvis, da jeg boede alene, men fordi jeg skulle hente min post der. Har fået købt mig alt muligt gejl med hjem. Parfumeret babyoile (længe inden jeg fik børn), alt for stærk mad, fetaost (selvom jeg ikke kunne lide det), turkish delight (som lige er sødt nok til mig), mærkelige juicer, hvis navn på frugt som jeg hverken kan stave eller udtale… Er ret glad for at jeg ikke skulle miste vores grønthandler efter vi er flyttet fra byen.
Hvad køber I særligt hos grønthandleren? Hvis I da overhovedet handler hos sådan en? 😉

– Sebrina

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det var den weekend!